Atuagagdliutit - 17.06.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 67 1991
Kalaallisut oqaatsivut
All.: Dorthe Knudsen, Ilulissat
Meeqqat atuarluni atuartut annnerit qallunaatmnnit tuluttumillu illua’tungaanullu nut-
serisedissapput. (Ass.: Knud Josefsen)
De ældste klasser i folkeskolen skal lære, at oversætte fra dansk og engelsk til grønlandsk
og omvendt.(Foto: Knud Josefsen)
Vort grønlandske sprog
Af: Dorthe Knudsen, Ilulissat
Kai aaleqatinngu agut oqar-
taraat namminneq kalaali-
ullutik, makku uagut. Ta-
matigullu europamiutut
oqalukkusunnerusarlutik
atuarusunneru sarlu tillu.
Soorlu AG kalaallisut qallu-
naatullu allaatigisaqartar-
poq, tamatigullu qallunaa-
toortai atuarusunnerusar-
lugit. Sukkanarnerusarma-
tagooq.
Ungasinngitsukkut TV-
mi kalaallisut nalorsitsaari-
sut tusarnaarpagut, ilan-
ngui atuffarluttorujussuit
atuffatissapput. Usiuffa-
gooq atuarfimmi kalaalli-
sooraangamik atuffarissar-
tarlutillu allaqqissaartar-
tut. Ullut arlaani TV-mi tu-
salerparput, Henriette Ras-
mussen-i kalaallisut oqaat-
sivut sammileruttoraat
utoqqatserpalulluni oqar-
pallattoq: »...aammami ilaa
arlalinnik oqaaseqarluni
oqariarnissaq nutserinis-
sarlu nalunartarnermut...«.
Kiisalu aamma taamaal-
luta Danmark-imiit radio-
kkut tusalerparput, oqaat-
sitsinnut tunngatillugu
utoqqartagut pisuutillugit!
Tamatta nalunngilarput
utoqqartatta aaliangersi-
manngikkaat suut ilinniar-
nitta nalaani maleruaqqu-
sat piumasarineqartut atus-
sagigut. Avataaniit piuma-
sarineqartut tamanna na-
lunngilarput! Aamma utoq-
qartagut pisuutinneqartari-
aqanngillat! Immaqami 50-
ikkormiut tamangajammik
utoqqartaminnut (qanigisa-
minnut) ataqqinninnerup-
put. 60-ikkut 70-ikkormiul-
lu ilanngui appiussisaraat,
tupannaannarpulluunniit.
Ilai oqaluttaraat: »Utoqqar-
tagut oqaloqatigigaangatsi-
gik paasineqarneq ajorpu-
gut!«. Uffa taanna oqaaseq
europa-minngaaniit eqqus-
saralugu atuataaraat!
Atuartilluta utoqqartagut
piffissaqarfigerpiartanngi-
lagut oqaloqatigissallutigik,
atuakkagut peqaagullu
samminerusaratsigik. Soor-
lu, ullup ilarujussua atuar-
fimmiittarpugut angorusu-
tagut ilinniarniagassagullu
pissutigalugit atuarfimmiit-
tariaqarluta. Utoqqartagul-
lu qimallugit aallartariaqar-
tarluta. Tamatigullu oqaat-
sivut atorpiassanatigit ilin-
niartarluta.
Atualeqqaarallarattali ka-
laallisut oqaatsivut sammis-
arpagut, atuffarissarluta al-
laqqissaartarlutalu, atua-
runnaarnissatta tungaanut.
Aamma tuluttooraangatta
tamatigut qallunaatut nut-
sertarpagut. Kalaallisut
oqaatsivut aqqutalugiinnar-
lugit! Uffa ilanngui tysk-
isoorunik qallunaatut nut-
sertaraat. Tassa taanna
inerpoq!
Soorlu aamma atuarfim-
mi atuaraangamik qallu-
naatoortillutik, oqaatsit nu-
taat pisoqqallu sammisin-
naagunikkik, soormi nutse-
rineq ilinniarsinnaassan-
ngilaat? Atuarfiit qimak-
kaangatsigik, EFG STI-lu
aqqutigalugit, suliffeqarfli-
nut misiliileraangatta, su-
miluunniit takornartaan-
ngilaq nutsigassaqartartoq.
Imaanngilaq Niuernermik
Ilinniarfik-mi ilinniartut ki-
simik nutserisartut. Sumi-
luunniit suliffeqarflnni
atuuttoq nalunngilarput.
