Atuagagdliutit - 14.01.1991, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 5 1991
iiuwiiii;m«iiiiiiijmiii]mr;Qi(iiiiiiiiiiiiiniiiiriiiiiirririitii»iiiiiiiimiiMrriiiiiriifmiTnaiiiiiii»iiirfiiiniiiMiiiiiiriiiMiir»[iiiiiiiiwiMiiiiiiiiiiimiiiii[iiiBiiiiiririMiiiiiiMiiiiiiiiiiiiiiii[[iiiMfiiiiiMiiiiiiiiiiiiiiiiiinnMiiMiiiiirtiniiiiiiiimiMiiiiiiirrii'immM»ii''i"»'»i|»»»ii»iiiiii»iiii»iii»i'iiiiiiMiiiiiiiiiiiiiiiiiiwii
POLITIKEN AG’MI
NUNARSUAQ milliartuinnarpoq. Nunat kil-
leqarfii pitarlugit suleqatigiinnissaq pisaria-
qarpoq. Minnerunngitsumik nutaarsiassa-
qartitsinikkut. Taamaattumik AG Dagbladet
Politikenimut ullut tamaasa saqqummersar-
tumut pissanganartumik suleqatiginnilersi-
mavoq, ullumilu inernera aviisip iluaniippoq.
Ullumimiit AG’p Politiken Weekly Kalaallit
Nunaanni atuartartunut tamanut nassiutta-
lerpaa, tamannalu AG’p ataasinngomikkut
saqqummernerani pisassalluni. Politiken
Weekly Københavnimi pingasunngornermi/
sisamanngomermi naqiterneqartarpoq, talli-
manngornikkullu timmisartumik Kalaallit
Nunaaliaanneqartassalluni. Tamanna sukka-
nerusumik pisinnaanngilaq.
Politiken Weekly aviisiuvoq immikkuka-
jaaq ittoq, Politikenip sapaatip akunneri ta-
maasa atuartartunut danskisut oqaasilinnut
saqqummersittagaa. Allaaserisat tamakker-
lutik Politikenimeersuusarput, allaaserisalli
toqqartorneqamerini immikkoorsillugu pi-
ngaartinneqartarpoq atuartartut danskisut
oqaasillit Danmarkip avataaniittut ilisimas-
sallugit suut pisariaqartinneraat, taamaalillu-
tik pissutsinut danskit nunanilu allamiut atu-
gaannut tunngasunut malinnaasinnaaqqullu-
git. Politiken Weekly sapaatip akunnerani pi-
sut ataatsimut eqikkarneqameraat, ukiorpas-
suarnilumi danskinit nunani allaniitunit pin-
ngitsoorneqarsinnaasarsimanatik, taakku
sukkasuumik patajaatsumillu ilisimatinne-
qarnissamik pisariaqartitsinerannut naaper-
tuuttumik.
AG’MI TULLUUSIMAARUTIGAARPUT
taamatut kiffartuussinermik atuartavut ne-
qeroorfigisinnaaleratsigik, aammalu nuan-
naarutigeqaarput Dagbladet Politikenimik
suleqateqalemerput, taannami Danmarkimi
aviisit sukumiisorsiornerpaat ilagiinnarnagu
aammattaaq Kalaallit Nunaannut tunngassu-
teqartunik qangaaniilli samminnilluartar-
tuummat, allaammi Knud Rasmussenip Pe-
ter Freuchenillu nalaanniilli taamaassimallu-
ni.
