Atuagagdliutit - 21.05.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 57 1990
Inuit assigiinngillat
INUIT ASSIGIINNGILLAT: Namminersorlu-
tik illuliortitemikkut sanaartomikkullu suliffiu-
tillit namminersorlutilluunniit niuertarfiutillit
aningaasatigut ajomartorsiuteqalerunik ikior-
neqartanngillat. Allatut ajomartumik aningaa-
serivimmiit Kalaallit Nunaata Landsrettiata an-
ingaasaataaruttoortunik suliarinnittarfianut in-
gerlasariaqartarput, tamatumalu kingunerisar-
paa aningaasaaruttoomeq pillugu allagartaliun-
neqartunut, ulluni makkunani aviisini takus-
saagajoqisunut ilanngunneqamissaq.
Aalisartut namminersortut aningaasatigut
ajomartorsiulerpata Inatsisartut akulerukkasu-
artarput aningaasatigut tapersiisarlutik.
INATSISARTUT akileraartartut aningaasaa-
taat atorlugit namminersorlutik kinguppanniar-
tunut tapiisamerannut pissutaasut assigiin-
ngitsorpassuusinnaapput, tassami tamakku
ilaat Landskassimut aningaasatigut pingaaruti-
lerujussuummata. Aalisameq Landskassip
isertitaqaatigisartorujussuuaa, aalisartorpas-
suillu aningaasaataaruttoortalissagaluarpata
Landskassip inuiaqatigiinni pingaaruteqartut
ilarpassuinik aningaasalersuiniamini ajomar-
torsiutigisorujussuanngussagaluarpaa. Aalisar-
neq - pingaartumillumi kinguppanniameq - nu-
natsinni inuutissarsiutit nunanut allanut nioq-
qutissiorfiusut pingaamerpaartaraat, tassa
imaappoq inuiaqatigiit isertitsissutigisartagaa-
sa pingaamerpaartaraat. Danmarkimiillu ataat-
simoortumik tapiissutaasartut kisiisa
isumalluutigilissanngikkutsigit inuutissarsiut
taanna allaanerusumik pineqartuartariaqarpoq.
INATSISARTUT akuleruttariaqartamerannut
peqqutaasut ajunngitsut taamaalilluta paasillua-
reeraluarlugit taamaattoq aamma nipangiutiin-
nameqassanngilaq, inatsisartut ilassutissatut
inatsisiliaat milliuunerpassuamik aningaasarta-
qartoq aammattaaq peqqutissanik ajortorpaa-
lussuamik tunngaveqarluni akuersissutigine-
qarsimammat
Aalisameq ajomartorsiomarsigaluttuinnas-
sagaluarpat inatsisartuni ilaasortat ilarpaalus-
sui namminneerlutik aningaasatigut ajomar-
torsiuteqalersussaapput, aappaagulu inatsisar-
tunut qinersisoqartussaavoq. Aammattaaq na-
luneqanngilaq kilisaataatileqatigiiffiit ataasiak-
kaat pissarsiatik assigiinngiiaartomjussuarmik
atortaraat. Daasa - kilisaataatileqatigiiffiit kutte-
riutillilluunniit - aningaasaatitik paareqqissaar-
tarpaat taamalu aningaaserivinnut Inuutissar-
siutigullu Tapiisarfimmut akiligassatik akiler-
soqqissaartarlugit. Allalli aningaasat atulussin-
nartarpaat, niuerfimmik ingerlatsinissaq paasi-
simanngilluinnartarlugu taamalu namminneq
piisaapilullutillu siunissami isertitarissaanngin-
nerulersinnaanertik sillimaffiginngilluinnartar-
lugu. Allaammi immaqa ilaat eqqarsartarput,
»taamanikkussamut inuiaqatigiit ikiorumaar-
paatigut«.
NAALAKKERSUINERMIK suliaqartut nassu-
emtigisimavaat siusinnemsukkulli qanoq iliuu-
seqarsimasariaqaraluarlutik. Aammami anin-
gaaseriviit taamaaliorsimasariaqaraluarput.
