Atuagagdliutit - 09.09.1991, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 103 1991
mmmmmmmmmmmmm
mmmmmmmmmmmmmmæitmm&smmmmii

X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Qiortagassat
nutaat
Sapaatip akunnerani kingullermi
qiortakkat atorsinnaajunnaarput.
Ullumi nutaamik aallartissaagut
(JJ) - AGip billedlottere-
ertitsinerani sapaatip
akunnerani siulleq iner-
parput. Sapaatip akun-
nera nutaaq aallartip-
poq, sapaatip akunnera-
nilu 37-imi qiortagassat
atulissavagut. Sapaatip
akunnerani kingullermi
atorsimasatit maannak-
kut atorsinnaanngilatit.
Qiortakkani kisitsit 37
allassimasassaaq, taak-
kulu atussavatit.
Sapaatip akunnerani siul-
lermi (sap.ak. 36) eqqugas-
sat pingasunngorpat ilann-
gunneqassapput. Talli-
manngorpaUu aatsaat eq-
quisussanik makitsissaa-
gut. Matuugassat tamaasa
matoorsimagaluarukkil-
luunniit imaanngilaq pinn-
gitsoornak eqquissasutit.
Tassa kuponit nassiunne-
qarsimasut akornanni eq-
quisussanik makitsisassa-
gatta.
Matuugassanik pinlarlt
Matuugassamik pinngitso-
orsimaguit niuertarfimmut
aperiartuinnarsinnaavutit.
Peqanngippatalu AG-mut
saaffiginnissinnaavutit. Ma-
tuugassaq ataaseq sapaatit
akunnerini arfineq pingasu-
ni AGip billedlottereertitsi-
nerani atorneqarsinnaaju-
assaaq.
Eqqaamajuk, matoorutis-
sat qiortakkatit sapaatip
akunneranit ataatsimeer-
suusassammata. Sapaatit
akunneri tamaasa nutaanik
qiortagassaqalertassaaq.
Ullumikkut qiortaaguit ma-
tuugassat ilarpaalussui ma-
tooriissavatit. Nuannisaar-
luarisi.
Nye brikker i ny
spilleuge
Brikkerne fra sidste uge gælder ikke
mere. Nyt spil starter i dag
(JJ) - Så er vi færdige
med den første spilleuge
i AG’s billed-lotteri. En
ny uge er gået i gang, og
dennegang gælder det
om at samle brikker fra
spilleuge 37. Dem du har
brugt i sidste uge, kan du
ikke benytte i denne uge.
På selve brikken står tal-
let 37, og det er dem, du
skal benytte.
På onsdag afslører vi hvil-
ke præmier vinderne af før-
ste spilleuge (Uge 36) kan
vinde. Først på fredag træk-
ker vi lod om, hvem, der vin-
der de omtalte gevinster.
Selv om du har fået pladen
fuld, så er du ikke sikker på
gevinst. Der trækkes sim-
pelthen lod om, hvem der
vinder, af de indsendte ku-
poner.
Spørg efter spilleplade
Hvis du af en eller anden
mærkelig grund ikke skulle
have fået en spilleplade, så
kan du spørge efter én i din
butik. Har de ingen, kan du
kontakte AG. Spillepladen
gælder i samtlige otte uger,
hvor AG kører Grønlands
største billed-lotteri.
Men husk, brikkerne du
klipper ud skal være fra
samme spilleuge. Hver ene-
ste uge, nye brikker. Klip
dagens brikker ud, og du er
på vej til at få pladen fuld.
God fornøjelse.
Milliartit affaat
Danmarkimi sipaassavaat
Kalaallit Nunaata isertittagaasa 10 procentiisa missingi Danmarkimi
atomeqartarput
NUUK(LRH) - Kalaallit
Nunaat sullissinikkut
Danmarkimi suliassa-
qartarpoq 500 aamma
800 millioner kronit
akornanniittunik anin-
gaasartuutigineq art ar-
tunik. Taamaalillutillu
nunatta isertittagaasa
10 procentiisa missingi
Danmarkimi sullissiner-
mut atomeqartarput.
Naalakkersuisut nunatta
aningaasaqarnera pillugu
nutaanik isumaliutersor-
nerminni suliassat, Dan-
markimi ingerlanneqartar-
tut tamakkua nunatsinni
suliarineqartalernissaat
ilanngullugu takorloorpaat.
- Suliassaatitat Danmark-
imi suliarineqartartut ilaasa
Kalaallit Nunaanni suliari-
neqartalernissaat ilanngul-
lugu isumaliutigaarput. Su-
liarineqartartummi tamak-
kua ilaat Kalaallit Nunaan-
nut nuunneqarsinnaalluar-
tuupput, namminersorne-
rullutik oqartussat direktø-
riat Peter Beck oqarpoq.
- Danmarkimi suliarine-
qartartut Kalaallit Nunaan-
nut nuunneqarpata anin-
gaasatigut oqilisaassineqas-
saaq. Naak kisitsisinik eq-
qoqqissaartunik taasaqar-
sinnaanngikkaluarlunga,
taamaattoq isumaqarpunga
Danmarkimi suliarineqar-
tartunut 500 aamma 800
millioner kronit missaan-
niittut atortarigut, nammi-
nersornerullutik oqartussat
direktøriat Peter Beck oqar-
poq.
