Atuagagdliutit - 17.06.1991, Blaðsíða 5

Kalaalinngorsaaneq
Allattoq: Klaus Georg Hansen
Upernaaq manna kalaallit
inuiaqatigiit akornanni
oqallinneq nutaasutullu-
sooq uummaritsigileqqip-
poq. »Kalaalinngorsaaneq«
pineqartorujussuanngor-
mat »kalaalinngorsaaniar-
nerujussuarmik« illuatu-
ngilerlugu. Allatigulli aam-
ma siunnersuutit ikigisas-
saanatik kalaallit inuiaqati-
giit »killermiunngorsarne-
qarnissaannik«.
Siunnersuusiortut amer-
lanerit inuiaqatigiinnik ilisi-
matuutut misissuisuupput,
salliutinniarnerusimallugil-
lu kalaallit kalaalerpalup-
pallaanngitsumik inuusaa-
seqarneri. Sammineqartul-
lumi ilagaat atoqatigiittar-
nermut tunngasut aamma
akerleriissuteqartarnemut
tunngasut. Misissuisullu si-
unnersuutaat tamarluin-
narmik inuiaqatigiit killiit
periusaannit assiliinerin-
naapput.
Misissuisut ilaatigut
oqarput kalaallit atoqatigiit-
tarnerat (killiit atoqatigiit-
tarnerannut sanilliullugu)
tamalikappallaartoq. Taa-
maattumillu misissuisut si-
unnersuutigaat kalaallit im-
minnut kiUilersimaarneru-
sariaqartut.
Aappaatigut misissuisut
oqarput kalaallit ajornar-
toorfimminni (killemut na-
leqqiullugit) matoqqaval-
laartut. Kalaallit ajornar-
toorfigisagaallu siunner-
suutigineqarlutik ammane-
rulertariaqartut.
Aaqqiissutissatut siun-
nersuutigineqartut tamak-
ku isumaqarpunga isumas-
sarsiornerusimanngippal-
laartut aammalu kalaallinit
inuiaqatigiinnit aallaaveqa-
ratik. Aallaaviammi tassa
Europap kitaamiuinik »ine-
risaanissamik isumaliuter-
suutit«. Ataatsimullu kat-
tullugit oqaatigiinnartaria-
qarlutik: »Kalaallit kitaami-
uusutut iliortarnerput ilik-
kartariaqalerpaat!«
Ineriartortitsinissamik
isumaliutersuutini kulturit
kinguarsimanerit siuarsi-
manerillu immikkoortinne-
qartarput. Kulturinillu ki-
nguarsimanernik taaneqar-
tartut tassaatinniarneqar-
nerusarlutik kulturit siuar-
simaninngorsimasut siulii.
Inernerisartagaallu tama-
tigut tassaasarluni kinguar-
simanerusut siuarsarneqar-
tariaqartut.
»Siuariartorne« (»kingua-
riartornerlu«) oqaasiupput
mianersornartorujussuit.
Oqaatsillu taakku Kitaami-
uunngitsut kulturiinut tun-
ngatinniarneqarnerusar-
put. Siuariartornermillu
isumaliutersortarneq ukiut
200-innaat matuma siorna-
gut aatsaat atorneqalerpoq
Kitaamiut nunasiaqarne-
rannut tunngatinnerullugu.
Isumaliutersuutillu tamak-
ku ullumimut atuuttuarput
kitaamiut nunarsuiarmiu-
nit allaniit ajornikuutikku-
manngiinnarlugit.
Ukiut hundredillit niki-
lerneranni kulturilerinermi
periuseq taanna danskit nu-
nasiaqarnerminni kalaalli-
nut atornerpaasimannguat-
siarpaat. Ilinniarfissuup si-
unertaa »Qummut, siumut«
kiisalu 1970-ikkunni Siu-
mut qineqqusaarutigisali-
gaa »Suli siumut!« asser-
suutissaqqissuupput kul-
turip suuneranik kitaamiut
paasinnissimanerisa kalaal-
lini qanoq sorlaqartigilersi-
manerinik.
