Atuagagdliutit - 03.12.1990, Síða 5

NR. 140 1990 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 5
De offentlige långivere er
taget med bukserne nede
Af Henrik Svanholm, advokat, Nuuk
Den seneste tids indlæg i
den skrevne presse om an-
delsboliger i Grønland og
specielt artikelen i AG den
26. november 1990, giver
mig anledning til at gøre op-
mærksom på nogle helt kla-
re misforståelser, der for-
plumrer tingenes rette til-
stand.
For det første er det en
sandhed med modifikatio-
ner, når formanden for An-
delsboligforeningen Am-
massat, Endre Meszaros,
Nuuk, i artikelen udtaler, at
det er pengeinstitutterne i
Grønland, der sorterer i for-
eningernes medlemsskare i
forbindelse med lånefinansi-
ering af eget indskud på 7
procent af de samlede opfø-
relsesomkostninger for sin
bolig.
En så lav egenfinansie-
ring som 7 procent ved an-
delsboligbyggeri findes ikke
for andre boligtyper, hvor
en- eller tofamiliehuse alto-
vervejende dominerer her i
Grønland. Her er kravet et
egetindskud op til 30 pro-
cent af opførelsesprisen/
købsprisen.
Derfor er det ukorrekt at
skyde skylden på pengeinsti-
tutterne, eller for den sags
skyld kreditforeningerne.
Det er andelsboligforenin-
gen, der har sat sine mål-
sætninger for byggeriet,
herunder størrelsen af bolig
til de enkelte andelshavere,
samt begrænsningen af dis-
se.
Glace-direktør
fratræder
NUUK(SS) - Poul Liibbert,
direktør for Greenlandair
Charter, Grønlandsflys dat-
terselskab Glace, fratræder
sin stilling i løbet af de første
måneder af 1991. I en pres-
semeddelelse beklager både
Grønlandsfly og Glace Poul
Lubberts beslutning.
Poul Lubberts meddelelse
om at trække sig tilbage
kommer en uges tid før
Grønlandsflys ledelse skal
tage stilling til en helt ny
struktur inden for selska-
bet. Grønlandsflys direktør
Jan K. Rasmussen forlader
også selskabet, lige som ru-
techef Jørn Rosenberg for-
nylig forlod Grønlandsfly.
Der er endnu ikke udpe-
get nogen efterfølger for
Poul Liibbert, der jo også
har gjort sig som gæstetip-
per hos AG, med godt resul-
tat.
Forklaringen kan findes
i det gamle velafprøvede
princip: »At sætte tæring ef-
ter næring.«
Der er efter min opfattel-
se for få mennesker - og for
den sags skyld offentlige in-
stitutioner - her i Grønland,
der kender dette princip.
Det er blodig uretfærdig-
hed over for andelsboliglov-
givningen, at formanden for
andelsboligforeningen Am-
massat, Endre Meszaros,
postulerer, at andelsboliger
alene er noget for de veletab-
lerede borgere, og at folk
med mindre indtægter ikke
kan være med.
Som Steffen Rosing Ber-
thelsen i Boligdirektoratet
har udtalt, er det menne-
sker med vidt forskellig bag-
grund, der har stiftet de
kendte andelsboligforenin-
ger her i Grønland - stude-
rende, kontorister, lærere,
selvstændige erhvervsdri-
vende m.fl.
Da vort advokatfirma har
været fødselshjælper for
mere end halvdelen af samt-
lige nyetablerede andelsbo-
ligforeninger, der er etable-
ret inden for det seneste 3/4
år, er det derfor farligt at ge-
neralisere ud fra erfaringer,
indvundet af andelsboligfor-
eningen Ammassat selv.
Ved undersøgelse af mu-
ligheden for at omdanne af-
snit 4 i lokalplansområde
3.02 Kangillinnguit i Nuuk
fra offentligt støttet 60/40
byggeri til andelsboliger, er
der foretaget nogle økono-
miske beregninger for, hvad
det vil koste at være andels-
haver i dette byggeri.
