Atuagagdliutit - 29.05.1991, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 59 1991
Inunngorfik apeqqutaatinnagu
TAMARMIK AALLARTIPPUT ukiorparu-
jussuarni naammagineqanngereeqisoq
1964-imi landsrådip tapersiineragut Folketi-
ngimi akuersissutigineqarmat Kalaallit Nu-
naanni tjenestemandinut inatsit nutaaq sumi
inunngorsimanertalik. Tulliupporlu ukiuni
taamatungajak amerlatigisuni oqallisaajualer-
mat sumi inunngorsimanermik taaguinerup
atorunnaarsitaanissaa. Tjenestemandskom-
missioniliortoqaraluarpoq ukiorpaalunni ata-
galuarluni qanoq iliuusissamik nassaarneq
sapersumik. Kiisamilu ukiut marlussuit qaa-
ngiuttut Inatsisartuni siunnersuutigineqar-
poq inatsisitigullu tunngavissinneqarluni su-
mi inunngorsimaneerunnissaa. Kisemgorut-
torlu tassa aningaasartaami qanoq pineqas-
sappat, kiarsuup kiannguullu assigiilerfis-
saat.
AG
»tikisitaaruppoq«
Lars Emil Johansen Siumut sinnerlugu
oqaaseqartartuuvoq Inatsisartut inatsisikkut
toqqammavissalerlugu sumi inunngorsima-
neq atorunnaarsimmassuk; taamanikkullu
eqikkaalluni oqarpoq sulisitsisut sulisullu
akunnerminni aaqqeriagassarigaat aningaa-
sartaasa tungaagut sumi inunngorsimanee-
runnissaa. Tamannarpiarlumi taamanikkulli
SIK’p ilungersuutaasa annersarilersimavaat.
SULI TAAMAASSAQQAARTOQ Lars Emil
Johansen pisortat suliffeqarfiutaasa anner-
paartaanni naalakkersuisutut siulittaasun-
ngorpoq.
Siunnerfippiaq tassa sumi inunngorsima-
nerup atorunnaarsitaanissaa. Illuatungaali
tassa aningaasarliuleruttorfiup nalaani qanoq
atorunnaarsitsinissaq, ilami allaat ippassaq ti-
killugu Namminersornerullutik Oqartussat
SIK’mut tamarmiusumut oqarput taamaal-
laat aningaasarsat annerpaamik 3,5 procenti-
mik qaffaatississinnaallugit.
Naalakkersuisuusimasut tamannaavoq
isumaqatigiinniutissatut aalajangersimasaat.
Ippassarlu qanittukkut naalakkersuisunngor-
tut tamanut nalunaarput S1K neqeroorfigisin-
naagitsik aningaasarsiat assigiilissutissaan-
nik isumaqatigiinniamemi tulleriissuni mar-
luusuni aaqqeriagassamik; tamatumanilu pi-
neqarput SIK’mut ilaasortat amerlanersaasa
ilaat allaffimmiut aamma suliamik ilinniaga-
qarsimasut. Imaappoq aaqqeeriamissaq ukiu-
ni sisamani ingerlakkumaneqarpoq. Teletek-
nikerit eqqaaneqanngikkaluartut qulaman-
ngilaq puigomeqarsimanngitsut, massa isu-
maqatigiissummik unioqqutitsillutik ataatsi-
miissimagaluartut. Kisianni SIK’p iluani ani-
ngaasarsiat assigiilemissaannut peqataatin-
neqarsimassapput.
Tassalu kiisami ullussalemeqarpoq sumi
inunngorsimaneq pissusissavimmisut qaqu-
gu atorunnaarsitaassanersoq: Maannamiit
ukiuni tulliuttuni sisamani aningaasarsiat
aaqqissuussamik qaffakkiartuaartinneqas-
sapput, taamalu 1995-imiit kikkuugaluilluun-
niit sumi inunngorsimanertik apeqqutaatin-
nagu assigiissumik aningaasarsiaqalissallu-
tik.
