Atuagagdliutit - 12.05.1990, Blaðsíða 4

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 54 1990

mmmmmmrn-itimimm:
Emgup nukinga akueraat
PIFFISSAQ pissanganartoq nalliuppoq: Kalaal-
lit Nunaata oqaluttuarisaanerani sanaartugassat
ataatsimoortut annerpaartaat - Nuup eqqaani
emgup nukinga iluaqutigalugu nukissiorfilias-
saq Inatsisartut isummerfigisussanngorpaat.
Naalakkersuisut akuersaareersimammata
inuutissarsiortut siunissaq isumalluarfigineru-
lereersimavaat. Sanaartugassat ukiut sisamat
irigerlaneranni Kalaallit Nunaanni inuutissar-
siomermut, ilaatigut Grønlandsflymut KNI-
mullu 300 millioner kronit missiliorlugit isertit-
sissutaasussaapput. Tamannarpiaavorlumi pi-
sariaqartinneqaqisoq, tassami illuliortitemikkut
sanaartomikkullu suliffeqarfiit ingerlanerliuler-
nerisa kingunerisaannik assakaasullusooq sior-
natigomit kigaannerusumik ingerlalersimam-
mata.
Allalli imminnut imatut aperisannguatsiar-
put: Akissaqarpugummi? Nunanummi allanut
akiitsoqareerpugut. Taanna aasiit Nuuginnar-
mut iluaqutaassava? Aningaasat allanut, soorlu
illuliassanut atomeqarsinnaagaluanngillat? Ta-
makkumiuku amigaatigigigut, illuliortiterner-
millu annikillisitsinerup illuliornermik sanaar-
tomermillu ingerlataqartut eqqomerloreersi-
mavai.
QULARUTISSAANNGILLUINNARPOQ ern-
gup nukinga iluaqutigalugu nukissiorfiliornis-
saq naalakkersuinikkut aalajangiiffigiuminaat-
suummat, tassami sanaartugassat annertuupi-
lorujussuullutillu siumut takorlooreeruminaat-
sorujussuupput. Naalakkersuinermik suliaqar-
tut isuma taanna qinersisartunut, allarpassuar-
nik pisariaqartitaqartunut »tuniniaruminaatsip-
paat«.
Kisitsisilli misissuataarutsigit siunissarlu eq-
qarsaatigilaarlugu, tassami aamma siunissaqar-
tussaagatta, taava paasissavarput erngup nukin-
ga iluaqutigalugu nukissiorfik ilumut aningaasa-
liiffigiuminartuusoq - Kalaallit Nunaata taamaat-
taq eqqarsaatigalugu. Taassumammi innaalla-
gissamik akikinnerusumik pilersussavaatigut,
Kalaallit Nunaannullu tamarmut iluaqutaassaaq
pissutigalugu innaallagissap Kalaallit Nunaanni
tamarmi atomeqartup 40 pct-ia Nuummi ator-
neqartarmat. Innaallagiaq atuisartut nalingin-
naasunik atortagaat akikillisanngikkaluarpoq,
kisiannili aamma akitsussanngilaq, suliffeqar-
fiilli akikinnerusumik innaallagiaqartinneqar-
sinnaalissapput, tamannalu pinngitsoorani sulif-
fissaqartitsiniarnermut nunanullu allanut nioq-
qutissiomermut iluaqutaassaaq. Nunaqarfinnilu
innaallagiaqartitsinermut akisoqisumut aamma
iluaqutaassaaq. Nuummi innaallagiaqartitsineq
inuiaqatigiinnut iluaqutaanerujartortillugu taa-
va aamma nunaqarfiit isorliunerusullu tapiiffigi-
neqarsinnaanerat annertusiartussaaq.
