Atuagagdliutit - 21.05.1990, Qupperneq 9

NR. 57 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Eqqussisoq
Junge aamma anngiortuk-
kut eqqussisuusimavoq,
taamalu taamaattuusutut
Kalaallit Nunaanni siuller-
paajulluni eqqartuussaasi-
malluni.
- Aap, tamanna nassueru-
tigisinnaavara. Taamanik-
kut ilaanni annertoorujus-
suarmik anngiortukkut eq-
qussuisarsimavunga, quia-
naqutaasalu ilagaat taama-
nikkorpiaq uanga nammi-
neq peqataannginnama.
Anngiortumik eqqussassat
umiarsuup Færingehavni-
mut tikiuppai, angutillu
marluk umiatsiaamik aal-
larput taakku Nuuliaakki-
artorlugit. Uangali aperine-
qarama qanoq amerlatigisu-
nik akiliiumanersunga uan-
ga naaggaarpunga. Juulli-
sioriartorlunga Danmarki-
mukangajalerama aamma-
lumi oqallittoqarsimangaar-
mat allaat tamakkununnga
tunngasut illoqarfimmi kik-
ku nnit tam anit ilisimaneqa-
lersimammata. Oqarpunga
taamaaliornissaq ulorianar-
pallaarnerarlugu. Uangali
Kangerlussuarmut pisunga-
lu sulisuma ilaat isumaliu-
lersimavoq aningaasaleeqa-
taagaluaruma ajornavian-
ngitsoq, taamalu 5000 kro-
niutikka atorlugit akiliisi-
mavoq, taamaattumillu eq-
qusseriartut politiinit tigu-
sarineqariaramik oqarsi-
. mapput, nioqqutissat taak-
ku Jungep pissarigai. Un-
Svend Junge ukiuni arfineq pingasuni Nuup kommunalhe-
styrelsiani ilaasortaashnavoq, unalu asseq 1975-imeersuu-
voq.
I otte år sad Svend Junge i Nuuks komm unalbestyrelse, som
her er fotograferet i 1975.
nerluussisuusut piumasa-
raat uagut tamatta immik-
kut 10.000 kroninik akiliisi-
taassasugut. Katilluta arfi-
niliuvugut, eqqartuussivilli
paasinerluisimavoq, taama-
lu ataatsimut katilluta
60.000 kroninik akiliisitaa-
sussaagaluarluta pineqaa-
tissinneqarpugut tamatta
immikkut 60.000 kroninik
akiliisussanngorluta. Ilagut
marluk suliareqqitassan-
ngortitsipput akiliutissatil-
lu 40.000 kroninut appartu
tillugit, uangalu politiit ka-
massaamiaannarlugit akili-
gassakka ukiorpassuarni
naaflerarlugit akilersorpak-
ka.
Plssutsit nutaat
Taagugassat amerlagalua-
qaat. Hotel Qooqqut Jungep
aamma piginneqataaffigisi-
mavaa, 80-ikkunnilu inger-
latilerpai neriniartarfik Per-
len, Jydsk Sengetøjslager,
Nuuk Boligmontering,
Grønlands Messehaller al-
larpassuillu.
- Nuummi »matador«-il-
luni artornarsimava?
- Isumaqarpunga pissut-
sit ukiuni qulini kingullemi
allanngorsimasut. Siusinne-
rusukkut immitsinnut ilas-
seqatigiittaraluarpugut, ka-
laallit qallunaallu, ullumik-
kullu pissutsit sakkortune-
rulersimapput. Isumaqar-
punga oqaatsit »qallunaapa-
juk« tusarsaanerulersima-
sut, tamannali aamma uan-
ga aappaatigut paasilluar-
sinnaavara. Suut tamarmik
sukkavallaartumik ingerla-
simapput, uanga aamma ul-
lumikkut inuusuttorpassuit
periartamerattut periartas-
sagunaraluarpunga.
- Isomartorsiorneqartar-
simavutit?
Taamaattussaavormi.
Uanga nammineerlunga na-
lunngilara kamajasuullun-
ga, puiguikkiussisanngilan-
gali. Oqaasissakka annisere-
eraangakkit isumaga iluar-
seqqittarpoq.
- Aningaasarpassuarnik
isertitaqarsimavutit?
- Aap, aningaasarpassuar-
nilli Danmarkimi maani-
luunniit toqqortaqanngilan-
ga. Inissiannguamik nam-
mineq pigisaSsatsinnik pisi-
mavugut, aningaasaatittalu
sinneri kalaallinut iluaqu-
taasussanut atortarsimava-
gut. Maanimi najugaqarpu-
gut, maanilu inuuvugut.
- Tunuarteriartuaalerpit?
- Maannakkorpiaq eqqis-
sillunga inuuvunga, immi-
niiginnarsinnaanngisannilli
takkuttoqassagaluarpat aal-
larteqqeriaannaavunga.