SIK kattuffittut minnerpaannguakkulluun-
niit pisussanik isiginiarsinnaaguni neqeroo-
rut taanna ajattoriarsinnaassanngilaa. SIK’li
pisarnermisut isiginnaartitsisartuusaarluni
aningaasarsianik pavungarujussuaq qaffaari-
assagaluarpat - massa nalunngeqqinnaarlugu
inuiaqatigiit aningaasaqamiarnerat regnema-
skinamik akikinnerpaamilluunniit naatsor-
someq ajomanngitsoq - taava kukkunerullu-
innassaaq 1964-imiilli ilungersuutitoqqap
iloorraap tungaanut aallariamera akornuser-
niassaguniuk. Silaatsuliornerussaaq anner-
tooq. Nalunngilarput ajornartorsiulemermit
qanoq eqqugaasimanerput. Sumili inunngor-
simaneq peemeqarpat taava aatsaat oqarsin-
naalissaagut suliat assigiissut assigiissumik
akilersomeqalersut.
SUMI INUNNGORSIMANERUP ukiuni 27-
ni aningaasarsiaannaanngitsut kalluarsima-
vai. Tamakkumi iluanniipputtaaq akiliunne-
qarluni feriartarnerit, ilaqutariit akiliunne-
qarlutik nuuttameri, napparsimasoqartillugu
angalatitaasarnerit kiisalu qanigisanik toqu-
soqartillugu akiliunneqarluni angalasamerit
il.il.
Tulliupporlu tamatta assigiissumik atugas-
saqartitaalemissarput, tamannalumi ajoman-
ngilaq. Sulliviit mikisut sulisullu ikittut isu-
maqatigiissuteqarniartartut aqqutissiisin-
naapput, taamatorpiarlumi AG’mi iliorsima-
vugut.
70’ikkut naalemeranni joumalistit siuller-
paallutik sumi inunngorsimaneq apeqqutaa-
tinnagu assigiissumik aningaasarsiaqalerput,
kiisalu sapaatit akunnerisa arlalinnguit matu-
ma siomagut AG’p pisortai aviisiliortutullu
sulisui suli aamma allamik isumaqatigiissute-
qarput, illuatungiliuttussamik.
UAGUTTAAQ AG’MI inuiaqatigiit aningaa-
sarliulemerat malugisimaqaarput, taamaat-
tumillu qaffaatigineqartut annikeqaat. Ta-
manna sulisut akuersaarpaat taamalu ukior-
manna to procentimik ukiumilu tullermi tre
procentimik qaffaaffigineqarnissartik akuer-
saaginnarlugu. Taarsiulluguli aamma isuma-
qatigiissutigineqarpoq tikisitat ajunngitsorsi-
assaasa sinneruttuissaaq atorunnaarsinne-
qassasut. Imaapporlu AG’imi sulisut akor-
nanni isumaqatigiissutini paragrafinik assi-
giinngitsueruppoq; nunalisitallu ajunngitsor-
siassaat tamarmik piiameqarlutik. Nunalisi-
taarullunilu nunaqavissueruppoq, oqaaseq
»atorfilik« kisimi atomeqalerpoq.
Isumaqatigiissut nutaaq soorunami AG’p
siulersuisuisa aamma Dansk Journalistfor-
bundip akuereqqaagassaraat, akerliujumaar-
nersulli ilimananngivippoq. Tamarmik isu-
maqatigiipput assigiinngisitsineq tamarmi
atorunnaarsinneqassasoq, taamaaliomeq al-
lanuttaaq aqqutissiuussiniassammat. Tassa
taamaaliomissaq ajomanngikkaluarpoq.
TAAMAATTUMIK ajomamavianngilaq isu-
maqatigiissutini suugaluaniluunniit aamma
nutaasumik siuariarsinnaanissaq. Matuma
kingoma AG’p amartai naartunerminni eme-
reemerminnilu sapaatit akunnerini 20-ni su-
linngikkallarsinnaalerput, angutitaallu ulluni
14-ini nangilersuisinnaalerlutik. Aamma tas-
sa taamaaliomitsigut angajoqqaat akomanni
assigiinngisitsineq atorunnaarparput - qitor-
narsiartaamermilumi. Tamatumalumi tu-
ngaagut allani assigiinngisitsineq ilaleman-
ngikkaluaqaaq.
