Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.05.1990, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 21.05.1990, Blaðsíða 10
r i 10 ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 57 1990 Jungep biiliutai ilagaallu illoqarfhnmi bussip aappaa. Junges bilpark inklusiv den ene af de to bybusser. Fortsat fra forrige side. kaffemikken var færdig. Og om aften var busser på sam- me måde byens ungdoms- klub. De unge sad der hele aftenen, og de havde selv ka- settebånd med til båndopta- geren i bussen. Med i rækken af Junges mange initiativer hører og- så, at han på et tidspunkt overtog KGH’s tankstation ved Kolonihavnen, og byg- gede byens første private tankstation, som stadig lig- ger i centrum af Nuuk. Han begyndte også at køre fy- ringsolie tul til byens borge- re som deirførste private. - Det var så besværligt at købe olie fra KGH, så jeg anskaffede to tankbiler. På den måde havde jeg altid olie på lager til dampvaskeriet, men der gik ikke længe, før andre private virksomheder spurgte mig, om de ikke kunne købe noget olie. Det fjlev til Godthåb Olieservice, som jeg senere solgte til Brugsen. Ferieparadis Samtidig med alle forretnin- gerne i Nuuk, så var både Svend og Helene Junge ivri- ge sejlere. De elskede at tage ind i fjorden, og det førte hurtigt til nye initiativer. - Jeg syntes tit, at vi leve- de så indelukket i Godthåb, og jeg vidste, at mange gerne ville ud at slappe lidt af. Der- for lejede jeg i 1960 de seks eller otte mandskabsbarak- ker,, som KGH havde inde i Kapisillit, og der indrettede Helene og jeg Ferieparadiset Kapisillit. Der var 60 senge- pladser, folk skulle bare selv have sovepose med, og der var plads til 80 mennesker i spisesalen. Det blev hurtigt meget populært, og til dem, der selv sejlede, anskaffede jeg en turistbåd med plads til 35 passagerer. En dag i 1973 kom et itali- ensk krydstogtskib forbi, og ombord var den danske charter-konge Simon Spies. - Han lugtede, at vi lavde dansk bøffer i køkkenet, og så ville han invitere samtlige over 100 turister på middag. Jeg lå ude i Kangeq, da fol- kene ringede, og jeg fik Mor- ten på restaurant Kristine- mut til at få fat i kød til 200 bøffer samt til at stille med fire folk, der kunne hjælpe. Dem hentede jeg så i min speedbåd, og på vejen fra Nuuk sad to af dem og ord- nede bøfferne, mens de to andre skrællede kartofler. Fire timer efter, at Simon Spies havde bestilt middage- ne, blev de serveret - i to hold. Det kom i alle de dan- ske aviser. Brand 11974 blev Junge imidlertid gal. Det blev han tit, og han tog altid konsekvensen - og så var det glemt. -1 dag kan jeg godt forstå, at det måske var for meget renderi for de omkring 115 indbyggere i Kapisillit, men dengang blev jeg gal. Først fik vi spiritusforbud. Så blev lakseelven fredet. Til sidst måtte vi ikke mere sejle gæ- sterne ind til isfjorden. Så jeg lukkede det hele, og da man nogle år senere bad mig genåbne, fordi man alligevel savnede indtægterne, så sagde jeg nej. På det tidspunkt havde Svend Junge imidlertid alle- rede lavet et alternativ. Han havde indrettet et lille tu- risthotel i den nedlagte bygd Kangeq, og det var også hur- tigt blevet populært. Både familier og firmaer tog på weekender derude, men i 1976 nedbrændte det hele i forbindelse med en renove- ring af nogle af lokalerne. - Da var jeg lige ved at give helt op og rejse tilbage til Danmark. KGH fik udbetalt forsikringssummen, og jeg havde mistet et fantastisk sted. Det var hårdt, og jeg stoppede med