Eget indskud til en an-
delsbolig på f. eks. 61 kvm vil
kunne begrænses til ca.
59.000 kr. Er indskuddet
sparet op, vil den månedlige
boligudgift inkl. andel af
fælles drift og vedligeholdel-
se, a conto varmebidrag
samt el-udgift andrage knap
4.100 kr. Skal indskuddet fi-
nansieres, vil udgiften må-
nedligt andrage ca. 5.100 kr.
En 3-rums bolig på 83
kvm vil i indskud koste ca.
79.500 kr. og månedlig bo-
ligudgift ved opsparet ind-
skud vil andrage 5.520 kr..
Skal indskud her lånes, vil
månedlig boligudgift være
6.850 kr.
Ifølge den gældende
landstingsforordning kan
en omdannelse ikke ske,
uden at der åbnes mulighed
herfor ved en tiltrængt lov-
justering, idet landstings-
forordningen alene om-
handler nyopført andelsbo-
ligbyggeri.
Forslaget om en omdan-
nelse af det nævnte bolig-
byggeri til andelsboliger har
været behandlet i Nuuk
Kommunes boligudvalg, der
imidlertid ikke har haft det
fornødne klarsyn til at se, at
her var der sandelig mulig-
hed for at gøre noget for bo-
ligsektoren, der påstås at
have kommunens særlige
bevågenhed.
Alle kunne have en fordel
heraf, endog Nuuk Kommu-
ne. Der ville fremkomme en
besparelse i form af tilbage-
betaling til kommunens
pengekasse på ca. 2,6 miil.
kr., hvortil kommer hjem-
mestyrets andel af tilbage-
betalingen på ca. 10,2 mili.
kr.
Herudover vil kommunen
spare al form for admini-
stration, vicevært og sne-
rydning samt ikke mindst
alle fremtidige vedligehol-
delsesudgifter. Erfarings-
mæssigt er det en under-
skudsforretning at være of-
fentlig boligejer set over en
samlet levetid for boligerne.
For nyt boligbyggeri vil der
nok for kommunen være
nettoindtægter de første par
år, som følge af huslejeind-
betalinger, dersom disse vel
at mærke betales. Over-
skuddet vil dog snart blive
spist op af vedligeholdelses-
omkostninger.
De nye andelshavere ville
få en rimelig bolig til en efter
forholdene rimelig pris. Bo-
ligafgiften vil være en kon-
stant størrelse. Da huslejen i
det offentlige udlejnings-
byggeri i fremtiden forven-
tes at stige som følge af høje-
re kapitalafkast eller ved
forhøjelse af driftsbidraget,
vil det set fra andelshave-
rens side ligeledes være en
fordel at have egen andels-
bolig, fremfor at være lejer i
det offentlige udlejnings-
byggeri.
Dette skal sammenholdes
med, at man som andelsha-
ver har mulighed for en indi-
viduel indretning af sin egen
bolig.
Der vil blive frigjort en del
af den eksisterende bolig-
masse i Nuuk til glæde for
de mange boligsøgende, der
står på venteliste. Hvis de
»sparede« ca. 12,8 miil. kr.
omgående blev benyttet til
yderligere boligbyggeri i
Nuuk, kunne der herved ske
yderligere afhjælpning af
boligproblemerne. En øre-
mærkning af beløbet til ny-
byggeri forudsætter dog en
tiltrædelse fra hjemmesty-
rets side.
De grønlandske bygge-
virksomheder vil også få
glæde af en forøget byggeak-
tivitet, da virksomhederne
ikke hengere kan tåle at bli-
ve »udsultet«. Handling er
påkrævet nu. Om et år er
det måske desværre for
sent.
Der er ikke råd til at føre
partipolitiske særinteresser
ud i livet under henvisning
til, at der i kommunen står
mange på boligventeliste.
