Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 23.08.1991, Qupperneq 10

Atuagagdliutit - 23.08.1991, Qupperneq 10
10 ATUAGAGPLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 96 1991 NAKORSAQ Nakorsaq Erik Miin- ster allaffigiuk uunga AG, box 39, 3900 Nuuk. AI I akkat at- siomeqanngitsunut aiiaat akineqartas- sapput. LÆGEN Skriv til læge Erik Munster i AG, box 39, 3900 Nuuk. An- onyme breve besva- res også. Niuni naffakoq pisuutigaa Arnaavunga 75-inik ukiulik, nioralu naffakoq sap. akun- nerini tallimani pisuutigisi- mallugu. 16. mqj pisuttuar- tillunga kanaara saamerleq tassanngaannaq anniarilin- ga ar akku angerlamut apuu- tinngitsuungqjappunga. Nakorsaq agger sarn eqar- toq oqarpoq taqqakkut ase- ruuttoorneqalersimasunga, iisartakkanillu tunillunga. Nakorsara ulloq tulleq ag- geqqussagiga oqarfigaanga. Taannalumi takukkukkami aamma siulimisut oqarpoq. Niora sapaatip akunnera- ta ingerlanerani pitsanngo- rianngivippoq. Taava na- korsaq oqarpoq nissunni ta- qaq kittorartoorsimasoq, aaqqikkiart uaarusaassasor- lu. Qinnguartartinnissara siunnersuutigigaluarpara, akineqaannarlungali ilua- qutaanavianngitsoq. Sapaatit akunneri tulle- riit nutaanik iisartagaler- sorneqarpunga, uimalu alersinik tasisuasunik su- kangasunik pitsippaanga. Naggataatigulli nioraluun- mit nikisippiarsinnaajun- naarpara, nakorsarlu sak- kortuulioriigalugu oqaluul- lugu. Kiisamilumi napparsim- mavimmi qinnguartarne- qarpunga, nioralu naffa- kuusoq takuneqarsinnaa- lerpoq. Qeqorneqarpunga, ullullu tulliani angerlartin- neqarlunga. 23. juli qequer- sikkiartoqquneqarpunga, tamannalu uannut sivitsu- loortitseqaaq. Saanikka qajannarsisima- qaat, pafffkkalumi ukioq ataaseq allortarlugu orlu- sarnikkut napisarsimavak- ka. Arlaatigullu napisoor- tarnissara naatsorsuutigi- sariaqassagunarpara saa- nerma kalkimik amigaate- qarpallaamerat pissutigalu- gu. Ukiut arlallit ingerlane- ranni iisartakkat tetracy- klin-it ataaseq-marluk ul- lormut iiorarsimavakka ti- nupasomera pissutigalugu. Taakku saanernik kalkiiaa- sinnaappat? Iisartakkat kal- kit iiorarukkit iluaqutaassa- va? Nakorsat allallumi oqalo- qatigisartakkama pisuttu- aannarluni nissumik napisi- soqarsinnaan eraa aatsaat tusarnerarpaat. E.A. Uanga aamma tamanna marlussoriaannarlunga tu- sarsimavara. Paasilluarsin- naavaralu nakorsat taa- maattoqarsinnaanera eq- qaasimanngimmassulluun- niit, ilami qaqutigooqim- mat. Saanerpit naffaasa isui soorluuku avissaarsimas- sanngitsut, taamalu kingu- sitsigisumik paasineqarnera aaqqinnissaannut kinguar- saataassagunarani. Nissulli aallaqqaataaniit qeqorne- qarsimagaluarpat immaqa taama anniartigisimassann- gikkaluarputit. Tetracyklin-ip inersima- sut saarni sunniuteqarfigi- neq ajorpaat. Naartulli me- eqqallu saarnisa sannaan- nut akuliussinnaapput, saamillu alliartornerat akornusersinnaallugu. Naammattumik kalkitor- tanngikkaanni saamit kal- kiat milliartulersarpoq. Ne- risalli akuat kalki immini naammattussagaaluarpoq, iisartagartornissarlu pisari- aqarani. Saanivit arnallumi allarpassuit saaniissa qajan- narsisarnerat kalkimik ami- gaateqarnermik pissute- qanngilaq. Arnat hormini- annik østrogen-imik saarnit kalkeerukkiartunnginnis- saannut pingaaruteqartu- mik amigaateqarneq tassani pissutaavoq. Taamaattumik arnat ilaat hormonilersorneqartarput. Taamaaliornerulli saarnit qaj annaannerulersittanngi- lai, qajannarnerulernissaal- li pitsaalisimatiinnartarlu- gu. Kalki saanernit kataga- reersimasoq taarsersorne- qarsinnaanngilaq. Ilaqartarneq