Atuagagdliutit - 06.03.1991, Blaðsíða 18

Hønsefødder
og gulerødder
NUUK(KK) - I Nuuk bli-
ver der hver dag spist
8.000 æg, som bliver lagt
af danske høns og deref-
ter sejler til Grønland.
Der burde da være basis
for at etablere en hønse-
farm i Nuuk, så vi bliver
selvforsynende med æg.
Dette forslag kom for-
manden for Godthåb Ar-
bejdsgiverforening Ib L.
Kristiansen med, da Nuuk
kommune indkaldte til et
borgermøde, hvor retnings-
linierne for byens kommen-
de 15 år frem til 2005 blev
drøftet. Forslaget var kun et
af mange til skabelsen af nye
arbejdspladser i byen, som
vokser med 3.500 indbygge-
re i de næste 15 år. Andre
forslag var for eksempel
gartneri og en fabrik til iso-
lerings- og byggematerialer.
Byggemodningen dyr
Men først skal disse virk-
somheder etableres, og det
var Ib Kristiansens hoved-
spørgsmål, for han fandt, at
kommunen i højere grad
end i dag kunne mildne luf-
ten for de private erhvervs-
drivende:
- Det er svært i dag at få
tingene til at hænge sam-
men med de dyre el-priser og
de høje omkostninger ved at
byggemodne erhvervsarea-
lerne. Hvis kommunen går
ind på disse to områder og
siker bedre muligheder for
det private erhvervsliv, ja så
kan vi på den anden side
skabe en sund økonomi i
mange arbejdspladsskaben-
de virksomheder.
Folk kan selv
Aggooraq Lynge medgav Ib
Kristiansen, at det er dyrt at
byggemodne i Grønland:
- På Admiralitetsøerne
kostede det kommunen 875
kroner at byggemodne en
kvadratmeter, men vi solgte
den med kommunal støtte
videre for 200 kroner. Nu er
vi på området langs lan-
dingsbanen fra forbræn-
dingsanstalten til luft-
havnsvejen ved at åbne et
nyt erhvervsareal. Kommu-
nen vil byggemodne den ene
halvdel ned mod forbræn-
dingsanlægget, som er be-
regnet til mindre erhvervs-
virksomheder, men i den an-
den halvdel til de store virk-
somheder kan folk selv få
lov til at byggemodne.
- De private entreprenø-
rer kan prøve, om de kan gø-
re det billigere end kommu-
nen, - måske ved at holde sig
til en anden standard end os.
Samtidig skal kommunen
heller ikke lægge pengene
ud til byggemodningen og
derved belaste en slunken
kommunekasse.
Nordens Hus og kirken
Spørgelysten var stor på
borgermødet, og mange ville
gerne have svar på helt kon-
krete spørgsmål om byens
fremtid.
Lederen af Nordens Insti-
tut Ole Oxholm: - Hvor skal
det kommende Nordens
Hus ligge?
Aggooraq Lynge: - Det har
vi ikke taget stilling til end-
nu. I vort informationshæf-
te har vi indtegnet to place-
ringer, - ved Samuel
Kleinschmidts pæl i bymid-
ten og bag Qasigiannguit,
men det er kun løse forslag.
Vi er motiverede for gode
forslag.
Formanden for menig-
hedsrepræsentationen Gud-
run Chemnitz: - Jeg håber
sandelig ikke, at kommunen
fastholder sin plan om at
lægge den nye kirke i Nuus-
suaq langs Siaqqineq med
forbrændingsanstalt og in-
dustrikvarter som nærme-
ste naboer...
Aggooraq Lynge: - Nej, vi
hælder i dag nok mere tU en
placering ved telefonhuset
ud for Tinupattak på Nuus-
suaq, hvor kirken vil få en
smuk og central placering.
Lyskurver og
svømmehal
Fra salen var der stor inter-
esse for udformningen af
Nuuks bymidte: - Bliver Aq-
qusinersuaq lukket for den
kørende trafik?
Aggooraq Lynge: - Nej,
det er ikke holdningen i Ud-
valget for Teknik og Miljø.
