Atuagagdliutit - 31.05.1991, Blaðsíða 5

NR. 60 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Kalaaleq naalattunngortitaq
All.: Thue Christiansen, Nuuk
Qimmit pillugit ilitsersuusi-
amini atuakkiortoq Erik
Frost ilaatigut imatut siun-
nersuuteqarpoq:
»Qimmeq naalattunngor-
tinniarlugu suliuteqarner-
mi pingaartuuvoq ilisimas-
sallugu, anguniagassarisa-
tut uagut piukkussavut
qimmip sapinngimmagit.
Oqarfigigutsigu imatut ima-
tullu iliussasoq taava sinne-
ra ajornameq ajorpoq.
Inuit ajornartorsiutaat
pillugit immikkut ilinniarsi-
masoq, Nuummilu Ilisima-
tusarfimmi sulisuusoq,
Finn Breinholdt Larsen,
AG-ip normuani 15. maj
1991-imeersumi aammat-
taaq kalaallit nukersornia-
kujuttartut pillugit aam-
Kalaallilli taamatullu uanga
ullumikkut Finn Breinholdt
Larsenip ajornartorsiutaati-
taaniit allaanerujussuarnik
ajornartorsiuteqarpugut -
soorunami anigorniakkat-
Larseniaa. Qaartartoq-una
aatsaat ikinniarneqaqqaar-
luni qariartartoq. Qaartar-
toq-una illersuutitut ator-
neqarsinnaaasoq aatsaallu
atorneqartarluni avatangii-
sit uani kalaallit avatangii-
sai toqqissisimanarunnaa-
raangata. Tamanna sumil-
Larsenip inuiaqatigiit ka-
laallit itinerusumik misissu-
ifligisimagaluarunigit, mak-
ku lu europamiut kalaallit
pillugit allaatigisaat uniffi-
giinnarnagit, pissuserpas-
suit kusanaatsut qaartartu-
niUu 50 tusintinik qaartitse-
riaannaasut naammattoor-
sinnaassaagaluarpai:
- Inuit atsioratik aviisitigut
kalaallinik asissuisut.
- aviisit pissaaniliussuit alla-
miunik aaqqissuisullit.
- sapaatit tamangajaasa ra-
mattaaq siunnersuuteqar-
p°q:
»Tamakku ajomartorsiu-
tit anigorneqarniassappata
isumaqarpunga aqqutissa-
tuaasoq kalaallit ilinniarta-
riqaraat ajornartorsiutigisa-
mik akunnerminni oqallisi-
gisinnaanissaat«.
Qimminik ilisimaarinnit-
tup siunnersuutini imatut
naggaserpaa:
»Ilinniartitsiniarnerli
ajornakusoortorujussuu-
voq«.
Kalaallillu pissusiinik im-
mikkut ilisimasallip kalaal-
lit saassussiniakujuttartut
suli sUattuaqisimannginne-
rat imatut oqaasissaqarfi-
gaa:
»naak ukiuni 250-ini ki-
sinnik.
Hans Egedep 1721-imi ti-
kinneraniit ukioq ataaseq
qaangiummat qallunaaq/ty-
skeq atuakkiortorsuaq Lud-
vig Holberg imatut qallu-
luunniit nunarsuatsinni pe-
riaannaavoq, pisarlunilumi,
taamaattumillu kalaalliit ki-
siartaallutik piginagu, naak
Hr. Larsen taamatut isuma-
qartitsiniaraluartoq.
Larseniaa, periakkat uni-
orpat. Ajornartorsiutit-uku
patsisaasut iluarsiniartaria-
diukkut inuiaat allat kalaal-
lit pillugit allaatigisaanr'k
aallakaa titas siat.
- aviisinik aaqqissuisut ilaa-
sa kalaallit sinniisaannik
malersuinerat - qujanartu-
mik taanna tunuarami
qaartoqanngitsoorpoq.
- kalaallinik mesterinik so-
qutiginninnginnerit - imma-
qa uagut pisuulluta.