Piffissami sivisuumi kissaatigisimavarput
pissutsit danskinut nunanullu allanut attuu-
massuteqartut nukittorsaaviginissaat. Ukiu-
ni marlussunni aviisip saqqummerneri ta-
maasa nutaarsiassat pingaarnerpaat qupper-
nemi 14-mi 15-imilu naatsuarannguamik ilan-
nguttarsimavagut. Kissaatigiuarsimavarpulli
Danmark nunallu allat pillugit paasissutissii-
samitta annertusinissaat. Kalaallit Nunaat
nunarsuarmut ilanngukkiartuinnarpoq, ka-
laallillu aviisiat sukumiisorsiortoq pissutsi-
nik uatsinnuinnaq tunngasunik sammisa-
qaannarsinnaajunnaarpoq. Inuiaqatigiiussut-
sitsinnik sunniisut paasissagutsigik, nunar-
suarlu uagut akuuffigisarput paasissagutsigu
pisut illoqarfigisatsinnut nunaqarfigisatsin-
nulluunniit, kommunitsinnut nunatsinul-
luunniit tunngasuinnaat pinnagit malinnaasa-
riaqarpugut.
NUNARSUARMI MAANNAKKORPIAQ PI-
SUT amiilaarnaannarmik tamanna ersersip-
paat. Sapaatip akunnerata naanerani sovjettit
sakkutuui Litauenimut (Bornholmip eqqaa-
miuinut) isaapput, tamannalu nunarsuup ilaa-
ta kitaani nunat tamarmik sakkortoorujussu-
armik naammagittaalliutigaat. Sovjettit taa-
matut annilaarnartumik pinerisa apersuuser-
tippaat præsident Mikhail Gorbachev suli
Sovjetunionimi aalajangiisarnermi aqutsi-
suunersoq, imaluunniit Sovjettimi kommuni-
stinit, ukiuni kingullerpaani demokratiimik
eqqussiniameranut nallerneqanngitsumut
akerliusunit uppitinneqarsimanersoq? Gor-
bachev uppitinneqarsimassappat tamatuma
kingunerissavaa nunarsuup tamarmi naat-
sorsorneqarsinnaanngilluinnartumik aliana-
qisumillu kinguariamissaa, aammalu kangia-
ta kitaatalu eqqisseqatigiinnerisa, kikkut ta-
marmik sorsunnersuup kingulliup kingorna-
gut pemaammik upperilersimasaasa, navia-
nartorsiortinneqalernera. Qularnaatsorli tas-
sa sovjettit nunamut pineqartumut isaanerisa
kitaanut attaveqameq ajoqusissagaat, allaal-
lumi naalakkersuisut siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt sapaatiummat nalunaaruteqarpoq
Kalaallit Nunaata Sovjettillu aalisarneq pillu-
gu isumaqatigiinniamerat tamarmi unitsin-
neqartoq.
Tamakkununngali tamanut ilaavoq nunat
killiit arlallit - minnerunngitsumillu Dan-
marki, nunanut allanut ministeri Uffe Elle-
mann-Jensen aqqutigalugu - akisussaaqa-
taammata, taakkumi killissartik qaangerlugu
Litauenip nunallu allat marluk baltiskiusut
maannakkorluinnaq namminersulerumane-
rannik tapersiisimammata - Gorbachevip de-
mokrati atorlugu ingerlaatsimik eqqussiniar-
nerata pisinnaasaanut attuumassuteqanngil-
luinnartumik. Assigiinngitsorpassuartigut si-
umut eqqoriameqarsinnaasimavoq Litauenip
sukkavallaarujussuarmik namminersulerne-
rata Gorbachevip politikkianik kamassaari-
suusinnaanera, nunami nunamut misigissut-
sitigut illersuinermik tamani tamaani eqeer-
fiusumi, aammalu Gorbachevip politikkiata
piffissaq tamaat pissaaneqaqisunik akeraqar-
figisaaniittumi.
NALAATSORNERINNAAGUNANNGIL-
LUINNARPOQ, soorlu Jonathan Motzfeldtip
sapaatiummat eqqoqqissaarlugu oqaatigisaa-
tut, Litauenimik tiguaaneq pimmat kangiani
qiterlermi ajornartorsiornerup qaangerne-
qamissaanut piffissaliussap naanissaanut ul-
lualunnguaannat sioqqullugit. Aqagu marlun-
ngomermi januarip 15-iani F^p Irak’ip ki-
sermaassilluni naalakkersuisuanut Saddam
Husseinimut piffissaliussaa naasussaavoq.
