Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 06.03.1991, Qupperneq 18

Atuagagdliutit - 06.03.1991, Qupperneq 18
Hønsefødder og gulerødder NUUK(KK) - I Nuuk bli- ver der hver dag spist 8.000 æg, som bliver lagt af danske høns og deref- ter sejler til Grønland. Der burde da være basis for at etablere en hønse- farm i Nuuk, så vi bliver selvforsynende med æg. Dette forslag kom for- manden for Godthåb Ar- bejdsgiverforening Ib L. Kristiansen med, da Nuuk kommune indkaldte til et borgermøde, hvor retnings- linierne for byens kommen- de 15 år frem til 2005 blev drøftet. Forslaget var kun et af mange til skabelsen af nye arbejdspladser i byen, som vokser med 3.500 indbygge- re i de næste 15 år. Andre forslag var for eksempel gartneri og en fabrik til iso- lerings- og byggematerialer. Byggemodningen dyr Men først skal disse virk- somheder etableres, og det var Ib Kristiansens hoved- spørgsmål, for han fandt, at kommunen i højere grad end i dag kunne mildne luf- ten for de private erhvervs- drivende: - Det er svært i dag at få tingene til at hænge sam- men med de dyre el-priser og de høje omkostninger ved at byggemodne erhvervsarea- lerne. Hvis kommunen går ind på disse to områder og siker bedre muligheder for det private erhvervsliv, ja så kan vi på den anden side skabe en sund økonomi i mange arbejdspladsskaben- de virksomheder. Folk kan selv Aggooraq Lynge medgav Ib Kristiansen, at det er dyrt at byggemodne i Grønland: - På Admiralitetsøerne kostede det kommunen 875 kroner at byggemodne en kvadratmeter, men vi solgte den med kommunal støtte videre for 200 kroner. Nu er vi på området langs lan- dingsbanen fra forbræn- dingsanstalten til luft- havnsvejen ved at åbne et nyt erhvervsareal. Kommu- nen vil byggemodne den ene halvdel ned mod forbræn- dingsanlægget, som er be- regnet til mindre erhvervs- virksomheder, men i den an- den halvdel til de store virk- somheder kan folk selv få lov til at byggemodne. - De private entreprenø- rer kan prøve, om de kan gø- re det billigere end kommu- nen, - måske ved at holde sig til en anden standard end os. Samtidig skal kommunen heller ikke lægge pengene ud til byggemodningen og derved belaste en slunken kommunekasse. Nordens Hus og kirken Spørgelysten var stor på borgermødet, og mange ville gerne have svar på helt kon- krete spørgsmål om byens fremtid. Lederen af Nordens Insti- tut Ole Oxholm: - Hvor skal det kommende Nordens Hus ligge? Aggooraq Lynge: - Det har vi ikke taget stilling til end- nu. I vort informationshæf- te har vi indtegnet to place- ringer, - ved Samuel Kleinschmidts pæl i bymid- ten og bag Qasigiannguit, men det er kun løse forslag. Vi er motiverede for gode forslag. Formanden for menig- hedsrepræsentationen Gud- run Chemnitz: - Jeg håber sandelig ikke, at kommunen fastholder sin plan om at lægge den nye kirke i Nuus- suaq langs Siaqqineq med forbrændingsanstalt og in- dustrikvarter som nærme- ste naboer... Aggooraq Lynge: - Nej, vi hælder i dag nok mere tU en placering ved telefonhuset ud for Tinupattak på