Atuagagdliutit - 12.10.1990, Blaðsíða 5

NR. 118 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
■/SCwWwwMnw/X

Kære Jonathan!
PERSONLIG kontakt er fint. Og selvom vi
her på AG laver avis og derfor i allerhøjeste
grad går ind for offentlighed, så skal man
trygt kunne henvende sig til avisens medar-
bejdere uden nødvendigvis at få offentlig-
gjort, hvad man siger. Men der er grænser.
Og en af de afgørende grænser går lige præ-
cis dér, hvor en toppolitiker bruger personli-
ge henvendelser til at komme med direkte
eller indirekte trusler. Sådan som du gjorde
i lørdags ved 18,30-tiden, da du ringede til
mig for - med en direkte henvisning til kritik
i pressen af, at du og flere andre landsstyre-
medlemmer ikke har kunnet overholde jeres
bevilliger til repræsentative formål - at for-
tælle mig, at du alvorligt overvejer at flerne
den støtte til de landsdækkende avisers por-
to, som Landstinget vedtog i foråret, som har
været i kraft siden den 1. juli i år, og som
hjælper os med at udkomme over hele Grøn-
land.
Det kan jeg ikke forhindre dig i at forsøge.
Men jeg vil gennem dette åbne brev lægge en
klar afstand til, at landets øverste politiske
chef og pressens eget landsstyremedlem og-
så arbejder med trusler om repressalier mod
pressen, når den offentliggør noget, der er
ubehageligt men sandt.
JEG SKRIVER med vilje »også arbejder«. Jeg
vil meget gerne vedkende mig at være en
stor beundrer af dig som politiker. Når du er
ædru. Du har udført et enestående arbejde
for Grønland - helt på niveau med kendte,
internationale statsmænd. Ikke nogen anden
i Grønland ville kunne have bundet landet
sammen i de ti første svære år med hjemme-
styre, og det skyldes nok din helt unikke
kombination af menneskelighed, folkelighed,
intelligens, flid, politisk fornemmelse - altså
realitetssans - og ambitioner på Grønlands
vegne. Du har været den absolutte samlings-
figur internt i Grønland. Du kender høj og lav
og kan omgås enhver. Du har altid fastholdt
nødvendigheden af tolerance mellem de to
befolkningsgrupper, og du har altid insisteret
på nødvendigheden af at åbne sig mod verden
- synspunkter, som ikke altid er lige selvføl-
gelige hos folk, og som det har krævet både
mod og vision at fastholde. Internationalt har
du mere end nogen anden været med til at
sætte Grønland på verdenskortet, og du har
mange steder skabt stor respekt.
Når du er ædru.
DET ER givetvis ikke uden store personlige
ofre at have netop dit job, din position - ofre,
folk nok meget tit undervurderer i bar for-
blændelse over, at du bestrider stillingen
som landets førstemand. Selvfølgelig er det
både hårdt, opslidende og ensomt, og i det
lille, nære samfund, hvor man kan komme
hinanden ved eller lade misundelsen forpeste
tilværelsen, er det givetvis umuligt hele ti-
den at leve op til omgivelsernes mere eller
mindre smålige forventninger.
Selv landsstyreformænd er kun menne-
sker, der ind i mellem må afreagere, drikke
sig fulde, råbe og skrige, og du har da heller
aldrig lagt skjul på dit temperament. Men
hvor går grænsen - grænsen mellem de men-
neskeligt tilgivelige reaktioner og den bevid-
ste eller ubevidste grænseløse magtudøvel-
se? Hvor går grænsen mellem at kunne på-
beråbe sig omgivelsernes tolerance og så at
udnytte denne tolerance, så man i virkelighe-
den kommer til at etablere et egocentrisk og
despotisk styre omgivet af bange spytslikke-
re, der bøjer sig for chefens luner og henter
deres indflydelse ved i drikkelag at udnytte
hans behov for ukritisk smiger?
JEG VED, du vil hade at se det på tryk, at du
måske (igen) vil smide mig ud af landet og
iøvrigt hævne dig på anden vis, når du er
beruset, og at nogle af dem, der mere eller
mindre lever af at tækkes dig, vil gøre alt,
hvad de tror, du vil elske. Men du har lang-
somt og sikkert udvisket grænsen, og trus-
lerne mod AG er et eksempel på, hvordan du
går for langt.
Der er tilsyneladende mindre og mindre
sammenhæng mellem din officielle tolerance
og ansvarlighed i ædru tilstand om »dagen«,
når du mener, vi skal styre os selv, og så din
intolerance og uansvarlighed i beruset til-
stand om »natten«, når både dine egne ansat-
te og andre bliver fyret, når danskere bliver
sendt »hjem«, når landets officielle gæster så
som ministre, embedsmænd og andre bliver
ydmyget, når du selv som officiel gæst i Dan-
mark og udlandet bryder gæstebudets regler.
Når du er det stik modsatte af, hvad du vil stå
for.
