Atuagagdliutit - 14.01.1991, Qupperneq 5

NR. 5 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
SB

fcvi

Sovjetunionen sakkussanik Irakimut tunioraasuulluarsimavoq, taamaalilluni innuttaasut
sakkutuuisa sorsuttartui aqerlunik eqqarasuartaatinik kalatchnikovinik sakkoqarlutik.
(Nordfoto)
Sovjetunionen har været flittig leverandør af våben til Irak, så folkehærens krigere parader-
er med maskinpistoler model kalatchnikov. (Nordfoto)
Irak står stærkt
Våbenhandlere i øst og vest har bidraget til arabernes
stærkeste hær
KØBENHAVN - USA og
dets allierede står, kort
før FNs tidsfrists udløb i
morgen tirsdag den 15.
januar, overfor et Irak,
der har det største mili-
tærpotentiale i den ara-
biske verden.
Den militære styrke er
bl.a. opnået gennem en ven-
skabs-og samarbejdsaftale
med Sovjetunionen, der og-
så indebar sovjetiske mifi-
tærleverancer. Disse ophør-
te ganske vist i 1980 efter
krigen mellem Irak og Iran
begyndte, men blev genopta-
get et par år efter. Først i
1990 efter den irakiske inva-
sion i Kuwait den 2. august,
stoppedes forsyningerne en-
deligt.
Indkøb af våben skete og-
så fra bl.a Vesttyskland og
Frankrig, der var storleve-
randør i perioden 1980-88 af
eks. Mirage-fly.
Irak brugte i perioden
1980-89 omkring 80 milliar-
der dollar (ca 500 milliarder
kroner) på våbenindkøb, en
størrelsesorden, der over-
gik, hvad lande som Storbri-
tannien, Frankrig og Vest-
tyskland brugte på militær-
et i samme periode.
Golfens Samarbejdsråd
(Saudi-Arabien, Bahrain,
Kuwait, Oman, Qatar og De
Forenede Emirater) brugte
til gengæld, ifølge det sven-
ske fredsforskningsinstitut,
SIPRI, mere på oprustning
end Irak siden 1986. Alene
Saudi-Arabien har brugt 12
milliarder dollar (ca 75 mil-
liarder kroner) på militæret
om året.
Atomvåben
Iraks præsident, Saddam
Hussein, er tidligere i Vest-
en blevet anklaget for forsøg
på udvikling af atomvåben,
såvel som fremstilling af en
superkanon med hidtil
ukendt rækkevidde. De fle-
ste militæreksperter mener
dog ikke, det er lykkes Hus-
sein at udvikle atomvåben.
I april 1990 blev nogle
atomvåbendetonatorer be-
stemt for Irak beslaglagt i
London. Dette skabte yderli-
gere frygt i Israel og den
vestlige verden for at Irak
kunne have atomvåben eller
ville få det inden for kort tid.
Gassen skræmmer
Det er imidlertid de anslåe-
de store lagre af kemiske og
biologiske våben i form af
sennepsgas, nervegas og bli-
stergas, der vækker æng-
stelse.
Irak har truet med at an-
vende kemiske våben imod
Israel, og nævnt at Tel Aviv
vil være første bombemål,
hvis Irak angribes af den
multinationale styrke i Gol-
fen.
Truslen resulterede i ok-
tober 1990 i uddeling af gas-
masker til 4,7 millioner isra-
elere.
Israel har omvendt givet
udtryk for, at en irakisk ind-
griben i Jordan vil være ar-
gument for Israel til at enga-
gere sig i en eventuel krig.
Sorsulernissamik aarlerinerup illuatungeriit ungasittaraluaqisut qanillisissimavai, taa-
maalilluni Saudi Arabiap kuunngiat Fahdsakkutuut biiliannut ilaalluni USA’p sakkutuui-
sa naalagaat general H. Norman Schwartzkopf sakkutuunik takuniaaqatigalugu.
(Nordfoto)
Krigstruslen har ført parter sammen, som normalt stod hinanden fjernt, så Saudi Arbiens
kong Fahd var i jeep med USA-troppernes chef general H. Norman Schwartzkopf på
troppeinspektion. (Nordfoto)
Irak nukittoqaaq
Kangiani kitaanilu sakkuerniartartut araberit
sakkutuuinut pissaaneqaqisunut
sakkulersueqataasimapput
KØBENHAVN - USA ili-
gisaalu aqagu januarip
15-iani FN’ip piffissalius-
saa naatinnagu Irakimut
arabiamiut silarsuaanni
sakkutooqarnikkut pis-
saaneqamersaannut il-
luatungiliupput.
Sakkutooqarnikkut pis-
saaneqarneq ilaatigut angu-
neqarsimavoq Soyjetimut
ikinngutigiinnikkut suleqa-
tigiinnikkullu isumaqati-
giissuteqarnikkut, aamma
taakkununnga ilaallutik
soyjetit sakkussanik tunisi-
sarnerat. Tamakkuninnga
tunioraaneq 1980-imi Irakip
Iran illu sorsuunnerat aal-