Inuutissarsiutitigut tapiisarfiup 11 procenrinik
emialinnik taarsigassarsisitsisamera takun-
ngitsuusaartutut illugu aningaaseriviit siunis-
sami 16-17 procentinik emialinnik kikkunnut
tamanut taarsigassarsitsiinnartarsinnaajun-
naarput, aningaasallu allatut ajomartumik nam-
minersomerullutik oqartussanit akilemeqar-
tussanngoraangata iluanaarutissaq tiguinnar-
tarsinnaajunnaarlugu. Aningaaseriviit piumas-
suseqartariaqarput aningaasanik annaaratar-
sinnaasaminnik suliffeqarfinnut ingerlalluartu-
nut aningaasaliiumanemlemissaminnut. Anin-
gaaseriviilli marluusut 1989-imut naatsorsuu-
taat takullugit tupaallannartortaqarput. Grøn-
landsbanken aningaasarpassuarnik annaasa-
qarsimavoq, pissutigalugu taarsigassarsiaritin-
neqarsimasut ilarpassui tassaammata illulior-
nikkut sanaartomikkullu suliffeqarfinnut taar-
sigassarsiaritinneqarsimasut, tamakkulu tun-
gaasigut ingerlanerliortoqaleraangat aningaa-
sat annaaneqartarmata. Nuna Bankili annaasa-
qangaartariaqanngilaq, taarsigassarsiaritinne-
qarsimasut ilarpassui namminersortut aalisa-
riutaatileqatigiiffiinut taarsigassarsiaritinne-
qarsimammata, taakkulu ajutooratarsinnaane-
rannut Inuutissarsiutitigut Tapiisarfik qulama-
veeqqusiisuusimammat (tamannarpiaagunar-
porlumi aningaaseriviit taakku marluk naatsor-
suutaasa assigiinngissutaat).
INUUTISSARSIONERUP tungaatigut siunis-
sami ingerlataqartussat - nunami, imaani si-
laannarmilu - piareersimaffigisariaqarpaat niu-
erfittut aningaasartuutinillu nakkutiginnilluar-
nikkut ingerlatsinissamik piumaffigineqartas-
sagamik. Taamaanngippammi naapertuilluan-
ngitsuliomemjussuussaaq ilaasa aningaasaa-
taamttoortamerat massali allat naalakkersui-
nermik suliaqartunit ikiorsemeqartartut.
Forskel på folk
DER ER FORSKEL PÅ FOLK: Når private
firmaer inden for bygge- og anlægsbranchen
eller en privat forretning ikke kan få økonomi-
en til at hænge sammen, så er der ingen kære
mor, der hjælper. Så er det den hårde vej fra
banken til Grønlands Landsrets konkurskon-
tor, og resultatet bliver en af de konkursannon-
cer, vi desværre har mange af i avisen for tiden.
Når private fiskere ikke kan få økonomien til
at hænge sammen, så træder Landstinget
straks til med økonomisk støtte.
DER ER GANSKE vist mange gode grunde til,
at Landstinget træder til med skatte-millioner
til selv rejefiskere, og nogle af dem er rent
forretningsmæssige for Landskassen. Fiskeri-
et giver store indtægter til Landskassen, og et
kæmpe økonomisk kollaps i fiskeflåden vil få
uoverskuelige følger for Landskassens mulig-
heder for at finansiere en lang række andre
områder i samfundet. Fiskeriet - og ikke
mindst rejefiskeriet - er landets absolut domi-
nerende eksporterhvert, det vil sige samfun-
dets vigtigste indtægtskilde. Derfor har er-
hvervet en særstilling, hvis vi ikke blot skal
leve af bloktilskuddet fra Danmark.
SELVOM LANDSTINGET således har været
nødt til at gribe ind, skal det ikke forties, at der
også er en række dårlige grunde til de million-
beløb, Landstinget har måttet afsætte på den
netop vedtagne tillægsbevillingslov.
Flere landstingsmedlemmer har personligt
penge i klemme i fiskeriets krise, og der skal
være landstingsvalg til næste år. Desuden er
det en kendsgerning, at der har været en utro-
lig forskel på, hvordan de enkelte rederier og
de enkelte fiskere har forvaltet ressourcerne.
Nogle - rederier såvel som kutterejere - har
samvittighedsfuldt passet deres økonomi og
passet på deres fortjeneste, så de kunne betale
deres ydelser til bankerne og til Erhvervsstøt-
ten. Andre har derimod mere eller mindre skal-
tet og valtet med pengene, har ikke haft for-
stand på at drive en forretning, men hævet
store beløb til forbrug og ikke tænkt på en
fremtid, hvor alt måske ikke gik lige let. Nogle
har måske ligefrem spekuleret i, at »samfundet
skal nok betale«.
POLITIKERNE har erkendt, at de burde have
grebet ind før. Det burde bankerne også. Ban-
kerne kan ikke fremover mere eller mindre
kritikløst låne penge ud til 16-17 procent mod
erhvervsstøttegaranti på omkring 11 procent,
score profitten og iøvrigt sende regningen til
hjemmestyret. Bankerne skal stille risikovillig
kapital til rådighed for firmaer, der drives godt.
