Atuagagdliutit - 14.01.1991, Page 12

12
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 5 1991
Allakkat ammasut
All.: Carl Egede Høegh, NSIP-mi siulittaasoq
Allakkat ammasut NSIP-mi
siulersuisunut ilaasorta-
mut, Hr. Sofus Joelsen-
imut.
»Sikkersoq«-mi juulliler-
nerani saqqummersumi al-
laaserisaq »Nammineerlun-
ga tunuarnianngilanga« pil-
lugu.
Ilaatigut ima allapputit:
»SIK-p siulittaasorisima-
saanik Kristian Poulsen-
imik SIK-p siulersuisuune-
rini ilaasortatut tunuartit-
seqataasimaninnut atasu-
mik decemberip qulingani
1990 NSIP-p siulittaasuanit
Carl Egede Høegh-imit
kaammattorneqarama
NSIP-mi allatsitut, siuler-
suisunilu ilaasortatut tunu-
arniuteqaqqullunga, taa-
maaliorumanngikkuma
NSIP immikkut ittumik
ataatsimeersuariaqqune-
qassammat.«
Issuakkani oqaaseqatigiit
kingulliit ilumoorneraan-
narsinnaavakka. Oqaaseqa-
tigiilli siulliit pillugit oqarta-
riaqarpunga suut tamaasa
paatsoorsimavatit. Taa-
maattumik erseqqilluinnar-
tumik paasitittariaqarpak-
kit:
Nalunngilara marlunnik
»nasaqartutit« - ataaseq
SIK-p siulersuisuuneriniip-
poq aappaalu NSIP-p siuler-
suisuiniilluni. Tamanna
uanga ataqqilluinnarpara.
Eqqoriarparalu aamma illit
»natsatit« tamaasa ataqqigi-
tit. Tamatuma nassataraa
aamma illit SIK-p siulersui-
suunerini aammalu NSIP-p
siulersuisuini aalajanger-
takkat ataqqisariaqarakkit.
Sulisartoqarnermili sullissi-
niarninni periaasiusartut
ilaat paasilluarsimanngin-
nguatsiavippatit. Immaqalu
tamanna pisooqataavoq par-
tiit aqqutigalugit maanna-
mut saqqummeqqinngin-
ninnut, kiami ilisimavaa?
Ataasinngornermi decem-
berip pingqjuani 1990-mi
NSIP-p siulersuisuisa siuli-
taasorput »tunuartitaasi-
masoq« pillugu ataatsimiip-
put - tamannalu ima iner-
parput: »Siulittaasumik tu-
nuartitsisimanermi periaa-
serineqarsimasut akuer-
saarneqarsinnaanngillat,
tassami tunuartinniarlugu
Åbent brev
Åbent brev til Hr. Sofus Jo-
elsen, bestyrelsesmedlem i
NSIP
Formanden for SIP i
Nuuk, Carl Egede Høegh,
svarer i ovenstående åbne
brev til Sofus Joelsen, besty-
relsesmedlem i NSIP,
skarpt igen på det indlæg,
Sofus Joelsen havde med i
decembernummeret af SIK-
KERSOQ, tillæg til AG.
Carl Egede Høegh skriver
blandt andet, at Sofus Joel-
sen må have misforstået no-
get, da han mener, at det, at
han var med til at eksklude-
aalajangerniarnermi sumil-
luunniit upernarsaataasin-
naasumik takutitsisoqarsi-
manngimmat, tamannalu
NSIP-mit pissusissamisoor-
sorineqanngimmat«. Taa-
maattumik siulersuisut
aamma aalajangerput suli-
sut sinniisaasa tamatu-
munnga qanoq isumaqarne-
rat tusarniaqqaarlugu siu-
lersuisut sinniisullu tama-
tumunnga qanoq isumaqar-
nersut nalunaarutigineqa-
rumaartoq. Aammalu illit
nammineq nalunngilluin-
n ar pat apeqqut taanna
isummerfiginiarlugu sinnii-
sut 5. december 1990-mi
ataatsimiittussaasut.
