Atuagagdliutit - 10.10.1990, Side 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 117 1990
Nuummi frimærkinik
katersugaasivik
Kalaallit frimærkii soqutigineqaraluttuinnarput
NUUK(KK) - Kalaallit Ni-
uerfiat, KNI, aappaagu
Nuup kangiatungaani
Kangillinnguani allak-
kerisarfissuartaarpat
init ilaat allakkeriner-
mut tunngasunik saq-
qummersitsisarfittut
aaqqissuunneqassaaq.
Taamalu kalaallit fri-
mærkiisa oqaluttuassar-
taat pissanganartut
1992-ip naanerani siul-
lermersumik ataatsi-
moortillugit saqqum-
mersinneqarsinnaalis-
sapput, soorunalumi su-
liffiutillip Svend Jungep
katersugai frimærkit,
KNI-mut tunissutigisi-
masai, katersugaasivit-
taami ersarissumut inis-
sinneqassapput.
- Kalaallit frimærkii soqu-
tigineqaraluttuinnarput,
KNIp direktøria Flemming
Bolø AG-mut oqarpoq. Si-
larsuarmi tam arm i frimær-
kinik katersuisartut
47.000-it saqqummersittak-
katsinnik pisartagaqar-
tuupput, taamaattumillu
soorunalimi tulluusimaaru-
tigaarput frimærkileriner-
mut immikkoortortarput
tamaat 1991-imi septembe-
rimi Tasiilamut nuussima-
lissagatsigu. Frimærkileri-
nermut immikkoortortatta
Københavnimiit Tunumut
nuunneqamera ikittuun-
ngitsut nalorninartoqartis-
simagaluarpaat, qulartuu-
galuilli maanna paasereer-
paat eqqortumik iliorsima-
sugut.
- Aappaagu nuussinikkut
atorfiit qulit missaanniittut
nuunneqartussaapput. Siul-
lermik nuutsinermi atorfiit
tamaasa Tasiilami najuga-
qareersuinnarnik inuttaler-
sorsinnaasimavagut, aap-
paagu li atorfinnik nuutsi-
nissami taamaaliorsinnaa-
nissarput tamakkiisumik
naatsorsuutigineqarsin-
naassanngilaq. Silarsuarmi
tam armi frimærkinik kater-
suisartut allaffigiortortuar-
tarpagut, allakkallu tam ak-
ku tuluttut, tyskisut fran-
skisullu allanneqartarput.
Saqqummersitseriaa-
seq torrallataq
Kalaallit Allakkerisoqarfia-
ta frimærkinik saqqummer-
sitseriaasia ataasiarani
oqallisigineqartarsimavoq,
taamaattumik tassunga
tunngatillugit soqutiginar-
tuupput kalaallit frimærkii
nutaat pillugit katalogimut
aallaqqqaasiutitut Ester
aamma Eric von Wowernik-
kut allaaserisimasaat:
- Pissutsit tamaasa ataat-
simut isigissagaanni taman-
na Kalaallit Nunaannut so-
qutiginaataavoq, naak qa-
ngarnit annikilleriarsima-
galuarluni. Pingaartumik
1970-85-ikkunni saqqum-
mertut, iluanaarniutitut
ajoqutaasumik sunniute-
qartarsimapput. Ukiunili
kingullerpaani saqqummer-
sut piaartumik akitsoriartu-
lissagunarput, saqqummer-
sut nutaat amerlavallaan-
ngitsukkutaarlugit nioqqu-
tigineqartalersimanerat pis-
sutigalugu. Frimærkillu
ilaattaaq nuannarineqarlu-
artunik assiliartaqartarput
- Kalaallit Nunaata avataa-
nissaaq katersuisunit pileri-
gineqarluartarlutik.
Taamatut naliliineq pillu-
gu direktør Flemming Bolø
oqarpoq: - Torersumik saq-
qummersitseriaaseqarnis-
saq pimoorullugu angunia-
garaarput, frimærkinik ikit-
tukkuutaanik, pilerinartu-
nilli assiliartalinnik ukiu-
mut saqqummersitsisassa-
gatta. Kalaallit Nunaata
avataatigut nunat allattaaq
240-it frimærkinik saqqum-
mersitsisarput, frimærki-
nillu amerlanerpaallutillu
akisunerpaanik saqqum-
mersitsisarneq eqqarsaati-
galugu Kalaallit Nunaat nr.
