Atuagagdliutit - 29.05.1991, Blaðsíða 12

16
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 59 1991
Barnløshed er ingen sygdom
I forbindelse med ægtransplantation på Rigshospitalet kan man sygemeldes fra arbejdspladsen - rejsen er for egen regning
»Lad være med at tænke
så meget på det«, siger
venner og bekendte til
Ellen Chemnitz beslutte-
de at tage til Danmark
en uge før hun regner
med at skulle have men-
struation, fordi hun var
klar over, at man kan væ-
re så psykisk belastet, at
ægløsningen kan komme
før end beregnet. Men
det gik planmæssigt for
Ellen.
1. menstruationsdag skal
man ringe til Rigshospitalet
klokken otte om morgenen.
Tre kvinder følges ad i løbet
af en dag. Den dag skal man
blot registreres.
2. dag skal man møde op
til hormonbehandling, det
vil sige, at man får nogle
hormonindsprøjtninger,
samtidig får man en scan-
ning af underlivet, for at fin-
de ud af om alt er i orden.
Her er det ikke nødvendigt
at manden er med, men El-
len anbefaler det, fordi det
kan være betryggende.
De følgende otte dage får
kvinderne hormonind-
Ellen, og hentyder til
hendes barnløshed. - Det
kan man ikke. Det er
sprøjtninger. Det er noget
der tager omkring fem mi-
nutter, men man skal møde
op på Rigshospitalet for at få
dem.
På 8. dagen bliver man
igen scannet for at se, hvor
stor æggeblæreren er blevet.
Blærerne bliver målt, fordi
de skal have en vis størrelse
før hormonindsprøjtninger-
ne stoppes.
Halvanden døgn før ægge-
ne tages ud skal man om af-
tenen igen have en ind-
sprøjtning. Næste dag skal
man om morgenen ind på
Rigshospitalet, hvor man
får anvist en seng. Tidligt
den morgen skal man tage to
stesolider, som virker bero-
ligende. Samme dag bliver
sæden afleveret og kigget
igennem for at se om den er
i orden.
Før selve ægtransplanta-
tionen får man lagt en kany-
le op i hånden med noget
smeretstillende, men man
er hele tiden vågen, og man-
ihvertfald nemmere sagt
end gjort, fortæller Ellen
Chemnitz, der i de sidste
den er med inde.
Ellen fortæller at man
selv kan følge med på en
skræm, når æggene tages
ud. Men hun husker ikke
noget på grund af stesolider-
ne og det smertestillende.
Man bliver så omtåget.
Herefter bliver æg og
sædcelle befrugtet og imel-
lemtiden skal kvinden slap-
pe af. Cirka halvanden døgn
efter at æggene er taget ud
bliver de befrugtede æg lagt
op i kvinden.
At få taget æggene ud kan
være en smertefuld proces,
hvorimod Ellen ikke mær-
kede noget, da æggene blev
lagt op. Derefter skal man
ligge stille til næste morgen.
Og processen er overstået.
Nu er der kun tilbage at hå-
be.
Selve behandlingen er
gratis. På en privatklinik
koster en sådan behandling
pr. gang mellem 20 og
25.000 kroner.
seks år forgæves har for-
søgt at blive gravid.
- Da Henrik og jeg derfor i
1986/87 i Sermitsiaq så, at
Nuuk kommune annoncere-
de efter plejeforældre, talte
vi om, at det måske var løs-
ningen for at få aflastet tan-
kerne omkring mit store øn-
ske om at få børn, og at det
så måske også ville lykkes at
blive gravid, hvis vi havde
nogle børn i pleje.
- Det var heller ikke ude-
lukkende for at aflaste tan-
kerne om at blive gravid, at
vi ønskede at tage nogle
børn i pleje. Vi havde også
stor lyst tU at hjælpe børne-
ne, så efter nogle samtaler
med socialkontoret fik vi to
børn i pleje. Et søskendepar
på tre og fire år.
Ellen og Henrik havde fra
socialkontoret fået at vide,
at plejeforholdet kunne væ-
re af kortere eller længere
varighed alt afhængig af
børnenes biologiske foræl-
dre. Ellen og Henrik havde
talt om, at de gerne ville
adoptere de to søskende,
hvis det kunne lade sig gøre.
Socialkontoret skønnede
dog efter et stykke tid, at
forholdende hjemme hos
børnenes forældre var ble-
vet så gode, at børnene kom
hjem igen.
