Atuagagdliutit - 17.06.1991, Blaðsíða 3

NR. 67 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Tillitaminnik
festattut
Nalulluni imminut annaattoq
PAAMIUT(KR) - Angos
SB-butik akunnerup
naanerani tillinniarfigi-
neqartarsimavoq inuu-
suttunik arlalinnik, poli-
tiillu ornigukkamik
inuusuttut m ar luk qa-
ninngarlugit tigusarisi-
mavaat.
Politiit takkummata mar-
luk taakku qimaasimapput,
aappaalu inissiamut qanit-
tumukartoq politiit malissi-
mavaat unnuaammallu tilli-
taat nassaarisimallugit.
Diskobugtimi
guulti
DISKOBUGTEN - Nunat-
sinni ujarassiooqarfik GGU
aasap ingerlanerani Disko-
bugtimi arlalinni misissui-
sitsissaaq, tamaani ilaatigut
kanngussaqarfiusinnaasu-
nik gulteqarfiusinnaasunil-
lu malussartoqarsimam-
mat.
Pingaartumik Nuussuar-
mi tamatumalu kangisinne-
rusortaani misissuisoqas-
saaq. Kujasinnerusumilu
nunap sananeqaatai misis-
suiffigineqassapput aatsi-
tassanik akoqarsinnaane-
rannik misissuiffigineqas-
sallutik.
Kalaallit Nunaanni Uja-
rassiooqarfik nalunaarpoq,
Nuussuup kippasissortaani
Diskomilu uuliaqarsinnaa-
neranik misissuisoqassasoq.
Sinerissallu avataani im-
map naqqata sananeqaatigi-
sinnaasai paasiumallugit
nunap sananeqaataasa qale-
riaarneri paasiniarneqas-
sapput. Tamakkulu tamar-
mik ingerlanneqassapput
Kitaata uuliaqarfeqarsin-
naaneranik naliliiniarner-
mut atatillugu sinerissap
avataata immap itiseriarne-
ranut atasup misissuiffigi-
neqarneranut atatillugu.
Alluttup nunataata sana-
neqaatai martsimi aprilimi-
lu uuttortaavigineqaleriis-
sapput, immap naqqata sa-
naneqaatai qanoq ittuuner-
sut paasiniarlugit. Misissui-
nissat tam akku qimussimik
ilaatigullu helikopterimik
ingerlanneqassapput, sulia-
milu tassani Kort- og Matri-
kelstyrelsen suleqatigine-
qassaaq, Kalaallit Nunaanni
Ujarassiooqarfik taama na-
lunaarpoq.
Unnuap ingerlanerani
Angos SB-butikimut inuu-
suttut uteqattaarsimapput
naammavinnillu baajanik,
viinninik, imigassanik, sika-
ritsinik, chipsinik kaaginillu
tilligarsimallutik. Politiit
oqaatigaat festalluarsimaqi-
sut.
Politiit inuusuttut talli-
mat tigusarisimavaat, suli-
gooq ilaat tigusarinngilaat,
kikkuusulli nalunngereera-
mikkik tigusareriaannaallu-
git.
Guld i Disko Bugt
DISKO BUGTEN -1 løbet af
sommeren vil Grønlands
Geologiske Undersøgelser
foretage feltarbejde i Disko
Bugt-området, hvor der lo-
kalt er konstateret et ind-
hold af metallerne kobber og
guld.
Feltarbejdet vil koncen-
trere sig om Nuussuaq og
den nordøstlige del af områ-
det. Og specielt i den sydlige
del af området vil der blive
foretaget gokemiske prø-
veindsamlinger med henblik
på undersøgelser af mineral-
ske råstoffer.
Grønlands Geologiske
Undersøgelser oplyser, at
der på den vestlige del af
Nuussuaq og Disko bliver
gennemført oliegeologiske
undesøgelser. Sediment-
bjergarterne på land vil blive
kortlagt for at få et indtryk
af, hvad der gemmer sig un-
der havbunden ud for kys-
ten. Undersøgelserne er et
led i de oliegeologiske under-
søgelser af det vestgrøn-
landske sokkelområde, der
har til formål på ny at vur-
dere oliemulighederne ud
for Vestgrønland.
Allerede i marts og april
blev der foretaget målinger
af tyngdefeltet omkring Ar-
veprinsens Ejland for at
kortlægge de geologiske
strukturer, der er gemt un-
der havets overflade. Arbej-
det blev udført fra hunde-
slæde og i begrænset om-
fang fra helikopter, i samar-
bejde med Kort- og Matri-
kelstyrelsen, skriver Grøn-
lands Geologiske Undersø-
gelser.
