Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.05.1990, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 21.05.1990, Blaðsíða 9
NR. 57 1990 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 9 Eqqussisoq Junge aamma anngiortuk- kut eqqussisuusimavoq, taamalu taamaattuusutut Kalaallit Nunaanni siuller- paajulluni eqqartuussaasi- malluni. - Aap, tamanna nassueru- tigisinnaavara. Taamanik- kut ilaanni annertoorujus- suarmik anngiortukkut eq- qussuisarsimavunga, quia- naqutaasalu ilagaat taama- nikkorpiaq uanga nammi- neq peqataannginnama. Anngiortumik eqqussassat umiarsuup Færingehavni- mut tikiuppai, angutillu marluk umiatsiaamik aal- larput taakku Nuuliaakki- artorlugit. Uangali aperine- qarama qanoq amerlatigisu- nik akiliiumanersunga uan- ga naaggaarpunga. Juulli- sioriartorlunga Danmarki- mukangajalerama aamma- lumi oqallittoqarsimangaar- mat allaat tamakkununnga tunngasut illoqarfimmi kik- ku nnit tam anit ilisimaneqa- lersimammata. Oqarpunga taamaaliornissaq ulorianar- pallaarnerarlugu. Uangali Kangerlussuarmut pisunga- lu sulisuma ilaat isumaliu- lersimavoq aningaasaleeqa- taagaluaruma ajornavian- ngitsoq, taamalu 5000 kro- niutikka atorlugit akiliisi- mavoq, taamaattumillu eq- qusseriartut politiinit tigu- sarineqariaramik oqarsi- . mapput, nioqqutissat taak- ku Jungep pissarigai. Un- Svend Junge ukiuni arfineq pingasuni Nuup kommunalhe- styrelsiani ilaasortaashnavoq, unalu asseq 1975-imeersuu- voq. I otte år sad Svend Junge i Nuuks komm unalbestyrelse, som her er fotograferet i 1975. nerluussisuusut piumasa- raat uagut tamatta immik- kut 10.000 kroninik akiliisi- taassasugut. Katilluta arfi- niliuvugut, eqqartuussivilli paasinerluisimavoq, taama- lu ataatsimut katilluta 60.000 kroninik akiliisitaa- sussaagaluarluta pineqaa- tissinneqarpugut tamatta immikkut 60.000 kroninik akiliisussanngorluta. Ilagut marluk suliareqqitassan- ngortitsipput akiliutissatil- lu 40.000 kroninut appartu tillugit, uangalu politiit ka- massaamiaannarlugit akili- gassakka ukiorpassuarni naaflerarlugit akilersorpak- ka. Plssutsit nutaat Taagugassat amerlagalua- qaat. Hotel Qooqqut Jungep aamma piginneqataaffigisi- mavaa, 80-ikkunnilu inger- latilerpai neriniartarfik Per- len, Jydsk Sengetøjslager, Nuuk Boligmontering, Grønlands Messehaller al- larpassuillu. - Nuummi »matador«-il- luni artornarsimava? - Isumaqarpunga pissut- sit ukiuni qulini kingullemi allanngorsimasut. Siusinne- rusukkut immitsinnut ilas- seqatigiittaraluarpugut, ka- laallit qallunaallu, ullumik- kullu pissutsit sakkortune- rulersimapput. Isumaqar- punga oqaatsit »qallunaapa- juk« tusarsaanerulersima- sut, tamannali aamma uan- ga aappaatigut paasilluar- sinnaavara. Suut tamarmik sukkavallaartumik ingerla- simapput, uanga aamma ul- lumikkut inuusuttorpassuit periartamerattut periartas- sagunaraluarpunga. - Isomartorsiorneqartar- simavutit? Taamaattussaavormi. Uanga nammineerlunga na- lunngilara kamajasuullun- ga, puiguikkiussisanngilan- gali. Oqaasissakka annisere- eraangakkit isumaga iluar- seqqittarpoq. - Aningaasarpassuarnik isertitaqarsimavutit? - Aap, aningaasarpassuar- nilli Danmarkimi maani- luunniit toqqortaqanngilan- ga. Inissiannguamik nam- mineq pigisaSsatsinnik pisi- mavugut, aningaasaatittalu sinneri kalaallinut iluaqu- taasussanut atortarsimava- gut. Maanimi najugaqarpu- gut, maanilu inuuvugut. - Tunuarteriartuaalerpit? - Maannakkorpiaq eqqis- sillunga inuuvunga, immi- niiginnarsinnaanngisannilli takkuttoqassagaluarpat aal- larteqqeriaannaavunga. Svend aamma Helene Jungekkut inuuvissiortoq katiffissiornertillu malun- nartinniarlugit arfininngor- nermi nal. 14-18 neriniartar- fimmi matuneqarsimasumi Perlenimi niueqatigisartak- kaminnik ilisarisimasamin- nillu ilassinnipput. dåsepølser, indtil jeg kunne få nye op for Danmark. Det varen