den turisme, kommunalbestyrelsen ellers talte så meget om. I otte år sad han iøvrigt selv i kommunalbestyrel- sen, og ved et af valgende fik han hele 221 stemmer. Det var mere end mange kendte Nuuk-borgere, og det var mere end samtlige andre 12 danske kandidaters stem- mer tilsammen. Smugler Smugler har Junge også væ- ret, og det gav ham den før- ste smuglerdom, der er af- sagt i Grønland. - Ja, det vil jeg da godt indrømme. Jeg smuglede meget engang, og det var lidt ironisk, at da jeg blev taget, så havde jeg faktisk ikke været med. Smuglerva- reme kom med skib til Fæ- ringehavn, og to folk sejlede ud for at hente dem ind til Godthåb. Da jeg blev spurgt, hvor meget, jeg skulle have for, sagde jeg imidlertid nej. Jeg skulle for det første til Danmark på juleferie, for det andet havde de snakket så meget, at hele byen vidste det. Det er for risikabelt, sagde jeg. Men da jeg sad i Søndre Strømfjord, så hav- de en af mine folk alligevel troet, jeg skulle have noget, så han havde givet 5000 af mine kroner, og da de to ganske rigtigt blev taget af politiet, så havde de fortalt, at Junge også skulle have varer. Anklagemyndighe- den krævede, at vi hver skulle have en bøde på 10.000 kroner. Vi var i alt seks, men kredsretten mis- forstod det, så i stedet for at vi til sammen skulle betale 60.000 kroner, så blev vi hver dømt til at betale 60.000 kroner. To af os ap- pellerede og fik det nedsat til 40.000 kroner, og for at dril- le politiet, så afbetalte jeg bøden over så mange år som muligt. Nye toner Man kan blive ved. Hotel Qorqut har Junge også væ- ret medejer af, og i 80’eme er det blevet til restaurant Perlen, Jydsk Sengetøjsla- ger, Nuuk Boligmontering, Grønlands Messehaller og meget mere. - Har det været hårdt af være »matador« i Nuuk? - Jeg synes, at tonen er blevet en anden de sidste ti år. Før kunne vi alle hilse på hinanden, dansker eller grønlænder, men i dag er to- nen blevet skærpet. Jeg sy- nes mere og mere, jeg hører ordene »dumme dansker«, og på en måde kan jeg godt forstå det. Det er gået for hurtigt, og jeg ville nok selv reagere, sådan som mange unge gør i dag. - Du er selv tit blevet kriti- seret? - Sådan må det være. Jeg ved da også godt, at jeg selv kan fare op, men jeg bærer aldrig nag. Efter ti minut- ter, hvor jeg har sagt, hvad jeg vil, så er det overstået. - Du har tjent mange pen- ge? - Ja, men jeg har ingen formue i Danmark eller ud- landet. Vi har købt en lille ejerlejlighed, men ellers har vi altid brugt vores penge i det grønlandske samfund. Det er her, vi bor, og det er her vi lever. - Er du ved at tackle af? - Lige nu tager jeg det med ro, men der kommer nok no- get, vi ikke kan lade være med at gå ind i. Svend og Helene Junge fejrer fødselsdagen og sølv- brylluppet ved en reception lørdag kl. 14-18 for forret- ningsforbindelser, venner og bekendte på den nu luk- kede restaurant Perlen. En snak om hvaler NUUK - En kommission, der skal beskæftige^ sig med hvidhvaler og narhvaler, og som skal have medlemmer fra Canada og Grønland, skal nu nedsættes. Lands- styremedlem for fiskeri, Kaj Egede, underskrev i 1989 en aftale med Canada om hvid- hvaler, og et af de væsentli- ge punkter i aftalen er ned- sættelsen af en kommission, der skal følge udviklingen i bestanden af hvidhvaler og narhvaler. Mange bestande af hvid- hvaler og narhvaler er fælles for Grønland og Canada. Biologer har advaret om, at bestandene næppe kan tåle et stigende fangsttryk, og den Grønlandsk-Canadiske kommission skal følge