Atuagagdliutit - 23.08.1991, Síða 10

10
ATUAGAGPLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 96 1991
NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Miin-
ster allaffigiuk uunga
AG, box 39, 3900
Nuuk. AI I akkat at-
siomeqanngitsunut
aiiaat akineqartas-
sapput.
LÆGEN
Skriv til læge Erik
Munster i AG, box
39, 3900 Nuuk. An-
onyme breve besva-
res også.
Niuni naffakoq
pisuutigaa
Arnaavunga 75-inik ukiulik,
nioralu naffakoq sap. akun-
nerini tallimani pisuutigisi-
mallugu. 16. mqj pisuttuar-
tillunga kanaara saamerleq
tassanngaannaq anniarilin-
ga ar akku angerlamut apuu-
tinngitsuungqjappunga.
Nakorsaq agger sarn eqar-
toq oqarpoq taqqakkut ase-
ruuttoorneqalersimasunga,
iisartakkanillu tunillunga.
Nakorsara ulloq tulleq ag-
geqqussagiga oqarfigaanga.
Taannalumi takukkukkami
aamma siulimisut oqarpoq.
Niora sapaatip akunnera-
ta ingerlanerani pitsanngo-
rianngivippoq. Taava na-
korsaq oqarpoq nissunni ta-
qaq kittorartoorsimasoq,
aaqqikkiart uaarusaassasor-
lu. Qinnguartartinnissara
siunnersuutigigaluarpara,
akineqaannarlungali ilua-
qutaanavianngitsoq.
Sapaatit akunneri tulle-
riit nutaanik iisartagaler-
sorneqarpunga, uimalu
alersinik tasisuasunik su-
kangasunik pitsippaanga.
Naggataatigulli nioraluun-
mit nikisippiarsinnaajun-
naarpara, nakorsarlu sak-
kortuulioriigalugu oqaluul-
lugu.
Kiisamilumi napparsim-
mavimmi qinnguartarne-
qarpunga, nioralu naffa-
kuusoq takuneqarsinnaa-
lerpoq. Qeqorneqarpunga,
ullullu tulliani angerlartin-
neqarlunga. 23. juli qequer-
sikkiartoqquneqarpunga,
tamannalu uannut sivitsu-
loortitseqaaq.
Saanikka qajannarsisima-
qaat, pafffkkalumi ukioq
ataaseq allortarlugu orlu-
sarnikkut napisarsimavak-
ka. Arlaatigullu napisoor-
tarnissara naatsorsuutigi-
sariaqassagunarpara saa-
nerma kalkimik amigaate-
qarpallaamerat pissutigalu-
gu.
Ukiut arlallit ingerlane-
ranni iisartakkat tetracy-
klin-it ataaseq-marluk ul-
lormut iiorarsimavakka ti-
nupasomera pissutigalugu.
Taakku saanernik kalkiiaa-
sinnaappat? Iisartakkat kal-
kit iiorarukkit iluaqutaassa-
va?
Nakorsat allallumi oqalo-
qatigisartakkama pisuttu-
aannarluni nissumik napisi-
soqarsinnaan eraa aatsaat
tusarnerarpaat.
E.A.
Uanga aamma tamanna
marlussoriaannarlunga tu-
sarsimavara. Paasilluarsin-
naavaralu nakorsat taa-
maattoqarsinnaanera eq-
qaasimanngimmassulluun-
niit, ilami qaqutigooqim-
mat.
Saanerpit naffaasa isui
soorluuku avissaarsimas-
sanngitsut, taamalu kingu-
sitsigisumik paasineqarnera
aaqqinnissaannut kinguar-
saataassagunarani. Nissulli
aallaqqaataaniit qeqorne-
qarsimagaluarpat immaqa
taama anniartigisimassann-
gikkaluarputit.
Tetracyklin-ip inersima-
sut saarni sunniuteqarfigi-
neq ajorpaat. Naartulli me-
eqqallu saarnisa sannaan-
nut akuliussinnaapput,
saamillu alliartornerat
akornusersinnaallugu.
Naammattumik kalkitor-
tanngikkaanni saamit kal-
kiat milliartulersarpoq. Ne-
risalli akuat kalki immini
naammattussagaaluarpoq,
iisartagartornissarlu pisari-
aqarani. Saanivit arnallumi
allarpassuit saaniissa qajan-
narsisarnerat kalkimik ami-
gaateqarnermik pissute-
qanngilaq. Arnat hormini-
annik østrogen-imik saarnit
kalkeerukkiartunnginnis-
saannut pingaaruteqartu-
mik amigaateqarneq tassani
pissutaavoq.
Taamaattumik arnat ilaat
hormonilersorneqartarput.