Illilli qanoq iliorpit, Sofue
Joelsen? »Natsavit« aappaa
ateriarlugu kattuffiliapal-
lapputit, taavalu aalajanger-
neq qulaani issuarneqartoq
illit kisivit qanoq paasinnin-
nerit tunngavigiinnarlugu
pallimanngitsunut sangute-
qattaarlugu ilumoorsaavil-
lutit oqaluttuarlutit. Ta-
manna SIK immikkoortor-
taqarflmminut tamanut -
taamaallaat Nuummi im-
mikkoortortaqarflni minil-
lugu - illit pallimanngitsu-
nut sammivilersuinerit
tunngavigiinnarlugu - kaa-
jallaasitaqarpoq NSIP-lu
qoqassiiniarsimasutut pa-
sillerlugu. Suliami uanerpi-
aq uppernarsameqarsin-
naasumik qoqassiiniarsima-
soq tassatuaavoq SIK. SIK-
p immikkoortortaqarflmmi-
nut kaajallaasitani NSIP-
mut nassiutinngilaa. NSIP
SIP-p ilaasortaminut allas-
simaffiutaani peerneqarsi-
mavoq avataaniittutullu isi-
gineqalersimalluni. Tassa-
mi NSIP-p immikkoortorta-
qarfiit allat tamarmik ilisi-
masassaat ilisimasaqarfigi-
lertariaqanngilai. Kinaana
qoqassiiniarnermik oqar-
toq? Uagut nammineerluta
»kaajallaasitarooq« SIP-p
immikkoortortaqarflinut
»tamanut« nassiussaq kat-
tuffiup allaffeqarfianut aa-
varput!
Tamatuma ersarissisil-
luinnarpaa Hr. Sofus Joel-
sen-ip NSIP-p siulersuisu-
nut sinniisaanullu qanoq
annikitsigisumik ilumoorfi-
ginninnera.
re Kristian Poulsen som for-
mand for SIK er årsagen til,
at han er blevet opfordret til
frivilligt at træde ud af be-
styrelsen for NSIP.
Sofus Joelsen har to ka-
sketter - den ene som med-
lem af SIK’s hovedbestyrel-
se og den anden som med-
lem af bestyrelsen i NSIP.
Det respekterer Carl Egede
Høegh, men han kan ikke
acceptere, at Sofus Joelsen
ikke kan holde de to ting ad-
skilt, og han illustrerer det
med et eksempel:
5. december 1990-imi sin-
niisut ataatsimiinnerisa na-
laani SIK-p kaajallaasita-
qarsimanera suli ilisiman-
ngilarput - taamaattumillu
taanna oqaluuserineqarani.
Aqagukkut - decemberip ar-
fernani 1990-mi - sinerissa-
mi immikkoortortaqarfiit
ilaannit sianerfigineqarpu-
gut apeqquteqarfigineqarlu-
ta kaajallaasitap imarisaasa
ilumuussusiannik, tassa
NSIP immikkoortunik mak-
kuninnga piumasaqaateqar-
sim aneram eqarmat:
1. Pablo siulittaasunngor-
teqqinneqassasoq.
2. Immikkoortoq siulleq
piviusunngortinniarlugu
immikkut ittumik ataatsi-
meersuartoqassasoq.
3. »Tunuartitsisimaneq«
kinaassusersiornermik ilua-
risarsiornermillu tunngave-
qarsimasoq.
SIK makkuninnga isum-
miuteqarsimavoq:
1. NSIP-p immikkoortor-
taqarfiit qoqassiiniartutut
pissusilersorluni peqatiseri-
niarai NSIP-p piumasaqaa-
taani immikkoortoq 2.
naammassiumallugu aam-
malu immikkoortoq 1. piviu-
sunngortikkumallugu.