Kalaallinittaaq ilinniar-
titseriaatsimi kulturimik
paasinninneq tamanna er-
sarippoq: Namminersorne-
rullutik oqartussat inuusut-
tut filosofi-mik ilinniarniat
tunulliullugit inuusuttut
psykologi-mik ilinniarniat
assorsuaq salliutinniartar-
paat. Kalaallit inuiaqatigiit
akornanni ajornartorsiutit
taamaalillugit aaqqeriarni-
arneqarput (kitaamiut) psy-
kologi’riaasiat sakkugalugu,
(kalaallilli) filosofi’riaasiat
atornagu. Sooruna kalaallit
filosofi’mik ilinniaqqune-
qanngitsut? Kalaallit filo-
soffiviit ullumikkorpiaq
atorfissaqartinneqanngin-
namik?
Kalaallit filosofflt tamak-
ku soorlu najoqqutassiueqa-
taasinnaagaluarput kalaal-
lit imigassamut kultureqar-
nissaannik, atoqatigiinner-
mut iliuusissaannik, akisin-
naassuseqarnerminni iliuu-
sissaannut, inoqatiminnik
isiginnissinnaanissaannut,
piniarnermut eqqissisima-
titsinermullu tunngasunut
isiginninn'issaannut; najoq-
qutassiat tunngaveqartut
kalaallit eqqarsartaasiannik
iliortaasiannillu. Isumaqar-
punga tamanna pisariaqar-
luinnalersoq kitaamiut sun-
niinerat kalaallit akornanni
najoqqutassavittut isigine-
qarunnaariartussappat.
Kalaalinngorsaaneq nas-
suiarniarsimavara. Imaas-
sinnaavorli kalaalinngor-
saaniarnerup isumaa paat-
soorsimagiga, kisianni pi-
sortatigoortumik nassui-
aammik tunngavissaqarsi-
manngilanga Namminer-
sornerullutik Oqartussat
kalaalinngorsaaneq qanoq
paasisimaneraat. Kalaalin-
ngorsaanermik oqartoqa-
raangat uanga marloqiusa-
tut ima paasisarpara:
Siullermik oqaatsitigut
kalaalinngorsaaneq; imaap-
poq danskit oqaasiiniit ka-
laallit oqaasii atugarineru-
lerlugit. Kalaalinngorsaa-
nerlu tamatuma tungaagut
ingerlalluarpoq - kalaallit
oqaasii ernumananngillat.
Aappassaanik kalaalin-
ngorsaaneq oqaatsit sakku-
galugit. Taannartaali iluat-
sippallaanngilaq. »Oqaatsit
sakkugalugit« oqarama in-
nersuuppara kalaalliut/eski-
muutut imaluunniit danski-
sut/kitaamiutut eqqarsar-
tarneq iliuuseqartarnerlu.
Kitaamiutut eqqarsartarne-
rup iliortarnerullu kalaalin-
ngorsagaanera pilaaqaaq -
kiisalu kalaallisut/eskimuu-
tut eqqarsartarneq iliortar-
nerlu ullumikkut pitsaaval-
laanngilaq; pissutaanerusi-
massaaq taamatut eqqarsa-
riaaseqarneq ilioriaaseqar-
nerlu pisortaniit akueriumi-
naatsinneqarsimannguatsi-
armat.
Maluginiartarpara kitaa-
miutut kalaallit misigisima-
lersimasut kalaallisut/eski-
muutullu eqqarsarlutillu ili-
uuseqarniartartut ammut
isigisaraat; taamaassinnaa-
va?
Naak kalaallit inuiaqati-
giit ullumikkut atugarisa-
mikkiit kitaamiutorluinnar-
li ikkaluartut pisariaqanngi-
I dette forår er der kommet
nyt liv i debatten om det
grønlandske samfund. Der
er på den ene side megen
snak om »grønlandisering«.
På den anden side er der en
lang række forslag til »ves-
ternisering« af det grøn-
landske samfund.
Mange af disse forslag er
formuleret af samfundsfor-
skere, som fokuserer på om-
råder i det grønlandske sam-
fund, hvor grønlændere
handler på en angiveligt
uhensigtsmæssig grøn-
landsk måde. I debatten er
det blevet diskuteret områ-
der som seksualadfærd og
konfliktløsningsadfærd.
