Atuagagdliutit - 07.12.1990, Blaðsíða 2

»Ilinniartitaaneq« Atuagassiivik/Eskimo Press-imit suliarineqartoq naqiterisitsi-
suulluni Kultureqamermi, Uinniartitaanermi Suliffeqamermilu Pisortaqarfik, KISP.
Aaqqissuisut: Hans Jacob Binzer, akisussaalluni aaqqissuisoq, Bo Nørreslet, Karl
Elias Olsen, Jes Dahl, Jens Brønden aamma Kurt Kristensen.
Ilioqqaasut: Kunuk Holm aamma David Petersen.
Naqitemeqarfia: Kujataata Naqiterivia.
»Ilinniartitaaneq« er produceret af Atuagassiivik/Eskimo Press og udgivet af
Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked, KISP.
Redaktion: Hans Jacob Binzer, ansvarshavende redaktør, Bo Nørreslet, Karl Elias
Olsen, Jes Dahl, Jens Brønden og Kurt Kristensen.
Lay-out: Kunuk Holm og David Petersen.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Aalajangemiameq
imaannaanngitsoq
Tamatsinnut imaappoq inuunerup ingerlanerani kingusinnerusukkut inuunitta
ingerlanissaanut pingaaruteqartunik ajornakusoortunik aalajangiiniartariaqar-
taratta. Ilinniagaqarnissamik aalajangemeq taamatut aalajangerneruvoq, ilin-
nuinnarmi qanigisannuinnarlu qaqugorsuarmut sunniuteqaannarani inuiaqati-
giinnut tamarmiusunut sunniuteqartussaavoq.
Aalajangemiameq imaannaanngeqaaq. Maannakkorpiaq ilinniagaqarfiusin-
naasut toqqagassat tusintinit amerlanerupput. Taamaattumik silatusaassaatit
piginnaasaqarfitit soqutigisatillu sumut sammiveqamersut eqqarsaatigilluaqqis-
saassallugit. Taamaaliunngikkuimmi imaaleriaannaavoq piffissap sivikitsup in-
gerlanerani ilinniagamik unitsitsisariaqalersinnaallutit. Imaassinnaavorli sulia-
mik soqutiginngisannik, imaluunniit pikkoriffigilivinngisannik, ilinniagaqartutit.
Ilinniagaqamissamilli toqqaanissaq qiviaannarneratulli ajomartiginngilaq.
Toqqaaniaminnimi pingaarnerpaaq tassa soqutigisavit, piginnaasaqarfivit pisin-
naasavillu piviusorsiortumik qulaaniit ilinnut takutinneqarsinnaanissaat, aam-
malu taakkua sanilliussinnaanissaat ilinniagaqarfimnii pineqartumi piumasaqaa-
taasunut imarisaanullu sanilliussinnaanissaat. Siunertamullu tamatumunnga
inuiaqatigiit ilinniagaqarnerni ilitsersuisut meeqqat atuarfiini, gymnasiani,
inuussutissarsiutinut atuarflnni suliffissarsiuussisarfinnilu tamani atorfinitsit-
taraat. Ilinniagaqarnermi ilitsersuisut taakkua ilaatigut suliassaraat ilinniaga-
qarnerit ataasiakkaat imarisaat, tiguneqamissamullu piumasaqaatit, ilinnut
ikiuillutik paasissutissiissutigissallugit, aammalu ikiortussaallutsit ilinniagaqar-
fiit sorliit illit soqutigisannut, piginnaasannut pisinnaafflnnullu naleqqunneru-
nersut.
- Soormi ilinniagaqanngilluaannaraanni? Suliffissarpassuaqarpormi ilinniaga-
qarsimanissamik pisariaqartitsiffiunngitsunik, inuusuttunillu tusartuartarpar-
put suliumagaanni piffissarlu eqqorlugu suliartorsinnaagaanni naammattoq.
Isummanut taamaattunut naatsumik sakkortuumillu oqaannassaanga: - Taa-
maanngilaq! Ilinniagaqarsinianngitsutut sulisartunngorniarlutit aalaja-
ngersimaguit taava toqqassavat inooqatigiinni ajorsartutut ikiuutitortutullu inis-
sinnissat. Ullumikkummi takusinnaalereerparput ilinniagaqarsimanngitsut su-
liffissaaleqisut sukkasoomjussuarmik amerliartortut.
Ukiut qulit qaangiuppata qularnanngilaq ilinniagaqarsimanngitsunut
suliffissamik pissarsisoqarsinnaajunnaarsimassasoq. Tamatuma kingu-
nerissavaa taamanikkussamut isumaginninnermut allaffiup toqqaassuttaria-
qalissammatit: Imaaliorsinnaapput pinngitsaalillutit allamik ilinniagaqartik-
kaatsit, imaluunniit inuunerpit sinnerani ikiorsiissutinik inuussuteqartile-
raatsit.
Inuiaqatigiinnittaaq isigalugu pingaarnerpaaq tassa ilinniagaqamissaq.
Aningaasaqamikkut inuiattullu nammineemeq, kalaallit atugaannut naleq-
qussaaneq, inuussutissarsiutit nukittorsarneqarnerat allallu suujunnaassap-
put tusintilikkaartunik tikisitanik akisuunik sulisoqamissamut aningaasa-
liissuteqartuassagutta, tamatumalu peqatigisaanik ilinniagaqarsimanngitsu-
nut sivisuumik suliffissaaleqisunut tusintilikkaanut ikiorsiissutinik tunio-
raajuassagutta. Siunissaq ungasinnerusoq qiviaraanni taamaaliornissamut
akissaqanngilluinnarpugut.
