Atuagagdliutit - 06.05.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 50 1991

Kommunit ikioqatigiillit
All: Edvard Møller, siulittaasoq
Kommuneqarflit Kattuffianni
Inatsisartuni ilaasortamut
borgmesterimuUu akissut
AG-mi ulloq 22. april 1991
allagaanut, aperaluni: Naak
kommuneqarfiit Kattuffiat.
Piffissanngorpoq maan-
nakkut kommunit pimoo-
rullugu ikioqatigiinnissaan-
nut.
Isumaqatigaakkit kom-
munit Nunatsinni nukit-
tuumik Kattuffeqarnissaat
pisariaqarluinnarmat. Kat-
tuf fik nukittussaaq ilaasor-
tat nukittuumik piginnaani-
liippata. Solorlu nalunngik-
kit, illit borgmesteritut aki-
sussaaqataavutit kommu-
nip sunniuteqaqataanissaa-
nut. Taamaattumik aallarti-
tat ataatsimiinnissaat qila-
n aar aara, Kattufliup kom-
munillu aallartitaasa ataat-
simoorlutik oqaluuserisin-
naassammatigit suliassar-
passuit suliarisariaqartut,
taamaalilluta ataatsimorr-
luta naammassisinnaanias-
sagatsigit politikeritut aki-
sussaasutut uatsinnit piu-
masarineqartut.
Isumaqatiginngilakkit al-
lakkavit, Kattufliup akisus-
saalligigai inatsisit, Nam mi-
nersorneru llutik Oqartus-
sat aalajangersimasat. Isu-
maqarpunga tamanna aki-
sussaaffimmik qimarrati-
ginninnerusoq. Politikeri
kinaluunniit pisussaavoq
suliap suullluunnit naam-
mattumik paasiniaavigine-
qarsimanissaanut. Misigisi-
maguit suliaq naammattu-
mik paasiniaavigineqarsi-
manngitsoq, paasisinnaan-
ngilara aalajangiisinnaa-
simmagavit. Suliami illit eq-
qartukkanni soraarnerus-
sutisianut tunngasumi,
Kattuffik arlaleriaqaluni
mianersoqqusisarsimavoq,
aammalu Namminersorne-
rullutik Oqartussat uparu-
artorsimallugu tamatumani
suli arlalinnik nalorninarto-
qartoq. Taamaattumik Kat-
tuffiup piumasaqaatigisi-
mavaa ineriartorneq malit-
tareqqissaarneqartariaqar-
toq, aammalu piumasarisi-
mallugu aningaasartuuti-
nut tamakkiisumik matus-
sutissinneqarnissaq, kom-
munit arlaannaalluunniit
akissaqanngimmat aningaa-
sartuutit amerlissutissaan-
nut. Tamanna nalungunan-
ngilat, tassami suliap sulia-
rineqarnerani tunngaviusu-
nut ilaammat.
Allapputit kommunit
namminersortuunerat ataq-
qigit, kisiannili akuersaar-
sinnaanngikkit kommunit
amerliartuinnartut ani-
ngaasaqamiarnikkut ajor-
nartorsiuteqarnerat, ujar-
torlugulu tamatumani Kat-
tuffiup iliuuseqarnissaa.
Tamatumani nunamut poli-
tikeritut oqalupputit, qa-
normi kommunalpolitikeri-
tut ataqqiinnarsinnaaviuk
kommunit namminersor-
tuunerat? Kommunalpoliti-
kerit allat piumasarissavaat
namminersortuunissaq.
Isumaqarnavianngilatit
kommunit aningaasaqami-
arnerat qitiusumit aqunne-
qassasoq, Kattuffimmit
Namminersorneru llutik
Oqartussanilluunniit?
Soorlu nalunngikkit Kat-
tuffik piareersimavoq ajor-
nartorsiornerni ikiuunnis-
saminut. Taamaattumik ar-
laleriaqalunga kommunit
kjumissaartarpakka sapin-
ngisamik piaartumik Kat-
tuffimmut saafiginnittaq-
qullugit, ataatsimoorluta
suliassat aaqqittarniassa-
gatsigit aaqqinneq ajornar-
sivinnginnerini.