Hvis en del af kommunens
borgere selv vil være med til
at finansiere boligudgifter-
ne, burde kommunen med
kyshånd tage imod tilbud-
det, således at besparelserne
af kommunen kunne bruges
til at igangsætte yderligere
boligbyggeri til glæde for de
boligsøgende og det hårdt
trængte erhvervsliv.
Det bemærkes afslut-
ningsvis, at det faktisk ikke
er så vanskeligt for den en-
kelte andelsboligforening at
komme igennem »lovjung-
len« og de problemer, der
måtte opstå ved stiftelse af
en andelsboligforening med
henblik på senere boligbyg-
geri/omdannelse, da det iføl-
ge landstingsforordningen
er en betingelse for at få til-
skud, at der antages den for-
nødne professionelle rådgiv-
ningsbistand til varetagelse
af de praktiske bygherre-
funktioner m.v.
Dersom der fra kommune
og hjemmestyre måtte blive
afsat betydeligt flere midler
til andelsboligbyggeriet, vil-
le dette nok være medvir-
kende til at gøre det lettere
for de øvrige andelsboligfor-
eninger at komme i gang.
Opstartsproblememe ved de
allerede kendte andelsbolig-
foreninger hænger sammen
med, at de offentlige långi-
vere ved landstingsforord-
ningens ikrafttræden, fak-
tisk blev taget »med bukser-
ne nede«, da der ikke var af-
sat de fornødne midler, men
blot en brøkdel heraf. Men
det er en hel anden historie.
NYT
MINITRANSPORT
IGEN
OG PÅ NUUSSUAQ:
^ 2-2202 J
Hvorfor betale 100 kr. pr. sek
når du kan nøjes
med at betale
6 kr. pr. sek. i
Radio Nuummiunut.
Illu tuniniagaq
Matumuuna illuut Uummannap kommuneaniittoq
Boligstøtteudvalgimit tuniniarneqarpoq.
B 597 1958-imi sanaajuvoq.
Blu ilaqutariinnut ataatsinut inissiaavoq, type 3-iullu-
ni, qalialu ilanngullugu tamarmi ataatsimut 32,23
m2-ulluni.
Bluutip ilusia allanngortinnagu tuniniaasumillu aki-
sussaaffigineqarani tuniniarneqarpoq.
Illuut annerpaamik aningaasanngorlugit akiliisin-
naasutut neqerooruteqartumut tunineqassaaq.
Taamaakkaluartorli Ataatsimiititaliap neqeroorute-
qamissamut piffissarititaasoq sivitsussallugu immi-
nut pisussaåtippoq.
Bluut pisiarineqareeruni Boligstøtteudvalgimit oqar-
tussaaffigineerulluni pisisumit namminermit oqar-
tussaaffigineqalersussaavoq.
Allakkatigut imaluunniit nalunaarasuaatikkut pisinis-
samut neqeroorutit illup B-nr.-anik nalunaaqutserlu-
qit kinqusinneroaamik 12. januar 1991-imitiquneqa-
reersussannqorluaituunaa nassiunneqassapput:
Boligstøtteudvalget
Postbox 1070, 3900 Nuuk.
Hus til salg
Boligstøtteudvalget udbyder herved en ejendom i
Uummannaq kommune til salg.
B 597, Saattut, der er bygget i 1958.
Huset er et enfamiliehus af type 3 med et bruttoeta-
geareal på 32,23 m2.
Ejendommen udbydes til salg som den er og forefin-
des og uden ansvar for sælger.
Ejendommen sælges for højeste kontante tilbud.
Udvalget forbeholder sig dog ret til at forlænge fri-
sten for afgivelse af tifioud.
Efter en overtagelse vil ejendommen ikke fra Bolig-
støtteudvalgets side være pålagt nogen rådigeheds-
begrænsning.
Skriftligt eller telegrafisk købstilbud, der angiver B-
nr, bedes fremsendt, så det kan være:
Boligstøtteudvalget
Postbox 1070.3900 Nuuk
i hænde senest den 12. januar 1991.