- kalaallit suliaannik, soorlu
eqqumiitsulianik, naliliisar-
tut nunatsinninngaanneer-
suunngitsut.
taamiut pissusiinik sunner-
tissimagaluarlutik« (Oqaa-
sii eqqortumik nutserlugit).
Kalaallit navianarput
Kalaaliulluni toqqississi-
manngissusia Sunaafia sia-
niginngisatsinnik qaartar-
tuusugut imaaliallaannaq
qaariaannaat. Finn Brein-
holdt Larseniulluni inuillu
50 tusintit qaariaannaat
akomanni inuulluni nuan-
nernavianngilaq!
Uagut-una kalaallit ukiu-
ni 250-ini inuiaat killermiu-
nik taaneqartartut qanoq
ilinniarfigisinnaasimagalu-
arivut? Hans Egedep nunat-
sinnut tikinnerata kingoma
Den dresserede grønlænder
Af: Thue Christiansen, Nuuk
I en hundebog skrevet af
Erik Frost kan man blandt
andet læse følgende råd: »I
forbindelse med lydigheds-
dressuren skal vi huske på,
at hunden reelt kan alle de
ting, vi ønsker den skal gøre,
den skal blot lære at udføre
dem, når vi vil have den til
det«. Teksten drejer sig om
at dæmpe en dominerende/
agresiv hunds adfærd.
Konfliktforskeren, Finn
Breinholdt Larsen, har næ-
sten det samme råd med
hensyn til den voldlige grøn-
lænder, idet han foreslår, i
sine udtalelser i AG’s udga-
ve den 15.maj 1991:
»For at løse problemerne
omkring konfliktfortræng-
ningen (optakt til voldeligt
adfærd -tc), ser jeg som den
eneste mulighed, at også
grønlænderen lærer at di-
skutere deres problemer. -«
Hundekenderen, Erik
Frost, afsluttede sit råd med
følgende slutreplik: »Og det
kan såmænd være svært
nok endda!«
Og grønlænderkenderen
Finn Breinholt Larsen be-
klagede sig over, at grønlæn-
deren endnu ikke har lært at
dæmpe sit voldelige adfærd:
»-på trods af mere end 250
års vestlig påvirkning.«
Man bliver jo noget be-
tænkelig ved sin eksistens
som grønlænder. Tænk, vi
har en tikkende bombe i os -
og den eksploderer når som
helst. Det må være frygte-
ligt for Hr. Larsen, at leve
iblandt 50.000 eksplosive
grønlændere.
Hvad er det, vi grønlæn-
dere kunne have lært af den
snart 250 årige vestlige på-
virkning? Hvad var der ikke
sket af vold i Europa, siden
Hans Egedes ankomst til
Grønland? Har der ikke væ-
ret stribevis af vold og drab
af millioner uskyldige men-
nesker? Men I kalder det ik-
ke vold eller drab, men kal-
der det for krig.
Vi skal her i Grønland væ-
re glade for, at der ikke er
forekommet organiserede
drab på mennesker sådan
som den vestlige verden,
Danmark ikke undtaget,
har begået. For jeg tror ikke,
at vi er i besiddelse af mere
vold i forhold til andre folke-
slag.
Grønlænderens og der-
med min øjeblikkelige situa-
tion har helt andre årsager
end dem som Hr. Larsen har
påpeget som det absolut
centrale.
Allerede året efter Hans
Egedes ankomst til Grøn-
land spurgte den gode Lud-
vig Holberg dine lands-
mænd: »Hvorfor drikker
Jeppe?« Indtil i dag er du ik-
ke i stand til at besvare hans
spørgsmål, men fortæller
kun, at den stakkels Jeppe
har en tikkende bombe i sig.
Jeppe eksploderer
Men, Hr. Larsen, en bombe
skal som bekendt antændes
før den kan eksplodere. En
bombe er en forsvarsmeka-
nisme, som antændes når
omgivelserne bliver utåleli-
ge for i dette tilfælde grøn-
lænderen. Det forekommer
også hvorsomhelst på jorden
og er ikke et grønlandsk fæ-
nomen, sådan som Hr. Lar-
sen ellers vil gøre det til. Det
ligger i os allesammen.