Kissaatigigaanni nammi-
nersortuunerup pigiinnar-
nissaa, aalajangersaasin-
naaneq najugarisami politi-
kikkut anguniagassanik (ta-
mannami kissaatigi gunar-
t?), pisar iaqartuassaaq
mmunit ataasiakkaat
nammineerlutik peqataani-
arnissaat piareersimaffiga-
lugu ileqquliutiinnakkatut
eqqarsartaaseq qimmallugu
ineriartomermut naleqqus-
saassalluni isumalluutigi-
sallu pitsaanerpaamik ator-
niarlugit.
RADIO-KKUT RADIO
BING
RADIO NUUMMIUNUT
Ataasinngornerit tamaasa nal. 18.30
Hver mandag kl. 18.30
Eqqugassat: 1 fl (lfin _
Hovedgevinst: I UiUUlIf
Tunlnlaavlssat:
Salg af bingoplader:
Atuagkat tall./Fre. Arfin./Lør. aamma/og Ataas./Man.
KNI + Brugsen Nuuss. Ataas./Man. -15.00-17.00.
Radio Nuummiunut Ataas./Man. Arfinlnng./Lørd.
Kommunalt
sammenhold
Af: Edvard Møller, formand for
Kommunernes Landsforening
Svar til landstingsmedlem
og borgmester Jakob Sivert-
sen på hans artikel i AG den
22. april 1991, hvor han
spørger: Hvor er Kommu-
nernes Landsforening?
Tiden er inde til at vi nu
for alvor holder sammen i
kommunerne.
Jeg er enig med dig i, at
det er helt nødvendigt, at
kommunerne i vort land har
en stærk landsforening.
Landsforeningen står
stærkt, når medlemmerne
giver den et stærkt mandat.
Som du jo ved, er du som
borgmester med ansvar lig
for, at kommunen gør sin
indflydelse gældende. Jeg
ser derfor frem til det kom-
mende delegeretmøde, hvor
landsforeningen sammen
med kommunernes delege-
rede, kan drøfte de mange
aktuelle opgaver, der ligger,
således at vi i fællesskab kan
opfylde de krav, der stilles til
os som ansvarlige politikere.
Jeg er ikke enig med dig i
din påstand om, at landsfor-
eningen skulle være ansvar-
lig for de love, hjemmestyret
vedtager. Det mener jeg er
ansvarsforflygtigelse. En-
hver politiker må sikre sig,
at en sag er belyst tilstræk-
keligt. Hvis du føler, at en
sag ikke har været tilstræk-
kelig belyst, kan jeg ikke for-
stå, at du har turdet træffe
en beslutning. Netop i den
sag du nævner om pensio-
nerne, er landsforeningen
fremkommet med mange
advarsler, og har over for
hjemmestyret gjort op-
mærksom på, at der fortsat
er usikkerhed på flere punk-
ter. Derfor har landsfore-
ningen stillet krav om, at
udviklingen nøje følges, og
har krævet fuld økonomisk
dækning, da ingen kommu-
ne har midler tU at finansie-
re meromkostninger. Det
ved du jo formentlig, da det
indgår i det materiale, der
ligger til grund for sagens
behandling.
Du skriver, at du respek-
terer, at kommunerne er
selvstændige, men at du ik-
ke kan acceptere, at flere og
flere kommuner har økono-
miske vanskeligheder, og ef-
terlyser landsforeningens
rolle i dette. Her må det væ-
re landspolitikeren i dig, der
taler, for hvordan kan du
som kommunalpolitiker nø-
jes med at respektere, at
kommunerne er selvstændi-
ge? Andre kommunalpoliti-
kere ville kræve selvstæn-
dighed. Det kan vel ikke væ-
re din mening, at kommu-
nernes økonomi skal styres
centralt, hverken af lands-
foreningen eller hjemmesty-
ret?
Som det er dig bekendt, er
landsforeningen parat til at
hjælpe i vanskelige situatio-
ner. Derfor har jeg gentagne
gange opfordret kommuner-
ne til at inddrage landsfore-
ningen på så tidligt et tids-
punkt, at man i fællesskab
kan nå at løse en opgave, før
den bliver til et uløseligt
problem.