Svend aamma Helene
Jungekkut inuuvissiortoq
katiffissiornertillu malun-
nartinniarlugit arfininngor-
nermi nal. 14-18 neriniartar-
fimmi matuneqarsimasumi
Perlenimi niueqatigisartak-
kaminnik ilisarisimasamin-
nillu ilassinnipput.
dåsepølser, indtil jeg kunne
få nye op for Danmark. Det
varen guldgrube.
Men da det blev vinter,
blev det imidlertid alt for
koldt til at stå i fri luft foran
en pølsevogn, så Junge køb-
te en med indendørs plads til
fem, seks personer.
- Det blev også en succes,
men den blev også hurtigt
for lille.
Så kom pølsevogn num-
mer tre, og til sidst kom pøl-
sevogn nummer fire. Som
lokalavisen Sermitsiaq
skrev: »Vaskeriejer, restau-
ratør Svend Junge, Godt-
håb, har bestilt en ny pølse-
vogn til opsætning ved
Godthåb Forsamlingshus.
Den koster, fuldt monteret
med elgrill og orangeade-
blander, foruden det øvrige
standardudstyr, omkring
120.000 kr. - foruden instal-
lation af jukeboks. Vognen
er udstyret med 14 klapsæ-
der og 7 borde. Vognen er i
øvrigt udstyret med toilet og
garderobe for personalet,
samt en stor vandtank.« -
Den pølsevogn står der end-
nu. Det er er Centrum Grill.
Den er bare blevet beklædt
med træ, siger Junge, der
forlængst har solgt den.
Kørende børnehaver
Junge importerede også
Nuuks første bybusser. Det
var to bybusser fra Esbjerg,
og de kørte i fast rutefart fra
skibshavnen til enden af
Myggedalen.
- Det var godt for fabriks-
arbejderne - og de blev nær-
mest til to kørende børneha-
ver, forklarer Junge. - Man-
ge mødre fandt ud af, at hvis
de for eksempel skulle til
kaffemik, så kunne de afle-
vere deres børn i bussen, og
så kunne børnene køre frem
og tilbage i byen lige indtil
mødrene stoppede bussen
og hentede ungerne, når
Fortsættes næste side.
Tlf. 21033 . P.O. Box 152.3900 Nuuk Fax 23039
Levering af fyringsolie.
Vi leverer også brændstof samt
smøremidler på havnen.
Nuuks private pioner
Portræt af tankpasser, vognmand, flyttemand, restauratør, smugler og meget
andet Svend Junge, der tirsdag bliver 60 år og samtidig fejrer sølvbryllup
Men så fik jeg et tip og gik
NUUK(PL) - Grønlands
første private olieservi-
ce. Grønlands første pri-
vate tankstation. Grøn-
lands første private flyt-
teforretning. Grønlands
første private dampva-
skeri. Grønlands første
pølsevogn. Grønlands
første turisthotel. Grøn-
lands første sneslynge.
Grønlands første smug-
lerdom. Grønlands før-
ste...
Man kunne blive ved.
Tirsdag kan en af Grønlands
mest farverige danske skik-
kelser, Svend Junge, fejre
både 60 års fødselsdag og
sølvbryllup med fru Helene,
og de kan sammen se tilbage
på 30 år spændende år, hvor
de hele tiden har været i før-
ste række, når der skulle la-
ves noget nyt.
Det er ikke gået stille af.
Svend Junges temperament
er næsten legendarisk i
Nuuk, og som pioner inden
for det private erhvervsliv i
Grønland har han tit været
en kontroversiel person, alle
havde en hurtig mening om.
Kapitalist, flab, dum dan-
sker, hidsigprop. Men han
er også kendt for sin utrolige
flid, et aldrig svigtende en-
gagement i det grønlandske
samfund, hvor han sikkert
er den enkeltperson, der har
skabt flest grønlandske ar-
bejdspladser gennem de sid-
ste årtier.
Netop hans store flid og
hans mange initiativer gør
det umuligt at fortælle hele
historien om ham og Hele-
ne. Men her er nogle glimt af
kieres rolle i specielt Nuuks
nyere historie:
Mindegudstjeneste
Svend Junge kom til Grøn-
land i 1959 som udsendt
tømrer. Han skulle til Ilulis-
sat og bygge dæmningen til
vandsøen, og han var booket
på »Hans Hedtofts« trecjje
afgang fra København.
- I stedet kom jeg den 2.
maj med »Dronning Alexan-
drine«, og da vi den 11. maj
passerede »Hans Hedtofts«
sidste kendte position, var
der mindegudstjeneste på
fordækket, fortæller han. -
Der var en dansk, en norsk
og en færøsk sømandspræst
med om bord, og på forlugen
var der fastspændt et flygel.
Gudstjenesten tog omkring
to timer i silende regn og
dårligt vejr. Alle de omkom-
nes navne blev råbt op, og en
krans blev kastet i vandet.
Det var en meget bevægen-
de ankomst til Grønland.