Nej, Hr. Larsen. Det er år-
sagerne der skal bearbejdes.
I din søgen efter løsnings-
mulighederne afviger du ik-
ke meget fra Sermitsiaq’s
»Hr. Palme«, som påstår
grønlænderens utilstrække-
lighed uden en dansker ved
sin side. Du siger det på en
anden måde. »Hr. Palme« er
grov i sin mund, og du er
bare smartere. Men i øvrigt
mener det samme.
Hvis Hr. Larsen vil ulejli-
ge sig med at studere det
grønlandske samfund som
helhed, og ikke fokusere på
fænomenet grønlænder ale-
ne, vil han finde frem til
mange forhold, der kan an-
tænde hans 50.000 bomber:
Diverse unavngivne læ-
serbreve, som stempler den
enkelte grønlænder som ev-
nesvag.
Ingen landsdækkende
blade med grønlandsk re-
daktør.
Tilbagevendende citatud-
sendelser i radioen, hvor di-
verse udenlandske debattø-
rer citeres for deres syn på
Grønland og grønlænderne.
Visse redaktørers forføl-
gelse af den grønlandske be-
folknings repræsentanter -
er blevet ufarlig bombe nu.
Tilsidesættelser af hjem-
mehørende mestre - nok vo-
res egen skyld.
Fremmede vurderingfolk
af grønlandske frembringel-
ser f.eks. den grønlandske
kunstverden.
De mange forskere, der
går rundt og tager bestik af
vores adfærd, vurderer og
giver forslag om, hvordan vi
skal være i vedkommendes
nærhed.
Evigt tilbagevendende på-
mindelser om vor kulturs
manglende evne til at begå
sig i den store verden.
Og mange andre forhold,
der gør at disse kunne være
årsager til at bomben an-
tændes.
Forestil dig, Hr. Larsen,
at samtlige beboere i Kol-
ding anbringes på en for om-
verden isoleret område. Jeg
er overbevist om, at deres fø-
lelsesmæssige situation vil
være det samme som vores
vel at mærke med samme si-
tuation. Men Hr. Larsen vil
nok ikke betegne dem som
»koldingenser« men som
Hr. Jensen, Hr. Madsen -
altså som enkeltindivider.
Men i Grønland er Nuka
ikke Nuka for Breinholdt
Larsen - men grønlænderen.
Europami pisimasorpassuit
Larsenip piugorsimanera-
naanut apeqqutilliivoq:
»Sooruna Jeppe imiinnar-
toq?« Takuuk manna tikil-
lugu Larsenip taanna aki-
sinnaasimanngilaa oqaan-
narlunili, Jeppeaasiit qaar-
qartut.
Aaqqiissutissanik ujartui-
ninni Sermitsiap »Palme«-
utaalu immissinnut unga-
sippallaanngilasi. Sermitsi-
ammi »Palme«-utaa oqar-
mat, kalaallit qallunaarta-
qaratik sapersut, ilinnit ima
ilalerneqqarpoq: »Kalaallit
- ilisimatoorpassuit pissut-
sitsinnik paasiniaallutik
maaniittut, qanoq ittuunit-
sinnnik allaaserinnittut
akomerminnilu qanoq
inuusaaseqarnissatsinnik
ilitsersuiniartut.
- kulturitta atorsinnaan-
ngissinnaassusianik tusar-
liiuartut.
- allarpassuillu pissutsit
qaartartunik ikitseriarnis-
samut patsisissaasinnaas-
sut.
Larseniaa, takorlooriaruk
migik? Europami inuit mil-
lionilippassuit saassunne-
qartarsimannginnerpat to-
qorarneqarlutillu? Toqorak-
kammi ilissi toqutatut taa-
nagit sorsunnermik eqquk-
katut taaginnartarpasi.