2. SIK-p inatsisilerituua
allagaqarsimavoq siulittaa-
sorooq SIK-p aningaasaa-
taanik atornerluisimasoq.
3. SIK ullumikkut akisus-
saassuseqartumik ingerlan-
neqartoq.
4. Isumaqatiginninnialer-
nissat pissutigalugit immik-
kut ittumik ataatsimeersu-
arnissaq kajumissaarutigiu-
minaatsoq.
Tamanna oqaluttuamut
»qanoq ililluni manniup
ataatsip kukkukuunut talli-
manngorneranik« assingu-
tiinnarparput. NSIP-p siu-
lersuisuisa aalaj anger nerat
allakkat ukua titarnertaavi-
sa sisamaanni issuarneqar-
toq tassanngaannaq sorpa-
rujussuanngorsimavoq. Illit
namminerpiaq NSIP-mi
siulersuisut aalajangerne-
rannut sinniisut qanoq
oqaaseqarumanerlutik peri-
arfissinniarneqarnerannik
ataqqinninnginnerit kingu-
neqarpoq taakkua piumasa-
rimmassuk illit NSIP-p siu-
lersuisuinit tunuarnissat.
Bestyrelsen for NSIP
holdt i december møde ved-
rørende sagen omkring eks-
klusionen af Kristian Poul-
sen. Konklusionen af mødet
blev: Fremgangsmåden ved
eksklusionen af formanden
er ikke acceptabel, da der
end ikke var fremført nogen
form for dokumentation un-
der beslutningsprocessen og
beslutningen kan derfor ik-
ke tages for gode varer af
NSIP.
Denne bestyrelseshold-
ning skulle få dage senere
drøftes med tillidsrepræsen-
tanterne.
Sofus Joelsen drog så,
ifølge Carl Egede Høegh, af
sted til SIK, hvor han fore-
lagde SIK nogle fuldstæn-
digt forvrængede, subjekti-
ve fortolkninger af den be-
slutning, NSIPs bestyrelse
havde truffet. Det resultere-
de i et cirkulære fra SIK -
Piumasaqaallu tamanna
uanga immikkoortortaqar-
fiup siulittaasuatut sinnii-
sut sinnerlugit ilinnut
apuuppara. Nammineerlu-
tit tunuarnianngikkuvit ta-
manna ataatsimeersuartus-
sat aalajangiiffigiumaar-
paat.
Naggataagut paatsoorne-
qarsinnaanngitsumik erseq-
qissaavigissavakkit, Hr. Jo-
elsen, uagut NSIP-p siuler-
suisuini sinniisaanilu kis-
saatigaarput SIK-p nammi-
neq bilagiutaasa uatsinnut
saqqummiunneqarnissaat,
taamaalilluta piviusunik -
silaannarmit tigusaanngit-
sunik - tunngaveqarluta su-
lisinnaaaniassagatta - naak
illit oqarsimagaluartutit su-
na tamaat akigalugu Kristi-
an »Pablo« Poulsen-ip siu-
littaasunngoqqinnissaa an-
guniaripput. Nalunngilat
tamanna ilumuunngitsoq,
Hr. Joelsen. Uagut kissaati-
giinnarparput naqisimane-
qanngitsumik suleriaatsit
sungiussimasavut atorne-
qassasut, kissaatigiinngilar-
pummi tamakkua kiser-
maassiniat periaasiinik
taarserneqassasut. 22. sep-
tember 1990-mi siulittaasu-
mik »tunuartitsiniarlusi«
aalajangiiniarnissinni SIK-
p inatsisaani paragraf 8,
imm. 6-imi aalajangiisinna-
ni uppernarsaasoqaqqaarsi-
manissaanik piumasaq piu-
gorluinnarsimavarsi. Taa-
ma pisoqarnerani illit, Hr.