NAALAKKERSUISUT ullumikkut naatsorsuu-
tigaat 350 milliiner kronit aningaasaliissutigisa-
riaqarumaarlugit, tassa imaappoq emgup nukin-
ga iluaqutigalugu innaallagissiorfissap milliartit
missiliorlugit akeqartussap akissaasa pingajo-
rarterutaasa missingi. Aningaasalli taakku
»imaaliinnarlugit« allamut atomeqarsinnaann-
gillat. Erngup nukinga iluaqutigalugu nukissior-
filiortoqassanngippat nalunngilarput Nuummi
innaallagissiorfioreersoq uuliatortoq aappaagu
140 millioner kroninik nalilimmik allisariaqaru-
maartoq ukiorlu 2000-imi aamma 200 millioner
kroninik nalilimmik alleqqittariaqarumaarluni,
uuliallu akii aamma ilanngullugit eqqarsaatigisa-
riaqassapput, Europap kangiani Sovjetimilu in-
gerlaatsit kingunerisaannik qularnanngivissu-
mik qaffakkumaartut.
NAALAKKERSUISUT maannakkut 350 mil-
lioner kroninik atuiumallutik aalajangerneran-
nut pissutaavoq, aalajangiusimaneqarmat nuna-
nut allanut akiitsut 1999-imi tamakkerlugit aki-
lemeqarsimanissaannik pilersaarutit eqquuti-
tinneqarnissaat. Tamatumunnga tunulequtaa-
voq Kalaallit Nunaata taarsigassarsisikkumi-
nassusiata upperineqartuarnissaa. Tamatu-
munngali suna pissutaava? Naalakkersuisut
akiitsuerunnissartik ukiualunnik kinguartissin-
naagaluarpaat, ullumikkullu ikinnerusunik aki-
liisinnaagaluarlutik. Nunanimi allani ilisimane-
qarluarpoq taamaaliornermut aningaasanik
aqutsisinnaannginneq atuinerlunnerluunniit
pissutaanngitsut kisiannili erngup nukinga ilua-
qutigalugu nukissiorfiliomikkut nunatsinni
inuutissarsiornermik piorsaarusunneq pissu-
taasoq.
Naatsumik oqaatigalug: erngup nukinga ilua-
qutigalugu nukissiorfiliunngitsoornissatsinnut
akissaqanngilagut, naalakkersuisulli ataatsik-
korsuaq 350 millioner kroninik aningaasaliinis-
saminnut pinngitsaalisaanngikkaluarput.
Ja til vandkraft
SÅ KOMMER det spændende øjeblik: Lands-
tinget skal tage endelig beslutning om det stør-
ste enkelte anlægsprojekt i Grønlands historie -
vandkraftværket ved Nuuk.
I erhvervskredse har udsigten til en vedta-
gelse, fordi landsstyret har sagt ok, allerede
skabt optimisme for fremtiden. Over fire år vil
projektet angiveligt give omkring 300 millioner
kroner til Grønlands erhvervsliv, herunder
Grønlandsfly og KNI. Det er lige, hvad der er
brug for i en tid, hvor hjulene kører langsomme-
re end før, og hvor mange virksomheder i byg-
ge- og anlægsbranchen har det skidt.
Men andre spørger givetvis sig selv: Har vi
råd? Vi har allerede en betydelig udlandsgæld.
Og er det ikke kun en fordel for Nuuk - igen en
fordel for Nuuk? Kunne pengene ikke bruges til
meget andet, for eksempel boliger? Det er jo
dem, der er mangel på, og det er netop en
nedtrapning af boligbyggeriet, der har skabt
krise i bygge- og anlægsbranchen.
GIVET ER DET, at vandkraftværket er vanske-
ligt rent politisk, fordi det er så stort og uover-
skueligt Det er svært for politikerne at »sæl-
ge« ideen til vælgerne, der har så mange umid-
delbare behov.
Men hvis man ser på tallene og tænker lidt ud
i den fremtid, hvor vi også skal overleve, så er
vandkraftværket oplagt en god investering - og
en god investering for hele Grønland. Det vil
sikre os stadig billigere el, og det vil være en
fordel for hele Grønland, fordi Nuuk bruger 40
pct af landets samlede el-forbrug. El-priserne
vil ganske vist ikke falde for de almindelige
forbrugere, mens de vil heller ikke stige, og der
bliver mulighed for særlig lave el-priser til er-
hvervsvirksomheder, og det vil gavne både be-
skæftigelse og eksporten. Det vil også være en
fordel for dyre bygde-elværker. Jo mere sam-
fundet tjener på el i Nuuk, desto større mulig-
hed er der for tilskud til bygder og yderdistrik-
ter.
