Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 21.05.1990, Síða 4

Atuagagdliutit - 21.05.1990, Síða 4
4 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 57 1990 Inuit assigiinngillat INUIT ASSIGIINNGILLAT: Namminersorlu- tik illuliortitemikkut sanaartomikkullu suliffiu- tillit namminersorlutilluunniit niuertarfiutillit aningaasatigut ajomartorsiuteqalerunik ikior- neqartanngillat. Allatut ajomartumik aningaa- serivimmiit Kalaallit Nunaata Landsrettiata an- ingaasaataaruttoortunik suliarinnittarfianut in- gerlasariaqartarput, tamatumalu kingunerisar- paa aningaasaaruttoomeq pillugu allagartaliun- neqartunut, ulluni makkunani aviisini takus- saagajoqisunut ilanngunneqamissaq. Aalisartut namminersortut aningaasatigut ajomartorsiulerpata Inatsisartut akulerukkasu- artarput aningaasatigut tapersiisarlutik. INATSISARTUT akileraartartut aningaasaa- taat atorlugit namminersorlutik kinguppanniar- tunut tapiisamerannut pissutaasut assigiin- ngitsorpassuusinnaapput, tassami tamakku ilaat Landskassimut aningaasatigut pingaaruti- lerujussuummata. Aalisameq Landskassip isertitaqaatigisartorujussuuaa, aalisartorpas- suillu aningaasaataaruttoortalissagaluarpata Landskassip inuiaqatigiinni pingaaruteqartut ilarpassuinik aningaasalersuiniamini ajomar- torsiutigisorujussuanngussagaluarpaa. Aalisar- neq - pingaartumillumi kinguppanniameq - nu- natsinni inuutissarsiutit nunanut allanut nioq- qutissiorfiusut pingaamerpaartaraat, tassa imaappoq inuiaqatigiit isertitsissutigisartagaa- sa pingaamerpaartaraat. Danmarkimiillu ataat- simoortumik tapiissutaasartut kisiisa isumalluutigilissanngikkutsigit inuutissarsiut taanna allaanerusumik pineqartuartariaqarpoq. INATSISARTUT akuleruttariaqartamerannut peqqutaasut ajunngitsut taamaalilluta paasillua- reeraluarlugit taamaattoq aamma nipangiutiin- nameqassanngilaq, inatsisartut ilassutissatut inatsisiliaat milliuunerpassuamik aningaasarta- qartoq aammattaaq peqqutissanik ajortorpaa- lussuamik tunngaveqarluni akuersissutigine- qarsimammat Aalisameq ajomartorsiomarsigaluttuinnas- sagaluarpat inatsisartuni ilaasortat ilarpaalus- sui namminneerlutik aningaasatigut ajomar- torsiuteqalersussaapput, aappaagulu inatsisar- tunut qinersisoqartussaavoq. Aammattaaq na- luneqanngilaq kilisaataatileqatigiiffiit ataasiak- kaat pissarsiatik assigiinngiiaartomjussuarmik atortaraat. Daasa - kilisaataatileqatigiiffiit kutte- riutillilluunniit - aningaasaatitik paareqqissaar- tarpaat taamalu aningaaserivinnut Inuutissar- siutigullu Tapiisarfimmut akiligassatik akiler- soqqissaartarlugit. Allalli aningaasat atulussin- nartarpaat, niuerfimmik ingerlatsinissaq paasi- simanngilluinnartarlugu taamalu namminneq piisaapilullutillu siunissami isertitarissaanngin- nerulersinnaanertik sillimaffiginngilluinnartar- lugu. Allaammi immaqa ilaat eqqarsartarput, »taamanikkussamut inuiaqatigiit ikiorumaar- paatigut«. NAALAKKERSUINERMIK suliaqartut nassu- emtigisimavaat siusinnemsukkulli qanoq iliuu- seqarsimasariaqaraluarlutik. Aammami anin- gaaseriviit taamaaliorsimasariaqaraluarput. Inuutissarsiutitigut tapiisarfiup 11 procenrinik emialinnik taarsigassarsisitsisamera takun- ngitsuusaartutut illugu aningaaseriviit siunis- sami 16-17 procentinik emialinnik kikkunnut tamanut taarsigassarsitsiinnartarsinnaajun- naarput, aningaasallu allatut ajomartumik nam- minersomerullutik oqartussanit akilemeqar- tussanngoraangata iluanaarutissaq tiguinnar- tarsinnaajunnaarlugu. Aningaaseriviit piumas- suseqartariaqarput aningaasanik annaaratar- sinnaasaminnik suliffeqarfinnut ingerlalluartu- nut aningaasaliiumanemlemissaminnut. Anin- gaaseriviilli