guldgrube. Men da det blev vinter, blev det imidlertid alt for koldt til at stå i fri luft foran en pølsevogn, så Junge køb- te en med indendørs plads til fem, seks personer. - Det blev også en succes, men den blev også hurtigt for lille. Så kom pølsevogn num- mer tre, og til sidst kom pøl- sevogn nummer fire. Som lokalavisen Sermitsiaq skrev: »Vaskeriejer, restau- ratør Svend Junge, Godt- håb, har bestilt en ny pølse- vogn til opsætning ved Godthåb Forsamlingshus. Den koster, fuldt monteret med elgrill og orangeade- blander, foruden det øvrige standardudstyr, omkring 120.000 kr. - foruden instal- lation af jukeboks. Vognen er udstyret med 14 klapsæ- der og 7 borde. Vognen er i øvrigt udstyret med toilet og garderobe for personalet, samt en stor vandtank.« - Den pølsevogn står der end- nu. Det er er Centrum Grill. Den er bare blevet beklædt med træ, siger Junge, der forlængst har solgt den. Kørende børnehaver Junge importerede også Nuuks første bybusser. Det var to bybusser fra Esbjerg, og de kørte i fast rutefart fra skibshavnen til enden af Myggedalen. - Det var godt for fabriks- arbejderne - og de blev nær- mest til to kørende børneha- ver, forklarer Junge. - Man- ge mødre fandt ud af, at hvis de for eksempel skulle til kaffemik, så kunne de afle- vere deres børn i bussen, og så kunne børnene køre frem og tilbage i byen lige indtil mødrene stoppede bussen og hentede ungerne, når Fortsættes næste side. Tlf. 21033 . P.O. Box 152.3900 Nuuk Fax 23039 Levering af fyringsolie. Vi leverer også brændstof samt smøremidler på havnen. Nuuks private pioner Portræt af tankpasser, vognmand, flyttemand, restauratør, smugler og meget andet Svend Junge, der tirsdag bliver 60 år og samtidig fejrer sølvbryllup Men så fik jeg et tip og gik NUUK(PL) - Grønlands første private olieservi- ce. Grønlands første pri- vate tankstation. Grøn- lands første private flyt- teforretning. Grønlands første private dampva- skeri. Grønlands første pølsevogn. Grønlands første turisthotel. Grøn- lands første sneslynge. Grønlands første smug- lerdom. Grønlands før- ste... Man kunne blive ved. Tirsdag kan en af Grønlands mest farverige danske skik- kelser, Svend Junge, fejre både 60 års fødselsdag og sølvbryllup med fru Helene, og de kan sammen se tilbage på 30 år spændende år, hvor de hele tiden har været i før- ste række, når der skulle la- ves noget nyt. Det er ikke gået stille af. Svend Junges temperament er næsten legendarisk i Nuuk, og som pioner inden for det private erhvervsliv i Grønland har han tit været en kontroversiel person, alle havde en hurtig mening om. Kapitalist, flab, dum dan- sker, hidsigprop. Men han er også kendt for sin utrolige flid, et aldrig svigtende en- gagement i det grønlandske samfund, hvor han sikkert er den enkeltperson, der har skabt flest grønlandske ar- bejdspladser gennem de sid- ste årtier. Netop hans store flid og hans mange initiativer gør det umuligt at fortælle hele historien om ham og Hele- ne. Men her er nogle glimt af kieres rolle i specielt Nuuks nyere historie: Mindegudstjeneste Svend Junge kom til Grøn- land i 1959 som udsendt tømrer. Han skulle til Ilulis- sat og bygge dæmningen til vandsøen, og han var booket på »Hans Hedtofts« trecjje afgang fra København. - I stedet kom jeg den 2. maj med »Dronning Alexan- drine«, og da vi den 11. maj passerede »Hans Hedtofts« sidste kendte position, var der mindegudstjeneste på fordækket, fortæller han. - Der var en dansk, en norsk og en færøsk sømandspræst med om bord, og på forlugen var der fastspændt et flygel. Gudstjenesten tog omkring to timer i silende regn og dårligt vejr. Alle de omkom- nes navne blev råbt op, og en krans blev kastet i vandet. Det var en meget bevægen- de ankomst til Grønland. Fra Ilulissat blev Svend Junge sendt til Nuuk. Man havde