Atuagagdliutit - 07.09.1990, Side 6
6 KILLINGUSAAQ
Nunat avannarliit
suleqatigiinnerat
ministerip
neriulluarfigaa
- Maanna imminut ajoquserniussinnaaneq
atorsinnaajunnaarpoq, Danmarkimi aalisarnermut
ministeri, Kent Kirk, oqarpoq
Kent Kirk Kaj Egedelu arfanniameq pillugu apeqqummi, eqqissisitsinissamullu apeqqum-
mi, kammalaatigiinnerpaanngillat. Isumaqatigiinngikkaluarlutilli maani takuneqarsinnaa-
sutut nereqatigiissinnaapput. Asseq hotel Fredensborgimi Rønnemiittumi assilisaavoq,
tassaniminunat avannarliit aalisarneqpillugu ataatsimeersuamerat pimmat.
Kent Kirk og Kaj Egede er ikke perlevenner i spørgsmålet om hvalfangst kontra -fredning.
Uenigheden forhindrer dog ikke, at de to - som her - kan spise ved samme bord. Billedet er
taget på Hotel Fredensborg i Rønne, hvor den 22. Nordiske Fiskerikonference fandt sted.
Minister-optimisme
omkring samarbejde
- Det er ikke mere noget gyldigt alternativ at kunne skade
hinanden, siger Danmarks fiskeriminister, Kent Kirk
- Isumaqarpunga nunat
avannarliit aalisarnik-
kut suleqatigiinneranni
nutaamik pisoqalersoq.
Isumaqarpungattaaq
ilaatigut arfanniameq
pillugu aaqqiagiinngis-
sutit isumaqatigiissu-
taasinnaanngortut. Dan-
mark! nutaamik periuse-
qaleriartorpoq, taamaa-
lillunilu naalagaaffiit
eqqissisitsilluinnamiar-
tut akornanniikkun-
naarluni.
Danmarkip aalisarnermut
ministe ria, Kent Kirk, taa-
matut Killingusaamut, nu-
nat avannarliit 22-issaannik
aalisarneq pillugu ataatsi-
meersuarneranni nunani
avannarlerni ministereqati-
ni, inuillu 300-it paasisima-
sallit, ataatsimeeqatigeerlu-
git oqarpoq. Ataatsimeersu-
arneq Rønnemi, Bomholmi-
mi, pivoq.
Kent Kirk taamatut oqar-
Lande uden for EF ser
normalt med en vis be-
kymring på den planlag-
te indførelse af EF’s så-
kaldte »indre marked«
med udgangen af 1992.
Det er der imidlertid in-
gen grund til, når talen
er om fiskerinationer,
der eksporterer til EF.
Det sagde kontorchef
ved EF-kommissionen
Henrik Schmiegelow, da
han talte ved den 22.
Nordiske Fiskerikonfe-
rence i Rønne på Born-
holm.
Sagen er nemlig den, at der i
øjeblikket er to områder,
hvor principperne for det in-
dre marked stort set allere-
de gælder. Disse to områder
er fiskeripolitikken og land-
brugspolitikken.
Inspektører med
De områder, der kan forven-
tes ændringer omkring, er
de sanitære forskrifter og
herunder de bestemmelser,
der gælder for fødevarehygi-
nermigut naalakkersuisu-
nut ilaasortaq Kaj Egede
Svein Munkejordiluunniit,
Norgep aalisarnermut mini-
steria, isumaqatiginngilai.
Taakkumi marluullutik isu-
maqarput Danmarkip ar-
fanniarneq pillugu isumaa
pikkunaappallaartoq.
Kqj Egedeli norskit aali-
sarneq pillugu atuagassi-
aannut »Fiskaren«-imut
oqarpoq arfanniameq pillu-
gu apeqqummi Danmarki
oqaloqatigeqqissallugu ne-
riuttuni, aammalu nassue-
rutigalugu arfanniarnermik
tapersersuisut pingaarneru-
tillugu Finlandimit Sverigi-
millu akornusersorneqar-
tut.
Allat kukkuneri
periarfissaanngillat
Kent Kirkittaaq nunani
avannarlerni aalisarnikkut
suleqatigiinnermut tunnga-
sumik neriu llu aateqarn ini
ejnen.
For de grønlandske traw-
lere vil der dog næppe heller
blive tale om de store æn-
dringer i de allerede gælden-
de hygiejneforeskrifter.
Her er situationen nemlig
den, at produktionen om
bord allerede foregår efter
de retningslinier, der er ud-
stukket af det danske Fiske-
riministeriets Industritil-
syn.