FORLEDEN DAG fyrede du. din energichef
Mads Christensen, og din direktør gik i pres-
sen med alskens udokumenterede anklager
om samarbejdsvanskeligheder til højre og
venstre. Mads Christensen er en af de ældste
af de unge embedsmænd, det unge hjemme-
styre selv har ansat. Gennem ti år har han
arbejdet for hjemmestyret og gjort alt det, I
unge, ambitiøse grønlandske top-politikere
dengang forlangte af jeres nye danske em-
bedsmænd - dem, der selv søgte herop for at
gøre en indsats. Nemlig at lægge sit liv her i
landet, tilpasse sig, forankre sig, lære så me-
get grønlandsk som muligt og klare diverse
konflikter som en del af udfordringen i det
nye, hjemmestyrede Grønland. Han har må-
ske aldrig været smidig, måske har han skabt
nogle samarbejdsproblemer, han er givetvis
en meget dårlig spytslikker, men nu får han
blot en enkeltbillet ud af landet - uden at I har
dokumenteret, at han har lavet faktuelle fejl
i sit arbejde.
Du kan fyre folk. Du kan ville smide dem,
du ikke kan li’, ud af landet. Du kan true AG.
Du kan selv blive smidt ud af danske rege-
ringskontorer, fordi du er for beruset. Du kan
ødelægge officielle middage. Og man kan gri-
ne af det. Kalde det farverigt. Men det skaber
samarbejdsproblemer, der er langt større
end dem, Mads Christensen kan skabe - al-
vorlige, nationale samarbejdsproblemer, som
er en belastning for Grønlands forhold til sin
egen arbejdskraft, forholdet til Danmark og
til udlandet. Du er godt i gang med at ødelæg-
ge alle de gode ting, du har bygget op, når du
er ædru.
Det er dumt af dig.
DU VIL måske synes, at jeg går alt for langt.
At sådan kan man ikke skrive offentligt. At
jeg burde vide, at der skal tages hensyn i det
lille samfund, at man også skal tænke på
familie og venner og ikke udfordre hinandens
selvrespekt. Det har jeg altid været enig i. Du
vil måske ligefrem kalde det »ugrønlandsk«
for at sætte trumf på, når nu jeg er dansk.
Men en avis kan ikke leve med trusler, heller
ikke fremsat i beruset tilstand, og AG’s ene-
ste forsvar er offentliggørelse, så alle kan
deltage i debatten. Det vil vi fortsætte med -
om truslen er rettet mod selve avisen, enkel-
te medarbejdere, deres pårørende eller an-
dre. Desuden passer truslen alt for godt ind
i en generel tendens, du bør stoppe. Og med
enkeltbilletten til Mads Christensen opdager
jeg, at hans grønlandske familieforhold ikke
spiller nogen rolle. Under alle omstændighe-
der er du vel ikke så sart, at der skal tages
særlige hensyn til dig, hensyn, som du ikke
selv tager over for andre.
Derfor får du et dyt i bamsen. Positivt
såvel som negativt. Måske tager jeg fuld-
stændig fejl.
Kammeratlig hilsen
Philip Lauritzen
(Ansv.)
OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK - SKRIV DIN MENING TIL AG
Piviusunik takun-
nikkusunnginneq
All.: Johanne Petrussen, PAARISA-mi suleqataasoq
Sulianik isummanillu iso-
rinninneq allanik tikkuussi-
nertaqanngitsoq qatsunnar-
seqaaq piviusunillu uiarteri-
nerulluni.
Alma Olsen-ip Atuagagd-
liutit oktoberip ulluisa pin-
gajuanni saqqummersut aq-
qutigalugit PAARISA-p su-
liaanik tamakkiisumik iso-
rinninnera uparuaafTigilaa-
rusuppara.
SiuUermik uparuaaner-
mut aallaaviusoq imigassar-
torpallaarneq akiorniarlugu
PAARISA-p suleqataaffigi-
saanik radiokkut tusarliun-
neqartartumik isorinninne-
ranut tunngasoq. Alma isu-
maqatigaara naatsukullaat
taakku tusarniigisimappa-
git. Aarama atsiortunga,
taakkununnga toqqaannar-
tumik suleqatanngikkaluar-
lunga, nalunngilara suliari-
neqarneranni tusarnersuu-
nissaat siunertaqanngitsoq,
ulluinnarnili inuppassuit
nunatsinni nalaattagaannik
piviusunik aallaaveqarluni
suliaasut.
Ilami imerulussimalluni
aqagutaartumut radiokkut
tusagassat suuneri apeqqu-
taanngilluinnarput. Qanor-
Iuunniit naalagiartoqarpal-
laanngikkaluarpat aqagu-
taarluni meriarneq unitsin-
neqarsinnaanngilaq. Aam-
mali isumaqarpunga matu-
mani kristumiutut upperi-
samik mitassaaniarneq siu-
nertaqanngitsoq. Tassun-
garpiarli tunngasut inunnit
suleqataasunit akineqas-
saqqaarunarmata tulliinut
nuukkallar langa.