Kuwait qimanngippagu USA’p præsidentia
piginnaatitaalerpoq Irakimut sorsunnermik
aallartitsinissamik, massalu sapaatip akunne-
rini kingullerpaani tusagassiorfiit aqqutigalu-
git malartitassanngitsumik oqaaseqartamer-
tigut »isiginnaartitsineqaraluaqisoq« taa-
maattoq amiilaamaqisumik sorsuuttoqaler-
nissaanik aarlerinartorsiorneq piviusuuvoq.
Nappartaq qaartartunik ulikkaarpoq, ikittaa-
taalu ikinneqangajalerluni. Sakkutoorpapi-
luunersuit akerariit illuatungeriipput, kangi-
anilu qiterlermi sorsuttoqalissappat tamanna
nunarsuarmut tamarmut sunniuteqartussaa-
voq. Saddam Husseinimmi naammagiinnar-
navianngilaa sorsuffimmi namminermiinnaq
akiuuttoqamissaa. Araberit pinerliiniartarto-
qatigiivi ataatsimut isigalugu tamarmik Ira-
kip illoqarfiani pingaamerpaami Bagdadimi
qitiusumik inissisimaffeqarput, aammalu qu-
lamanngilaq sorsunneq USA’mi Europamilu
POLITIKEN i AG
VERDEN BLIVER mindre og mindre. Det er
nødvendigt at samarbejde på tværs af lande-
grænser. Ikke mindst for inden for nyheds-
formidling. AG har derfor indgået et spæn-
dende samarbejde med Dagbladet Politiken,
og i dag ligger resultatet i avisen. Fra og med
i dag udsender AG Politiken Weekly til alle
vore læsere i Grønland, og det bliver typisk
i mandagsudgaven af AG. Politiken Weekly
trykkes onsdag/torsdag i København og
kommer til Grønland med fly fredag. Hurti-
gere kan det ikke gøres.
Politiken Weekly er en speciel avis, som
Politiken udgiver hver uge til dansksprogede
læsere i udlandet. Artiklerne kommer alle fra
Politiken, men i udvælgelsen lægges der
særlig vægt på, hvad dansksprogede læsere
uden for Danmark har brug for at vide, så de
kan følge med i både danske og udenlandske
forhold. Politiken Weekly er essensen af
ugens begivenheder, og det har i mange år
været uundværligt for mange udlandsdan-
skere, der gerne vil holde sig godt orienteret
på en hurtig og effektiv måde.
Krisen i Litauen
og Irak truer os
alle
PÅ AG ER VI STOLTE af at kunne tilbyde
vore læsere denne nye service, og vi er me-
get glade for det nye samarbejde med Dagbla-
det Politiken, der ikke blot er en af Danmarks
mest seriøse aviser, men også har en solid
grønlandsk tradition, helt tilbage til Knud
Rasmussen og Peter Freuchen.
Gennem lang tid har vi gerne villet styrke
vores dækning af danske og udenlandske for-
hold. I et par år har vi i hver eneste udgave
bragt de allervigtigste nyheder i en meget
kort form på side 14 og 15. Men vi har hele
tiden gerne villet udvide vores orientering
om Danmark og udlandet. Grønland er mere
og mere en del af verden, og en seriøs grøn-
landsk avis kan ikke fortsætte med kun at
beskæftige sig med lokale forhold. Hvis vi
skal forstå, hvad der påvirker vort samfund,
og hvis vi skal forstå den verden, vi er en del
af, så må vi følge med i andet og mere end
begivenhederne i vores by eller bygd, i vores
kommune og i vores land.