LANDSSTYRET REGNER i dag med at skulle
stille med 350 millioner, det vil sige en stor
trediedel af den lille milliard, som vandkraft-
værket koster. Dette beløb kan imidlertid ikke
»bare« bruges til noget andet. Hvis der ikke
skal være vandkraftværk, så ved vi, at det
eksisterende olie-elværk i Nuuk skal udbygges
for 140 millioner næste år og for yderligere 200
millioner i år 2000, og så er man stadig afhængig
af oliepriserne, som sikkert vil stige på grund af
udviklingen i Østeuropa og Sovjet
NÅR LANDSSTYRET vil bruge 350 millioner
her og nu, så skyldes det et ønske om at fasthol-
de planerne om afvikling af udlandsgælden i år
1999. Argumentet er at det styrker Grønlands
kreditværdighed. Men hvorfor egentlig? Lands-
styret kan lige så godt udskyde gældfriheden
nogle år, og så lægge noget mindre på bordet
idag. Ingen i udlandet vil være uvidende om, at
årsagen ikke er manglende styr på økonomien
eller overforbrug men netop en solid investe-
ring i et vandkraftværk til gavn for erhvervsud-
viklingen i landet.
Kort sagt: Vi har ikke råd til at droppe vand-
kraftværket, men landsstyret behøver ikke
nødvendigvis at vælge den hårdeste vej og læg-
ge 350 millioner kroner på bordet
Taasineq ataaseq
aalajangiisuuvoq
Imigassamik killilersuisinnaanerup
taasissutigineqamerata inemera inatsisartut Nuummi
ataatsimiittarfianni atuarneqarmat
anersaamerpallanneqarpoq
NUUK(RS) - Imigassaq
inatsisartuni oqallissuti-
gineqarmat imigassap
killersomeqalemissaa-
nut akuersillutik 12-it
taasipput, 13-it akerliup-
put marlullu taaseqa-
taanngitsoorput.
Inuit imernerminnik ne-
rinerminnillu namminneq
aalajangiisarnissaannik isu-
maqartut taasinerup inera
tusaramikku aners aammi-
allapput, kalaallilli imigas-
samik ajomartorsiutimin-
nik namminneerlutik aaq-
qiisinnaannginnerannik
isumaqartut tullianik oqal-
linnissamut sukasalereer-
put. Imigassaq pillugu inat-
sisartuni oqallinneq naam-
massineqareeraluarpormi,
imigassarli ukiorpassuann-
gortuni inatsisartut ataatsi-
miinnerini tamatigungajal-
luinnarni oqaluuserineqar-
tarsimavoq, maannakkullu
killilersueqqusinngitsut
amerlanerussuteqaqqalaa-
ginnamerat pissutaalluni
killilersueqqusilluni killiler-
sueqqusinanilu oqallinneq
tassunga killeqamaviann-
gissorinarpoq.
Inatsisartuni ilaasortat
namminneq isummernertik
tunngavigalugu taasipput.
Partiip isumaa apeqqum-
mulluunniit tassunga qa-
noq isummersim anera
tunngavigineqanngillat,
taamaakkaluartorli ikit-
tuinnaat parteerisamik imi-
gassaq pillugu isummertar-
nera sanioqqullugu taasip-
put.
Imigassap killilersomeqa-
lemissaanut akuersillutik
taasisut 12-it tassaapput
Lars Chemnitz (A), Niels
Carlo Heilmann (A), Gud-
mund Jensen (A), Emilie
Lennert (A), Peter Oster-
mann (A), Holger Sievert-
sen (A), Jakob Sievertsen
(A), Konrad Steenholdt (A),
Otto Steenholdt (A), Knud
Sørensen (A), Nikolaj Hein-
rich (IP) aamma Hans Iver-
sen (S).
Imigassamik killilersui-
nerup eqquteqqinneqann-
ginnissaanut taasisut 13-it
tassaapput Bendt Frederik-
sen (S), Anne Sofie Hamme-
ken (S), Lars Emil Johansen
(S), Preben Lange (S), Ejner
Lyberth (S), Jonathan
Motzfeldt (S), Moses Olsen
(S), Michael Petersen (S),
Ussarqak Qujaukitsoq (S),
Henriette Rasmussen (LA),
Aqqalukkasik Kanutzen
(IA), Ole Lynge (LA) aamma
Torben Emil Lynge (A).