Hver gang forskerne fore-
slår løsningsmodeller, er det
blot en kopi af det vestlige
samfund.
På den ene side siger for-
skerne, at grønlandsk sek-
sualadfærd (i forhold til
vestlig seksualadfærd) er alt
for løs. Grønlandsk seksua-
ladfærd foreslåes derfor af
forskerne strammet op.
På den anden side siger
forskerne, at grønlandsk
konfliktløsningsadfærd (i
forhold til vestlig konflikt-
løsningsadfærd) er alt for
stram. Grønlandsk konflikt-
løsningsadfærd foreslåes
derfor at forskerne løsnet
op.
Disse løsningsforslag fo-
rekommer mig ganske fan-
tasiløse og uden udgangs-
punkt i det grønlandske
samfund. Udgangspunktet
er derimod vestlige »udvik-
lingsteorier«. Standardkon-
klusioner indenfor disse teo-
rier er: »De (grønlænderne)
må se at lære, hvordan vi
gør i vesten!«.
Udviklingsteorierne op-
deler kulturer i primitive og
udviklede kulturer. De så-
kaldt primitive kulturer
fremstilles oftest som et bil-
lede af de såkaldt udviklede
kulturers fortid.
Konklusionen er altid, at
de primitive skal så hjælpes
»op« tU de udviklede.
»Udvikling« (og »evolu-
tion«) er meget belastede
ord. Ordene er historisk ble-
vet brugt tU at tryne ikke-
vestlige kulturer med. Ud-
viklingsteorierne opstod for
små 200 år siden som en fi-
losofisk legalisering af vest-
ens kolonisering af den øvri-
laq sutigut tamatigut kitaa-
miutut eqqarsarnissaq ilior-
nissarlu.
Kiisalu oqaatsinik nali-
nginnaasunik atuineq (ka-
laallisut imaluunniit dan sk-
isut) aamma oqaatsinik sak-
koqariaaseq (eskimuutut
imaluunniit kitaamiutut)
ataqatigiivissinniartaria-
qanngillat. Assersuutigine-
qarsinnaapput kalaallit
inuusuttorpassuit danski-
sut oqaluttut kalaallisulli/
eskimuutut eqqarsarlutillu
iliorniartartut. Paarlattua-
nillu kalaallisuinnavik oqa-
luttut taamaattorli danski-
sut/kitaamiutut eqqarsarlu-
tillu iliorniartartut.
Kalaalinngorsaanermik
nassuiaanera eqikkarlugu
oqarsinnaavunga ullumik-
kut erseqqivissumik tun-
ge verden. Udviklingsteori-
erne var og er fortsat et vest-
ligt filosofisk redskab til at
holde den øvrige verden i
konstant mindreværdsfølel-
se over for vesten.
Den danske kolonimagt
må omkring århundrede-
skiftet have prædiket denne
kulturopfattelse meget vold-
somt over for grønlænder-
ne. Ilinniarfissuaq’s motto
»Qummut, siumut« og et af
Siumut’s første valgslogans
i 1970-erne: »Suli siumut!«
er gode eksempler på, hvor
indoptaget denne vestlige
kulturopfattelse er i den
grønlandske selvforståelse.
Også indenfor det grøn-
landske uddannelsessystem
ses denne kulturopfattelse:
Hjemmestyret støtter ikke
unge, som vil læse filosofi,
men meget gerne unge, som
vil læse psykologi. Proble-
merne i det grønlandske
samfund søges altså løst
med (vestlig) psykologi og
ikke med (grønlandsk) filo-
sofi. Hvorfor skal ingen
grønlændere læse filosofi?
Er det ikke netop selvstæn-
dige grønlandske filosoffer,
der i dag er brug for?
Disse grønlandske filosof-
fer vil for eksempel kunne
være med til at formulere
retningslinier for grøn-
landsk drukkultur, seksual-
moral, konfliktløsningsad-
færd, menneskesyn, fangst-
og fredningsetik; retningsli-
nier, som vel at mærke tager
udgangspunkt i, hvordan
man i Grønland rent faktisk
tænker og handler. Der er
efter min mening brug for
en formulering af alternati-
ve grønlandske retningslini-
er for at dæmme op for den
massive bevidstløse vestlige
påvirkning på disse områ-
der.