Fra Ilulissat blev Svend
Junge sendt til Nuuk. Man
havde opdaget, han var lino-
leumslægger, og der var
vrøvl med gulvet på Dr. Ing-
rids Hospital.
- Vi spiste sammen med
hospitalets personale, og
her traf jeg Helene Dalager.
Hun var smørrebrødsdame,
og så kom jeg aldrig tilbage
til Danmark.
Hul I systemet
På et tidspunkt skulle der
bygges tre huse i Qeqertar-
suatsiaat. Byens daværende
fire tømrermestre havde
masser at lave, så Svend
Junge bød på licitationen.
Men den gik ikke. Og dog.
- Jeg fik at vide, at jeg ikke
kunne byde, fordi jeg stadig
var udsendt. Jeg skulle have
været lokal i seks måneder.
hjem til Helene og sagde, at
nu skulle hun bede om at få
et næringsbrev. Det fik hun,
og til sidst måtte admini-
strationen acceptere, at hun
var billigst, og derfor fik vi
byggeriet. Det blev til 14 dej-
lige måneder i Fiskenæsset.
Episoden er karakteri-
stisk for Svend Junges føl-
gende 30 år i Nuuks er-
hvervsliv. Han har aldrig gi-
vet op. Der er altid et eller
andet hul i systemet. Det
gælder om at slås for sine
ideer, selvom bureakratiet
er imod.
Svend og Helene Junge
kom tilbage til Nuuk med
36.000 kroner på bankbo-
gen, og det var en mindre
formue dengang.
- Dengang var der ikke no-
get vaskeri i Godthåb, men
alle de udsendte døjede med
at få vasket tøj. Så vi lånte
300.000 kroner med 30.000
som indskud, og så byggede
vi Godthåb Dampvaskeri,
som Helene så stod for. Jeg
fortsatte som tømrer.
Nye forretninger
Tømring blev det nu ikke
meget til. Gang på gang så
Junge som den første, hvad
der manglede i byen. Gang
på gang startede han en ny
virksomhed, og typisk solgte
han den igen, når den var
etableret og kørte godt. Han
har aldrig samlet på forret-
ninger. Han har startet
dem, solgt dem og - det læg-
ger han ikke spor skjul på -
tjent på dem.
Efter dampvaskeriet blev
det til byens første flyttefor-
retning.
- De udsendte skulle den-
gang selv pakke ud og pak-
ke, så jeg startede Godthåb
Pakke- og Flytteforretning.
I 1964 begyndte man at
bygge heliporten i Nuuk, og
Junge gik til Grønlandsflys
daværende direktør og
spurgte, om flyselskabet
selv ville stå for snerydnin-
gen.
- Det ville man helst ikke,
så den fik jeg en kontrakt på.
Jeg købet det nødvendige
udstyr, og det blev starten
på Godthåb Transportservi-
ce.
Snart voksede og voksede
Junges lastbilpark, inklusiv
byens første ølvogn, og den
dag i dag står han for en stor
del af Nuuks transport og
snerydning. Da lufthavnen
blev bygget, erhvervede han
byens første sneslynge, så
lufthavnsvejen kunne åbnes
uanset vejret.
Første pølsevogn
Engang blev han spurgt, om
han ikke ville låne 10.000
kroner til to fyre, der havde
købt en pølsevogn og for
8000 kroner pølser i Dan-
mark. Pølsevognen var alle-
rede på vej op fra Danmark,
men de havde ikke pengene.
- De lånte pengene, men
inden pølsevognen var an-
kommet, var de blevet uven-
ner, så pluselig stod jeg med
Grønlands første pølsevogn,
forklarer Junge. - Det var i
1964, og det viste sig hur-
tigt, at det blev en kæmpe
succes. Der var sort af folk
på hjørnet ved forsamlings-
huset, hvor jeg havde stillet
den, og i løbet af en uges tid
var alle 8000 pølser slogt.
Jeg måtte få KGH’s kystski-
be til at støvsuge kysten for
Telf. 2 10 33 - Telefax 2 38 39
Uuliamik ikummatissamik aatsineq.
Ikkumatissamik uuliarterutissamillu
aamma umiarsualivimmut aatsisarpugut.
il5l5M51515151E
Restaurant
»KRISTJNEMUT«
- siden 1954
ir ir ir
UGENS TILBUD
Fra Mandag - Søndag
Snitte af surbrød med gravad laks
Mørbradbøf med Champignon a la Creme
Syltede tyttebær, agurkesalat og kartofler
KUN Kr. 85.-
★ A *
Bordbestilling på Tlf: 2 12 40
Byens spise- og Danserestaurant.
Krostue. Hygge-stemningoggod musik.
Vi ses på KRISTINEMUT!
CHICO CHICO’S BAND
Fri entré hele året
Husk Kristinemut's Diner Transportable.
Ring og få et tilbud. Tlf.: 212 40
3