Dog synes der - i følge
Henrik Schmiegelows ind-
læg på fiskerikonferencen -
at være en mulighed for, at
EF vil kræve direkte kontrol
med produktionen i tredje-
landes virksomheder, altså
eksempelvis også fabriks-
trawlere. Det er et forslag
om nye bestemmelser, der
skal sikre EF-veterinærin-
spektører adgang til tredje-
landes virksomheder, der
kan tænkes at blive gjort
gældende også for grøn-
landske trawlere.
Der har gennem de sene-
ste år været tale om talrige
Killingusaamut imatut nas-
suiarpaa:
- Siomatigut imaassima-
gunaraluarpoq nunat avan-
narliit allat aalisarnikkut
iluatsitsinerliorneri periar-
fissat pitsaanerpaartaata
aappariinnarsimagaa, ta-
makkiisumik iluatsitsiso-
qarsimatinnagu. Isumaqar-
punga taamatut isummer-
tameq maanna mumittua-
nut saassimasoq, maanna-
mi illuatungeriilluni ajor-
nartorsiutit piviusorsiortu-
mik soqutigineqarluinnaler-
simammata. Immaqami na-
lunnginnatsigu pisuussutit
iluatigeqisavut ataatsimoor-
luta pigigivut.
- Isumaqarpungami nu-
nat avannarliit aalisarneq
pillugu 22-issaannik atgat-
simeersuameranni isum-
miuterpassuit isumalluarti-
leraatigut, Kent Kirk oqar-
poq.
følere fra EFTA over for EF
om yderligere liberalisering
af handelen med fisk og fi-
skeprodukter ind i EF.
Fiskerirettigheder
Dette størgsmål er EF åben-
bart positiv over for, men
der er en klar holdning i EF
om, at en sådan liberaliseret
adgang skal modsvares af
ret for EF’s fiskere til at fi-
ske i EFTA-farvande.
Denne bestemmelse vil
næppe få betydning for
Grønland, heller ikke i for-
bindelse med åbningen af
det indre marked. Grønland
har jo i dag allerede en fiske-
riaftale med EF, som sikrer
EF-fiskere adgang til grøn-
landske farvande, og som li-
geledes sikrer grønlandsk
fisk og fiskeprodukter told-
fri adgang til EF.
I lande som Island er der
imidlertid stor bekymring
om EF’s hensigter i retning
af såvel øget fiskeriadgang
som øget kontrol med pro-
duktionsstederne.
- Jeg synes, der er nye
toner inden for det nor-
diske fiskerisamarbejde.
Og jeg regner med, at
stridigheder omkring
blandt andet hvalfangst
vil kunne bilægges. Dan-
mark er på vej ind på en
kurs, der flytter landet
ud af de absolut fred-
ningsvenlige staters
rækker.
Sådan siger Danmarks fis-
keriminister Kent Kirk til
Killingusaaq, efter at han
har været sammen med sine
kolleger fra de nordisk lande
og yderligere godt 300 fag-
folk ved den 22. Nordiske
Fiskerikonference. Konfe-
rencen holdtes i år i Rønne
på Bornholm.
Kent Kirk ligger med sine
udtalelser ikke på linie med
hverken landstyremedlem
Kaj Egede eller Svein Mun-
kejord, Norges Fiskerimini-
ster. De synes begge, at Dan-
marks holdning til hval-
fangst er for »vattet«.
Kaj Egede siger dog til det
norske fiskeriblad »Fiska-
ren«, at han håber på fort-
satte drøftelser med Dan-
mark om hvalfangstspørgs-
målet, ligesom han erken-
der, at det i nordisk sam-
menhæng først og fremmest
er Finland og Sverige, der
stikker en kæp i hvalfangst-
tilhængernes hjul.
Andres fiasko intet
alternativ
Kent Kirks optimisme om-
kring det nordiske fiskeri-
samarbejde uddyber han i
øvrigt over for Killingusaaq
på følgende måde:
- Tidligere har det vel nok
været sådan, at andre nordi-
ske landes fiasko på fiskeri-
området har været det
næstbedste alternativ, hvis
man ikke selv hjembragte
fuldbårne succes’er. Den
holdning, synes jeg nu er
svunget om, så der også er
tale om en virkelig ægte in-
teresse for hiandens proble-
mer. Måske fordi vi ved, at
mange af de beskattede be-
stande er fælles.
-1 hvert fald giver mange
af tilkendegivelserne på den
22. Nordiske Fiskerikonfe-
rence mig anledning til opti-
misme, siger Kent Kirk.
Rønne-p rådhusianiilassinninnermikalaallit aallartitaasa ilaat qassimiuaartut.
Medlemmer af den grønlandske delegation hygger sig under en modtagelse på rådhuset i
Rønne.
Ingen ængstelse om
EF’s indre marked
Både på fiskeri- og landbrugspolitikkens område er
bestemmelserne for det indre marked stort set sat i kraft