Atuagagdliutit - 07.12.1990, Blaðsíða 6

6
Ilinniartitaane
DECEMBER 1990
Når jeg flytter på kollegium
Mange spørgsmål melder sig, når man skal på uddannelse i en anden by.
»Ilinniarttitaaneq« giver svaret på en række af de mest almindelige spørgsmål
Skal du på uddannelse i
en anden by end din
hjemby, bar du mulighed
for at søge om en kollegi-
eplads, hvis du ellers ik-
ke har et sted at bo i din
nye uddannelsesby. For
mange er det at flytte på
kollegium en stor om-
væltning i forhold til det
at bo hjemme hos foræl-
drene. Mange spørgsmål
melder sig helt automa-
tisk, og »Ilinniartitaa-
neq« skal prøve at besva-
re nogle af de hyppigste
spørgsmål, som de ud-
dannelsessøgende stiller
sig selv og Erhvervsud-
dannelsen.
- Det er vigtigt for de uddan-
nelsessøgende på forhånd at
gøre sig et realistisk billede
at livet på et kollegium, siger
uddannelseskonsulent Kir-
sten Pedersen til »Ilinniarti-
taaneq«. Kollegierne er af
meget forskellige størrelse
og standard.
- Du skal nok regne med,
at dit værelse bliver meget
lille, - hvis du da hører til de
heldige, som går en kollegie-
plads. Værelset vil være
møbleret, så du kun skal
medbringe dine personlige
ting. På de fleste kollegier
deler seks til otte beboere
badeværelse, køkken og op-
holdsrum. Der vil være en
vaskemaskine på de fleste
kollegier, så du selv kan va-
ske dit tøj. Du skal ligeledes
selv sørge for indkøb, mad-
lavning og rengøring af dit
værelse og af fællesrumme-
ne.
- Du skal betale husleje
for dit kollegieværelse efter
de gældende regler. På de
fleste kollegier koster et væ-
relse til een beboer 850 kro-
ner om måneden.
Ansøgning
- Hvordan søger jeg om et
kollegieværelse?
- Hvis du ønsker at søge et
kollegieværelse og dit ud-
dannelsesophold er over 10
måneder, skal du skrive dis-
se oplysninger på den ansøg-
ning, som du sender til ud-
dannelsesstedet inden den 1.
februar, siger Kirtsen Pe-
dersen. Det skal af disse op-
lysninger fremgå, om du er
enlig eller om du søger om
lov til at kunne tage dine
børn og eventuelt din samle-
ver med på uddannelsesop-
holdet.
Uddannelsesøgende
med børn
- Hvis nu jeg har børn, -
hvad så?
- Det kan være mulighed
for at få en kollegieplads, og-
så hvis du har familie. Des-
værre er der stor mangel på
disse kollegiepladser, fordi
der kun findes et meget lille
antal lejligheder til de ud-
dannelsessøgende med fa-
milie.
- Du må derfor være ind-
stillet på, at selv om du får
lov til at tage din familie
med på uddannelsen, vil du
kun få tildelt to værelser på
et kollegium, du har så sene-
re mulighed for at søge om
en bedre og større bolig.
Dette ønske vil blive opfyldt,
hvis der er plads, og hvis din
familie har den rette størrel-
se.
Institutionspladser til
børnene
- Kan jeg være sikker på at
få passet mine børn, mens
jeg er på uddannelse?
-1 flere byer, hvor der er
uddannelsesinstitutioner,
råder kommunerne over et
antal institutionspladser,
der er øremærket til de ud-
dannelsessøgendes børn,
som skal opholde sig i den
nye uddannelsesby over 10
måneder, siger Kisten Pe-
dersen.
- Hvis du ønsker at tage
dine børn med, skal du der-
for samtidig med ansøgnin-
gen om uddannelsen også
udfylde en ansøgning om in-
stitutionsplads til dit barn.
Dette ansøgningsskema kan
du få på Arbejdsmarkeds-
kontoret. Du slud sende det
sammen med ansøgningen
om uddannelsen til uddan-
nelsesinsitutionen, som så
vil videresende skemaet til
den nye kommunes institu-
tionskontor.
- Der er som regel mangel
på institutionspladser i de
grønlandske byer. I Nuuk er
der for eksempel venteliste
for de børn, hvor kun den
ene af forældrene er uddan-
nelsessøgende. Disse foræl-
dre må selv sørge for børne-
pasning, - eventuelt ved at
finde en privat dagpleje.