Taaseqataanngitsut mar-
luk tassaapput Henrik Niel-
sen (S) aamma Ole Lund Ol-
sen (IA).
Én stemme afgjorde
alkoholdebat
Der gik et sus gennem landstingssalen i Nuuk, da
resultatet af aftemningen om rationering af spiritus
blev læst op
NUUK(RS) 12 stemte
for spiritusratione-
ring, 13 stemte imod og
to undlod at stemme,
da landstinget drøfte-
de spiritusproblema-
tikken.
De, der går ind for, at
det må være op til folk selv
at afgøre, hvad de vil spise
og drikke, åndede lettede
op, da resultatet af af-
stemningen i landstings-
salen blev bekendtgjort,
mens de, der mener, at det
grønlandske folks spiri-
tusproblem er et problem,
folket ikke selv kan løse,
kridtede skoene til næste
runde. Thi godt nok er de-
batten omkring alkohol
slut for denne gang i
landstinget, men alkohol
har været et tilbageven-
dende emne på næsten
hver eneste landstings-
samling i de sidste mange
år, og der er intet der ty-
der på, at debatten for og
imod alkohol og en ratio-
nering af samme vil holde
op, blot fordi et knebent
flertal på denne forårs-
samling stod fast på, at
den lagte alkoholpolitik
skal fortsætte.
Landstingsmedlem-
merne stemte efter deres
absolutte overbevisning.
Ingen var bundet af parti-
et og dets holdning til
spørgsmålet, men der var
lom lå, der forlod folden
for at stemme imod deres
partis politik på alkoho-
lområdet.
De 12, der sagde ja til
spiritusrationering, var
Lars Chemnitz (A), Niels
Carlo Heilmann (A), Gud-
mund Jensen (A), Emilie
Lennert (A), Peter Oster-
mann (A), Holger Sievert-
sen (A), Jakob Sievertsen
(A), Konrad Steenholdt
(A), Otto Steenholdt (A),
Knud Sørensen (A), Niko-
laj Heinrich (IP) og Hans
Iversen (S).
De 13, der sagde nej til
at genindføre spiritusra-
tionering, var Bendt Fre-
deriksen (S), Anne Sofie
Hammeken (S), Lars Emil
Johansen (S), Preben
Lange (S), Ejner Lyberth
(S), Jonathan Motzfeldt
(S), Moses Olsen (S), Mi-
chael Petersen (S), Ussar-
qak Qujaukitsoq (S), Hen-
riette Rasmussen (IA),
Aqqalukkasik Kanutzen
(IÅ), Ole Lynge (IA) og
Torben Emil Lynge (A).
De to, der undlod at
stemme, var Hendrik
Nielsen (S) og Ole Lund
Olsen (IA).
Illuliassat
uppippoq
ILULISSAT - Ilulissani an-
orlersorsuugaa umiarsuali-
vimmi quersuassap iigassar-
suata qerattaqqutissai me-
terinik qulinik takissusillit
meterinillu sisamanik por-
tussusillit uppissimapput.
Qerattaqqutissat inuit, qu-
ersualiorfissami sulisut ar-
lallit eqqorsimavaat, politiil-
li oqaatigaat eqqomeqartu-
nik annertuumik ajoquser-
toqarsimagunanngitsoq.
Sulisut iigassap qerattaq-
qutissai qajannaarsoruttu-
leraallu sakkortoorujussu-
armik anoraasuasimavoq.
Forskalling
væltede
ILULISSAT - Hård blæst
var årsag til, at en 10 meter
lang og fire meter høj for-
skalling ved pakhuset på
havnen onsdag væltede.
Forskallingen ramte flere
mennesker, der arbejdede
på byggepladsen ved pakhu-
set, men politiet oplyser, at
det ikke ser ud til, at nogen
er kommet alvorligt til ska-
de.
Arbejderne var i gang med
at sikre forskallingen, da
kraftige vindstød ramte om-
rådet.