207-itut inissisimavoq. Taa-
maattumik oqartoqarsin-
naanngilaq iluanaamiarnis-
saq eqqarsaatigalugu inga-
sattajaarniartartugut, - ua-
gummi allakkat akiinut na-
leqquttunik saqqummersit-
siuartarnissarput angunia-
gariuarparput. Uanga nam-
mineerlunga isumaqarpu-
nga maannakkut ukiumut
saqqummersittakkatsinnit
12-iusunit amerlanerusunik
saqqummersitsisarsinnaal-
luaraluartugut, Flemming
Bolø oqarpoq.
Qanoq akeqarpat
Frimærkit nutaat 12-it
1991-imi saqqummersinne-
qartussat, Flemming Boløp
ataasinngormat Nuummi
takuteqqaagai, akissaat suli
aalajangiunneqarsiman-
ngillat.
- Allakkat 1991-imi qanoq
akeqassanersut ullumikkut
suli ilisimanngilarput,
Flemming Bolø oqarpoq.
Akitsussappat? Allakkat
akissaat pillugit timmisar-
tuutileqatigiiffiit SAS aam-
ma Grønlandsfly isumaqati-
giniarpagut. Silarsuup Uaa-
ni allani ungasissumut as-
sartuinermi akit appariar-
tortinneqarput, tamannalu
aamma Kalaallit Nunaan-
nuttaaq malunniukkaluttu-
innarpoq. Akit tamanut
atuuttut qaffaatissaat Ka-
laallit Nunaata Inatsisartui-
nit aalajangiunneqartarput,
timmisartukkulli nassius-
sat akiisa tapiissutaat KNIp
kisimiilluni aalajangiussin-
naavai. Nassiussallu akii
qafTariassappata piumane-
russavarput taanna timmi-
sartukkut nassiussat akiisa
qaffaataattut pissappat, ta-
mannami naleqqunnerpaas-
sammat, Flemming Bolø
oqarpoq.
Kalaallit frimærkii 1990-
mi tunisat 69 millioner kro-
ninik naleqarsimapput.
Amerlanersaat soorunalimi
allakkanik poortukkanillu
nassiussinermi atorneqarsi-
mapput, amerlanerujartu-
innartulli aamma frimærki-
nik katersuisartut toqqorte-
riviinut toqqorneqartaler-
put.
SUL1SARTUT HØJSKOLI AT
Box 132 • 3920 Qaqortoq • Telf. 3 84 66 • Postfax: 3 89 73
TUSAGASSIORFINNUT
NALUNAARUT
UKIUUNERANI1991-MIATUAQATAARUSUTTUNUT
QINNUTEQARSINNAANEQ
Ukiuunerani 1991-mi Sulisartut Højskoliani atuartoqassaaq piffissami januarip 5-an-
iit junip 8-nut 1991.
Paasissutissat qinnuteqarfissallu najukkami Suliffissarsiuussisarfimmi pissarsiari-
neqarsinnaapput.
Immersukkat Sulisartut Højskoliata tigoreersimassavai 1. november 1990.
Inussiamersumik
Sulisartut Højskoliat
Kalaallit. frimærkii katersukkat suliftiutiliip Svend Jungep Kalaallit Niuerliannut tunnius-
simasai direktør Flemming Boløp allakkerisoqarneq pillugu katersugaasivittaassamut inis-
sinneqassanerarpai, katersugaasivissarlu taanna KNIp allafTissuartaassaanut Nuup kangi-
atungaani Kangillinnguaniittussamut inissinneqartussaavoq.
Entreprenør Svend Junge har skænket sin store samling af grønlandske frimærker til
Kalaallit Niuerfiat, og direktør Flemming Bolø lover, at samlingen vil få en fremtrædende
plads i det nye posthistoriske museum, som bliver opført i forbindelse med KNI’s nye
hovedkontor i Kangillinnguit i Malenelandet ved Nuuk. (Foto: AG’s arkiv).