iviangininnarpa? Atuagassiami sap. akunne- ranut saqqummertartuni atuarsimavara arnat hor- moniat østrogen iviangeqas- sutsimut aalajangiisuusar- toq. Tamanna soqutigeqaa- ra, iviangeqanngingajakka- mami. Aammalu allassima- voq sapaatip akunnerata in- gerlanerani ilaqattaarneq østrogen-iliornermik marlo- riaatinngortitsinnaasoq. Uannulli tamanna sumut iluaqutaava iviangikippal- laarlunga kammalaatima ilaginissaa qunugigakku. Napparsimma vimmi pilat- simiikkut iviangikka anne- rulersinneqarsinnaapat? Millionæriunnginnamami privatklinik-imi suliaritin- nissannut akissaqanngilan- Millioninik akiliiumagalua- ruilluunniit nakorsaq kina- luunniit taama inuusutsigi- sumik pilattaasissinnaana- vianngilat. Timit naammat- silluni suli inerissimanngi- laq, piffissallu ingerlanerani timinnut naleqquttunik ivi- angeqalissaqqaarunarputit. Arnat iviangikissinnaane- rat østrogen-imik amigaate- qarnermik patsiseqartann- gilaq. Misissuinerpassuit ta- manna takutissimavaat. Pinngortitaanerminni taa- ma isikkoqartussatut pinn- gortinneqarsimapput, soor- lu qinngagut, siutigut il.il. pinngortitaanitsinni taa- maareertartut. Østrogen-itorneq tassa iluaqutaanavianngilaq. Qu- larinngilluinnarparalu in- naqatigiinniarlusi aalajan- Immiaaraq imerusuernanngilaq. Imiinnarmik imerluni imerusuernarneruvoq. 01 slukker ikke tørsten. Tørsten slukkes bedst med vand. gerussi aapparpit qanoq ivi- angeqartiginerit apeqqutaa- tinnavianngivikkaa. Immiaaqqap imerusuertittar- paatigut? Suliffitsinni arlaliulluta oqalu userisarsim a varp u t, imerusukkaanni immiaaq- qamik imerusuersarnissaq Uumut pitsaanerunersoq. Ilummuunngila immiaarar- toraanni querusunnarneru- lersartoq, quigaannilu suli amerlanerusunik immiaa- rartoqqitariaqalerluni - kisi- annimi am erlasoorpass uit taamaaliortarput! F.J. Aasami kialluartillugu im- miaaraq nillarik mamarta- qaaq; kiakkaluaraangal- luunniilli amerlavallaanik immiaarartornissaq isu- maalliorneruvoq. Qilaler- luinnamermi imeq imeruer- saatigissallugu pitsaaner- paavoq. Københavnimi imerajut- tunik katsorsaavimmi na- korsaanerup Eigil Jensen-ip apeqqutivit asserpiaa ima- tut akisimavaa: - Imigassaq aalakoornar- tulik imermik timip akua- nik piiaasuuvoq. Aalakoor- nartup amermi putuaqqat ammartittarpai, taamaalil- lutalu imeq timitsinniittoq annerusoq aniatilersarpar- put. Aalakoomartullu aam- ma taqaaqqagut suanngar- tittarpai, amerpullu kissar- nerulersillugu. Tamaali- gaangatta suli imerusunne- rulersarpugut. Gonorré-mik naartusinnaajun- naarpoq Niviarsiaavunga gonorrer- nikoq. Katsorsartereeralu- arpunga, naartusinnaajun- naarsimasinnaavungali? Tusartarpara mannissa- mik peertoqaraangat inuup kissarnera allanngortartoq. Uanga sapaatip akunnera naammatsillugu kissarner- siortaraluarpunga, 37gradi- ujuaannarporli. Mannissap ' peerniarnera qanoq sivisuti- gigaangat ullaarnganiit ma- lugineqarsinnaasarpa? T.P.K. Piaartumik katsorsarneqar- simaguit, taamaalu taa- maallaat ilukkut, quup aq- qutaatigut illissavilluunniit paavatigut gonorrersimallu- tit, taava naartusinnaajun- naarsimasinnaanissat ili- mannngitsoruj ussuuvoq. Sivisuumilli attatarisima- gukku, taamalu mannissa- vit aqqutaasigut aseruut- toorsimallutit, taava ilima- naateqarnerussaq. Tassa aseruussimasut maminneri- sa qilerunnguunnerisigut aqqutit amitsunnguit taak- ku milikarsimasinnaasar- mata, mannissat mannissa- qarfimmiit illissamut inger- lasinnaajunnaarsillugit. Qaammatip qiteqqunne- rata missaani, mannissaq mannissaqarfimmiit kaan- ngaraangat arnap kissarne- ra 0,2-0,5 