Taamaattumik naleqquttumik ilinniagaqamissaq nammineerluni kif-
faanngissuseqamerulemissamut, toqqissisimanerunissamut, akissaatigis-
saarnerunissamut suliffimmilu atugarissaarnemnissamut ammaassisuuvoq,
kiisalu inuiaqatigiit ineriartomeranni sunniuteqaqataanerunermut - naatsu-
mik oqaatigalugu aqqutissatuaavoq inuuninni atugarisavit pitsaanerulemis-
saannut piviusorsiortumik allanngortitsinissamut. Inuiaqatigiinnullu tamar-
miusunut taannarpiaq aamma atuuppoq: Nunaqavissutut sulisorisat ilinniar-
luarsimasut assigiinngitsunillu ilinniagaqarsimasut pissarsiarineqanngippa-
ta Kalaallit Nunaata »inuuniamerani« pissutsit ilorraap tungaanut aallariar-
navianngillat.
Taamaattumik: »Ilinniartitaaneq«-up normuani uani paasissutissat atuar-
luariarlugit ilinniagaqartunut ilitsersuisit piffissami aggersumi atoriuk, ator-
lugulu apeqqutissavit tamarmik akineqamissaannut, aammalu paasitserlugu
sunngorusuppiamersutit. Eqqaamajulli: Ilinniagaqartunik ilitsersuisoq taa-
maallaat siunnersuisussaavoq innersuussisinnaallunilu; ilinniagaqarnissa-
mik aalajangernissaq illit namminiivillutit, allanit toqqaassunneqarnak, aala-
jangigassaraat.
Det svære valg
For os alle gælder det, at tilværelsen byder på en række personlige beslutnin-
ger, som har afgørende betydning for vores senere liv. Valget af uddannelse
er en sådan beslutning, som har langtrækkende konsekvenser ikke alene for
dig selv og dine nærmeste, men også for hele samfundet.
Valget er langtfra let. Der findes i øjeblikket over tusinde forskellige uddan-
nelser at vælge imellem. Du gør derfor klogt i grundigt at overveje i hvilken
retning, dine evner og interesser går. For hvis du ikke gør det, er der stor risiko
for, at du i løbet af kort tid afbryder uddannelsen. Eller ender med at få en
uddannelse i et fag, som ikke interesserer dig eller som du derfor aldrig bliver
rigtig god til.
Alligevel er uddannelsesvalget ikke så svært, som det ser ud til ved første
øjekast. Det centrale punkt i valgsituationen er nemlig at skaffe dig et nogen-
lunde realistisk overblik over dine interesser, evner og færdigheder og sam-
menholde dem med de krav og det indhold, som den enkelte uddannelse har
opstillet. Og til dette formål har samfundet netop ansat studievejledere på
hver folkeskole, gymnasium, erhvervsskole og arbejdsmakrkedskontor. Disse
studievejledere har dels til opgave at vejlede dig om de enkelte uddannelsers
indhold og adgangskrav og dels at hjælpe dig med at finde ud af, hvilke
uddannelser der bedst harmonerer med dine interesser, evner og færdigheder.
- Men hvorfor overhovedet tage en uddannelse? Der er jo masser af ufaglært
arbejde at få, når bare man er indstillet på at tage fat og kan møde til tiden,
hører man tit fra de unge.
Til sådanne meninger må jeg kort og brutalt svare: - Det passer ikke! Vælger
du at blive ufaglært arbejder, vælger du faktisk at få en uddannelse i at blive
social taber og bistandsklient. Allerede i dag kan vi nemlig konstatere, at
arbejdsløsheden blandt de ufaglærte er i kraftig stigning.
Om ti år er der sandsynligvis slet ikke noget ufaglært arbejde at få.
Det betyder, at til den tid vil socialkontoret foretage et valg for dig: Enten kan
de tvinge dig til at blive omskolet, eller også vil de sætte dig på socialhjælp
resten af livet.
Også set fra samfundets side er uddannelse nøgleordet. Alle vore tanker om
økonomisk og national selvstændighed, grønlandisering, styrkelse af er-
hvervslivet og så videre bliver til intet, hvis vi til stadighed skal budgettere
med dyr tilkaldt arbejdskraft i tusindvis, samtidig med at vi skal betale
socialhjælp til andre tusinder af langtidsledige ufaglærte. Samfundet har
simpelthen ikke råd til det på længere sigt.
At genneføre en relevant uddannelse er derfor adgangsbilletten til at opnå
større personlig frihed, mere tryghed, bedre aflønning og arbejdsvilkår, samt
større indflydelse på samfundsudviklingen - kort sagt den eneste realistiske
måde, hvorpå du kan ændre dine livsvilkår til det bedre. Og for samfundet som
helhed gælder nøjagtig det samme: Uden en veluddannet og varieret hjemme-
hørende arbejdsstyrke kan Grønlands »livsvilkår« ikke ændres afgørende til
det bedre.
Så derfor: Læs oplysningerne i dette numer af »Ilinniartitaaneq« omhygge-
ligt igennem og brug derefter din studievejleder i den kommende tid, indtil du
har fået svar på alle spørgsmål og er helt afklaret på, hvad du vil være. Men
husk: En studievejleder kan kun rådgive og anbefale; valget af uddannelse er
helt dit eget personlige valg, som ingen anden kan eller må foretage for dig.
Juullimi pilluarit ukiortaarsiorluarinalu!
Glædelig jul og godt nytår! Jens Lyberth