Nuus- suaq, hvor kirken vil få en smuk og central placering. Lyskurver og svømmehal Fra salen var der stor inter- esse for udformningen af Nuuks bymidte: - Bliver Aq- qusinersuaq lukket for den kørende trafik? Aggooraq Lynge: - Nej, det er ikke holdningen i Ud- valget for Teknik og Miljø. Vi er mere stemt for at etab- lere to lysreguleringer, - dels ved overgangen mellem Brugsen og KNI og dels ved Aqqusinersuaqs udmun- ding i H. J. Rinksvej. Det vil lette trafiktrykket på by- midten. Vi regner med at kunne finde penge til at sæt- te disse to lyskurve op til sommer. Gudrun Chemnitz: - Vi har i mange år snakket om en svømmehal i Nuuk, men endnu er der ikke sket no- get. Til gengæld har kom- munen ødelagt børnenes eget svømmebassin i Male- nelandet ved at bygge grim- me huse på Kangillinnguit lige ned til Badesøen... Aggooraq Lynge: - Kom- munen har ingen aktuelle planer om at bygge en svøm- mehal, men måske kommer vi dette store ønske et skridt nærmere, når vandkraft- værket står færdig i 1993. Vi kunne også bygge svømme- hallen ved siden af forbræn- dingsanlægget, så vi kan ud- nyttet varmen fra byens af- fald. Det sidste ord i denne sag er i hvert fald ikke blevet sagt endnu. Hvad med bygderne Nuuk har som bekendt to bygder, Qeqertarsuatsiaat og Kapisillit. Hvad stiller vi op med dem? Henriette Rasmussen fra Inuit Ataqatigiit var ikke i tvivl: - Bygderne skal have lov til at udvikle sig på deres egne præmisser. I stedet for et bygderåd uden reel magt skal der vælges en bygdebe- styrelse, som selv har kom- petencen over bygdens be- villinger. Gudrun Chemnitz fik det sidste ord: - Hvorfor kan vi ikke blot bevare bygderne som bygder? Hvorfor skal vi absolut etablere el- og vand- værk ved siden af produk- tionsanlæg for at omdanne bygderne til små byer, så bygdernes livskvalitet går tabt? Selvfølgelig skal byg- debeboerne have det lige så godt som byboerne, men bygderne skal have lov til at bevare deres helt eget sær- præg. Dorthe Petersenip Nuummi kommunalbestyrelsimut ilaasortat eqqaasippai illoqarfiup siunissami isikkussaa ilusiliivigine- qarpat innuttaasut utoqqartaatpuigomeqartariaqanngitsut: - Utoqqartaasut innuttaasunit allanit allarluinnarnikpisaria- qartitsillutillu kissaatigisaqarput Dorthe Petersen oqarpoq, kommunalpolitikerinUlu isumaqatigiittunit neriorsomeqarlu- ni Nuup ineriartortinneqamera utoqqarnut naapertuuttumik ingerlanneqassasoq. (Ass.: Knud Josefsen). Dorthe Petersen mindede repræsentanterne fra Nuuk kommunalbestyrelse om, at de ikke må glemme de ældre borgere, når byens fremtid skal udformes: - De ældre borgere har helt andre behov og ønsker end de øvrige grupper i samfundet, sagde Dorthe Petersen, som Pik et løfte fra et enigt kommunalpolitisk panel om en ældrevenlig udvdding af Nuuk. (Foto: Knud Josefsen). Kukkukuuaqqat naatitallu Nuup siunissaa pillugu innuttaasut ataatsimiitinneqarneranni apeqquterpassuit siunnersuuterpassuillu NUUK(KKZMB) - Ullu- mikkut Nuummi manniit 8.000-it ullut tamaasa nerineqartarput, tam ak- kul u qallunaat kukku- kuujutaasa