gradinik qaffaal- lattarpoq. Ullaat tamaasa siniffunmiitillutit, makin- nginninni, kissarnersiortas- saatit kissarnitillu ullorsiu- tinut allattortassallugit. Kissarneqameruleruit taava mannissamik kaan- ngartoqarsimassaaq, taava- lu ullut 1-2-it ingerlaneran- ni atoqateqaruit naartuler- sinnaassaatit. Kissarnerit aaqalernissa- vit tungaanut qaffas simaj u- assaaq. Naatsorsuutigissa- valli mannissamik kaan- ngartoqarneranik peqqute- qanngitsumik kissarneqar- nerulersinnaassagavit, soorlu napparsimalaaler- nermik, unnukkut imigas- sartorsimanermik kingusip- pallaamilluunniit kissarner- siornermik peqquteqartu- mik. Giver sex større barm I en artikel i et ugeblad stod, at kønshormonet østrogen er forudsætningen for, at vi piger fylder både til gården og til gaden. Det interesse- rer mig méget, fordi mine bryster er alt for små. Yder- ligere stod der, at regelmæs- sig sex hver uge fordobler produktionen af østrogen. Men hvad hjælpet der mig, for jeg tør ikke gå i seng med min fyr på grund af de små bryster. Kan jeg få dem opereret større på et hospi- tal, for jeg er ikke millionær, så jeg har ikke råd til en pri- vatklinik? 16-årig Selv en million fik ikke en læge til at operere så ung en pige som dig. Du er slet ikke færdigudviklet, så du vil an- tagelig efterhånden ganske naturligt få tilstrækkeligt med barm. Når kvinder har små bry- ster, skyldes det i øvrigt ik- ke, at de mangler østrogen. Det har mange undersøgel- ser vist. De er blot skabt så- dan, ligesom der også er for- skel på størrelsen af vore næser, ører o.s.v. Østrogen-medikamenter vil altså ikke hjælpe. I øvrigt er jeg sikker på, at bryststør- relsen ikke er det afgørende for din ven, når I vælger at gå i seng med hinanden. Slukker øl vores tørst Vi er her på arbejdspladsen kommet til at diskutere, om det er godt at slukke tørsten med øl. Er der ikke noget om, at øl øger vandladnin- gen, også bliver man jo bare nødt til at drikke igen og igen - men det er der jo så mange der gør! F.J. En kold øl i sommervarmen er herlig; men det er dumt at drikke for mange af dem, selv om det er varmt. Tør- sten slukkes bedst med vand, hvis den kræver væ- ske i litervis. Overlæge Egill Jensen fra Alko-ambulatoriet i Køben- havn svarede for nogen tid siden Politikens Ole Lind- boe på et spørgsmål som dit: - Alkohol er vanddriven- de. Alkohol åbner porerene i huden, så vi taber mere væ- ske end ellers. Og alkohol gør, at de små blodårer i huden udvider sig og der- med gør huden varmere. Hvorefter vi igen får lyst til at drikke mere. Gik på brækket ben i fem uger Jeg er en 75-årig dame, der har gået på et brækket ben i fem uger. Under en spadse- retur den 16. maj hk jeg pludselig så ondt i venstre skinneben, at jeg nær aldrig var nået hjem. En tilkaldt lægevagt sag- de, det var årebetændelse og gav mig nogle piller. Jeg skulle sende bud efter min læge den næste dag. Han kom også og sagde det sam- me. En uge efter var det stadig lige slemt. Nu kaldte lægen det en blodansamling, der nok skulle fordele sig efter- hånden. Jeg foreslog rønt- gen; men han svarede, at det ikke ville vise noget. Sådan gik den ene uge ef- ter den anden med nye pil- ler, og min mand købte støt- testrømper. Men til sidst kunne jeg næsten ikke flytte benet, og så slog jeg i bordet over for lægen. Resultatet blev, at man endelig sendte mig til rønt- gen på hospitalet, ogbillede- erne viste et brækket ben. Det blev lagt i gips, og jeg kom hjem dagen efter. Jeg skulle komme igen og få gip- sen af den 