Atuagagdliutit - 07.12.1990, Blaðsíða 13

Nuuno Baadh: - Suliamik ilinniagaqameq qjunngil-
luinnartuuvoq.
Nuuno Baadh: - Det er ikke nogen dårlig idé at uddan-
ne sig. (Foto: Knud Josef sen).
Ajomarpallaanngilaq
Kujataata Naqiteriaviani ilinniartut arlallit ilinniak-
kaminnik naammassinneqqammerput, typoteknike-
rinngoqqammersullu ilagaat Nuuno Baadh. Amerla-
qisut naqiterivik qernersaatileriffiullunilu aqerlunik
naqiterutissanik oqimaatsuleriffiusutut takorloorta-
runarpaat, kisiannili qangarsuarli taamaakkunnaar-
nikuuvoq.
- Soorunalimi ilinniagaqartarpugut nammineersin-
naanngorumalluta. Uanga ilinniagassannik qinersi-
niamera artorsaatigisimanngilara. Ataatama suliftia
aqqutigalugu naqiterivimmut tunngasut ilisimasa-
qarfigereersimavakka, nalunngittuaannarsimavara-
lu uangattaaq tamakkununnga tunngasunik ilinnia-
gaqarumaarlunga.
- Titartaasarnermut tunngasunik ilinniagaqarlun-
ga aallartikkama erngerlunga paasivara uanga typo-
teknikerinngorusunnerullunga, taamaattumillu ilin-
niagassaq taanna saassimavara.
- Ilinniagaqamiarneq artornartorsuunngilaq. Kisi-
annili aamma sinikataaginnarluni anguneqarsin-
naanngilaq. Ilinniagarmi soqutigilluinnartariaqar-
poq. Atuarfik ilinniagarlu allamut saaqattajaamani
ingerlakkaanni imatorsuaq ajornartorsiortariaqan-
ngilaq.
- Maanna uanga suliamik ilinniagaqarsimasun-
ngorpunga, suliffeqarpungalu pissanganartumik, im-
minut piumaffiginartumik, namminersorluni suliffi-
gineqarsinnaasumik, nammineerluni ineriartortin-
neqarsinnaasumik, namminerisannik ineqarpunga
akissarsiarissaartuullungalu.
- Suliamik ilinniagaqarneq ajunngilluinnartuuvoq.
Det er ikke så svært
Gennem mange år var det typografiske håndværk et
typiske mandej ob. Det var noget med sorte fingre og
tunge blybarer, men den elektroniske teknik har
overhalet Gutenberg indenom, og i dag bliver der
uddannet mange piger i de grafiske fag. Sydgrønlands
Bogtrykkeri i Nuuk udklækker hvert år et hold nye
typografer, og i år var een af dem Nuuno Baadh.
- Man tager naturligvis en uddannelse for at kunne
klare sig selv. For mit vedkommende var det ikke så
svært at vælge fag. Fra min far kendte jeg en hel del
til bogtrykkerfaget, og jeg regnede med, at det var det,
jeg godt kunne tænke mig.
Da jeg så var kommet i gang på den grafiske skole
blev jeg klar over, at det nok snarere var typotekniker,
der passede til mig, og derfor valgte jeg den linie.
Det er egentlig ikke svært at få den uddannelse.
Men man kommer ikke sovende til den. Først og frem-
mest skal man være interesseret i faget. Følger man
så skole og uddannelse uden for mange svinkeærin-
der, så er der egentlig ingen ben i det.
Nu er jeg så færdiguddannet i et spændende, kræ-
vende, selvstændigt, kreativt fag, har fået egen lejlig-
hed og tjener gode penge.
Det er ikke nogen dårlig ide at uddanne sig.
Namminiileritsi
Sermitsiami tusagassiortoq Sofie Geisler ilinniaga-
qarsimavoq pituttorsimanani nammineq qanoq ilior-
sinnaanerulerumalluni. Nalunngikkaluarlugu iluat-
sitsilluaraanni ilinniagaqanngikkaluarluni ingerlal-
luartoqarsinnaasoq taamaattoq nammineerluni ilin-
niagaqarnissani piumanerusimavaa. Taamaaliornik-
kummi aningaasarsiarissaamarnerusarpoq suliassal-
lu soqutiginerusat sammineqarsinnaasarlutik.
- Ilinniagaqarsimaneq imminut naammagisimaar-
nartuuvoq, Sofie oqarpoq. Ilinniagaqarneq pissanga-
nartuullunilu ilikkakkat amerliartortiUugit imminut
naammagisimaarneq alliartortarpoq.
Tusagassiortuunera nuannarisorujussuuara, iluat-
sitsillungalu suliffissarsisimavunga nutaanik misili-
taqarfigiuarsinnaasannik.