Uparuarneqarportaaq
AIDS, pinngitsaaliineq il.il.
ullormunngooq arlaleriarlu-
git aallakaatinneqartartut
tusarneeqaat. Naatsorsuu-
tigaara uani pineqartoq tas-
saasoq AIDS pillugu oqara-
suaatikkut paasiniaaviup
ammanissaanik tusaqqu-
saaruterput. Almap aamma
inuiaqatigiinnut malinnaa-
suugami nalussanngilaa,
AIDS nunatsinnuttaaq an-
ngussimammat tunillatsit-
tullu amerliartormata. Nap-
paatip taama imaannaan-
ngitsigisup siaruaakkalut-
tuinnarnissaa akiorniarlu-
gu paasisitsiniaanernik assi-
giinngitsunik PAARISA in-
gerlataqarpoq. Taakku-
nunngalu ilaatillugu decem-
berip aallaqqaataani 1988
oqarasuaatikkut paasiniaa-
vik ammarparput. Tassun-
ga kinaluunniit aterminik
suminngaanneernerminil-
luunniit oqaatiginninnani
paasiniaasinnaavoq. Oqaa-
tigisinnaavaralu ataatsimut
isigalugu taanna annertuu-
mik atorluarneqarmat, pin-
gaartumik ammanissaa ra-
diokkut tusarliunneqaraan-
gat. Tamatumanilu PAARI-
SA-p suliniarnermini aner-
saava, tassalu paasisimasa-
qamerunikkut (ilisimasa-
qarnerunikkut) imminut
paarinerusinnaaneq iller-
sorsinnaanerlu tunngaviup-
put.
Nappaatinnguukkuni
akiuussutissaqanngitsoq
tupinnaannartumik inup-
passuarnik ersiortitsivoq.
Sulilu annilaanganarneru-
voq taanna pillugu ilisima-
saqanngikkaanni. Inuit
AIDS-imik paasiniaavim-
mik atorluaasut sinnerlugit
oqarsinnaasoraanga, ki-
naassuseq paasitinnagu
apeqqutit eqqarsaatiflu
inunni ataasiakkaani pin-
ngorartut pillugit oqaloqati-
ginnissinnaaneq - immaqa
tamakkiisumik toqqissisit-
sinngikkaluarluni - arlaati-
gut oqiliallaataasarpoq.
Uatsinnullu sulisunut isu-
malimmik sulinertut misigi-
sitsisarluni.
Ilami taamaappoq apeq-
qutit taqamagisat suul-
luunnniit pillugit inoqam-
mik oqaloqatiginnissinnaa-
neq.
Nalugarluarpara pinngit-
saaliisarneq pillugu PAARI-
SA-p isumaatut taaneqar-
tartoq suunersoq. Naatsor-
suutigaarali Iterluarnaat
ilaanni tamanna pillugu
oqallitsitsinermi ataani at-
siortunga peqataatsiarsima-
nera eqqarsaatigineqartoq.
Tamatuma kingorna aam-
ma atuagassiaq PAARISA
aqqutigalugu meeqqanik
kinguaassiuutitigut ator-
nerluisameq allaaserisima-
vara marlunngorlugu. Siul-
lermi sammineqartup me-
eqqamik innarliisarnera er-
sersinniarsimavara, pinave-
ersaartitsiniameq eqqar-
saatigalugu paasissutissa-
tut. Aappaanilu Tasiilami
tamanna akiorniarlugu
inunnik pikkorissartitsineq
oqaluttuaralugu. Allaaseri-
sani taakkunani saqqum-
mersinneqartut tamarmik
piviusunik tunngaveqarput.
Piviusullu tamakku tas-
saasariaqarput suliniamer-
ni suniluunniit aallaaviu-
sussat. Taamaaliunngikku-
tami innuttaasut ulluinnar-
ni atugaat soqutiginagit im-
mitsinnut salloqittarluta
suliniarsimassaagut. Ilumo-
orpoq ullumikkut avaan-
ngunartorpassuit tusartua-
ratsigit. Tamakkuli erseq-
qissuliuutiginaveersaarlu-
git, isiginngitsuusaarlugit
oqaluuserinaveersaarlugillu
piuaraluarutta inuiattut
ajornartorsiutilittut ilor-
raap tungaanut ingerlaler-
nissarput qanoq ililluta an-
gussagatsigu?
Toqqorterineq nuanner-
suinnarnillu takunnikku-
sunneq annertuumik qal-
liinnarsiorneruvoq piviusu-
nillu takunnikkusunngin-
nermik nittaanerulluni.
SULISARTUT HØJSKOLIAT
Box 132 • 3920 Qaqortoq • Telf. 3 84 66 ■ Postfax: 3 89 73
TUSAGASSIORFINNUT
NALUNAARUT
UKIUUNERANI1991-MIATUAQATAARUSUTTUNUT
QINNUTEQARSINNAANEQ
Ukiuunerani 1991-mi Sulisartut Højskoliani atuartoqassaaq piffissami januarip 5-an-
iit junip 8-nut 1991.
Paasissutissat qinnuteqarfissallu najukkami Suliffissarsiuussisarfimmi pissarsiari-
neqarsinnaapput.
Immersukkat Sulisartut Højskoliata tigoreersimassavai 1. november 1990.
Inussiamersumik
Sulisartut Højskoliat