marluusut 1989-imut naatsorsuu- taat takullugit tupaallannartortaqarput. Grøn- landsbanken aningaasarpassuarnik annaasa- qarsimavoq, pissutigalugu taarsigassarsiaritin- neqarsimasut ilarpassui tassaammata illulior- nikkut sanaartomikkullu suliffeqarfinnut taar- sigassarsiaritinneqarsimasut, tamakkulu tun- gaasigut ingerlanerliortoqaleraangat aningaa- sat annaaneqartarmata. Nuna Bankili annaasa- qangaartariaqanngilaq, taarsigassarsiaritinne- qarsimasut ilarpassui namminersortut aalisa- riutaatileqatigiiffiinut taarsigassarsiaritinne- qarsimammata, taakkulu ajutooratarsinnaane- rannut Inuutissarsiutitigut Tapiisarfik qulama- veeqqusiisuusimammat (tamannarpiaagunar- porlumi aningaaseriviit taakku marluk naatsor- suutaasa assigiinngissutaat). INUUTISSARSIONERUP tungaatigut siunis- sami ingerlataqartussat - nunami, imaani si- laannarmilu - piareersimaffigisariaqarpaat niu- erfittut aningaasartuutinillu nakkutiginnilluar- nikkut ingerlatsinissamik piumaffigineqartas- sagamik. Taamaanngippammi naapertuilluan- ngitsuliomemjussuussaaq ilaasa aningaasaa- taamttoortamerat massali allat naalakkersui- nermik suliaqartunit ikiorsemeqartartut. Forskel på folk DER ER FORSKEL PÅ FOLK: Når private firmaer inden for bygge- og anlægsbranchen eller en privat forretning ikke kan få økonomi- en til at hænge sammen, så er der ingen kære mor, der hjælper. Så er det den hårde vej fra banken til Grønlands Landsrets konkurskon- tor, og resultatet bliver en af de konkursannon- cer, vi desværre har mange af i avisen for tiden. Når private fiskere ikke kan få økonomien til at hænge sammen, så træder Landstinget straks til med økonomisk støtte. DER ER GANSKE vist mange gode grunde til, at Landstinget træder til med skatte-millioner til selv rejefiskere, og nogle af dem er rent forretningsmæssige for Landskassen. Fiskeri- et giver store indtægter til Landskassen, og et kæmpe økonomisk kollaps i fiskeflåden vil få uoverskuelige følger for Landskassens mulig- heder for at finansiere en lang række andre områder i samfundet. Fiskeriet - og ikke mindst rejefiskeriet - er landets absolut domi- nerende eksporterhvert, det vil sige samfun- dets vigtigste indtægtskilde. Derfor har er- hvervet en særstilling, hvis vi ikke blot skal leve af bloktilskuddet fra Danmark. SELVOM LANDSTINGET således har været nødt til at gribe ind, skal det ikke forties, at der også er en række dårlige grunde til de million- beløb, Landstinget har måttet afsætte på den netop vedtagne tillægsbevillingslov. Flere landstingsmedlemmer har personligt penge i klemme i fiskeriets krise, og der skal være landstingsvalg til næste år. Desuden er det en kendsgerning, at der har været en utro- lig forskel på, hvordan de enkelte rederier og de enkelte fiskere har forvaltet ressourcerne. Nogle - rederier såvel som kutterejere - har samvittighedsfuldt passet deres økonomi og passet på deres fortjeneste, så de kunne betale deres ydelser til bankerne og til Erhvervsstøt- ten. Andre har derimod mere eller mindre skal- tet og valtet med pengene, har ikke haft for- stand på at drive en forretning, men hævet store beløb til forbrug og ikke tænkt på en fremtid, hvor alt måske ikke gik lige let. Nogle har måske ligefrem spekuleret i, at »samfundet skal nok betale«. POLITIKERNE har erkendt, at de burde have grebet ind før. Det burde bankerne også. Ban- kerne kan ikke fremover mere eller mindre kritikløst låne penge ud til 16-17 procent mod erhvervsstøttegaranti på omkring 11 procent, score profitten og iøvrigt sende regningen til hjemmestyret. Bankerne skal stille risikovillig kapital