mannilia- raat umiarsuarmik Ka- laallit Nunaaliaanneqar- tartut. Taamaattumik Nuummi kukkukuujusi- vissualiortoqarsinnaa- galuarpoq, taamalu manninnik immitsinnut pilersulersinnaagaluar- pugut. Nuup ukiuni tulliuttuni 15-ini ukioq 2005-ip tungaa- nut ineriartornissaa pillugu innuttaasut ippassigami ataatsimiitinneqarmata Nuummi sulifiiutillit Peqa- tigiiffiata siulittaasua Ib L. Kristiansen taamaatut si- unnersuuteqarpoq. Illoqar- fiup ukiut tuUiuttut 15-it ingerlaneranni 3.500-inik inuttuseriartussap suliflis- sanik pilersomeqarnissaa pillugu siunnersuuterpas- suit taanna ilagiinnarpaat. Siunnersuutigineqartunut ilaapput naatsitsivik sulif- fissuarlu kifiiutissaliorfiul- lunilu sanaartornermi ator- tussiorfik. Sanaffigiu- minarsaaneq Suliffeqarfiilli tam akku pi- lersinneqaqqaartussaassap- put, tamannarpiaavorlu Ib Kristiansenip apeqquteqar- nerminni pingaartinnerpaa- saa, isumaqarami kommu- nip namminersorlutik sulif- fiutillit ullumikkomit ilas- seraamerujussuarmik pis- su seqarfigisar iaqarai. - Innaallagissap nunami- nertanillu sanaartorfissanik sanaffigiumin arsaas arne- ru p akisunerujussui pissu- taallutik ullumikkut inger- latsiniartarneq akisoorujus- suanngortarpoq. Kommuni tamakkunatigut peqataane- rulersinnaagaluarpat taava namminersortut suliflissa- nik pilersitsiniartarnerat ajornannginnerulissagalu- arpoq, taamalu aamma sul- livinnik sulifiissanik piler- sitsiviusinnaasunik aallar- titsiniarneq akissaqarfigi- neqarnerulissagaluarpoq. Inuit sapinnglllat Ib Kristiansen Kalaallit Nu- naanni sanaffigiuminarsaa- samermik akisuneraasoq Aggooraq Lyngep ilumoor- nerarpaa: - Kommunip Qeqertaka- sinni sanaffigiu minarsaane- ra kvadratmeterimut ataat- simu 875 kroneqarsimavoq, taakkulu kommunip tapii- neratigut 200 kronilersillu- git tunisarpagut. Maanna timmisartut mittarfiata eq- qaaniit ikuallaasarfiup tu- ngaanut aqquserngup killi- ngani nunaminertamik inuutissarsiorfiusinnaasu- mik ammaasimavugut. Nu- naminertap taassumap af- faa ikuallaasarfiup tungaa- niittoq kommunip sanaffigi- uminarsartissavaa, taman- na inuutissarsiutigalugu su- liffinnut mikinerusunut atugassatut naatsorsuus- saammat, affaaniissappulh suliffeqarfiit anginerusut taakkulu namminneq sanaf- figiuminarsaassapput. - Namminersorlutik sulif- fiutillit misiliisinnaapput kommunip pisarneranit aki- kinnerusumik sanaffigiumi- narsaasinnaanerlutik, - im- maqalu aamma uagut pisar- nitsinnit allaanerusumik ta- maaliorsinnaanerlutik. Kommunimi sanafligiumi- narsaanermut aningaasalii- sartuujuaannarsinnaanngi- laq kommunip aningaasas- saaleqinera aamma ilan- ngullugu eqqarsaatigisaria- qarmat. Nordens Hus oqaluffillu Innuttaasut ataatsimiinne- ranni aperiumasorpassuup- put, ilaasalu apeqqutit aala- jangersimasut akikineqar- nissaat kissaatigisarpaat. Nordens Institutip pisor- taa Ole Oxholm: - Nordens Hus-iliassaq sumut inissin- neqassava? Aggooraq Lynge: - Ta- manna suli isummerfigisi- manngilarput. Quppersa- gaaqqiatsinni inissiiviusin- naasut marluk immikkoor- tissimavagut, - illoqarfiup qeqqani Saamuilikasiup