SITUATIONEN I VERDEN netop nu under-
streger dette med alt for uhyggelig tydelig-
hed. I weekenden kom nye sovjetiske mili-
tære enheder ind i Litauen (genbo til Born-
holm), og det har udløst meget kraftige pro-
tester fra hele den vestlige verden. Det dra-
matiske sovjetiske skridt har sat spørgsmåls-
tegn ved, om præsident Mikhail Gorbachev
stadig styrer beslutningsprocessen i Sovjetu-
nionen, eller er han blevet kuppet højreom af
de kommunistiske kræfter i Sovjet, der er
imod hans helt enestående demokratise-
ringsproces gennem de seneste år? Hvis
Gorbachev er sat ud af spillet, vil det betyde
et både uoverskueligt og tragisk tilbageslag
for hele verden og den fred mellem Øst og
Vest, som alle var begyndt at tro på for første
gang siden Den Anden Verdenskrig. Givet er
det, at den sovjetiske invasion skader forhol-
det til Vesten, og selv landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt meddelte søndag, at alle
fiskeriforhandlinger mellem Grønland og
Sovjet stoppes.
Med i billedet hører dog, at flere vestlige
lande - og ikke mindst Danmark ved uden-
rigsminister Uffe Ellemann-Jensen - har et
medansvar, fordi man hæmningsløst har
støttet Litauens og de to andre baltiske lan-
des ønske om uafhængighed her og nu - helt
uafhængigt af, hvad Gorbachevs demokrati-
seringsproces kunne klare. På mange måder
har det været forudsigeligt, at en alt for hur-
tig selvstændighed i Litauen kunne provoke-
re Gorbachevs politik i et land, hvor lokal
nationalisme er vågnet overalt, og hvor Gor-
bachevs politik hele tiden har haft magtfulde
fjender.
DET ER GIVETVIS IKKE, som Jonathan
Motzfeldt bemærkede meget præcist søn-
dag, tilfældigt, at invationen i Litauen finder
sted få dage før deadline i Mellemøsten. I
morgen tirsdag den 15. januar udløber FN’s
frist til Iraks diktator, Saddam Hussein.
USA’s præsident har fået mandat til at gå i
krig mod Irak, hvis han ikke rømmer Kuvait,
og selvom der er meget teater i de seneste
ugers uforsonlige udtalelser i medierne, så er
faren for en uhyggelig krig reel nok. Det er
en krudttønde, og lunten er ved at være
brændt. Enorme troppestyrker står over for
hinanden, og bliver der krig i Mellemøsten,
så får det konsekvenser for hele verden. Sad-
dam Hussein vil næppe nøjes med aktioner i
selve krigsområdet. Stort set alle arabiske
tamani tamaani ingerlatissagaat, taamaalior-
nikkut kikkulluunniit toqqissisimasutut mis-
igisimaqqunagit. Kangiani qiterlermi sor-
suunneq kangiani qiterliinnarmi ingerlanne-
qarnavianngilluinnarpoq.
NUNARSUAQ TAMAKKERLUGU POLITI-
KKI siornagomit anginerungaartumik aam-
ma nunat ataasiakkaat politikkiannut attuu-
massuteqalersimavoq. Tamanna tusagassior-
finnut angisuumik piumasaqaateqalersitsi-
voq. Pissutsit taamaannerat AG’p eqqortinni-
alerpaa Politiken Weekly aqqutigalugu.
Maannamuugallartoq qaammatini pingasuni
misiliisoqarallassaaq. Taamanikkussaq taku-
jumaarparput atuartartut soqutiginninnersut.
Nalunngilluinnarparput AG’p atuartartu-
minut neqeroorutaa ataatsimik imaannaan-
ngitsumik killissaqarfiusoq. Politikens Wee-
kly danskit oqaasii taamaallaat atorlugit saq-
qummersarpoq. Immaqa inuit ilaat isumaqas-
sapput tamanna patsiseqartoq AG’p aaqqis-
suisuata danskiunera patsisigalugu (inatsisil-
li naapertorlugit tassaalluni kalaallini sulisoq)
atuartartut danskit »nukatsinneqalersut«.