AG pisortat suliffeqarfiutaattut sullivippas-
suartullu allatut akiliussilluni feeriartitsisar-
nissaminut akissaqanngikkaluarpoq. Tamar-
millumi tamanna piumasarissagaluarpassuk
naligiissitaalivinnissaq tassuunakkut angu-
neqarsinnaanngilaq. Taarsiulluguli feeriape-
ngisiassagut 1,5 procentiusut 3 procentinut
qaffappagut. Immaappoq kinaassusersiorner-
taqanngitsumik. Soorunami taakku Dan-
markimut feeriaatigissallugit naammanngil-
luinnaraluarput, feeriamissamulli tapertaa-
sinnaapput.
Assigiimmik pineqamissaq oqaasiuvoq;
assigiinngitsunili assigiinngittuassaaq ani-
ngaasaq apeqqutaajuassammat, aamma ataa-
siakkaat pikkorissusiat, suleqatigiissinnaa-
nerat kiisalu siunissami aningaasarsiatigut
isumaqatigiinniartarumaarnissat.
Uanset fødestedet
FØRST VAR DER mange års ophidselse og
ydmygelse efter, at Folketinget med landsrå-
dets accept i 1964 vedtog en ny tjeneste-
mandslov for Grønland med et fødestedskri-
terium. Så var der mange års debat om, at
fødestedskriteriet »selvfølgelig« skulle af-
skaffes. Så var der en tjenestemandskom-
mission, der sad i flere år uden at kunne finde
en løsning. Så var der endelig et forslag i
Landstinget for et par år siden, og det førte til
den formelle, lovgivningsmæssige afskaffel-
se af fødestedskriteriet. Tilbage var så at
sætte kroner og ører på, så alle uanset føde-
sted rent faktisk tjener det samme.
AG afskaffer
»udsendte«
Lars Emil Johansen, der var ordfører for
Siumut, da Landstinget afskaffede lovgrund-
laget for fødestedskritetiet, konkluderede
dengang, at nu var det op til arbejdsmarke-
dets parter at forhandle sig frem til den øko-
nomiske afskaffelse af fødestedskriteriet, og
det har siden stået på SIK’s liste over ultima-
tive krav.
SÅDAN VAR SITUATIONEN, da samme
Lars Emil Johansen blev formand for lands-
styret, der på arbejdsmarkedet er den store,
offentlige arbejdsgiver.
Én ting er at afskaffe fødestedskriteriet
formelt. Noget andet er i en krisetid at have
råd til at afskaffe det økonomisk, og indtil i
går var det hjemmestyrets officielle politik,
at der kun er råd til max. 3,5 procent lønstig-
ninger på hele SIK-området.
Det var det forrige landsstyres mandat til
forhandlerne. I går offentliggjorde det nye
landsstyre så, at det har givet SIK et tilbud
om at skabe fuldstændig lønudjævning på de
to helt store SIK-områder, nemlig kontor-
personalet og de øvrige faglærte arbejdere
over to overenskomstperioder, hvilket vil si-
ge over fire år. Teleteknikerne blev ikke
nævnt, men de er næppe glemt, selvom de
har holdt overenskomststridige faglige mø-
der. De kommer givetvis med i puljen, og så
er alle i SIK med på tilbuddet om lige løn for
lige arbejde.
Dermed er der for første gang sat dato på,
hvornår fødestedskriteriet er afskaffet ikke
blot formelt men også reelt: Fra nu og de
næste fire år skal der ske en systematisk
lønstigning på de områder, der ligger bagud
på grund af fødestedskriteriet, og fra 1995
skal alle uanset fødested havde samme løn.
Det må være et tilbud, der er umuligt at
afslå for SIK, hvis fagbevægelsen har blot den
mindste realitetssans. Hvis SIK vil fortsætte
den traditionelle teaterforestilling med krav
om skyhøje lønstigninger, som selv den bil-
ligste regnemaskine kan afsløre, at samfun-
det - os alle - ikke har råd til, risikerer man
at ødelægge den første reelle mulighed siden
1964 for at afskaffe økonomisk forskelsbe-
handling. Det vil være utilgiveligt. En ting er,
at vi alle mærker krisen. Men med afskaffel-
sen af forskelsbehandlingen i lønningsposen
kan alle for første gang stå med lige løn for
lige arbejde.
FØDESTEDSKRITERIET har i de forløbne
27 år gennemsyret overenskomster på det
grønlandske arbejdsmarked, og det handler
ikke kun om lønninger. Det handler også om
en række andre goder som ferieffirejser, fa-
milieflytninger, sygdomsrejser og rejser i
forbindelse med dødsfald i den nærmeste fa-
milie m.m.