Jeg har lavet en difinition
af grønlandisering. Det kan
godt være, at min definition
af grønlandisering er for-
kert, men jeg mangler en of-
ficiel definition af, hvad det
grønlandske hjemmestyre
forstår ved grønlandisering.
Med grønlandisering forstår
jeg to ting:
For det første er der grøn-
landiseringen af den sprogli-
ge overflade; det vil sige, at
men bruger det grønlandske
sprog frem for det danske.
Denne del af grønlandiserin-
gen forløber positivt - det
ngavissaqartumik Kalaallit
Nunaanni kalaalinngorsaa-
neqanngimmat, tamannalu
pissuteqarpoq kalaallit ka-
laaliussusertik paasiniar-
tarmassuk kitaamiut ka-
laallit kulturiannik nassui-
aaniartarnerattut.
Kalaalinngorsaanermik
kissaat (?) timitalerneqas-
sappat oqaatsit sakkuliullu-
git taava kitaamiut kulturi-
mik paasinninnerat kingu-
arsimatikkunnaarlugu siu-
arsarniarneqartariaqarpoq -
isumaqartuaannarani kul-
turit tamarluinnarmik siua-
riartussasut - aatsaat taa-
maaliorutta kalaallit kul-
turiat pissusissaatut allaa-
serisinnaavarput kalaallit
kikkuussuserminnik paa-
sinninnissaannut sakkussa-
tut.
grønlandske sprog har det
godt.
For det andet er der grøn-
landiseringen af det sprogli-
ge indhold. Men denne del af
grønlandiseringen har det
ikke så godt. Med »det
sproglige indhold« henviser
jeg til, om man tænker og
handler grønlandske/eski-
moisk eller dansk/vestligt.
Grønlandiseringen væk fra
at tænke og handle vestligt
går meget langsom - den
grønlandske/eskimoiske
måde at tænke og handle på
har det ikke godt idag: pri-
mært fordi denne måde at
tænke og handle på i praksis
ikke er officielt accepteret.
Min fornemmelse er, at
den vestligt påvirkede grøn-
landske selvforståelse fak-
tisk ser ned på en grønlands-
ke/eskimoiske måde at
handle og tænke på; kan det
virkeligt være rigtigt?
Selvom det grønlandske
samfund i dag materielt lig-
ner et vestligt samfund, så
er det ikke nødvendigt, på
alle områder at tænke og
handle vestligt.
Tilsvarende hænger den
sproglige overflade (grøn-
landske eller dansk) ikke
nødvendigvis sammen med
det sproglige indhold (eski-
moisk eller vestlig). Der er
for eksempel hele den store
gruppe af unge dansktalen-
de grønlændere, som tæn-
ker og handler grønlandsk/
eskimoisk. Omvendt er der
nogle, som til daglig taler
grønlandsk, men deres
handlinger er danske/vestli-
ge.
Med min definition af
grønlandisering kan man si-
ge, at der i praksis ikke er
sket en grundlæggende
grønlandisering i Grønland,
og at det skyldes, at grøn-
landsk selvforståelse bygger
på en vestlig beskrivelse af
grønlandsk kultur.
For at kunne gennemføre
en ønsket(?) grønlandise-
ring af det sproglige indhold
må der gøres op med den
vestlige idé om kulturudvik-
ling fra primitiv til udviklet
- man kunne for eksempel i
stedet for sige, at alle kul-
turer altid er udviklede - for
først da vil man kunne få en
reel beskrivelse af grøn-
landsk kultur, som kan bru-
ges positivt i en grønlandsk
selvforståelse.
»Qummut, siumut«, Ilinniar{issuup ilisamaatigaa. (Ass.: Knud Josefsen).
»Qummut, siumut«, lyder det grønlandske seminariums motto. (Foto: Knud Josefsen).
Grønlandisering
Af: Klaus Georg Hansen