Patsisaasorli tassatuaannaavoq kalaallit avii-
siisa aningaasaqamiamerat ilungersunaqi-
soq. Innuttaasummi ikippallaamerat pissu-
taalluni ima angitiginngilagut Politiken Wee-
kly kalaallisut saqqummersissinnaallutigu.
Politiken Weekly, ullumi AG’mut ikineqar-
toq, (5000-inngorlugu) Kujataata Naqiterivia-
ni naqitertinneqaraluaruni aviisip ataatsip
saqqummersinneranut aningaasartuutit
50.000 koruunit qaangersimassagaluarpai,
taamaalillunilu ukiumut 2,6 millioner koruu-
nit sinnerlugit akeqartassagaluarluni. Ta-
manna ajomaqaaq. Aammami taakkua qaavi-
nut ilineqartussaassagaluarmata aaqqissui-
nermut aningaasartuutit.
Taamaattumi periarfissaq - ajuusaamara-
luartumik - ataasiinnaasimavoq: Politiken
Weekly danskit oqaasii atorlugit ilanngutaq,
imaluunniit ilanngussinngilluaannameq. Ki-
sianni ikisatut ilannguttameranut sapaatip
akunneranut ffimærkinut aningaasartuutivut
6000 koruuningajannik amerlisussaapput.
Tamanna immaqa ingasangajakkaluarpoq,
qunusuisaarlutali misiliivugut, neriuutigaar-
pullu Kalaallit Nunaanni atuartartuvut dansk-
isut oqaaseqartut AG’p Dagbladet Politike-
nillu suleqatigiilemerannik iluaquteqaleru-
maartut.
terrororganisationer har i dag hovedkvarter i
Iraks hovedstad Bagdad, og de vil givetvis
føre krigen rundt om i USA og Europa, så
ingen kan føle sig helt sikker. En krig i Mel-
lemøsten bliver langt fra en krig, der kan
isoleres til Mellemøsten.
STORPOLITIK ER MERE end nogensinde
også blevet lokal politik. Det stiller store
krav til medierne. Det er denne kendsger-
ning, AG nu forsøger at leve op til med Politi-
ken Weekly. Foreløbig er der tale om et for-
søg gennem tre måneder. Det vil så vise sig,
om læserne er interesserede.
Vi er helt klare over, at der er en alvorlig
begrænsning i det nye tilbud til AG’s læsere.
Politikens Weekly er på kun på dansk. Nogen
vil måske tro, at det er fordi, AGs redaktør er
dansk (dog i lovens forstand grønlandsk ar-
bejdskraft), at danske læsere nu »forkæles«.
Årsagen er imidlertid udelukkende de barske
økonomiske forhold, som de grønlandske
aviser lever under. Fordi befolkningsgrund-
laget er så lille, er vi ganske enkelt ikke store
nok til økonomisk at magte et Politiken Wee-
kly på grønlandsk. Alene udgiften til trykning
af det Politiken Weekly, som er i AG i dag,
ville (i 5000 eksemplarer) koste over 50.000
kroner pr. gang på Sydgrønlands Bogtrykke-
ri, altså over 2,6 millioner kroner på årsbasis.
Det er en umulighed. Dertil kommer så re-
daktionelle udgifter.
Valget har derfor - desværre - været en-
kelt: Politiken Weekly på dansk eller ingen-
ting. Og så koster det os alligevel små 6000
kroner ekstra pr. uge i øgede portoudgifter.
Det er i sig selv på kanten, men vi har valgt
at vove forsøget, og vi håber, vore dansk-
sprogede læsere i Grønland får glæde af det
nye samarbejde mellem AG og Dagbladet Po-
litiken.