Råstoffer
ved Nuuk
NUUK -1 juli og august bli-
ver der gennemført råstof-
undersøgelser i den sydlige
del af Nuuk kommune, oply-
ser Grønlands Geologiske
Undersøgelser. Hovedakti-
viteterne vil foregå imellem
Bjørnesund og Frederisk-
håb Isblink.
Grønlands Geologiske
Undersøgelser skal vurdere
mulighederne for økono-
misk interesante mineralfo-
rekomster, derfor vil der bli-
ve gennemført detaljerede
geologiske undersøgelser og
indsamling af prøver fra mi-
neralførende bjergarter.
Samtidig vil der blive fore-
taget en geokemisk kortlæg-
ning mellem Nuuk og Bjør-
nesund for at få baggrunds-
loplysninger og ansalyser
for en egentlig mineral ef-
tersøgning.
Freden truer
flytrafikken
REYKJAVIK - Amerikan-
ske myndigheder har med-
delt udenrigsministeriet i
Island, at de to radiostatio-
ner i Keflavik og Stokksnes,
som den amerikanske hær i
Island har drevet siden først
i 60’erne bliver lukket den 1.
september.
Lukningen vil medføre en
nødsituation for al flytrafik i
den fem millioner kvadrat-
kilometer store zone i Nord-
atlanten, der administreres
fra Luftfartsdirektoratet i
Island.
Hvert år flyver 70.000 ci-
vile og militære fly, - blandt
andet hele atlantflyvningen
til og fra Grønland - ind over
den islandske luftfartszone,
som er blandt de største i
verden.
Radiokommunikationssy-
stemet betegnes med forkor-
telsen NARS, der står for
North Atlantic Radio Sy-
stem. Luftfartsdirektoratet
i Island har benyttet det si-
den 1964 vederlagsfrit. En
radar på Færøerne blev for
tre år siden koblet ind på sy-
stemet med en forøget sik-
kerhed og hastighed i den
nordatlantiske luftfartstje-
neste til følge.
Brug af denne radar har
blandt andet været forud-
sætning for at flyselskaber
har kunnet sætte to-motor-
ers fly ind på transatlanti-
ske ruter, som Icelandair for
eksempel allerede har gjort
på ruten til Narsarsuaq.
- Vi havde forberedt os på
lukning i 1992, men hvis be-
slutningen skal træde i kraft
et helt år tidligere, skaber
det en meget alvorlig situa-
tion for os. Hvis amerika-
nerne står fast ved deres be-
slutning, betyder det, at vi
må genoptage de metoder,
der var i brug for fire til fem
år siden, siger Petur Einars-
son, direktør for Luftfarts-
direktoratet.
PAAMIUT(KR) - Arfinin-
ngormat Arsummiut aa-
lisartut umiatsiaaraq
14-fod8 tissukartoq nas-
8aarisimavaat Arsum-
mukaallugulu. Sunaaffa
Arsummi elværkip pisor-
taata angallataa, inut-
taalu maqaasineqarluni.
Politiit kalerrinneqara-
mik Arsummi angallatit
Mary Simon
ICC: - Aatsaat
taamakajorsipput
KØBENHAVN - Inuit atu-
gaasigut, aningaasarsior-
nikkut avatangiisitigullu
nunani issittuni innuttaa-
sut aatsaat taamak ajornar-
torsiutigilersimammata pi-
sariaqarluinnarpoq issittu-
ni pisortat suleqatigiilernis-
saat ajornartorsiutit anigor-
niarlugit.
Taamatut oqarpoq ICC’p
præsidentia, canadamiu
Mary Simon. Sapaatip
akunnerani uani Inuit Cir-
cumpolar Conferencep aaq-
qissugaanik »issittuni pisor-
tat« Danmarkimi ataatsi-
miilissapput, peqataatita-
qassallutillu Europap Avan-
naani Samerådi aa,,a Sovje-
ilaat maqaasineqartumik
ujaasitilerpaat.
Politiit tusaramik maqaa-
sineqartoq nunami takune-
qarsimasoq ujarlersut tas-
sunngartissimavaat, nanisi-
mavaallumi elværkip pisor-
taa masassimagaluaqaluni
suuanngitsoq.
Motoriaana unittoorsi-
masoq, sunersorlu misissor-
tunionimi inuiannguit
avannarliit peqatigiiffii.
Ulluni 17. - 20. juni taak-
ku naalagaaffimmillu sin-
niisui oqalhsissapput pi-
ngaarnerutillugit Nordpoli-
mik ujangeriaallutik inuiaat
ataatsimut ajornartorsiuti-
gisaat. Miljøminister Per
Stig Møller (K) ullumi ataa-
sinngornermi ataatsimiin-
nissap Høærsholmimi Ti-
dens Højskolemi ammarne-
qamissaani peqataassaaq.