Taamaaliornerulli saarnit
qaj annaannerulersittanngi-
lai, qajannarnerulernissaal-
li pitsaalisimatiinnartarlu-
gu. Kalki saanernit kataga-
reersimasoq taarsersorne-
qarsinnaanngilaq.
Ilaqartarneq
iviangininnarpa?
Atuagassiami sap. akunne-
ranut saqqummertartuni
atuarsimavara arnat hor-
moniat østrogen iviangeqas-
sutsimut aalajangiisuusar-
toq. Tamanna soqutigeqaa-
ra, iviangeqanngingajakka-
mami. Aammalu allassima-
voq sapaatip akunnerata in-
gerlanerani ilaqattaarneq
østrogen-iliornermik marlo-
riaatinngortitsinnaasoq.
Uannulli tamanna sumut
iluaqutaava iviangikippal-
laarlunga kammalaatima
ilaginissaa qunugigakku.
Napparsimma vimmi pilat-
simiikkut iviangikka anne-
rulersinneqarsinnaapat?
Millionæriunnginnamami
privatklinik-imi suliaritin-
nissannut akissaqanngilan-
Millioninik akiliiumagalua-
ruilluunniit nakorsaq kina-
luunniit taama inuusutsigi-
sumik pilattaasissinnaana-
vianngilat. Timit naammat-
silluni suli inerissimanngi-
laq, piffissallu ingerlanerani
timinnut naleqquttunik ivi-
angeqalissaqqaarunarputit.
Arnat iviangikissinnaane-
rat østrogen-imik amigaate-
qarnermik patsiseqartann-
gilaq. Misissuinerpassuit ta-
manna takutissimavaat.
Pinngortitaanerminni taa-
ma isikkoqartussatut pinn-
gortinneqarsimapput, soor-
lu qinngagut, siutigut il.il.
pinngortitaanitsinni taa-
maareertartut.
Østrogen-itorneq tassa
iluaqutaanavianngilaq. Qu-
larinngilluinnarparalu in-
naqatigiinniarlusi aalajan-
Immiaaraq imerusuernanngilaq. Imiinnarmik imerluni
imerusuernarneruvoq.
01 slukker ikke tørsten. Tørsten slukkes bedst med vand.
gerussi aapparpit qanoq ivi-
angeqartiginerit apeqqutaa-
tinnavianngivikkaa.
Immiaaqqap
imerusuertittar-
paatigut?
Suliffitsinni arlaliulluta
oqalu userisarsim a varp u t,
imerusukkaanni immiaaq-
qamik imerusuersarnissaq
Uumut pitsaanerunersoq.
Ilummuunngila immiaarar-
toraanni querusunnarneru-
lersartoq, quigaannilu suli
amerlanerusunik immiaa-
rartoqqitariaqalerluni - kisi-
annimi am erlasoorpass uit
taamaaliortarput!
F.J.
Aasami kialluartillugu im-
miaaraq nillarik mamarta-
qaaq; kiakkaluaraangal-
luunniilli amerlavallaanik
immiaarartornissaq isu-
maalliorneruvoq. Qilaler-
luinnamermi imeq imeruer-
saatigissallugu pitsaaner-
paavoq.
Københavnimi imerajut-
tunik katsorsaavimmi na-
korsaanerup Eigil Jensen-ip
apeqqutivit asserpiaa ima-
tut akisimavaa:
- Imigassaq aalakoornar-
tulik imermik timip akua-
nik piiaasuuvoq. Aalakoor-
nartup amermi putuaqqat
ammartittarpai, taamaalil-
lutalu imeq timitsinniittoq
annerusoq aniatilersarpar-
put. Aalakoomartullu aam-
ma taqaaqqagut suanngar-
tittarpai, amerpullu kissar-
nerulersillugu. Tamaali-
gaangatta suli imerusunne-
rulersarpugut.
Gonorré-mik
naartusinnaajun-
naarpoq
Niviarsiaavunga gonorrer-
nikoq. Katsorsartereeralu-
arpunga, naartusinnaajun-
naarsimasinnaavungali?
Tusartarpara mannissa-
mik peertoqaraangat inuup
kissarnera allanngortartoq.
Uanga sapaatip akunnera
naammatsillugu kissarner-
siortaraluarpunga, 37gradi-
ujuaannarporli. Mannissap
' peerniarnera qanoq sivisuti-
gigaangat ullaarnganiit ma-
lugineqarsinnaasarpa?
T.P.K.
Piaartumik katsorsarneqar-
simaguit, taamaalu taa-
maallaat ilukkut, quup aq-
qutaatigut illissavilluunniit
paavatigut gonorrersimallu-
tit, taava naartusinnaajun-
naarsimasinnaanissat ili-
mannngitsoruj ussuuvoq.