Hvis man ønsker at beva-
re selvstændigheden, at
kunne fastlægge en lokalpo-
litisk målsætning (det øn-
sker du vel også?) vil det al-
tid være nødvendigt, at den
enkelte kommune selv er
aktiv og indstillet på at bry-
de med vanetænkning, at
tilpasse sig udviklingen og
til at udnytte ressourcerne
optimalt.
Peqatigiiffiit
akileraarunnaarlit
All.: Thor Kristoffersen, Sisimiut
Kalaallit nunatsinni peqati-
giiffeqarneq pingaartittaria-
qagarput suli ukiuni mak-
kunani pingaarneruleriar-
tortutut isikkoqaleriartor-
toq suli aammalu siunissa-
mi pingaaruteqarnera anne-
ruleriartuinnassaaq, manna
pissutigalugu, Kalaallit nu-
natta aningaasaqarniarnera
maannakkut ilungersunar-
tutut oqaatigineqarsinnaa-
gunartoq taamaakkallartus-
satut takorloorneqarsin-
naammat, aammalumi
Kommunit aningaasaqarni-
arnerat ilungersunareeqi-
soq nalunngilarput.
Tamakkua pissutsit taku-
tippaat ulluinnarni ingerlat-
sineq suna tamarmi anin-
gaasanik akilerneqarsin-
naasutut takorloorneqar-
sinnaangitsoq. Taamaattu-
mik peqatigiiffeqarnikkut
suliniaqatigiiffiit pingaartu-
mik meeqqanik inuusuttu-
nillu sullissaqartut tamak-
kiisumik tapersersortaria-
qarput. Kisiannili taamatut
suliniuteqartut suliniarner-
minni ajornartorsiutaasa
pingaarnersaraat aningaa-
satigut tunuliaquteqamiar-
nertik. Tassami peqatigiif-
fiit assigiinngitsut amerla-
qaat pingaartumik illoqar-
finni anginerni, taamaattu-
mik aningaasanik katersini-
arfissatuarisagaat Bingo:
tamatigut pineq ajornartar-
poq peqatigiiffiit allat aam-
ma ingerlasariaqarmata.
Unaliuna oqaatiginiariga
peqatigiiffiit Bingortitsine-
rini arlaleriaqalutik amigar-
tooruteqartarput una pissu-
tigalugu Bingortitsinermi
aningaasat eqqugassat aali-
angersimasumik annertus-
suseqartarmata taamaalil-
lutillu inuit aggersut ikip-
pallaaraangata amigartoor-
neq pilersarluni ilaatigullu
isertittakkat annikitsuin-
naasarlutik. Taamaakkalu-
artorli aamma pinngitsoora-
ni skat-imut akiliisussaallu-
tik. Taannaliuna peqatigiif-
finnik ingerlatiniartunut
artukkiisartoq.
Maannakkut piffissann-
gorsorinarpoq oqallisigissal-
lugu ilumut eqqortuuner-
soq peqatigiiffiit inuiaqati-
giinnik sulhssisut napaniu-
tiginiagarisaat aningaasat
namminneq suliniarner-
mikkut isertitaat ilanngar-
torneqaratik tamakkiisu-
mik suliniarnerannut ator-
neqartariaqarmata. Sooru-
nami ajornerpaajussaaq p>e-
qatigiiffiit inuiaqatigiinnik
suUissiniaraluit aningaasas-
saaru llutik uneralissappata.
Taamaattumik peqatigiif-
fiit akileraaruteqartitaane-
rat unitsinneqarli.
Lotto
Vindertallene:
5-14-17-26-28-31-33
Tillægstal: 12-30
Prognose:
7 rigtige: 785.506 kr.
6 + 1 rigtige: 46.290 kr.
6 rigtige: 2.778 kr.
5 rigtige: 148 kr.
4 + 1 rigtige: 53 kr.
Nuuk Olieservice
P.O. BOX 1057.3900 NUUK . TLF. 2 10 33 . FAX 2 44 60
Levering af fyringsolie.
Vi leverer også brændstof samt
smøremidler på havnen.
Tlf.: 2 10 33 - Telefax 2 44 60
Uuliamik ikummatissamik aatsineq.
Ikkumatissamik uuliarterutissamillu
aamma umiarsualivimmut aatsisarpugut.