Maani nunatsinni najuga-
qartuusugut nuannaaruti-
giinnartariaqarparput isu-
maqatigiipilunneq aqquti-
galugu inoqatitsinnik toqo-
raasarsimannginnatta. Isu-
maqanngilangattaaq inui-
annut allanut naleqqiulluta
saassussiumatunerunatalu
qanilaartuunerunnginngu-
atsiarpugut.
Alornartorlutlt
aflaapput
tartumik nassarluni anga-
laaleqaaq, saammarsarsiuk!
Qaartartoq qaarpoq
meerannguunerannit ilinni-
artittariaqarpavut«. »Pal-
me« sorraatsukasiuvoq illilli
Larseni mallaanerulaagin-
narputit, isummasili assi-
giipput.
Inuiaqatigiit
mlsissornerulluglt
Koldingimiut tamarluin-
narmik nunamut allanut at-
taveqanngingajattumut
inissinneqartut. Isumaqar-
luinnarpunga taakkua uat-
situt pineqarunik uatsitor-
luinnaq pissusilersortus-
saassasut. Larsenillli imma-
qa taakku ataatsimut koldi-
ngimiusut taanagit Jenseni-
tut, Madsenitut taagussaga-
luarpai - ataatsimut eqqar-
tuunnagit ataasiakkaarlu-
gilli.
Saviminilerinermik Ilinniarfik/Jern- og
Metalskolen Nuumiittoq
pissarsiorpoq
Atuartitsisut
Piaarnerpaamik atorfinitsinneqartussat
Inuussaatit qiimasoq inussiamersorlu, kikkunnik ta-
manik suleqatiginnikkumasoq.
FUAtunngavigalugu soraarummeersitsinissaq eq-
qarsaatigalugu makku ariaannik ilinniartitsisinnaa-
suussaatit:
- Matematik
- Fysik
- Kemi
- Qallunaatoomeq
- Tuluttoomeq
- Inuiaqatigiinnut tunngasut
Kalaallit Nunaanni Namminersomerullutik Oqar-
tussat Kalaallit Nunaannilu kommunit atorfilinnik
atorfinitsitsisamerat pillugu inatsisartut inatsisaat nr.
514. maj 1990-imeersoq tunngavigalugu Kalaal-
lit Nunaanni Namminersomerullutik Oqartussani
atorfilittut atorfinitsitsineqassaaq.
Kalaallit Nunaanni atorfillit illoqamerminnut akilii-
sameranni malittarisassat sukkulluunniit atuuttut
tunngavigalugit akilemeqartartussamik illussaqar-
titsisoqassaaq.
Pisortat atorfinitsitsisuusut atorfilittullu peqatigiiffigi-
sap isumaqatiginninn'iarsinnaatitaasup isumaqa-
tigiissutaat tunngavigalugit akissaasersuineqariu-
nilu atorfinitsitsisoqassaaq, taamatullu aamma
sulinngiffeqamermi akiliunneqarluni angalasame-
rit pigisallu nuunneqartamerinut tunngasut aaq-
qissuunneqassallutik.
Annerusumik paasiniaaffigineqarsinnaavoq, Ka-
laallit Nunaanni telefon 212 68 oqabqatigalugu
forstander Muke Overgaard Danmarkimilu tele-
fon 33 13 42 24 oqabqatigalugu konsulent Jes-
per Nielsen, Hjemmestyrets Danmarkskontor.
Jern- og Metalskolen
Box 29 ■ 3900 Nuuk • Ttf.: 2 12 68
Qinnuteqarfissaq naassaaq 14. juni 1991.
Saavimlnilerinermlk lllnnbrflk InuirHssarsiutttlgut llinnbrfilt
14-lusut llagaat, aammattaaq teknisk assistentimut uml-
arsuamllu masklnistlnut llinnlarfiusoq. Ilinnbrflllu aam-
mattcraq sullamlk llinntagaqareerslmasunlk plkkorlssartlt-
seqqlttarpcxq.