- Det var utrolig hårdt,
fortæller Ellen Chemnitz. -
Vi var jo kommet til at holde
af dem og ville gerne kæmpe
for, at de havde det godt.
Imens plejeforholdet stod
på lykkedes det Ellen at bli-
ve gravid - men uden for liv-
moderen.
Få chancer
I forbindelse med Ellens
graviditet uden for livmode-
ren, blev hun underkastet
en del undersøgelser. I før-
ste omgang skulle hun lave
temperatur målinger hver
morgen i tre måneder, som
skulle vise, om hun havde
ægløsning. Senere skulle
hun have en røngtenunder-
søgelse af underlivet. Røng-
tenundersøgelsen skulle vi-
se, om der var passage i æg-
gelederne. Røngtenbilledet
viste, at der var en lille pas-
sage, men mindre end nor-
malt.
Efter en sædprøve, som
var normal, fra Henrik, fik
Ellen at vide, at hun var
nødt til at gennemgå en ope-
ration, for at komme videre
i sit forsøg på at blive gravid.
Operationen skulle åbne for
de mindre åbne passager i
æggelederne.
Efter operationen lykke-
des det for Ellen at blive gra-
vid. Men igen uden for liv-
moderen. - Det var forfær-
deligt hårdt, fortæller Ellen,
jeg havde jo gået og håbet i
alle de år, og så bliver jeg
igen gravid uden for livmo-
deren.
Efter graviditeten uden
for livmoderen, får Ellen
igen taget en røngtenunder-
søgelse af underlivet og får
at vide, at der stadigvæk
kun er en lille passage i æg-
gelederne, og at hendes mu-
ligheder for at blive gravid
på normal vis er meget små.
Derfor bliver Ellen i februar
måned 1988 skrevet op til
ægtransplantation på Rigs-
hospitalet.
I den forbindelse får Ellen
at vide, at det er et krav fra
Rigshospitalet, at hun skal
tage temperaturmålinger
hver morgen i seks måne-
der. Samtidig får hun at vi-
de, at de selv skal betale for
rejsen til Danmark og ophol-
det i forbindelse med rejsen.
De er også klar over, at en
ægtransplantation giver
20-30% chancer for gravidi-
tet, og at hun får tre mulig-
heder for transplantation.
Trods disse oplysninger be-
slutter Ellen og Henrik at
gennemgå transplantatio-
nen. Og glæden var da også
stor, da de i december 1988
fik et brev om, at de kunne
få foretaget ægtransplanta-
tion efter 1. maj 1989.
Ægtransplantation
- Man skal regne med at væ-
re i Danmark i tre uger i for-
bindelse med en ægtrans-
plantation, fortæller Ellen, -
ihvertfald ved første forsøg.
Det er en kolosal psykisk be-
lastning at skulle igennem
dette her. Man er ikke rigtig
klar over, hvad det egentlig
er, man skal igennem. Sam-
tidig er man væk hjemme-
fra. Alt dette kan have en
betydning for, hvornår ens
menstruationer kommer, og
dermed hvornår æggene er
modne til at blive taget ud.
- Jeg synes det er en smer-
tefuld proces at få taget æg-
gene ud, hvorimod jeg ikke
kunne mærke, da jeg halv-
anden dag efter fik lagt dem
op igen, efter, at de var ble-
vet befrugtet med Henriks
sædceller.
- Bagefter går man som i
en drøm - for hvad bliver re-
sultatet - mon jeg er blevet
gravid. Jeg kunne slet ikke
tænke på andet. Det er sim-
pelthen de længste 14 dage i
ens liv, indtil man får svar
på om man er gravid eller ej.
- Og stor var min skuffel-
se, da jeg fik at vide, at jeg
ikke var blevet gravid. De
første par dage efter medde-
lelsen brød min verden om-
kring mig fuldstændig sam-
men. Jeg havde det rigtig
dårligt, og jeg kunne ikke
koncentrere mig om noget
som helst. Det er meget
hårdt.
Endnu en skuffelse
Igen i år har Ellen og Henrik
været på Rigshospitalet til
ægtransplantation, og hel-
ler ikke denne gang lykke-
des det for Ellen at blive gra-
vid. - Jeg synes denne gang
var mere smertefuld end jeg
husker den første gang. Og
Uge så stor var min skuffel-
se, da jeg fik at vide, at jeg
heller ikke denne gang var
blevet gravid. Nu har vi et
sidste forsøg tilbage, og lyk-
kedes det ikke, så må vi jo
nok indse, at vi må lære at
leve uden børn.
