Atuagagdliutit - 21.05.1990, Qupperneq 10

r
i
10
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 57 1990
Jungep biiliutai ilagaallu illoqarfhnmi bussip aappaa.
Junges bilpark inklusiv den ene af de to bybusser.
Fortsat fra forrige side.
kaffemikken var færdig. Og
om aften var busser på sam-
me måde byens ungdoms-
klub. De unge sad der hele
aftenen, og de havde selv ka-
settebånd med til båndopta-
geren i bussen.
Med i rækken af Junges
mange initiativer hører og-
så, at han på et tidspunkt
overtog KGH’s tankstation
ved Kolonihavnen, og byg-
gede byens første private
tankstation, som stadig lig-
ger i centrum af Nuuk. Han
begyndte også at køre fy-
ringsolie tul til byens borge-
re som deirførste private.
- Det var så besværligt at
købe olie fra KGH, så jeg
anskaffede to tankbiler. På
den måde havde jeg altid olie
på lager til dampvaskeriet,
men der gik ikke længe, før
andre private virksomheder
spurgte mig, om de ikke
kunne købe noget olie. Det
fjlev til Godthåb Olieservice,
som jeg senere solgte til
Brugsen.
Ferieparadis
Samtidig med alle forretnin-
gerne i Nuuk, så var både
Svend og Helene Junge ivri-
ge sejlere. De elskede at tage
ind i fjorden, og det førte
hurtigt til nye initiativer.
- Jeg syntes tit, at vi leve-
de så indelukket i Godthåb,
og jeg vidste, at mange gerne
ville ud at slappe lidt af. Der-
for lejede jeg i 1960 de seks
eller otte mandskabsbarak-
ker,, som KGH havde inde i
Kapisillit, og der indrettede
Helene og jeg Ferieparadiset
Kapisillit. Der var 60 senge-
pladser, folk skulle bare selv
have sovepose med, og der
var plads til 80 mennesker i
spisesalen. Det blev hurtigt
meget populært, og til dem,
der selv sejlede, anskaffede
jeg en turistbåd med plads
til 35 passagerer.
En dag i 1973 kom et itali-
ensk krydstogtskib forbi, og
ombord var den danske
charter-konge Simon Spies.
- Han lugtede, at vi lavde
dansk bøffer i køkkenet, og
så ville han invitere samtlige
over 100 turister på middag.
Jeg lå ude i Kangeq, da fol-
kene ringede, og jeg fik Mor-
ten på restaurant Kristine-
mut til at få fat i kød til 200
bøffer samt til at stille med
fire folk, der kunne hjælpe.
Dem hentede jeg så i min
speedbåd, og på vejen fra
Nuuk sad to af dem og ord-
nede bøfferne, mens de to
andre skrællede kartofler.
Fire timer efter, at Simon
Spies havde bestilt middage-
ne, blev de serveret - i to
hold. Det kom i alle de dan-
ske aviser.
Brand
11974 blev Junge imidlertid
gal. Det blev han tit, og han
tog altid konsekvensen - og
så var det glemt.
-1 dag kan jeg godt forstå,
at det måske var for meget
renderi for de omkring 115
indbyggere i Kapisillit, men
dengang blev jeg gal. Først
fik vi spiritusforbud. Så blev
lakseelven fredet. Til sidst
måtte vi ikke mere sejle gæ-
sterne ind til isfjorden. Så
jeg lukkede det hele, og da
man nogle år senere bad mig
genåbne, fordi man alligevel
savnede indtægterne, så
sagde jeg nej.
På det tidspunkt havde
Svend Junge imidlertid alle-
rede lavet et alternativ. Han
havde indrettet et lille tu-
risthotel i den nedlagte bygd
Kangeq, og det var også hur-
tigt blevet populært. Både
familier og firmaer tog på
weekender derude, men i
1976 nedbrændte det hele i
forbindelse med en renove-
ring af nogle af lokalerne.
- Da var jeg lige ved at give
helt op og rejse tilbage til
Danmark. KGH fik udbetalt
forsikringssummen, og jeg
havde mistet et fantastisk
sted. Det var hårdt, og jeg
stoppede med den turisme,
kommunalbestyrelsen ellers
talte så meget om.