- Inuusuttut ilinniagaqarnialinnginnerminni pit-
saasumik sukumiisumillu siunnersorneqartarnissaat
pingaaruteqarluinnartuuvoq. Suliassaq ilinniagassaq
suunersoq iluamik ilisimasaqarfiginngikkaanni nu-
annarinngilluinnakkamik ilinniagaqartoqaratarsin-
naavoq.
- Uanga iluaqutigisimavara ilinniariartorlunga illo-
qarfimmut allamut aallarsimagama. Uloqarfigisap qi-
mannissaa ersissutigisariaqanngilaq. Tamanna ineri-
saataasarpoq, namminiilernissarlu sukkanerusumik
ilikkarneqartarpoq.
Sofie Geisler: - Nammineersinnaanngoritsi.
Sofie Geisler: - Gør jer uafhængige. (Foto: Louise-In-
ger Lyberth).
- Gør jer uafhængige
Journalist Sofie Geisler, Sermitsiaq, uddannede sig
for at blive uafhængig. Selvom man med en god por-
tion gå-på-mod godt kan klare sig uden uddannelse,
mener hun, det er mere sikker at have en. Man tjener
flere penge, og man arbejder med det fag, man interes-
serer sig for.
- At lære er en tilfredsstillelse i sig selv, siger hun.
Det er spændende at lære noget og føle at man bliver
bedre og bedre til det.
- Jeg holder meget af mit fag, og jeg har været så
heldig at få en arbejdsplads, hvor jeg hele tiden har
mulighed for at prøve mine grænser af.
- Det er utrolig vigtigt, at de unge får en god og
grundig rådgivning, inden de søger ind på en uddan-
nelse. Hvis man ikke ved nok om det fag, man går i
gang med, risikerer man at få et fag, man ikke bryder
sig om.
- For mit vedkommende har det været en stor fordel
af rejse på uddannelse i en anden by. Man skal ikke
være bange for at forlade sin hjemby. Det modner, og
man lærer hurtigere at klare sig selv.
Dorte Zeeb Nielsen maannakkorpiaq erngup nukinga
nukissiorfiliorfimmi Utoqqarmiut Kangerluarsun-
nguanniittumi sulisuuvoq. Uummannap eqqaani nu-
naqarfimmi Illorsuarmiuuvoq, niuernermullu ilinni-
arfimmi Danmarkimiittumi ilinniarsimasuulluni.
Tamakkuninnga suliaqalemissara
eqqarsaatigisimanngikkaluarpara, oqarpoq. Kiguti-
gissaasunngorusussimagaluarpunga, allaffimmili
ilinniarfissarseriarama taanna tigupallaannarsima-
vara.
- Isumaqarpunga ilinniagaqarsimanissaq pisaria-
qartuusoq. Ilinniakkamik tunulequtaqarnissaq pin-
gaartuuvoq, tamanna isumannaallisaataammat.
Naak maannakkut suliffigisara nuannarilluinnaralu-
arlugu taamaattoq misigisimavunga qaqugorsuar-
mut tassunga pituttorsimanaviarnanga.
- Avatangiisit pillugit teknikeritut ihnniarusussin-
naavunga, taamatulli ilinniassagaanni fysik aamma
kemi ilanngullugit ilinniarsimasariaqarput, taamaat-
tumik anguniagaq taanna angussagukku taakku un-
nukkut atuarfimmi atualertariaqassavakka.
- Inuusuttut siunnersussavakka? Silatusaaritsi, pe-
riarfissat iluaqutiginiartarsigit. Kalaaliunersi kalaal-
lisullu oqalussinnaanersi imminni aamma iluaqu-
taapput. Atorluarniarsigit...
- Grib chancen
Dorte Zeeb Nielsen sidder i øjeblikket i vandkraftad-
ministrationen i Buksefjorden. Hun kommer fra byg-
den Illorsuit ved Uummannaq, og blev uddannet in-
den for kontor på handelsskole i Danmark.
- Egentlig var det ikke lige, hvad jeg havde tænkt
mig, siger hun. Jeg ville faktisk hellere have været
tandplejer, men min første chance for uddannelse
blev altså kontor, og den greb jeg.
- Jeg mener, det er nødvendigt at have en uddannel-
se. Man må have en faglig baggrund, for det skaber
sikkerhed. Selvom jeg har det udmærket med mit
nuværende fag og trives godt i det, så føler jeg mig
ikke bundet tU det for tid og evighed.
- Jeg kunne godt tænke mig at blive miljøtekniker,
men det kræver fysik og kemi, så det går jeg nok i gang
med på aftenskole, og så må vi se, hvordan fremtiden
bliver.
- Et råd til de unge? Brug fornuften, og grib chan-
cen når den er der. Jeres grønlandske baggrund og
sproget er en kvalifikation i sig selv. Udnyt den...
Dorte Zeeb Nielsen - avatangiisit pillugit teknikerin-
ngorumaartoq?
Dorte Zeeb Nielsen - kommende miljøtekniker?
(Foto Svend Ove Nielsen).