Sivisuumilli attatarisima-
gukku, taamalu mannissa-
vit aqqutaasigut aseruut-
toorsimallutit, taava ilima-
naateqarnerussaq. Tassa
aseruussimasut maminneri-
sa qilerunnguunnerisigut
aqqutit amitsunnguit taak-
ku milikarsimasinnaasar-
mata, mannissat mannissa-
qarfimmiit illissamut inger-
lasinnaajunnaarsillugit.
Qaammatip qiteqqunne-
rata missaani, mannissaq
mannissaqarfimmiit kaan-
ngaraangat arnap kissarne-
ra 0,2-0,5 gradinik qaffaal-
lattarpoq. Ullaat tamaasa
siniffunmiitillutit, makin-
nginninni, kissarnersiortas-
saatit kissarnitillu ullorsiu-
tinut allattortassallugit.
Kissarneqameruleruit
taava mannissamik kaan-
ngartoqarsimassaaq, taava-
lu ullut 1-2-it ingerlaneran-
ni atoqateqaruit naartuler-
sinnaassaatit.
Kissarnerit aaqalernissa-
vit tungaanut qaffas simaj u-
assaaq. Naatsorsuutigissa-
valli mannissamik kaan-
ngartoqarneranik peqqute-
qanngitsumik kissarneqar-
nerulersinnaassagavit,
soorlu napparsimalaaler-
nermik, unnukkut imigas-
sartorsimanermik kingusip-
pallaamilluunniit kissarner-
siornermik peqquteqartu-
mik.
Giver sex større
barm
I en artikel i et ugeblad stod,
at kønshormonet østrogen
er forudsætningen for, at vi
piger fylder både til gården
og til gaden. Det interesse-
rer mig méget, fordi mine
bryster er alt for små. Yder-
ligere stod der, at regelmæs-
sig sex hver uge fordobler
produktionen af østrogen.
Men hvad hjælpet der
mig, for jeg tør ikke gå i seng
med min fyr på grund af de
små bryster. Kan jeg få dem
opereret større på et hospi-
tal, for jeg er ikke millionær,
så jeg har ikke råd til en pri-
vatklinik?
16-årig
Selv en million fik ikke en
læge til at operere så ung en
pige som dig. Du er slet ikke
færdigudviklet, så du vil an-
tagelig efterhånden ganske
naturligt få tilstrækkeligt
med barm.
Når kvinder har små bry-
ster, skyldes det i øvrigt ik-
ke, at de mangler østrogen.
Det har mange undersøgel-
ser vist. De er blot skabt så-
dan, ligesom der også er for-
skel på størrelsen af vore
næser, ører o.s.v.
Østrogen-medikamenter
vil altså ikke hjælpe. I øvrigt
er jeg sikker på, at bryststør-
relsen ikke er det afgørende
for din ven, når I vælger at
gå i seng med hinanden.
Slukker øl vores
tørst
Vi er her på arbejdspladsen
kommet til at diskutere, om
det er godt at slukke tørsten
med øl. Er der ikke noget
om, at øl øger vandladnin-
gen, også bliver man jo bare
nødt til at drikke igen og
igen - men det er der jo så
mange der gør!
F.J.
En kold øl i sommervarmen
er herlig; men det er dumt at
drikke for mange af dem,
selv om det er varmt. Tør-
sten slukkes bedst med
vand, hvis den kræver væ-
ske i litervis.
Overlæge Egill Jensen fra
Alko-ambulatoriet i Køben-
havn svarede for nogen tid
siden Politikens Ole Lind-
boe på et spørgsmål som dit:
- Alkohol er vanddriven-
de. Alkohol åbner porerene i
huden, så vi taber mere væ-
ske end ellers. Og alkohol
gør, at de små blodårer i
huden udvider sig og der-
med gør huden varmere.
Hvorefter vi igen får lyst til
at drikke mere.
Gik på brækket
ben i fem uger
Jeg er en 75-årig dame, der
har gået på et brækket ben i
fem uger. Under en spadse-
retur den 16. maj hk jeg
pludselig så ondt i venstre
skinneben, at jeg nær aldrig
var nået hjem.
En tilkaldt lægevagt sag-
de, det var årebetændelse og
gav mig nogle piller. Jeg
skulle sende bud efter min
læge den næste dag. Han
kom også og sagde det sam-
me.
En uge efter var det stadig
lige slemt. Nu kaldte lægen
det en blodansamling, der
nok skulle fordele sig efter-
hånden. Jeg foreslog rønt-
gen; men han svarede, at det
ikke ville vise noget.