til rådighed for firmaer, der drives godt. Men situationen fra de to bankers årsregnska- ber for 1989 er grotesk: Grønlandsbanken må lave store hensættelser (læs: tab), fordi en stor del af udlånet er til bygge- og anlægssektoren, hvor man går fallit og taber penge, når det går skidt. Nuna Bank kan undlade store hensættel- ser, fordi en stor del af udlånet er til private fiskeskibe, hvor Erhvervsstøtten har garante- ret at betale, når det går galt (og det var nok hovedårsagen til forskellen i de to bankers regnskaber). DEN FREMTIDIGE vækst i erhvervslivet - til lands, til vands og i luften - må bero på, at der stilles samme krav om effektivitet, forretnings- masssig drift og omkostningsbevidsthed. Ellers bliver det dybt uretfærdigt, at nogle må gå konkurs, mens andre kan få politikerne til at træde til. Takornariat amerlanerit nunatsinnut Takornariat nunatta aningaassaqamiarneranut iluaqutiginiameqamerulissapput NUUK(IH) Australia imaluunniit Kalaallit Nunaat, tassaapput siu- nissami takornariat Eu- ropameersut qinertali- gassaat siunertarissaar- tumik aningaassaatitik angalanermut atussagu- nikkit, tassami Europa- miit Kalaallit Nunaak- karniarneq akikitsuin- naanngimmat, Europa- miit Australialiarner- mut imaluunniit Maldi- verip qeqertaannut an- galaniarnerup tungaati- gut naleqarluni. Takornariarpassuit Ka- laallit Nunaannukartaler- nissaannut, aalisamermut, sulifllssuaqarnermut nuna- qarfinnut isorliunerusunul- lu naalakkersuisup Kaj Ege- dep isumaliutersuutaani qa- noq angalaniarnerup tun- gaatigut akikillisaaffigine- qarsinnaaneq, tamanna ma- luginiagassaavoq takornari- at pillugit inatsisartunut marlunngormat Kaj Egede saqqummiussimmat. Kaj Egedelli naalakkersui- soqarfiani takomariaqame- rup tungaatigut isumaliu- tersuutiliap siunertaraa siu- nissami takornariat nunat- sinnut tikittartut ullumik- korniit amerlanerujussu- anngortariaqarnerat, nu- natta aningaassaqamiame- ranut mikinngitsumik ilua- qutaalemissaat an gu ni ar- neqartussaalluni, allaat ukiut 15-it qaanngiuppata takornariat ukiumut 33.000-nik amerlassusillit nunatsinnut alapemaakki- artortalernissaat siunerta- mi pingaaruteqartutut taakkartomeqarluni, taa- manikkornissaannullu ukiut tamaasa takornariat 15 procentinik amerlisassal- lutik. Takornariat tunumi sisorariartarfissamunngooq Ikkatimiittumut, juullip inuata nunaannut Uum- mannamut, Eriullu aappa- laartup Østerbygdianut ku- jataaniittumut siammartin- niarneqartassallutik. Takornariat pisoorsuit nu- nanit suliffissuaqarfinninn- gaannersut, angalanissa- mut aningaassanik ileq- qaakkaminnit agguaqati- giissillugu 15.000 kr-nik nu- natsinniinnerminni atuisar- neratigut nunatta aningaas- saqameranut isertitsisussa- tut isumalluutigineqaler- sussaapput pingaaruteqar- nerpaattut. Anlngaassaa- tilissuit Takornariarpassuit nunat- sinnukartalernissaannut pi- areersaalluartussanik sul- lissisoqartariaqarpoq, in- gammik takornariat omi- garluartagaanni piorsaaq- ATUAGAGDLIUTINI neqeroorit! - imminut akilersinnaavoq qinnissamut, tassa Qeqer- tarsuup tunuani, Nuummi, nunatta kujataani Aromas- salimmilu. Kangerlussuaq periarfissatsialaavortaaq takornariaqarnerup tun- gaatigut piorsaaffigeqqin- nissaannut, takornarianut periarfissarpassuit Kanger- lussuarmiimmata. Aningaassaatilissuamut immikkut aamma piukkun- nartoqarpoq, tunup avan- naani nuna eqqissisititaq ta- makkuninnga ornigarne- qartalernissaannut pikkun- narluinnartutut eqqarsaa- tersuutigineqarluni, nuna tikinneqajuitsuugami alia- naatsor suullunilu. Takornarianut nutaajusut ilagiumaarpaat isumassar- siatsialattut oqaatsigineqar- sinnaasoq, aasaanerani