Posthistorisk museum
Interessen for de grønlandske frimærker er stigende
NUUK(KK) - Når Kalaal-
lit Niuerfiat, KNI, til næ-
ste år begynder at opføre
sit nye hovedkvarter i
Kangillinnguit i Nuuk,
vil et af lokalerne blive
indrettet til et posthisto-
risk museum. I slutnin-
gen af 1992 vil den spæn-
dende historie bag de
grønlandske frimærker
for første gang blive for-
talt på sin helt egen må-
de, og selvfølgelig vil en-
treprenør Svend Junges
flotte frimærkesamling,
som han har skænket
KNI, få en fremtrædende
plads på det nye mu-
seum.
- Interessen for de grøn-
landske frimærker er sti-
gende, siger KNI’s direktør
Flemming Bolø til AG. Over
hele verden abonnerer
47.000 frimærkesamlere på
vore udgivelser, og det er ik-
ke uden stolthed, at vi til
september 1991 vil have
samlet hele vor filateliafde-
ling i Tasiilaq. Mange var
skeptiske ved overflytnin-
gen af filateliafdelingen fra
København til Østgrønland,
men enhver tvivl er gjort til
skamme.
- Overflytningen til næste
år gælder en halv snes stil-
linger. Ved den første over-
flytning kunne alle stillinger
besættes af lokal arbejds-
kraft i Tasiilaq, mens vi nok
ikke kan regne med en 100
procent lokal besættelse af
stillingerne til næste år. Vi
fører en stor korrespondan-
ce med frimærkesamlere fra
hele verden, og denne brev-
veksling foregår på engelsk,
tysk og fransk.
Sober
udgivelsespolitik
Grønlands Postvæsens ud-
givelsespolitik er ofte blevet
diskuteret, og interessant i
denne forbindelse er det at
læse forordet i et nyt katalog
over grønlandske frimærker
fra Ester og Eric von Wo-
wern:
- Generelt set er der tale
om en positiv interesse for
Grønland, omend på et lave-
re prisniveau end for fire år
siden. Dette gælder især ud-
gaverne 1970-85, hvor spe-
kulative beholdninger har
forstyret markedet. For de
allerseneste års udgaver må
man derimod nok regne med
snarlige prisforhøjelser, da
frimærkehandelen i dag kun
i meget begrænset omfang
lagerfører nyheder. Dertil
kommer, at mange frimær-
ke-temaer er populære, - og-
så uden for den typiske
Grønlands-samlers kreds.
Til denne vurdering siger
direktør Flemming Bolø: -
Det er vort klare mål at fast-
holde en sober udgivelsespo-
litik med få, men attraktive
frimærker om året. Der er
240 lande indenfor frimær-
keverdenen, og Grønland
ligger helt nede som num-
mer 207 på en liste over de
lande, som udsender de fle-
ste og dyreste frimærker.
Ingen kan derfor beskylde
os for at presse citronen for
hårdt og spekulere i udgivel-
ser, - tværimod vil vi fortsat
kun udgive frimærker med
en klar portomæssig be-
grundelse. Personlig er jeg
overbevist om, at markedet
godt kan tåle flere udgivel-
ser end de 12, som efterhån-
den er blevet det årlige antal
nye frimærker, siger Flem-
ming Bolø.
Hvad bliver portoen
På de 12 nye frimærker i
1991, som Flemming Bolø
mandag præsenterede i
Nuuk, mangler der stadig
portosatsen.
- I dag kender vi ikke
1991-portoen, siger Flem-
ming Bolø. Om den stiger?
Vi forhandler for tiden med
flyselskaberne SAS og Grøn-
landsfly om fragtpriserne.
Andre steder i verden bliver
prisen på flytransport på de
lange ruter sat ned, og den-
ne tendens ser vi gerne slå
igennem i Grønland. Mens
en generel portoforhøjelse
skal vedtages i Grønlands
Landsting, kan en forhøjelse
af luftposttillægget alene
besluttes i KNI. Og kommer
der en portoforhøjelse, ser vi
den gerne slå igennem på
luftposttillægget, hvor den
også rettelig hører hjemme,
siger Flemming Bolø.
I 1990 bliver der solgt
grønlandske frimærker for
69 millioner kroner. De fle-
ste havner selvfølgelig på
breve og pakker, men et sti-
gende antal ender også i fri-
mærkesamlernes album.
<*•M5’
ftata.«9-ta'49.