Uanga isumaqarpunga
utoqqatsissutinik ujarliin-
narata maanna qanoq-iliuu-
seqartariaqartugut, kalaal-
lisut oqaatsivut tammaru-
sunngikkutsigik ullutsinni
oqaasinnaaq »kalaalinngor-
saaneq« eqqortumik atomi-
arutsigu!
Imaaliortoqarsinnaan-
nginnerluni, soorlu atuar-
funmiit aallartilluta:
10. klassimiit - kalaallisuut
qallunaatuunngortillugit
killormullu
11. klassimiit - kalaallisuut
tuluttuunngortillugit killor-
mullu
12. klassimiit - kalaallisuut
qallunaatuunngortillugit
tuluttuunngortillugillu
aammalu killormut
Nutserisittalerlugit? Pin-
ngitsoorani kalaallinik ilin-
niartitsisoqassaaq qallunaa-
toorsinnaasunik tuluttoor-
sinnaasunillu. Eqqarsalaa-
riarutta qanoq maanna qal-
lunaatut atualeqqaaratta
aallartittugut? Atortoris-
saaruteqarpa? Aamma taa-
mak imminut aperilaarluni
uloriananngilaq, ilaa? Aam-
ma imannak aaliangiisoqan-
ngippat: »Sumiuussuseq
apeqqutaatinnagu, kalaalli-
sut atuartariaqarpoq!«, nut-
serinersuaq qaangiukkun-
nanngilaq! Soorlu Nuummi
ima ihorpaluttut (meeqqeri-
viit atuarfiinilu kalaallit,
qallunaat akuleriillu immik-
kut. Qulaani taaneqartut
atulissagaluarutsigik, taava
meeqqavut sulifTeqarfiinut
sulilerunik, nangaasunngu-
amik pinnatik/uparuartin-
nissartikutaqqinagu, nalor-
nisiginagit nutsigassatik
isumagisassagaluarpaat.
Kalaallisut oqaatsivut
oqaluttuaannanngortinni-
anngikkutsigik, maanna si-
unnersuummik saqqummi-
ussilaarlunga.
De fleste af os grønlændere
plejer at sige: »Vi er grøn-
lændere«. Men alligevel vil
vi helst læse og tale som eu-
ropæer. Eksempel: AG skri-
ver dobbeltsprogede artik-
ler, og alligevel læser vi som
regel den dansksprogede,
fordi artiklen er hurtigere
og nemmere at læse.
For uger siden, var der en
udsendelse i TV, quiz på
grønlandsk, få af dem har
dårligt nok til at læse. Og jeg
som troede, at de plejede at
forbedre deres læsning og
ordnet skriftligt på grøn-
landsk i skolen. En dag i
TV-udsendelsen hørte vi
Henriette Rasmussen, da de
talte om vores grønlandske
sprog, sagde med et und-
skyldende udtryk: »...men
det er jo svært at være man-
gesprogede, så det er svært
at sige eller oversætte på
grønlandsk eller om-
vendt...«. Og senere hørte vi
i radioen fra DR, en student
der skældte og beskyldte vo-
res forældre, for at studen-
terne er skyld i at de er ble-
vet så dumme til grønlandsk
og at vores forældre, der har
lavet bestemmelser og mate-
rialer i skolen. De blev jo
ordnet udefra. Og derfor be-
høver vi ikke at beskylde vo-
re forældre! Næsten alle
50-ere har måske mere følel-
ser og ser op til deres foræl-
dre og ære dem. Og dem fra
60-erne og 70-erne var det
lige modsat, næsten alle.
Når man hører dem, bliver
man forbavset over, at de tør
at sige noget, om det så er
ondt ment, er der ingen
spørgsmål. Og nogle af dem
har deres dagligdags ord-
ssprog: »Når vi snakker eller
taler sammen med vores for-
ældre, forstår de os ikke!«.
Ordsproget stammer jo fra
Europa.
I den daglige skolegang
har vi næsten ikke tid til at
tale med vores forældre. For
de fleste læser vi og studere
samt er sammen med vore
jævnaldrende i skolen, langt
ud på dagen. Og vi er nødt til
at forlade vores forældre,
når vi skal gå i videre- skole
eller uddannelse. For de fle-
ste bruger vi ikke vores
grønlandske sprog.
Da vi begyndte i 1. klasse,
plejede vi at blive undervist
på grønlandsk, således: ord-
net skriftligt og læsning.
Indtil vores sidste skolegang
12. klasse. Da vi osse havde
engelsk i undervisning (som
stadigvæk kører), plejede vi
som regel at oversætte dem
på dansk. Selvfølgelig,
sprang over vores grøn-
landske sprog! Såsom få af
dem, der blev undervist i
tysk, oversætter de dem på
dansk. Dermed færdig, ba-
sta!