opdaget, han var lino- leumslægger, og der var vrøvl med gulvet på Dr. Ing- rids Hospital. - Vi spiste sammen med hospitalets personale, og her traf jeg Helene Dalager. Hun var smørrebrødsdame, og så kom jeg aldrig tilbage til Danmark. Hul I systemet På et tidspunkt skulle der bygges tre huse i Qeqertar- suatsiaat. Byens daværende fire tømrermestre havde masser at lave, så Svend Junge bød på licitationen. Men den gik ikke. Og dog. - Jeg fik at vide, at jeg ikke kunne byde, fordi jeg stadig var udsendt. Jeg skulle have været lokal i seks måneder. hjem til Helene og sagde, at nu skulle hun bede om at få et næringsbrev. Det fik hun, og til sidst måtte admini- strationen acceptere, at hun var billigst, og derfor fik vi byggeriet. Det blev til 14 dej- lige måneder i Fiskenæsset. Episoden er karakteri- stisk for Svend Junges føl- gende 30 år i Nuuks er- hvervsliv. Han har aldrig gi- vet op. Der er altid et eller andet hul i systemet. Det gælder om at slås for sine ideer, selvom bureakratiet er imod. Svend og Helene Junge kom tilbage til Nuuk med 36.000 kroner på bankbo- gen, og det var en mindre formue dengang. - Dengang var der ikke no- get vaskeri i Godthåb, men alle de udsendte døjede med at få vasket tøj. Så vi lånte 300.000 kroner med 30.000 som indskud, og så byggede vi Godthåb Dampvaskeri, som Helene så stod for. Jeg fortsatte som tømrer. Nye forretninger Tømring blev det nu ikke meget til. Gang på gang så Junge som den første, hvad der manglede i byen. Gang på gang startede han en ny virksomhed, og typisk solgte han den igen, når den var etableret og kørte godt. Han har aldrig samlet på forret- ninger. Han har startet dem, solgt dem og - det læg- ger han ikke spor skjul på - tjent på dem. Efter dampvaskeriet blev det til byens første flyttefor- retning. - De udsendte skulle den- gang selv pakke ud og pak- ke, så jeg startede Godthåb Pakke- og Flytteforretning. I 1964 begyndte man at bygge heliporten i Nuuk, og Junge gik til Grønlandsflys daværende direktør og spurgte, om flyselskabet selv ville stå for snerydnin- gen. - Det ville man helst ikke, så den fik jeg en kontrakt på. Jeg købet det nødvendige udstyr, og det blev starten på Godthåb Transportservi- ce. Snart voksede og voksede Junges lastbilpark, inklusiv byens første ølvogn, og den dag i dag står han for en stor del af Nuuks transport og snerydning. Da lufthavnen blev bygget, erhvervede han byens første sneslynge, så lufthavnsvejen kunne åbnes uanset vejret. Første pølsevogn Engang blev han spurgt, om han ikke ville låne 10.000 kroner til to fyre, der havde købt en pølsevogn og for 8000 kroner pølser i Dan- mark. Pølsevognen var alle- rede på vej op fra Danmark, men de havde ikke pengene. - De lånte pengene, men inden pølsevognen var an- kommet, var de blevet uven- ner, så pluselig stod jeg med Grønlands første pølsevogn, forklarer Junge. - Det var i 1964, og det viste sig hur- tigt, at det blev en kæmpe succes. Der var sort af folk på hjørnet ved forsamlings- huset, hvor jeg havde stillet den, og i løbet af en uges tid var alle 8000 pølser slogt. Jeg måtte få KGH’s kystski- be til at støvsuge kysten for Telf. 2 10 33 - Telefax 2 38 39 Uuliamik ikummatissamik aatsineq. Ikkumatissamik uuliarterutissamillu aamma umiarsualivimmut aatsisarpugut. il5l5M51515151E Restaurant »KRISTJNEMUT« - siden 1954 ir ir ir UGENS TILBUD Fra Mandag - Søndag Snitte af surbrød med gravad laks Mørbradbøf med Champignon a la Creme Syltede tyttebær, agurkesalat og kartofler KUN Kr. 85.- ★ A * Bordbestilling på Tlf: 2 12 40 Byens spise- og Danserestaurant. Krostue. Hygge-stemningoggod musik. Vi ses på KRISTINEMUT! CHICO CHICO’S BAND Fri entré hele året Husk Kristinemut's Diner Transportable. Ring og få et tilbud. Tlf.: 212 40 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.