Det næste bliver at skabe fælles vilkår for
alle også her, og det kan lade sig gøre. De
små arbejdspladser og de små overens-
komstområder kan vise vejen, og det har vi
netop gjort her på AG.
Sidst i 70’eme var journalisterne de første
til at indføre lige løn for lige arbejde uanset
fødested, og for få uger siden er AG’s ledelse
og journalistiske medarbejdere blevet enige
om endnu en - i al beskedenhed - skelsætten-
de overenskomst.
OGSÅ PÅ AG må vi tage hensyn til den
almindelige afmatning i samfundet, og derfor
er det ikke blevet til de store lønstigninger.
Medarbejderne har klart erkendt dette og
accepteret en lønstigning på to procent i år og
tre til næste år. Til gengæld har der været
enighed om at afskaffe de sidste rester af
udsendtes privilegier i fremtiden. AG’s nye
overenskomst skelner således nu ikke med
én eneste paragraf eller et eneste ord mellem
udsendte og hjemmehørende. Alle udsend-
tes overenskomstmæssige privilegier om fa-
milieflytninger, feriefrirejser, rejser til syge
eller afdøde slægtninger, boliger m.m. er ble-
vet droppet. Udsendte og hjemmehørende
står fuldstændig lige. De to ord findes end
ikke. Overenskomsten taler kun på »de an-
satte«.
Den nye overenskomst skal formelt god-
kendes i Dansk Journalistforbund og AG’s
bestyrelse, men det forventes ikke at give
problemer. Begge parter er enige om, at den
nye overenskomst er en vigtig og endelig
afskaffelse af enhver form for forskelsbe-
handling, som forhåbentlig også kan være
med til at vise vejen frem for andre. Det kan
altså lade sig gøre.
OG DERFOR KUNNE det også lade sig gøre
at skabe en række helt nye fremskridt for
alle under overenskomsten. Fremover er der
20 ugers barselsorlov for kvinder på AG, og
fyrene får 14 dage til at lære at skifte ble. I
denne forbindelse har vi også afskaffet en-
hver forskelsbehandling mellem forældre,
der selv kan føde børn, og forældre, der adop-
terer - en helt urimelig forskelsbehandling af
bøm, men desværre findes den mange andre
steder. Som om barnet, der bliver adopteret,
har mindre krav på ømhed og tryghed.
Lige så lidt som det offentlige og mange
andre arbejdspladser har AG råd til at afskaffe
privilegiet feriefrirejse ved at give alle ferie-
frirejse. Et sådant krav vil blot blokere for en
udvikling i retning af ligestilling. I stedet bru-
ger vi pengene til at fordoble den årlige ferie-
godtgørelse til alle medarbejdere fra 1,5 pro-
cent til 3. Det betyder, at alle uanset fødested
før ferien får en check, der nu er på det
dobbelte af før. Det betaler ikke ferierejser til
Danmark, men det giver alle en lige stor
hjælp til ferien.
Netop ligheden er nøgleordet. Hvor meget
der så bliver til hver enkelt og på de enkelte
områder, det må afhænge af de økonomiske
vilkår, den enkeltes dygtighed, den fælles
indsats og fremtidens overenskomstforhand-
linger.
Unge besøger Grønland
Mellemfolkeligt Samvirke arrangerer til
sommer arbejdslejr for unge europæere i
Upernavik, Ammassalik og Igaliko.
I Upernavik skal ti unge hjælpe med at
istandsætte museumsbygden fra midten af
forrige århundrede og i Ammassalik skal an-
dre ti opsætte en turisthytte samt bygge en
traditionel grønlandsk tørvehytte. Endelig
skal de 12 deltagere i lejren i Igaliko sanere
ruinerne af en nordbobygd.
Mellemfolkeligt Samvirke, som arrange-
rer besøgsrejser og arbejdslejre verden
rundt, håber, at indbyggerne i de tre grøn-
landske byer vil benytte sig af lejligheden til
at få kontakt med unge mennesker fra andre
lande.
Samtidig er det meningen, at lejrdeltager-
ne skal have mulighed for at møde grønlæn-
dere, der kan fortælle om deres land.