siso- rarumatuut ornigartaligas- saat, sisoriartarfinni Alpe- niittunut Norgemiittunullu assersuunneqarsinnaaleru- maartoq, Apussuami Ma- niitsup eqqaaniittumi siso- rarumatuunnut takornari- artarfissualiornikkut. NUUK (IH) Australien eller Grønland, det skal turisterne fra omverde- nen til at vælge, når pen- gene skal bruges til for- nuftige formål i den kommende tid. For at komme til Grønland fra Europa er det lige så dyrt som at flyve til anden si- de af kloden til Australi- en eller Maldiverne i det Indiske Ocean. For at turister kan kom- me til den »arktiske drøm«, nemlig Grønland, som om- verdenen har så lidt kend- skab til, at mange tror, at indbyggerne på den største ø på Idoden stadig væk bor i igloer, har man ikke tænkt på at sætte priserne ned på flybilletterne - i hvert fald ikke i det idegrundlag, som Landstyremedlem for fiske- ri, industri og yderområder- ne, Kaj Egede fremlagde i landstinget, i tirsdags. Men hvis og kun hvis alt bliver organiseret på en pro- fesionel måde, så skal antal- let af turister til den »arkti- ske drøm« forøges 15 pro- cent hvert år, så man om 15 år kan møde 33.000 nysger- rige turister i den grøn- landske hverdag, herunder Ikkateq i øst, julemandens hjemsted Uumannaq og Erik den Rødes Østerbygd i Sydgrønland. Fiskeriråd oprettes NUUK - Et fiskeriråd, der skal rådgive landsstyremed- lemmet for fiskeri og som skal komme med udtalelser over for det relevante lands- tingsudvalg, skal nedsættes. I rådet får repræsentanter fra organisationerne KTP, APK, KNAPK, RGT, RGP, AAPE, KAIK, GF, ED og eksportører sæde. Ataatsimiititat ikililerpaat NUUK - Inatsisartut ataat- simiititaliarpassui ikililer- neqassapput. Inatsisartut aalajangerput, ukiaru ataat- simiinnissap tungaanut ta- makkununnga tunngasut iluarsaanneqassasut aam- malu ataatsimiititaliat pi- lersinneqarsimasut assi- giinngitsukkuutaat ilaat 80- it atorunnaarsinneqassasut. Inatsisartut ataatsimiiti- taliaasa ilaat atorunnaar- siinnarianngorsimapput, al- lat inuttalersugaaneri nali- lersoqqittariaqalersimap- put, ataasiaakkaallu sulias- saat erseqqissaqqinneqarta- riaqalersimapput. Ataatsimiititalianilliuna atorunnaarsitsinissaq imaannaagaj unngitsoq, ataatsimiititaliat ilaat inat- sisinik peqqussutinilluun- niit tunuhaquteqartumik pilersinneqarsimasarmata. Taamaattumik aalaj angii- vissunnginnermi ataatsi- miititaliat suliassat peqqis- saartumik nalilersorneqaq- qaartassapput. Velhavende turister fra de rige industrialiserede lande skal kunne komme af med deres spare penge. Ialt kr. 15.000 skal de være indstil- let på at realisere. Men så kan tursime også blive et af Grønlands bærende er- hverv. Eksklusive ture Der skal være gode folk, der skal sørge for, at turister- hvervet skal vokse. De skal videreudvikle turismen, specielt de steder, hvor turi- sterne kommer mest til, nemlig i regionerne Disko- bugten, Nuuk, sydgrønland og Ammassalik. Og kanger- lussuaq er en af de gode mu- ligheder, når et veludviklet turistcenter kan etableres. Når det gælder de ekstra højt betalende, så som dol- larmillionøser- ne, så kan det være attraktivt at besø- ge det næsten uberørte pa- radis, Nationalparken i Nordøstgrønland. En de mere charmerende ideer er at tiltrække et me- get stort antal turister til sommerskisport. Som Al- pernes og Norges skisport- centre skal Maniitsoq’s Apussuit være internatio- nalt skicenter, hvor hotelfa- ciliteter med aftenunder- holdning skal kunne tilby- des. Flere turister skal lokkes Turisterne skal være med til at give flere indtægter

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.