23. juli, så det har været en lang affære. Jeg har meget skøre knog- ler og har tidligere brækket begge håndled ved fald med et års mellemrum. Men jeg kan nok forvente liere brud, for mine knogler mangler meget kalk. Jeg hår gennem liere år fået 1-2 tetracyklin tabletter daglig for hududslæt. Kan de tage kalk fra knoglerne? Vil det hjælpe mig at spise kalktabletter? Lægen og alle andre, jeg har talt med, har aldrig hørt, at man kan gå og så brække benet. E.A. Det har jeg hørt om få gan- ge. Men det er så usædvan- ligt, at jeg godt kan forstå, at lægerne ikke har tænkt på muligheden for brud, sådan som sygehistorien er. Det lyder, som om brud- fladerne ikke har været for- skudt i forhold til hinanden, så det er ikke sikkert, at den sene diagnose har forlænget helingstiden. Men De ville nok have været mindre pla- get, hvis benet var kommet i gips fra starten. Tetracyklin påvirker ikke knoglerne hos voksne. Men stoffet kan indgå i vævet hos fostre og børn, så knogle- væksten hæmmes. Får man ikke kalk nok, mister man kalk fra knog- lerne. Men der er i alminde- lighed nok af det i føden, så man ikke behøver at tage kalktabletter. Det er ikke kalkmangel, der gør Deres og mange ældre kvinders knogler skøre. Det er man- gel på kvindeligt kønshor- mom, østrogen, som er af betydning for knoglernes evne til at beholde deres kalk. Derfor hormonbehandles en del kvinder. Men det gør ikke knoglerne stærkere. Det forhindrer kun, at de bliver svagere. Den kalk, som er forsvinder, kan man ikke få ind i dem igen. Steril af gonorré Jeg er en ung pige, der en- gang har haft gonorré. Kan man være blevet steril af det, selv om man blev be- handlet? Jeg har hørt, at legem- stemperaturen ændrer sig, når der sker ægløsning. Men nu har jeg taget den hver morgen i en hel uge, og den bliver ved med at være 37 grader. Hvor lang varer æg- løsningen, når man opdager den fra morgenstunden af? T.P.K. Hvis du er blevet nogenlun- de hurtigt behandlet, så der kun har været gonorré i ske- de, urinrør eller livmoder- hals, er risikoen for sterilitet yderst ringe. Har du derimod gået så længe, at sygdommen også har givet betændelse i begge æggeledere, er der lidt stør- re fåre for det. Ardannelsen efter den helbredte infek- tion kan nemlig aflukke den smalle passage gennem dis- se organer, så der ikke kan komme ægceller fra ægge- stokkene og hen i livmode- ren. Omkring midten af måne- den, når der løsnes en ægcel- le fra æggestokken, stiger kvindens temperatur 0,2- 0,5 grader. Du skal måle temperaturen hver morgen i sengen i tarmen, inden du står op, og notere den på ka- lenderen. Når temperaturen stiger, er ægcellen firgjort, og der er så mulighed for befrugt- ning ved samleje de næste 1-2 døgn. Temperaturen holder sig på det høje niveau indtil menses. Men du må regne med, at der kan_ komme fal- ske stigninger, som ikke har spor med ægløsning at gøre, for eksempel på grund af let infektion, indtagelse af alko- hol aftenen før og for sen måling om morgenen. Samleje om tirsdagen Kan en kvinde være blevet gravid, h vis h un har samleje om tirsdagen,, og får men- struation om onsdagen? El- ler ved man det først, hvis menstruationen udebliver en måned senere? Anonym Kommer der menses lige ef- ter samlejet, er risikoen for, at der er opstået graviditet, så lille, at den næsten kan sættes lig nul. Hvis der kom- mer normal menses en må- ned senere, er det blot en yderligere understregning af, at der ikke er noget galt.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.