Sofus Joelsen allaat siun-
nersuutigisimagaluarpat
oqaaseqatigiit ataatsimeer-
suartut akuersaagaasa pa-
ragraf 8, imm. 6-imiittut al-
lanngortinneqarnissaat,
taamaalilluni uppernarsaa-
soqqaarnissaanik piumasaq
peerneqarniassammat.
Kommunalbestyrelsimi In-
atsisartutsinnilu ilaasortaa-
reersimasutut maannalu
SIP-p siulersuisuunerini
aammalu NSIP-p siulersui-
suini ilaasortatut manna ili-
simasariaqaraluarpat: SIK-
p siulersuisuunerisa SIK-p
ataatsimeersuamermini in-
atsisissamisut aalajangersa-
gai allanngortitersinnaan-
ngilaat. Toquli pissutissa-
qartariaqarpoq, ilaa?
sendt til alle SlP-afdelinger-
ne med undtagelse af den i
Nuuk. I skrivelsen beskyl-
des NSIP for at bruge snig-
løbermetoder.
Sofus Joelsens handlemå-
de viser, skriver Carl Egede
Høegh, med ed ønskelig ty-
delighed, hvor lidt loyalitet
han udviser over for NSIP’s
bestyrelse og tillidsrepræ-
sentanter.
- Din handling og det, at
du ikke ventede for at høre,
hvad tillidsrepræsentanter-
ne havde at sige, fik til følge,
at de stillede krav om din
udtræden af NSIP’s besty-
relse. Som formand for lo-
kalafdelingen må jeg frem-
sætte dette krav til dig på
vegne af tillidsrepræsentan-
terne. At du ikke vil gå frivil-
ligt må den kommende ge-
neralforsamling tage stilling
til, skriver Carl Egede
Høegh blandt andet.
Franz Heinzer
Kitzbuhelimi
ajugaavoq
Ukiuni qulini iluatsitsin-
ngereerluni schweizimioq
Franz Hainzer kiisami
World Cuppimi sisupiloor-
nermi, sisorarluni unammi-
nerni tusaamasanngornar-
nerpaami, 3510 meterinik
isorartussusilikkut Hah-
nenkammikkut, Kitzbiiheli-
miitumi, sisupiloorluni aju-
gaavoq.
Massalu Heinzeri 28-inik
ukiulik World Cuppimi an-
gusat katinneranni angusa-
rissaarnerpaagaluarluni si-
suflikkut sialuup kiaallu ar-
riinnarnerulersimasaralua-
ni, taamaattorli ajornaku-
suulersinnerusimasaani,
ajugaatinnani ilungersuasi-
mavoq.
7/100 sekuntiinnarnik ita-
liamiumit inuusuttumit Pe-
ter Runggaldierimit, nr. 27-
iulluni aallartumit, aamma-
lu tupaallatsitsilluni nr. to-
jusumit sukkanerulaagin-
narpoq. Normu trejuvoq ca-
nadamioq Rob Boyd, norge-
miorli Atle Skårdal aamma-
lu østrigimioq olympiade-
qarnermi 1980-imi guultin-
nattoq, Leonhard Stock, si-
sorarfimmi ilungersunartu-
mi iluatsitsinngillat.
- Sisupiloorfik ukioq man-
na atugarput aatsaat taama
ilungersunartigisoq ooqat-
taarpara. Isumaqarpunga
ajutooratik apuuttut tamar-
mik imminnut pilluaqqusa-
riaqartut, Franz Heinzer
kingomagut oqarpoq.
Norgemi
timersullammak
Norgemiut timersornermut
aviisiliortuisa sisorartartoq
Atle Skårdal Norgemi
1990’imi timersullammat-
tut toqqarpaat.
Atle Skårdal 47’inik taa-
neqarpoq, sukuutsertartorli
Johann Olav Koss normu
2’ulluni 41’inik taaneqarlu-
ni. Sisorartartoq Ole Kristi-
an Furuseth, 1989’imi ti-
mersullammat 18’inik taa-
neqarluni normu 3’uvoq.