Men situationen fra de to bankers årsregnska-
ber for 1989 er grotesk: Grønlandsbanken må
lave store hensættelser (læs: tab), fordi en stor
del af udlånet er til bygge- og anlægssektoren,
hvor man går fallit og taber penge, når det går
skidt. Nuna Bank kan undlade store hensættel-
ser, fordi en stor del af udlånet er til private
fiskeskibe, hvor Erhvervsstøtten har garante-
ret at betale, når det går galt (og det var nok
hovedårsagen til forskellen i de to bankers
regnskaber).
DEN FREMTIDIGE vækst i erhvervslivet - til
lands, til vands og i luften - må bero på, at der
stilles samme krav om effektivitet, forretnings-
masssig drift og omkostningsbevidsthed. Ellers
bliver det dybt uretfærdigt, at nogle må gå
konkurs, mens andre kan få politikerne til at
træde til.
Takornariat
amerlanerit
nunatsinnut
Takornariat nunatta
aningaassaqamiarneranut
iluaqutiginiameqamerulissapput
NUUK(IH) Australia
imaluunniit Kalaallit
Nunaat, tassaapput siu-
nissami takornariat Eu-
ropameersut qinertali-
gassaat siunertarissaar-
tumik aningaassaatitik
angalanermut atussagu-
nikkit, tassami Europa-
miit Kalaallit Nunaak-
karniarneq akikitsuin-
naanngimmat, Europa-
miit Australialiarner-
mut imaluunniit Maldi-
verip qeqertaannut an-
galaniarnerup tungaati-
gut naleqarluni.
Takornariarpassuit Ka-
laallit Nunaannukartaler-
nissaannut, aalisamermut,
sulifllssuaqarnermut nuna-
qarfinnut isorliunerusunul-
lu naalakkersuisup Kaj Ege-
dep isumaliutersuutaani qa-
noq angalaniarnerup tun-
gaatigut akikillisaaffigine-
qarsinnaaneq, tamanna ma-
luginiagassaavoq takornari-
at pillugit inatsisartunut
marlunngormat Kaj Egede
saqqummiussimmat.
Kaj Egedelli naalakkersui-
soqarfiani takomariaqame-
rup tungaatigut isumaliu-
tersuutiliap siunertaraa siu-
nissami takornariat nunat-
sinnut tikittartut ullumik-
korniit amerlanerujussu-
anngortariaqarnerat, nu-
natta aningaassaqamiame-
ranut mikinngitsumik ilua-
qutaalemissaat an gu ni ar-
neqartussaalluni, allaat
ukiut 15-it qaanngiuppata
takornariat ukiumut
33.000-nik amerlassusillit
nunatsinnut alapemaakki-
artortalernissaat siunerta-
mi pingaaruteqartutut
taakkartomeqarluni, taa-
manikkornissaannullu
ukiut tamaasa takornariat
15 procentinik amerlisassal-
lutik. Takornariat tunumi
sisorariartarfissamunngooq
Ikkatimiittumut, juullip
inuata nunaannut Uum-
mannamut, Eriullu aappa-
laartup Østerbygdianut ku-
jataaniittumut siammartin-
niarneqartassallutik.
Takornariat pisoorsuit nu-
nanit suliffissuaqarfinninn-
gaannersut, angalanissa-
mut aningaassanik ileq-
qaakkaminnit agguaqati-
giissillugu 15.000 kr-nik nu-
natsinniinnerminni atuisar-
neratigut nunatta aningaas-
saqameranut isertitsisussa-
tut isumalluutigineqaler-
sussaapput pingaaruteqar-
nerpaattut.
Anlngaassaa- tilissuit
Takornariarpassuit nunat-
sinnukartalernissaannut pi-
areersaalluartussanik sul-
lissisoqartariaqarpoq, in-
gammik takornariat omi-
garluartagaanni piorsaaq-
ATUAGAGDLIUTINI
neqeroorit!
- imminut
akilersinnaavoq
qinnissamut, tassa Qeqer-
tarsuup tunuani, Nuummi,
nunatta kujataani Aromas-
salimmilu. Kangerlussuaq
periarfissatsialaavortaaq
takornariaqarnerup tun-
gaatigut piorsaaffigeqqin-
nissaannut, takornarianut
periarfissarpassuit Kanger-
lussuarmiimmata.
Aningaassaatilissuamut
immikkut aamma piukkun-
nartoqarpoq, tunup avan-
naani nuna eqqissisititaq ta-
makkuninnga ornigarne-
qartalernissaannut pikkun-
narluinnartutut eqqarsaa-
tersuutigineqarluni, nuna
tikinneqajuitsuugami alia-
naatsor suullunilu.