Vi er mere stemt for at etab-
lere to lysreguleringer, - dels
ved overgangen mellem
Brugsen og KNI og dels ved
Aqqusinersuaqs udmun-
ding i H. J. Rinksvej. Det vil
lette trafiktrykket på by-
midten. Vi regner med at
kunne finde penge til at sæt-
te disse to lyskurve op til
sommer.
Gudrun Chemnitz: - Vi
har i mange år snakket om
en svømmehal i Nuuk, men
endnu er der ikke sket no-
get. Til gengæld har kom-
munen ødelagt børnenes
eget svømmebassin i Male-
nelandet ved at bygge grim-
me huse på Kangillinnguit
lige ned til Badesøen...
Aggooraq Lynge: - Kom-
munen har ingen aktuelle
planer om at bygge en svøm-
mehal, men måske kommer
vi dette store ønske et skridt
nærmere, når vandkraft-
værket står færdig i 1993. Vi
kunne også bygge svømme-
hallen ved siden af forbræn-
dingsanlægget, så vi kan ud-
nyttet varmen fra byens af-
fald. Det sidste ord i denne
sag er i hvert fald ikke blevet
sagt endnu.
Hvad med bygderne
Nuuk har som bekendt to
bygder, Qeqertarsuatsiaat
og Kapisillit. Hvad stiller vi
op med dem?
Henriette Rasmussen fra
Inuit Ataqatigiit var ikke i
tvivl: - Bygderne skal have
lov til at udvikle sig på deres
egne præmisser. I stedet for
et bygderåd uden reel magt
skal der vælges en bygdebe-
styrelse, som selv har kom-
petencen over bygdens be-
villinger.
Gudrun Chemnitz fik det
sidste ord: - Hvorfor kan vi
ikke blot bevare bygderne
som bygder? Hvorfor skal vi
absolut etablere el- og vand-
værk ved siden af produk-
tionsanlæg for at omdanne
bygderne til små byer, så
bygdernes livskvalitet går
tabt? Selvfølgelig skal byg-
debeboerne have det lige så
godt som byboerne, men
bygderne skal have lov til at
bevare deres helt eget sær-
præg.
Dorthe Petersenip Nuummi kommunalbestyrelsimut ilaasortat eqqaasippai illoqarfiup siunissami isikkussaa ilusiliivigine-
qarpat innuttaasut utoqqartaatpuigomeqartariaqanngitsut: - Utoqqartaasut innuttaasunit allanit allarluinnarnikpisaria-
qartitsillutillu kissaatigisaqarput Dorthe Petersen oqarpoq, kommunalpolitikerinUlu isumaqatigiittunit neriorsomeqarlu-
ni Nuup ineriartortinneqamera utoqqarnut naapertuuttumik ingerlanneqassasoq. (Ass.: Knud Josefsen).
Dorthe Petersen mindede repræsentanterne fra Nuuk kommunalbestyrelse om, at de ikke må glemme de ældre borgere,
når byens fremtid skal udformes: - De ældre borgere har helt andre behov og ønsker end de øvrige grupper i samfundet,
sagde Dorthe Petersen, som Pik et løfte fra et enigt kommunalpolitisk panel om en ældrevenlig udvdding af Nuuk. (Foto:
Knud Josefsen).
Kukkukuuaqqat naatitallu
Nuup siunissaa pillugu innuttaasut ataatsimiitinneqarneranni
apeqquterpassuit siunnersuuterpassuillu
NUUK(KKZMB) - Ullu-
mikkut Nuummi manniit
8.000-it ullut tamaasa
nerineqartarput, tam ak-
kul u qallunaat kukku-
kuujutaasa mannilia-
raat umiarsuarmik Ka-
laallit Nunaaliaanneqar-
tartut. Taamaattumik
Nuummi kukkukuujusi-
vissualiortoqarsinnaa-
galuarpoq, taamalu
manninnik immitsinnut
pilersulersinnaagaluar-
pugut.
Nuup ukiuni tulliuttuni
15-ini ukioq 2005-ip tungaa-
nut ineriartornissaa pillugu
innuttaasut ippassigami
ataatsimiitinneqarmata
Nuummi sulifiiutillit Peqa-
tigiiffiata siulittaasua Ib L.