Årets idræts-
udøver i Norge
De norske sportsjournali-
ster kårede skiløberen Atle
Skårdal som årets idrætsu-
døver 1990 i Norge.
Atle Skårdal fik 47 stem-
mer, mens skøjteløberen Jo-
hann Olav Koss på anden-
pladsen fik 41. Skiløberen
Ole Kristian Furuseht, der
blev hædret med titlen i
1989, sluttede på tredjeplad-
sen med 18 stemmer.
Lotto
Vindertallene:
16-19-23-25-28-33-34
Tillægstal: 29-31
Prognose:
7 rigtige: 1.043.383 kr.
6 + 1 rigtige: 417.371 kr.
6 rigtige: 9.235 kr.
5 rigtige: 256 kr.
4 + 1 rigtige: 77 kr.
Franz Heinzer
vandt i Kitzbiihel
Efter ti års forgæves forsøg
lykkedes det endelig for
schweizeren Franz Heinzer
at vinde den alpine skisports
mest prestigefyldte World
Cup-styrtløb, det 3510 me-
ter lange Hahnenkamm-løb
i Kitzbiihel.
Men selv om den 28-årige
Heinzer er på førstepladsen
i den samlede World Cup-
stilling, holdt det hårdt for
ham at sikre triumfen på en
piste, som regn og varme
ganske vist havde gjort lang-
sommere, men også mere
krævende.
Kun 7/100 sek. skilte ham
fra den unge italiener Peter
Runggaldier, der startede
som nr. 27 og overraskende
besatte andenpladsen. På
tredjepladsen kom canadie-
ren Rob Boyd, mens nord-
manden Atle Skårdal og
Østrigs olympiske guldvin-
der fra 1980, Leonhard
Stock, var blandt de promi-
nente ofre for de vanskelige
forhold.
- Dette års piste er en af de
sværeste, jeg nogensinde
har prøvet. Jeg synes ærlig
talt, at alle, der gennemfør-
te, kan gratulere sig selv,
fastslog Franz Heinzer ba-
gefter.
World Cup i
langrend
Resultatet af kvindernes 15
km World Cup-langrend,
klassisk stil, i Klingenthal i
Tyskland:
1. Inger Helene Nybråten,
Norge, 41.34,8 min., 2. Ma-
rie-Helene Westin, Sverige,
41.50,2, 3. Solveig Pedersen,
Norge, 41.58,3, og 4. Stefa-
nie Belmondo, Italien,
42.13,9.
World Cup-stillingen:
1. Jelena Vjalbe, Sovjetunio-
nen, 95 point, 2. Stefanie
Belmondo, 68, og 3. Inger
Helene Nybråten, 52.
Svensk sejr i
alpint skiløb
Resultatet af World Cup i
slalom for kvinder i Bad
Kleinkirchheim, Østrig:
1. Pernille Wiberg, Sveri-
ge, 1.27,78 min. (45,53 -
42,25), 2. Monika Maier-
hofer, Østrig, 1.28,36
(46,44 - 41,92), 3. Chri-
stine von Griinigen,
Schweiz, 1.28,42 (45,66 -
42,76), 4. Petra Kronber-
ger, Østrig, 1.28,62
(46,08 - 42,54) og 5. Ing-
rid Salvenmoser, Østrig,
1.28,62 (46,08 - 42,56).
Den samlede World
Cup-stilling efter 11
afdelinger:
1. Petra Kronberger,
Østrig, 180 point, 2. Sabi-
ne Ginther, Østrig, 78,3.
Chantal Boumissen,
Schweiz, 72, 4. Katrin
Gutensohn, Tyskland,
69 og 5. Pernilla Wiberg,
Sverige, 60.
Af Carl Egede Høegh,
formand for NSIP