STI-elever på ophold
på brancheskolen
- Hvad skal jeg gøre som
STI-elev?
- Er du under STI-uddan-
nelsen og skal på ophold på
en brancheskole i en anden
by end din hjemby i 10 eller
20 uger, skal det af din til-
melding fremgå, om du øn-
sket et kollieværelse under
opholdet på brancheskolen.
- Kan jeg tage mine børn
med?
- Hvis du har børn og ikke
har mulighed for at få dem
passet i din hjemby, kan du
søge om et kollegieværelse,
hvor der vil være mulighed
for at have børn med. Du må
regne med, at der kun kan
stilles et værelse til rådighed
for disse kortere ophold, og-
så selv om du har dit barn
med brancheskolen.
- Hvordan kan jeg få pas-
set mine børn, mens jeg er
på brancheskole?
- Hvis STI-elever er nød-
saget til at medbringe deres
børn under opholdet på
brancheskolen, og hvis dette
barn er mellem 1/2 og 6 år, ja
så kan du søge om at få bar-
net optaget i børnepasnin-
gen for STI-elever.
- Det koster 2.500 kroner
om måneden at få passet et
barn på denne måde. Det er
mange penge. Hvis du ingen
mulighed har for at få fami-
lien eller andre i din hjemby
til at passe barnet, og hvis
du ikke selv kan betale disse
2.500 kroner om måneden,
kan du prøve at henvende
dig til socialforvaltningen i
din hjemby for at søge om
hjælp til betalingen for bør-
nepasningen under ophol-
det på bracheskole.
Uddannelsessøgende
I Danmark
- Hvis jeg nu skal tage min
uddannelse i Danmark, -
hvad så?
- Så skal det af din ansøg-
ning om uddannelse og om
støtte også fremgå, om du
ønsker en kollegieplads, og
hvor stor din familie er. Hvis
du bliver optaget på en ud-
dannelse i Danmark, vil
Grønlænderhusene i Dan-
mark søge om en kollegiebo-
lig i den by, hvor du skal på
uddannelse.
- Kan jeg tage mit barn
med til Danmark?
- Ja, det kan du godt.
- Hvis der skal søges om
en institutionsplads til bar-
net, skal du indhente en
»anciennitetserklæring« fra
din kommunes institutions-
kontor. I denne erklæring
skal det fremgå, hvor længe
dit barn har været skrevet
op til en institutionsplads i
din hjemby, og eventuelt
hvor længe dit barn har væ-
ret optaget på en daginstitu-
tion. Med en sådan »ancien-
nitetserklæring« vil venteti-
den på en institutionsplads
de fleste steder i Danmark
blive kortere.
Frirejser
- Kan jeg besøge min familie,
mens jeg er på uddannebes-
ophold?
•Ja, til alle uddannelses-
søgende, der opholder sig i
en anden by end hjembyen,
kan der normalt ydes en år-
lig frirejse i forbindelse med
sommerferien fra uddannel-
sesstedet til forældrenes bo-
pæl eller til din sidste hjem-
kommune. Frirejser ydes
også til børn, der er beretti-
get til børnetillæg. Der ydes
derimod ikke en årlig frirej-
se til ægtefæller eller samle-
vere, selv om der er bevilget
en medrejse til dem. Det er
en betingelse, at uddannel-
sesopholdet har en varighed
på mindst 10 måneder, for at
der kan bevilges en feriefri-
rejse.
- Hvb mit barn bliver i
hjembyen, kan jeg så kun se
barnet een gang om året?
-Nej, har du et barn, der
under dit uddannelsesop-
hold bliver i din hjemby, kan
du ud over den årlige frirejse
søge om en ekstra rejse, så-
ledes at du kan komme hjem
hvert halve år.
Qitormunngikkallaritsi!
Ilulissani borgmesteriusoq Marianne Jensen nakor-
sanngorniarluni ilinniarsimagaluarpoq, ilaquttanulli
tunngasut pissutigalugit ilinniarnini taamaatittaria-
qarsimallugu, taamaakkaluartorli Jelling Seminaria-
mi ilinniartitsisutut ilinniarsimavoq 1973-imilu ilin-
niartitsisunngorsimalluni. Ilinniarnermi annersaa
ungasissumiit ilinnarnertut ingerlassimavaa ilinnia-
qatini ilinniartitsisullu allaffigisarlugit, ukiumili kin-
gullermi Jellingimiilluni atuartitsineq malinnaaffigi-
simavaa.