Qulhlerfiata eqqaaniittoq allalu Qasigiannguaniittoq, taakkuli siunnersuutaan- naagallarput. Pitsaasunik siunnersuutissaqartoqaru- ni saqqummiussisoqarsin- naavoq. Ilagiit sinniisaasa siulit- taasuat Gudrun Chemnitz: - Neriuppunga Nuussuarmi oqaluffissap Siaqqinnermi ikualiaasarfik suliffissua- qarfissarlu sanileralugit inissinneqamissaanik kom- munip pilersaarunni aalaja- ngiusimassannngikkaa. Aggooraq Lynge: - Naag- ga, ullumikkut pUerigineru- lersimavarput Tinupattam- mi Nuussuarmiittumi tele- foneqarfiup eqqaa, oqaluflik tassaniikkuni tulluartoru- jussuarmi inissisimasussaa- voq. Aqqusernglt naluttarfillu Nuup illoqarfiata qeqqata ilusilersugaanera ataatsi- meeqataasunit soqutigine- qarrtorujussuuvoq: - Aqqu- sinersuaq biilinut matune- qassava? Aggooraq Lynge: - Naa- mik, teknikimut avatangii- sinullu ataatsimiititaliaq taamatut isumaqanngilaq. Qulliit atorlugit angallan- nermik aqutsissutinik piler- suisoqamissaa ornigineru- arput, - soorlu Brugsenip KNI-llu akornanni Aqqusi- nersuullu H.J. Rinksveji- mutnaanerani. Taamaalior- nikkut illoqarfiup qeqqani angallanneq pisariillisarne- qarsinnaavoq. Naatsorsuu- tigaarput qulliit taamaattut aasap ingerlanerani akissa- qartdersinnaassagigut. Gudrun Chemnitz: Nuummi naluttarfiliorto- qarnissaa ukiorpassuan- ngortuni oqaluuserineqar- tarsimavoq, sulili sanaso- qarsimanngilaq. Taserli meeqqat nalunnguarfigisar- tagaat Annersuaq Kangil- linnguaniittoq kommunip aserorsimavaa killinnguani illupajuppassuarnik sanaar- tortitsinermigut. Aggooraq Lynge: - Kom- muni nalunnguartarfilior- titsinissaminik maannak- korpiaq pilersaaruteqanngi- laq, erngulli nukinga ilua- qutigalugu innaallagissior- fissaq 1993-imi atorneqale- riarpat immaqa kissaatigi- saq taanna piviusunngor- tinniarsinnaalissavarput. Immaqami ikuallaasarfiup eqqaatigut nalunnguartarfi- liorsinnaagaluarpugut, taa- va kissarneq igitat ikuallan- neqarnerisigut pilersoq tas- sunga iluaqutigisassagalu- arparput. Nalunnguartarfi- liornissaq suli nipangiutiin- narneqaqqajanngilaq. Nunaqarfiimmi Naluneqanngitsutut Nuuk marlunnik nunaqarfeqar- poq, Qeqertarsuatsiaat Ka- pisillillu. Taakku qanoq pis- savagut? Inuit Ataqatigiinneersoq Henriette Rasmussen erseq- qissunik siunnersuutissa- qarpoq: - Nunaqarfiit nam- minneq periarfissatik tun- ngavigalugit ineriartortin- neqassapput. Bygderådit oqaasissaqaqataavallaan- ngitsut piunnaarlugit nuna- qarfiit siulersuisuinik piler- sitsisoqartariaqaraluarpoq, taakkulu nunaqarfinnut aningaasaliissutit nammin- neq oqartussaaffigalugit ingerlattassavaat. Gudrun Chemnitz kingul- liulluni oqaaseqarpoq: Sooq nunaqarfiit nunaqar- fittut ingerlatiinnaassan- ngilagut? Sooq innaallagis- siorfinnik, imeqarfinnik ni- oqqutissiorfinnillu pUersus- savagut illoqarfeeraasan- ngortillugit, taamaaliornik- kummi nunaqarfippalaas- susiat aserortarparput? Nu- naqarfimmiut soorunalimi illoqarfimmiutulli atugassa- rissaartigisariaqarput, nu- naqarfiilli nunaqarfippal- laarnertik annaasariaqan- ngilaat.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.