Når de går og bliver under-
vist på dansk, læser de som
regel både de gamle og de
nye danske ordsprog. Hvor-
for kan de så ikke lære at
oversætte dem?
Når vi går rundt og forla-
de vores skolegang, og skal/
vil ud i erhvervslivet gen-
nem EFG & STI og praktise-
re os, er der altid noget, der
skal oversættes. Og dem der
går ind i Handelsskolen, det
er ikke kun dem, der skal
sidde og oversætte. Man kan
møde dem overalt i er-
hvervsliver, her i vort land.
Min mening: Når vi skal
»grønlandisere« os, bliver vi
nødt til at gøre noget, i sted-
et for at lede efter alle muli-
ge undskyldninger! Og hvis
vi ikke vil miste vores grøn-
landske sprog.
Kan vi ikke lave lidt om på
f.eks. fra vores skolegang,
således fra:
10. klasse - grønlandsk til
dansk og omvendt
11. klasse - grønlandsk til en-
gelsk og omvendt
12. klasse - grønlandsk til bå-
de dansk og engelsk og om-
vendt
ved at lære dem at oversæt-
te? Der må findes grøn-
landske lærere, som kan bå-
de dansk og engelsk. Hvor-
dan var det, da vi begyndte
at lære dansk og var det go-
de materialer? Det er vil ik-
ke farligt at spørge os selv?
Nej, vel? Og sålænge det ik-
ke er besluttet om: »Lige
meget, hvor man kommer
fra, skal der undervises på
grønlandsk!«, vil oversæt-
telsen ikke ophøre! Eksem-
pel: I Nuuk er der institutio-
ner og skoler, der er delt i
grupper, således: ren grøn-
landsk, ren dansk og dob-
beltsprogede.
Hvis vi skal benytte den
ovennævnte forslag, og når
vores børn skal gå ud i er-
hvervslivet, vil de begynde
at oversætte uden proble-
mer. Så vil de ikke være ban-
ge for at høre klager/tage det
som et tvivlsomt opgave.
Hermed et forslag, hvis vo-
res grønlandske sprog ikke
skal ende som et »historisk
sprog«.
Tunumi aalisartartut nunatsinniit
nutaarsiassanik nassinneqartarlik
Allattoq: Ludvig Hansen, Nuuk
Tamatta Tunumi kilisaatinut aalisartunut ilaasartugut nalunngilarput Tunumiillu-
ni qanoq Kallallit Nunaata Radio-ata tusaaniartarnera ajornakusoortigisoq, soorlu
radio-aviisip nalaani ersilaartaraluarluni kisiannili siorsussuarmit aanngartartoq,
taamaattumik nuannissagaluaqaaq arlaatigut annertunngikkaluartumik aningaasa-
liinikkut Tunumi aalisartunut nutaarsiassanik Telex-kut nassitsittoqalersuuppat,
tamatumuunakkut aalisartut nunatsinni pisunut malinnaatinneqalernissaat siuner-
taralugu. Telex-kut nutaarsiassanik nassitsisalernikkut anguneqassaaq aalisartut
aqumiullu qasuersaareerlutik neriartoreemerminni atuarsinnaalissallugu nunatsin-
niit nutaarsiassat, kiisalu kilisaatillu fabrikkiani sulereerlutik qasuersaariartorner-
minni aamma nutaarsiassarsisinnaalissallutik taamaalillutillu nunatsinni politikkik-
kut pissutsit allallu pingaaruteqartut malinnaaffigisinnaalissallugit. Allaammi ilaasa
qaammatit arlallit nunatsinni pisut tusarneq ajorsimavaat aatsaallu aalisanngiffe-
qarnerminni tusartarlugit nutaarsiassat nutaanngilerujussuareersut naak pingaaru-
teqarsimagaluaqisut. Taamaattumik ilungersorlunga siunnersuutigaara nalunaara-
suarnermut oqartussaasuniit piviusunngorniarneqarnissaa, nalunngilarpummi qal-
lunaat savalimmiormiullu nutaarsiassanik ullut tamaasa Telex-kut nutaarsiassarsi-
sartut.Aamma kalaallit aalisartui nutaarsiassanik pilersorneqartariaqarput arlaati-
gut suliniuteqarnikkut piviusunngortinneqartumik, taamaalillutik aalisartut ikigi-
sassaanngitsut pisunut nunatsinneersut malinnaasinnaalissammata ullut tamaasa
imaluunniit akuttunerulaaraluartumik.