lartimmat unikkaluarpoq,
ukiulli marlussuit qaan-
giummata aallarteqqiUuni.
Aatsaalli 1990-imi irakimiut
Kuwait augustip aappaani
isaaffigimmassuk sakkussa-
nik tunioraaneq unitsinne-
qavippoq.
Sakkusanittaaq pisiortor-
neq ilaatigut Tyskland kil-
lermiit Frankrigimiillu pi-
voq, taakkua piffissami
1980-imiit ’88-imut, soorlu
assersuutigalugu timmisar-
tunik sorsuutinik Mirage-
nik tunioraarujussuarmata.
Piffissami 1980-imiit
”89-imut Irakip sakkussa-
nik pisiortornermut 80 mil-
liarder dollarsit (500 milli-
arder koruunit missaat)
atorpaat, aningaasat ima
amerlatigisut nunat soorlu
Tuluit Nunaata, Frankrigip
Tysklandillu killiit piffissa-
mi taassumanerpiaq atu-
gaannit amerlanerusut.
Persiap kangerliumaner-
suani suleqatigiiffiup (Sau-
di-Arabien, Bahrain, Ku-
wait, Oman, Qatar aamma-
lu araberit kunngeeraqarfii)
svenskit eqqissinissamut ili-
simatuujussutsikkut misis-
suiviat, SIPRI, naapertorlu-
gu akerlianik Irakip 1986-
imiit sakkussalersornermut
atorsimasaannit annertune-
rusunik atuisimapput. Sau-
di-Arabia kisimiilluni 12
milliarder dollarsit (75 milli-
arder koruunit missaat)
ukiumut sakkussalersor-
nermut atortarsimavai.
Atomimik sakkussiat
Irakip præsidentia, Saddam
Hussein, siusinnerusukkut
nunanit killerniit pasiller-
neqartarsimavoq atomimik
sakkussianik sananiarne-
rarlugu, ilaatigut qamutile-
rujussuarmik manna tikil-
lugu ilisimaneqanngitsumik
aaikrnertussusilimmik sa-
nanermik. Sakkutooqarnik-
kulli ilisimasallit isuma-
qanngiUat Hussein atomi-
mik sakkussiornissamut
iluatsitsisimassasoq.
April 1990-imi atomimik
Irak gassimik torunartumik annertoorujussuarmik peqar-
poq, taamaattumillu gassimut illersuutinik kiinarpaat
amerlaqisut nunani eqqaamiuni innuttaasunut tunioraan-
neqarsimallutik. (Nordfoto)
Irak har et enormt lager af giftgas, så gasmasker i stort tal
er udleveret i nabolandene. (Nordfoto)
qaartartup qaartussartai
Irakiliaassassat Londonimi
arsaarinnissutigineqarput.
Tamatuma Israel nunallu
killiit aarleritsatsippai Irak
atomimik sakkussianik pe-
qarsoralugu, piffissarluun-
niit annikitsoq qaangiuppat
peqas sasoralugu.
Gassi ersiortitsivoq
Annilaanngatigineqarner-
paalli tassa uumaatsut bak-
teriallu atorlugit sakkuliat
amerlanerarneqaqisut, tas-
saasut sennepsgas, nervegas
aamma blistergas.
Irak sioraasaarinikuuvoq
uumaatsut atorlugit sakkut
Israilimut atorniarlugit,
aammalu oqaatigisimallugu
Tel Aviv qaartartut atorlu-
git saassutassat tullerissa-
gaat, Irak nunat assigiin-
ngitsut sakkutuuinit Persi-
ap kangerliumanersuani
saassunneqassagaluarpat.
Sioorasaarinerup kingu-
neraa 1990-imi oktoberimi
israelimiut 4,7 millionit gas-
simut illersuutinik kiinap-
pannik tuniorarneqarnerat.
Illuatungaagulli Israelip
oqaatigaa irakimiut Jorda-
nimi akulerunnissaat Israe-
limik pissutissaqartitsileru-
maartoq sorsuttoqalissaga-
luarpat akulerunnissamut.
Aallartitat
nunamiit
anipput
KØBENHAVN - Bagda-
dimi danskit diplomatii
marluk, charge d’affaires
Mads Sandau-Jensen
aamma attache Tina
Atrupgaard, Jordanip il-
loqarfiisa pingaarner-
saannut Ammanimut ti-
kipput.
Aallartitat taakku mar-
luk danskit aallartitaqar-
fiata biilianik Bagdadi-
miit killeqarfik aqqu-
saarlugu Jordaniliarput.
Kuwaitimi danskit aal-
lartitaat, Mogens Peder-
sen, augustimiilli dansk-
it Kuwaitimeersut Bag-
dadimukaanneqarmata
tamaannaassisimasoq
arfininngormat suli Ira-
kimiit aallarnissaminut
akuerineqarsimanngi-
laq.
Diplomater
kom ud
KØBENHAVN - De to
danske diplomater i Bag-
dad, charge d’affaires
Mads Sandau-Jensen og
attache Tina Atrup-
gaard, er ankommmet til
Jordans hovedstad Am-
man. De to diplomater
kørte i den danske am-
bassades bil fra Bagdad
over grænsen til Jordan.
Den danske attache i
Kuwait, Mogens Peder-
sen, som har opholdt sig i
Bagdad, siden han anfør-
te en konvoj af danskere
fra Kuwait til Bagdad i
august, havde endnu lør-
dag ikke fået tilladelse til
at forlade Irak.