Sådan gik den ene uge ef-
ter den anden med nye pil-
ler, og min mand købte støt-
testrømper. Men til sidst
kunne jeg næsten ikke flytte
benet, og så slog jeg i bordet
over for lægen.
Resultatet blev, at man
endelig sendte mig til rønt-
gen på hospitalet, ogbillede-
erne viste et brækket ben.
Det blev lagt i gips, og jeg
kom hjem dagen efter. Jeg
skulle komme igen og få gip-
sen af den 23. juli, så det har
været en lang affære.
Jeg har meget skøre knog-
ler og har tidligere brækket
begge håndled ved fald med
et års mellemrum. Men jeg
kan nok forvente liere brud,
for mine knogler mangler
meget kalk.
Jeg hår gennem liere år
fået 1-2 tetracyklin tabletter
daglig for hududslæt. Kan
de tage kalk fra knoglerne?
Vil det hjælpe mig at spise
kalktabletter?
Lægen og alle andre, jeg
har talt med, har aldrig
hørt, at man kan gå og så
brække benet.
E.A.
Det har jeg hørt om få gan-
ge. Men det er så usædvan-
ligt, at jeg godt kan forstå, at
lægerne ikke har tænkt på
muligheden for brud, sådan
som sygehistorien er.
Det lyder, som om brud-
fladerne ikke har været for-
skudt i forhold til hinanden,
så det er ikke sikkert, at den
sene diagnose har forlænget
helingstiden. Men De ville
nok have været mindre pla-
get, hvis benet var kommet i
gips fra starten.
Tetracyklin påvirker ikke
knoglerne hos voksne. Men
stoffet kan indgå i vævet hos
fostre og børn, så knogle-
væksten hæmmes.
Får man ikke kalk nok,
mister man kalk fra knog-
lerne. Men der er i alminde-
lighed nok af det i føden, så
man ikke behøver at tage
kalktabletter. Det er ikke
kalkmangel, der gør Deres
og mange ældre kvinders
knogler skøre. Det er man-
gel på kvindeligt kønshor-
mom, østrogen, som er af
betydning for knoglernes
evne til at beholde deres
kalk.
Derfor hormonbehandles
en del kvinder. Men det gør
ikke knoglerne stærkere.
Det forhindrer kun, at de
bliver svagere. Den kalk,
som er forsvinder, kan man
ikke få ind i dem igen.
Steril af gonorré
Jeg er en ung pige, der en-
gang har haft gonorré. Kan
man være blevet steril af
det, selv om man blev be-
handlet?
Jeg har hørt, at legem-
stemperaturen ændrer sig,
når der sker ægløsning. Men
nu har jeg taget den hver
morgen i en hel uge, og den
bliver ved med at være 37
grader. Hvor lang varer æg-
løsningen, når man opdager
den fra morgenstunden af?
T.P.K.
Hvis du er blevet nogenlun-
de hurtigt behandlet, så der
kun har været gonorré i ske-
de, urinrør eller livmoder-
hals, er risikoen for sterilitet
yderst ringe.
Har du derimod gået så
længe, at sygdommen også
har givet betændelse i begge
æggeledere, er der lidt stør-
re fåre for det. Ardannelsen
efter den helbredte infek-
tion kan nemlig aflukke den
smalle passage gennem dis-
se organer, så der ikke kan
komme ægceller fra ægge-
stokkene og hen i livmode-
ren.
Omkring midten af måne-
den, når der løsnes en ægcel-
le fra æggestokken, stiger
kvindens temperatur 0,2-
0,5 grader. Du skal måle
temperaturen hver morgen i
sengen i tarmen, inden du
står op, og notere den på ka-
lenderen.
Når temperaturen stiger,
er ægcellen firgjort, og der
er så mulighed for befrugt-
ning ved samleje de næste
1-2 døgn.
Temperaturen holder sig
på det høje niveau indtil
menses. Men du må regne
med, at der kan_ komme fal-
ske stigninger, som ikke har
spor med ægløsning at gøre,
for eksempel på grund af let
infektion, indtagelse af alko-
hol aftenen før og for sen
måling om morgenen.
Samleje om
tirsdagen
Kan en kvinde være blevet
gravid, h vis h un har samleje
om tirsdagen,, og får men-
struation om onsdagen? El-
ler ved man det først, hvis
menstruationen udebliver
en måned senere?
Anonym
Kommer der menses lige ef-
ter samlejet, er risikoen for,
at der er opstået graviditet,
så lille, at den næsten kan
sættes lig nul. Hvis der kom-
mer normal menses en må-
ned senere, er det blot en
yderligere understregning
af, at der ikke er noget galt.