Kristiansen taamaatut si-
unnersuuteqarpoq. Illoqar-
fiup ukiut tuUiuttut 15-it
ingerlaneranni 3.500-inik
inuttuseriartussap suliflis-
sanik pilersomeqarnissaa
pillugu siunnersuuterpas-
suit taanna ilagiinnarpaat.
Siunnersuutigineqartunut
ilaapput naatsitsivik sulif-
fissuarlu kifiiutissaliorfiul-
lunilu sanaartornermi ator-
tussiorfik.
Sanaffigiu-
minarsaaneq
Suliffeqarfiilli tam akku pi-
lersinneqaqqaartussaassap-
put, tamannarpiaavorlu Ib
Kristiansenip apeqquteqar-
nerminni pingaartinnerpaa-
saa, isumaqarami kommu-
nip namminersorlutik sulif-
fiutillit ullumikkomit ilas-
seraamerujussuarmik pis-
su seqarfigisar iaqarai.
- Innaallagissap nunami-
nertanillu sanaartorfissanik
sanaffigiumin arsaas arne-
ru p akisunerujussui pissu-
taallutik ullumikkut inger-
latsiniartarneq akisoorujus-
suanngortarpoq. Kommuni
tamakkunatigut peqataane-
rulersinnaagaluarpat taava
namminersortut suliflissa-
nik pilersitsiniartarnerat
ajornannginnerulissagalu-
arpoq, taamalu aamma sul-
livinnik sulifiissanik piler-
sitsiviusinnaasunik aallar-
titsiniarneq akissaqarfigi-
neqarnerulissagaluarpoq.
Inuit sapinnglllat
Ib Kristiansen Kalaallit Nu-
naanni sanaffigiuminarsaa-
samermik akisuneraasoq
Aggooraq Lyngep ilumoor-
nerarpaa:
- Kommunip Qeqertaka-
sinni sanaffigiu minarsaane-
ra kvadratmeterimut ataat-
simu 875 kroneqarsimavoq,
taakkulu kommunip tapii-
neratigut 200 kronilersillu-
git tunisarpagut. Maanna
timmisartut mittarfiata eq-
qaaniit ikuallaasarfiup tu-
ngaanut aqquserngup killi-
ngani nunaminertamik
inuutissarsiorfiusinnaasu-
mik ammaasimavugut. Nu-
naminertap taassumap af-
faa ikuallaasarfiup tungaa-
niittoq kommunip sanaffigi-
uminarsartissavaa, taman-
na inuutissarsiutigalugu su-
liffinnut mikinerusunut
atugassatut naatsorsuus-
saammat, affaaniissappulh
suliffeqarfiit anginerusut
taakkulu namminneq sanaf-
figiuminarsaassapput.
- Namminersorlutik sulif-
fiutillit misiliisinnaapput
kommunip pisarneranit aki-
kinnerusumik sanaffigiumi-
narsaasinnaanerlutik, - im-
maqalu aamma uagut pisar-
nitsinnit allaanerusumik ta-
maaliorsinnaanerlutik.
Kommunimi sanafligiumi-
narsaanermut aningaasalii-
sartuujuaannarsinnaanngi-
laq kommunip aningaasas-
saaleqinera aamma ilan-
ngullugu eqqarsaatigisaria-
qarmat.
Nordens Hus
oqaluffillu
Innuttaasut ataatsimiinne-
ranni aperiumasorpassuup-
put, ilaasalu apeqqutit aala-
jangersimasut akikineqar-
nissaat kissaatigisarpaat.
Nordens Institutip pisor-
taa Ole Oxholm: - Nordens
Hus-iliassaq sumut inissin-
neqassava?
Aggooraq Lynge: - Ta-
manna suli isummerfigisi-
manngilarput. Quppersa-
gaaqqiatsinni inissiiviusin-
naasut marluk immikkoor-
tissimavagut, - illoqarfiup
qeqqani Saamuilikasiup
Qulhlerfiata eqqaaniittoq
allalu Qasigiannguaniittoq,
taakkuli siunnersuutaan-
naagallarput. Pitsaasunik
siunnersuutissaqartoqaru-
ni saqqummiussisoqarsin-
naavoq.