Takornarianut nutaajusut
ilagiumaarpaat isumassar-
siatsialattut oqaatsigineqar-
sinnaasoq, aasaanerani siso-
rarumatuut ornigartaligas-
saat, sisoriartarfinni Alpe-
niittunut Norgemiittunullu
assersuunneqarsinnaaleru-
maartoq, Apussuami Ma-
niitsup eqqaaniittumi siso-
rarumatuunnut takornari-
artarfissualiornikkut.
NUUK (IH) Australien
eller Grønland, det skal
turisterne fra omverde-
nen til at vælge, når pen-
gene skal bruges til for-
nuftige formål i den
kommende tid. For at
komme til Grønland fra
Europa er det lige så dyrt
som at flyve til anden si-
de af kloden til Australi-
en eller Maldiverne i det
Indiske Ocean.
For at turister kan kom-
me til den »arktiske drøm«,
nemlig Grønland, som om-
verdenen har så lidt kend-
skab til, at mange tror, at
indbyggerne på den største ø
på Idoden stadig væk bor i
igloer, har man ikke tænkt
på at sætte priserne ned på
flybilletterne - i hvert fald
ikke i det idegrundlag, som
Landstyremedlem for fiske-
ri, industri og yderområder-
ne, Kaj Egede fremlagde i
landstinget, i tirsdags.
Men hvis og kun hvis alt
bliver organiseret på en pro-
fesionel måde, så skal antal-
let af turister til den »arkti-
ske drøm« forøges 15 pro-
cent hvert år, så man om 15
år kan møde 33.000 nysger-
rige turister i den grøn-
landske hverdag, herunder
Ikkateq i øst, julemandens
hjemsted Uumannaq og
Erik den Rødes Østerbygd i
Sydgrønland.
Fiskeriråd
oprettes
NUUK - Et fiskeriråd, der
skal rådgive landsstyremed-
lemmet for fiskeri og som
skal komme med udtalelser
over for det relevante lands-
tingsudvalg, skal nedsættes.
I rådet får repræsentanter
fra organisationerne KTP,
APK, KNAPK, RGT, RGP,
AAPE, KAIK, GF, ED og
eksportører sæde.
Ataatsimiititat
ikililerpaat
NUUK - Inatsisartut ataat-
simiititaliarpassui ikililer-
neqassapput. Inatsisartut
aalajangerput, ukiaru ataat-
simiinnissap tungaanut ta-
makkununnga tunngasut
iluarsaanneqassasut aam-
malu ataatsimiititaliat pi-
lersinneqarsimasut assi-
giinngitsukkuutaat ilaat 80-
it atorunnaarsinneqassasut.
Inatsisartut ataatsimiiti-
taliaasa ilaat atorunnaar-
siinnarianngorsimapput, al-
lat inuttalersugaaneri nali-
lersoqqittariaqalersimap-
put, ataasiaakkaallu sulias-
saat erseqqissaqqinneqarta-
riaqalersimapput.
Ataatsimiititalianilliuna
atorunnaarsitsinissaq
imaannaagaj unngitsoq,
ataatsimiititaliat ilaat inat-
sisinik peqqussutinilluun-
niit tunuhaquteqartumik
pilersinneqarsimasarmata.
Taamaattumik aalaj angii-
vissunnginnermi ataatsi-
miititaliat suliassat peqqis-
saartumik nalilersorneqaq-
qaartassapput.
Velhavende turister fra de
rige industrialiserede lande
skal kunne komme af med
deres spare penge. Ialt kr.
15.000 skal de være indstil-
let på at realisere. Men så
kan tursime også blive et af
Grønlands bærende er-
hverv.
Eksklusive ture
Der skal være gode folk, der
skal sørge for, at turister-
hvervet skal vokse. De skal
videreudvikle turismen,
specielt de steder, hvor turi-
sterne kommer mest til,
nemlig i regionerne Disko-
bugten, Nuuk, sydgrønland
og Ammassalik. Og kanger-
lussuaq er en af de gode mu-
ligheder, når et veludviklet
turistcenter kan etableres.
Når det gælder de ekstra
højt betalende, så som dol-
larmillionøser- ne, så kan
det være attraktivt at besø-
ge det næsten uberørte pa-
radis, Nationalparken i
Nordøstgrønland.
En de mere charmerende
ideer er at tiltrække et me-
get stort antal turister til
sommerskisport. Som Al-
pernes og Norges skisport-
centre skal Maniitsoq’s
Apussuit være internatio-
nalt skicenter, hvor hotelfa-
ciliteter med aftenunder-
holdning skal kunne tilby-
des.
Flere turister
skal lokkes
Turisterne skal være med til at give
flere indtægter