ICC’p pisortat katillugit
50-iusut ataatsimiigiaqqusi-
masai nunanit makkuna-
neersuupput Alaska, Cana-
da, Kalaallit Nunaat, Norge,
Sverige, Finland aamma
Sovjetunionen. Avatangiisi-
ni ajornartorsiutit nunanil-
lu allanngutsaaliugassat
ataatsimiissutissat pingaar-
nerit ilagissavaat.
niarlugu qaqinniaraluaraa
umiatsiaa kinngoqqajarsi-
mavoq inuttaalu imaanut
nakkarluni.
Umiatsiaminut qaqiniar-
tuaraluarluni sapilerami
nunamut nalulluni annan-
niaannarsimavoq, naak
ungasiartukasiugaluartoq.
Problemerne
vokser i Arktis
KØBENHAVN - De sociale,
økonomiske og økologiske
problemer for de arktiske
folk har aldrig været større,
og det er nu bydende nød-
vendigt, at de arktiske lede-
re begynder et samarbejde
for at løse disse problemer.
Det siger ICC’s præsi-
dent, canadieren Mary Si-
mon, forud for et »arktisk
topmøde«, som Inuit Cir-
cumpolar Conference holder
i denne uge i Danmark sam-
men med repræsentanter
for Nordisk Sameråd og Or-
ganisationen af Små Nordli-
ge Folkeslag i Sovjetunio-
nen.
Fra den 17. til den 20. juni
vil deltagerne sammen med
repræsentanter for natio-
nalstaterne rundt om Nord-
polen diskutere de vigtigste
fælles problemer. Miljømi-
nister Per Stig Møller (K)
deltager i dag, mandag, i åb-
ningen af konferencen, der
foregår på Tidens Højskole i
Hørsholm.
ICC har inviteret i alt 50
ledere fra Alaska, Canada,
Grønland, Norge, Sverige,
Finland og Sovjetunionen.
Miljøproblemer og naturbe-
varelse vil få en fremtræ-
dende plads på dagsordenen
for mødet.
Nuup pisuussutai
NUUK - Julimi augustimilu
Nuup kommuneatakujasin-
nerusuani aatsitassanik
misissuineqassasoq Kalaal-
lit Nunaanni Geologimik
Misissuiffik nalunaartitsi-
voq. Misissuiffigineqarne-
russallutik Allumersat Sioq-
qallu akomat.
GGU’p paasiniassavaa ta-
maani aatsitassaqarnersoq
aningaasarsiutiginiassallu-
git soqutiginaateqarsinnaa-
nersunik, taamaattumillu
ujarassiuutut sukumiisu-
mik misissuineqassaaq
ujaqqanillu aatsitassaqarso-
rinartunik misiligutissanik
katersisoqassalluni.
Peqatigitillugu Nuup Al-
lumersallu akornat geoke-
mi’mut assiliorneqassap-
put, tassa aatsitassarsiui-
nissani paasissutissanik
toqqammavissarpianik na-
lunaarsuiusussamik.
Tyveri til fest
PAAMIUT(KR) - Angos SB-butik var i weekend-
en udsat for indbrud. Flere unge var brudt ind
i butikken i løbet af natten, og da politiet kom
til stede kunne to unge tages på fersk gerning.
Da politiet kom til stede løb to unge derfra, og én
satte kursen direkte op i en nærliggende lejlighed.
Politiet satte efter ham og fandt her alle nattens tyve-
koster.
I løbet af natten havde flere unge ligget i fast pen-
dulfart mellem Angos SB-butik og lejligheden og fjer-
net store mængder øl, vin, spiritus, cigaretter, chips
og kager. Ifølge politiet var der lagt op til en større fest
på tyvekosterne.
Politiet har anholdt fem unge, men der er stadig et
par stykker på fri fod. Politiet ved dog, hvem de er, og
venter nu bare på at kunne anholde dem.
Svømmede i land
PAAMIUT(KR) - Fiske-
re fra bygden Arsuk
fandt lørdag en 14-fods
jolle drivende. De tog
den på slæb tilbage til
Arsuk, hvor det blev
klart, at der burde ha-
ve været en person i
jollen. Det var den lo-
kale elværksbestyrer,
som var savnet.
Da politiet blev under-
rettet, lejede de en båd i
Arsuk og sendte folk ud
for at lede efter den savne-
de.
Ifølge politiet havde no-
gen set den savnede i land,
og da eftersøgningsjollen
kom til det angivne sted,
fandt de en våd, men iøv-
rigt velbeholden elværks-
bestyrer.
Motoren på elværksbe-
styrerens jolle var pludse-
ligt sat ud, og da han skul-
le hale den op for at finde
ud af, hvad der var galt,
tippede jollen, og han faldt
over bord.
Efter forgæves forsøg
på igen at komme op i jol-
len besluttede han sig for
at svømme ind til land,
selv om der var temmeligt
langt ind til fast grund un-
der fødderne.