I otte år sad han iøvrigt
selv i kommunalbestyrel-
sen, og ved et af valgende fik
han hele 221 stemmer. Det
var mere end mange kendte
Nuuk-borgere, og det var
mere end samtlige andre 12
danske kandidaters stem-
mer tilsammen.
Smugler
Smugler har Junge også væ-
ret, og det gav ham den før-
ste smuglerdom, der er af-
sagt i Grønland.
- Ja, det vil jeg da godt
indrømme. Jeg smuglede
meget engang, og det var
lidt ironisk, at da jeg blev
taget, så havde jeg faktisk
ikke været med. Smuglerva-
reme kom med skib til Fæ-
ringehavn, og to folk sejlede
ud for at hente dem ind til
Godthåb. Da jeg blev spurgt,
hvor meget, jeg skulle have
for, sagde jeg imidlertid nej.
Jeg skulle for det første til
Danmark på juleferie, for
det andet havde de snakket
så meget, at hele byen vidste
det. Det er for risikabelt,
sagde jeg. Men da jeg sad i
Søndre Strømfjord, så hav-
de en af mine folk alligevel
troet, jeg skulle have noget,
så han havde givet 5000 af
mine kroner, og da de to
ganske rigtigt blev taget af
politiet, så havde de fortalt,
at Junge også skulle have
varer. Anklagemyndighe-
den krævede, at vi hver
skulle have en bøde på
10.000 kroner. Vi var i alt
seks, men kredsretten mis-
forstod det, så i stedet for at
vi til sammen skulle betale
60.000 kroner, så blev vi
hver dømt til at betale
60.000 kroner. To af os ap-
pellerede og fik det nedsat til
40.000 kroner, og for at dril-
le politiet, så afbetalte jeg
bøden over så mange år som
muligt.
Nye toner
Man kan blive ved. Hotel
Qorqut har Junge også væ-
ret medejer af, og i 80’eme
er det blevet til restaurant
Perlen, Jydsk Sengetøjsla-
ger, Nuuk Boligmontering,
Grønlands Messehaller og
meget mere.
- Har det været hårdt af
være »matador« i Nuuk?
- Jeg synes, at tonen er
blevet en anden de sidste ti
år. Før kunne vi alle hilse på
hinanden, dansker eller
grønlænder, men i dag er to-
nen blevet skærpet. Jeg sy-
nes mere og mere, jeg hører
ordene »dumme dansker«,
og på en måde kan jeg godt
forstå det. Det er gået for
hurtigt, og jeg ville nok selv
reagere, sådan som mange
unge gør i dag.
- Du er selv tit blevet kriti-
seret?
- Sådan må det være. Jeg
ved da også godt, at jeg selv
kan fare op, men jeg bærer
aldrig nag. Efter ti minut-
ter, hvor jeg har sagt, hvad
jeg vil, så er det overstået.
- Du har tjent mange pen-
ge?
- Ja, men jeg har ingen
formue i Danmark eller ud-
landet. Vi har købt en lille
ejerlejlighed, men ellers har
vi altid brugt vores penge i
det grønlandske samfund.
Det er her, vi bor, og det er
her vi lever.
- Er du ved at tackle af?
- Lige nu tager jeg det med
ro, men der kommer nok no-
get, vi ikke kan lade være
med at gå ind i.
Svend og Helene Junge
fejrer fødselsdagen og sølv-
brylluppet ved en reception
lørdag kl. 14-18 for forret-
ningsforbindelser, venner
og bekendte på den nu luk-
kede restaurant Perlen.
En snak om
hvaler
NUUK - En kommission,
der skal beskæftige^ sig med
hvidhvaler og narhvaler, og
som skal have medlemmer
fra Canada og Grønland,
skal nu nedsættes. Lands-
styremedlem for fiskeri, Kaj
Egede, underskrev i 1989 en
aftale med Canada om hvid-
hvaler, og et af de væsentli-
ge punkter i aftalen er ned-
sættelsen af en kommission,
der skal følge udviklingen i
bestanden af hvidhvaler og
narhvaler.
Mange bestande af hvid-
hvaler og narhvaler er fælles
for Grønland og Canada.
Biologer har advaret om, at
bestandene næppe kan tåle
et stigende fangsttryk, og
den Grønlandsk-Canadiske
kommission skal følge ud-
viklingen og komme med
forslag om forskning i og
forvaltning af bestandene.