- Det er helt sikkert en
psykisk belastning. Og må-
ske er belastningen også
større fordi jeg er ud af en
børneflok på ti, og mange af
mine søstre får børn, og jeg
gør ikke.
- Engang imellem føler jeg
mig også Udt nedvurderet,
fordi jeg ikke kan få børn.
Tit spørger venner og be-
kendte også hvornår jeg skal
have børn. Det synes jeg og-
så kan være en belastning -
når nu jeg så gerne vil.
Dyrt problem
Både manden og kvinden
skal tU Rigshospitalet ved en
ægtransplantation. Æggene
tages ud af kvinden og bhver
befrugtet med mandens
sædceller, hvorefter de bU-
ver lagt op i kvindens Uvmo-
der. En rejse til Danmark
for to koster omkring
20.000 kroner og derudover
skal man betale for ophol-
det. I virkeligheden er man
nemhg ikke mange dage på
Rigshospitalet i forbindelse
med en ægtransplantation.
Ellen og Henrik har været
så heldige, at de har kunnet
låne en lejhghed eUer bo hos
bekendte. - At bo hos be-
kendte kan i sig selv også
være en belastning. Man fø-
ler sig jo altid forpligtet til at
tage hensyn, når man bor
hos andre. Nu har jeg og
Henrik Uge været i Dan-
mark for at komme igennem
en behandling på Rigshospi-
talet, så derfor har vi ikke
foreløbig råd til at tænke på
at få foretaget en ny.
- Jeg synes det er uretfær-
digt, at vi, der ikke kan bUve
gravide, ikke bliver betraget
på samme måde som andre
patienter, der skal tU Dan-
mark, for at få foretaget no-
get på Rigshospitalet. Vi er
udsatte for stort psykisk
pres. Så synes jeg, der ligger
noget dobbeltmoralsk i, at
jeg kan få fri fra min ar-
bejdsplads på grund af syg-
dom, men at jeg ikke kan få
betalt rejsen til Danmark,
fordi man ikke inden for
sundhedsvæsenet betragter
min barnløshed som en syg-
dom.
Afslag på ansøgninger
EUen Chemnitz har skrevet
breve tU både sundhedsfor-
valtningen i Grønland og tU
Sundhedsministeriet i Dan-
mark om at få betalt for rej-
sen for hende og Henrik og
for opholdet. Fra både for-
valtningen og Sundhedsmi-
nisteriet er ansøgningen
blevet afvist.
I brevet fra sundhedsfor-
valtningen står der blandt
andet: ...Forvaltningen ser
ikke at have hjemmel til at
yde EUen og Henrik den øn-
skede refusion af udgifterne
i forbindelse med transport
til ægtransplantation på
Rigshospitalet...
Sundhedsministeriet
skriver blandt andet: ...der
ydes imidlertid fra Grøn-
lands Sundhedsvæsen kun
betaling af transportudgif-
ter ved lægeordineret trans-
port i sygdomstilfælde.
Sundhedsministeriet bekla-
ger derfor at måtte meddele
Dem, at ministeriet ikke fin-
der grundlag for at imøde-
komme Deres ønske om be-
taling af Deres rejseudgifter
med henblik på den påtænk-
te fornyede behandling på
Rigshospialet. Man må såle-
des fastholde den af sund-
hedsforvaltningen trufne
afgørelse i sagen...
- Mannissalersereerneq sinnattuinnartut ittarpoq, nalullugu qanoqpisoqarumaartoq. Akis-
sutisinissamut ullut 14-it inuunermi ullunit sivisunerpaagunarput. Iluatsinngitsoortartut
tulleriissut marlukinuunikkut nanertuutigilersimaqaakka, Ellen Chemnitzoqarpoq. (Ass.:
Knud Josefsen)
- Efter en ægtransplantation går man som i en drøm. Lykkedes det eller lykkedes det ikke.
Det er de længste 14 dage i ens liv indtil svaret forligger. Min verden brød sammen de to
gange det ikke lykkedes for mig, siger Ellen Chemnitz. (Foto: Knud Josefsen)
Sådan foregår det