- Isumaqarpunga ilinniagaqalinnginnermi ilinnia-
gassat pillugit pitsaalluinnartumik siunnersorneqar-
nissaq pingaaruteqarluinnartuusoq. Pileritsannerin-
nakkut ilinniagassamik qinersisariaqanngilaq, kisi-
annili aamma ilinniagassaq pillugu sapinngisamik
pitsaasumik ilisimatinneqamikkut nammineerluni
qanoq pisinnaatigineq nalilersoqqissaartariaqarpoq.
Paasilluartariaqartullu ilagaattaaq ilinniagassaq al-
lartitassaq ilumut atorfissaqartinneqarnersoq.
- Ilinniagaqarniartunik siunnersuisarneq pitsaane-
rulersinneqarsinnaavoq. Maannakkut ilaatigut
imaattarpoq, inuusuttut ilinniagassat pillugit assi-
giinngitsunut saaffiginnittaqattaarlutik aatsaat pasi-
sassarsiortarlutik. Uagut maani kommunimi siun-
nersuisarneq ilitsersuisarnerlu ataqatigiissumik in-
gerlanneqartalersissimavarput.
- Inuussuttut siunnersussavakka? Aap, tassami ta-
makkununnga tunngasut ilaatigut taatsiareerpakka:
Ilinniagassaq aallartinniagarsi pillugu paasisassar-
siorfigisinnaasasi tamaasa paasiniaaffigisigit, naliler-
sorsiullu ilissi ilinniagassaq pineqartoq ilumut artus-
sannginnerissi. Pileritsannerinnakkut ilinniagassa-
mik qinersinaveersaaritsi.
- Ilanngullugulu siunnersuutitut oqaatigiumasava-
ra, iluaqutaasut ilagisarmassuk ilaqutariittut inuu-
nissaq imatut pilersaarusiorsimagaanni, ilinniagaq
naammassereeraanni aatsaat qitornartaartussan-
ngorluni. Soorunalimi qitornartaajaaraluartulluun-
niit ilaatigut ilinniakkatik naammassisinnaasarpat,
amerlavallaartulli taamaatiinnartarput taamalu aal-
larteqqinngitsoortarlutik ilinniakkatillu naammas-
sinngitsoortarlugit.
Marianne Jensen: - Pileritsannerinnakkut ilinniagas-
samik qinersinaveersaaritsi.
Marianne Jensen: - Undgå et impubivt uddannelses-
valg. (Foto: Loube-Inger Lyberth).
Vent med at få børn!
Borgmester Marianne Jensen, Ilulissat, har tidligere
studeret medicin, men afbrød studiet af familiemæs-
sige grunde, men blev så uddannet som lærer fra
Jelling Seminarium i 1973. Det meste af studiet var
fjernstudium baseret på korrespondance med elever
og lærere, men det sidste år fulgte hun undervisnin-
gen i Jelling.
- Jeg mener, at en god erhversvejledning er noget af
det vigtigste forud for valg af uddannelse. Uddannel-
sesvalg bør ikke være impulsivt, men skal bygge på så
gode oplysninger om uddannelsen som muligt og en
vurdering af, hvad man selv kan klare. Og så er det en
god ide at sikre sig, at der er brug for uddannede i det
fag.
- Uddannelsesvejledningen kan gøres bedre. I øje-
blikket er det mange steder sådan, at den unge skal
løbe fra Herodes til Pilatus for at samle tilstrækkeligt
materiale om uddannelsesmulighederne. Her i kom-
munen har vi koordineret vejledning og rådgivning.
- Et råd til de unge? Ja, det har jeg jo allerede været
inde på: Søg råd hos alle, der kan give oplysning om
det, I gerne vil i gang med, og vurdér, om I har de
nødvendige forudsætninger. Undgå et impulsivt ud-
dannelsesvalg.
- Og så vil jeg give det sidste råd, at det er en god ide
at planlægge sit familieliv sådan, at man venter med
at få børn, til uddannelsen er overstået. Naturligvis er
der nogle, der kan gennemføre det, men alt for mange
afbryder uddannelse, og en del af dem kommer aldrig
i gang igen og forbliver ufaglærte.