ud- viklingen og komme med forslag om forskning i og forvaltning af bestandene. De forslag og beslutninger, som kommissionen når frem til, skal forelægges til godkendelse i begge lande. Perorsaasumut ikiortissarsiorpugut pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfinni Sisimiuni aamma Ilulissani, atorfi- nittussanik PIAARNERPAAMIK — perorsaasutut ilinniarsimasuuit, — imaluunniit allamik ilinniagaqarsimasuutit imaluunniit inuutissarsiutitigut misi- littagaqarpit soorlu umiatsiaararsorluni aalisarnerup tungaatigut, — aalajaatsuuit, — inunnik sullissinissamik soqutigisaqarpit, — søger du et spændende job, — TAAVA ATUAQQERIARIT Pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfiup inissiisarfiutaa ammasuuvoq sulisora- lugillu immikkoortortami pisortaq, fuldmægtig, økonoma perorsaasutullu ilinniarsi- masut sisamat. Inissiisarfik qulinut inissaqarpoq, ulluunerani inissiisarfiup avatanni suliffissaqartin- niameqartartunik. Inissiisarfik ulloq unnuarlu inissiisarfiuvoq, perorsaanikkullu sulisuusut parlaakaal- lutik pigaartuusarput, ulluuneranilu pisariaqartitsillu ittusoq peqatigalugu perorsaa- nikkut sullissisoqartarpoq. Angalasoqarsinnaasarpoq. Kalaallisut qallunaatullu oqalussinnaasunik piumaneruvugut. Ulussarsiornermi ikiuutissaagut. Atorfinitsitsineqassaaq kalaallit atorfilinnut inatsi- saanni lønramme 9 malillugu imaluunniit Pisortat Isumaqatiginninniartartuisa S.I.K.-llu isumaqatigiissutaat malillugit. Unnuakkullu piareersimasuusarneq pillugu qaammammoortumik tapisisoqartarpoq 2.500,00 kr-it missinginut naapertuuttunik. Qinnuteqaat ilinniarsimanermik suliffigisimasanillu paasissutissartalik 15. juni 1990 nallertinnagu nassiunneqassaaq uunga: Kriminalforsorgen i Grønland Box 139.3900 Nuuk Atorfik pillugu paasissutissat amerlanerusut pissarsiarineqarsinnaapput saaffigalu- git immikkoortortani pisortat Johan Lund Olsen, Sisimiut, tlf. 14121 aamma Mo- gens Gjerlev, Ilulissat.tif. 4 35 60. 1 Pædagogisk assistent søges til kriminalforsorgen i Sisimiut og Ilulissat, til besættelse SNAREST - Er du socialpædagog, - eller har du anden uddannelse eller erhvervserfaring, f.eks. inden for fiskeri med slæde og jolle, - er du stabil, - er du interesseret i at arbejde med mennesker, - søger du et spændende job, - SÅ LÆS VIDERE Kriminalforsorgens forsorgs- og pensionsafsnit er en integreret institution med et personale bestående af afdelingsleder, fuldmægtig, økonoma samt 4 pædagogiske assistenter. Pensionen har plads til 10 beboere, der i dagtimerne fortrinsvis søges beskæftiget ved arbejde udenfor pensionen. Pensionen er en døgninstitution, hvorfor de pædagogiske assistenter vil indgå i vagtturnus, og i dagtimerne indgå i nødvendig forsorgsarbejde i tæt kontakt med lederen. Rejseaktivitet kan forekomme. Dobbeltsproget ansøgere vil blive foretrukket. Man vil i givet fald være behjælpelig med fremskaffelse af bolig. Ansættelse sker efter reglerne i den grønlandske tjenestemandslov i lønramme 9 eller efter overens- komst mellem Det offentlige Aftalenævn og S.I.K. Der vil endvidere blive udbetalt et månedlig beløb for sovevagter m.m. svarende til ca. 2.500,00 kr. Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes inden den 15. juni 1990 til: Kriminalforsorgen i Grønland Box 139.3900 Nuuk Yderliger oplysninger om stillingerne kan fåes ved henvendelse til afd. leder Johan Lund Olsen, Sisimiut på tlf. 14121 og afd. leder Mogens Gjerlev, Ilulissat på tlf. 4 35 60.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.