Ilagiit sinniisaasa siulit-
taasuat Gudrun Chemnitz: -
Neriuppunga Nuussuarmi
oqaluffissap Siaqqinnermi
ikualiaasarfik suliffissua-
qarfissarlu sanileralugit
inissinneqamissaanik kom-
munip pilersaarunni aalaja-
ngiusimassannngikkaa.
Aggooraq Lynge: - Naag-
ga, ullumikkut pUerigineru-
lersimavarput Tinupattam-
mi Nuussuarmiittumi tele-
foneqarfiup eqqaa, oqaluflik
tassaniikkuni tulluartoru-
jussuarmi inissisimasussaa-
voq.
Aqqusernglt
naluttarfillu
Nuup illoqarfiata qeqqata
ilusilersugaanera ataatsi-
meeqataasunit soqutigine-
qarrtorujussuuvoq: - Aqqu-
sinersuaq biilinut matune-
qassava?
Aggooraq Lynge: - Naa-
mik, teknikimut avatangii-
sinullu ataatsimiititaliaq
taamatut isumaqanngilaq.
Qulliit atorlugit angallan-
nermik aqutsissutinik piler-
suisoqamissaa ornigineru-
arput, - soorlu Brugsenip
KNI-llu akornanni Aqqusi-
nersuullu H.J. Rinksveji-
mutnaanerani. Taamaalior-
nikkut illoqarfiup qeqqani
angallanneq pisariillisarne-
qarsinnaavoq. Naatsorsuu-
tigaarput qulliit taamaattut
aasap ingerlanerani akissa-
qartdersinnaassagigut.
Gudrun Chemnitz:
Nuummi naluttarfiliorto-
qarnissaa ukiorpassuan-
ngortuni oqaluuserineqar-
tarsimavoq, sulili sanaso-
qarsimanngilaq. Taserli
meeqqat nalunnguarfigisar-
tagaat Annersuaq Kangil-
linnguaniittoq kommunip
aserorsimavaa killinnguani
illupajuppassuarnik sanaar-
tortitsinermigut.
Aggooraq Lynge: - Kom-
muni nalunnguartarfilior-
titsinissaminik maannak-
korpiaq pilersaaruteqanngi-
laq, erngulli nukinga ilua-
qutigalugu innaallagissior-
fissaq 1993-imi atorneqale-
riarpat immaqa kissaatigi-
saq taanna piviusunngor-
tinniarsinnaalissavarput.
Immaqami ikuallaasarfiup
eqqaatigut nalunnguartarfi-
liorsinnaagaluarpugut, taa-
va kissarneq igitat ikuallan-
neqarnerisigut pilersoq tas-
sunga iluaqutigisassagalu-
arparput. Nalunnguartarfi-
liornissaq suli nipangiutiin-
narneqaqqajanngilaq.
Nunaqarfiimmi
Naluneqanngitsutut Nuuk
marlunnik nunaqarfeqar-
poq, Qeqertarsuatsiaat Ka-
pisillillu. Taakku qanoq pis-
savagut?
Inuit Ataqatigiinneersoq
Henriette Rasmussen erseq-
qissunik siunnersuutissa-
qarpoq: - Nunaqarfiit nam-
minneq periarfissatik tun-
ngavigalugit ineriartortin-
neqassapput. Bygderådit
oqaasissaqaqataavallaan-
ngitsut piunnaarlugit nuna-
qarfiit siulersuisuinik piler-
sitsisoqartariaqaraluarpoq,
taakkulu nunaqarfinnut
aningaasaliissutit nammin-
neq oqartussaaffigalugit
ingerlattassavaat.
Gudrun Chemnitz kingul-
liulluni oqaaseqarpoq:
Sooq nunaqarfiit nunaqar-
fittut ingerlatiinnaassan-
ngilagut? Sooq innaallagis-
siorfinnik, imeqarfinnik ni-
oqqutissiorfinnillu pUersus-
savagut illoqarfeeraasan-
ngortillugit, taamaaliornik-
kummi nunaqarfippalaas-
susiat aserortarparput? Nu-
naqarfimmiut soorunalimi
illoqarfimmiutulli atugassa-
rissaartigisariaqarput, nu-
naqarfiilli nunaqarfippal-
laarnertik annaasariaqan-
ngilaat.