De forslag og beslutninger,
som kommissionen når
frem til, skal forelægges til
godkendelse i begge lande.
Perorsaasumut
ikiortissarsiorpugut
pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfinni Sisimiuni aamma Ilulissani, atorfi-
nittussanik PIAARNERPAAMIK
— perorsaasutut ilinniarsimasuuit,
— imaluunniit allamik ilinniagaqarsimasuutit imaluunniit inuutissarsiutitigut misi-
littagaqarpit soorlu umiatsiaararsorluni aalisarnerup tungaatigut,
— aalajaatsuuit,
— inunnik sullissinissamik soqutigisaqarpit,
— søger du et spændende job,
— TAAVA ATUAQQERIARIT
Pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfiup inissiisarfiutaa ammasuuvoq sulisora-
lugillu immikkoortortami pisortaq, fuldmægtig, økonoma perorsaasutullu ilinniarsi-
masut sisamat.
Inissiisarfik qulinut inissaqarpoq, ulluunerani inissiisarfiup avatanni suliffissaqartin-
niameqartartunik.
Inissiisarfik ulloq unnuarlu inissiisarfiuvoq, perorsaanikkullu sulisuusut parlaakaal-
lutik pigaartuusarput, ulluuneranilu pisariaqartitsillu ittusoq peqatigalugu perorsaa-
nikkut sullissisoqartarpoq. Angalasoqarsinnaasarpoq.
Kalaallisut qallunaatullu oqalussinnaasunik piumaneruvugut.
Ulussarsiornermi ikiuutissaagut. Atorfinitsitsineqassaaq kalaallit atorfilinnut inatsi-
saanni lønramme 9 malillugu imaluunniit Pisortat Isumaqatiginninniartartuisa
S.I.K.-llu isumaqatigiissutaat malillugit. Unnuakkullu piareersimasuusarneq pillugu
qaammammoortumik tapisisoqartarpoq 2.500,00 kr-it missinginut naapertuuttunik.
Qinnuteqaat ilinniarsimanermik suliffigisimasanillu paasissutissartalik 15. juni
1990 nallertinnagu nassiunneqassaaq uunga:
Kriminalforsorgen i Grønland
Box 139.3900 Nuuk
Atorfik pillugu paasissutissat amerlanerusut pissarsiarineqarsinnaapput saaffigalu-
git immikkoortortani pisortat Johan Lund Olsen, Sisimiut, tlf. 14121 aamma Mo-
gens Gjerlev, Ilulissat.tif. 4 35 60.
1 Pædagogisk assistent
søges til kriminalforsorgen i Sisimiut og Ilulissat, til besættelse SNAREST
- Er du socialpædagog,
- eller har du anden uddannelse eller erhvervserfaring, f.eks. inden for fiskeri med
slæde og jolle,
- er du stabil,
- er du interesseret i at arbejde med mennesker,
- søger du et spændende job,
- SÅ LÆS VIDERE
Kriminalforsorgens forsorgs- og pensionsafsnit er en integreret institution med et
personale bestående af afdelingsleder, fuldmægtig, økonoma samt 4 pædagogiske
assistenter.
Pensionen har plads til 10 beboere, der i dagtimerne fortrinsvis søges beskæftiget
ved arbejde udenfor pensionen.
Pensionen er en døgninstitution, hvorfor de pædagogiske assistenter vil indgå i
vagtturnus, og i dagtimerne indgå i nødvendig forsorgsarbejde i tæt kontakt med
lederen. Rejseaktivitet kan forekomme.
Dobbeltsproget ansøgere vil blive foretrukket.
Man vil i givet fald være behjælpelig med fremskaffelse af bolig. Ansættelse sker
efter reglerne i den grønlandske tjenestemandslov i lønramme 9 eller efter overens-
komst mellem Det offentlige Aftalenævn og S.I.K. Der vil endvidere blive udbetalt
et månedlig beløb for sovevagter m.m. svarende til ca. 2.500,00 kr.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes inden
den 15. juni 1990 til:
Kriminalforsorgen i Grønland
Box 139.3900 Nuuk
Yderliger oplysninger om stillingerne kan fåes ved henvendelse til afd. leder Johan
Lund Olsen, Sisimiut på tlf. 14121 og afd. leder Mogens Gjerlev, Ilulissat på tlf.
4 35 60.