- Rigshospitaliinnarmut
aammalu ulloq unnuarlu
inissiisarfmnut, timimikkut
eqqarsartaatsimikkullu in-
narluutilippassuit inissin-
neqarfigisimasaannut, nu-
natta ukiumut 100 millioner
kroninit amerlanerusut
atortarpai.
Pitsaanerusoq
- Tamakku ilaat Kalaallit
Nunaannut nuussinnaassa-
gutsigit tamanna nunatta
aningaasaqarniarnerata
pinngitsoorani iluatsiallaa-
tigissavaa. Taamaaliorutta-
mi atortussaat Danmarkimi
pisiarisarunnaarlugit Ka-
laallit Nunaanni pisiarisa-
lissavagut. Tamakkua an-
gerlartikkutsigit sullinne-
qarnerat allanngoraniluun-
niit immaqa pitsanngori-
aannassaaq. Aningaasar-
tuutillu tamarmiusut eq-
qarsaatigalugit sipaarute-
qassaagut.
- SuUissinerit Danmarki-
mi ingerlanneqartartut mis-
issuataalereerpagut. Sorliit
nunatsinnut nuunneqarsin-
naanersut paasiniassavar-
put. Qanittukkut taamaa-
liortariaqassagatta.
- Suharineqartartut ta-
makku ilaasa Kalaallit Nu-
naannut nuunneqarnerat
Kalaallit Nunaata sipaaruti-
giinnassanngilaa. Aammali
innuttaasunik sullissineq
pitsaanerulissaaq. Innar-
luutillit utertinneqarsin-
naanerat assersuutigiinnar-
sinnaavarput, taamalip-
pammi angajoqqaat qitorna-
tik innarluutillit takukula-
nerulissavaat. Ilaquttanullu
qanittumiinneq pinngitsoo-
rani pitsannguallaataas-
saaq.
- Napparsimasut Kalaallit
Nunaannut Rigshospitali-
mut katsorsartikkiartorne-
qartartut eqqarsatigalugit
aamma taamaappoq. Ta-
makkumi ilarpassuisa Rigs-
hospitalimukaratik Nuum-
mi sinerissamiluunniit nap-
parsimmavimmi katsorsar-
neqartarnissartik iluaquti-
ginerujussuusartussaagaat
nalunanngilaq, Peter Beck
oqarpoq.
Rigshospital!
Suliassat suut Rigshospita-
limiit Kalaallit Nunaannut
nuunneqarsinnaanersut
peqqinnissamut pisortaqar-
fimmi nalilersorneqaruttu-
lerput.
- Ullumikkut napparsi-
masut 1000-it Rigshospitali-
liartinneqartarnerannut
ukiumut 80 millioner kronit
missaanniittut atorneqar-
tarput.
- 80 millioner kronit taak-
ku immaqa allatut atorne-
qartarsinnaagaluarput. So-
orlu nakorsanik ilinniarlu-
arsimasunik arfinilinnik,
napparsimasunik Dan-
markimut Nuummulluun-
niit suliaritikkiartortussaa-
galuartunik sinerissamut
ornigillutik suliarinnikkiar-
tortarsinnaasunik atorfinit-
sitsinermut, peqqinnissa-
mut naalakkersuisoq Ove
Rosing Olsen oqarpoq.
- Nalinginnaasunik nap-
paatilit, soorlu isimikkut
ajoqutillit niuiarsimasullu
ullumikkut Danmarkiliar-
tittarpugut. Sulisussaqara-
luaruttali tamakku nunat-
sinni suliarisinnaalluaralu-
arpagut. Aammalu siutit,
qinngat toqqusaallu nakor-
saannik nunatsinni peqaler-
sariaqarpugut, Ove Rosing
Olsen oqarpoq.
RighospitaHliartinneqartartut ilarpassui nunatsinni kat-
sorsarsinnaalertariaqarpagut, namminersornerullutik
oqartussat direktøriat Peter Beck peqqinnissamullu naalak-
kersuisoq Ove Rosing Olsen oqarput.
Flere opgaver bør Byttes fra Rigshospitalet til Grønland,
mener både hjemmestyredirektør, Peter Beck og landsstyre-
medlem, Ove Rosing Olsen. (Foto: Louise-Inger Lyberth)
En halv milliard lægges i
Danmark
Omkring 10 procent af Grønlands nationale indkomst bruges i Danmark
NUUK(LRH) - Grønland
har serviceopgaver i
Danmark som koster
landet mellem 500 til 800
millioner kroner. Det
bliver til 10 procent af
landets nationale ind-
komst, der bruges til ser-
viceopgaver i Danmark.
I forbindelse med lands-
styrets nye tanker omkring
økonomien i landet, er der
tanker om at overføre nogle
af de serviceopgaver, der lø-
ses i Danmark, til Grønland.
- Vi får løst en række ser-
viceopgaver i Danmark, som
vi også skal overveje at få til
Grønland. Og det vil være
nærliggende at flytte nogle
specialer til Grønland, siger
hjemmestyredirektør Peter
Beck.
- Overførslerne af opgaver
fra Danmark til Grønland
kan give landet en økono-
misk saltvandsindsprøjt-
ning. Selvom jeg ikke kan
det nøjagtige tal, så kan vi
godt regne med, at vi bruger
omkring 500 til 800 million-
er kroner på serviceopgaver
i Danmark, siger hjemme-
styredirektør Peter Beck.
- Alene på områder som
Rigshospitalet og døgninsti-
tutioner, hvor der er for-
holdsvis mange fysisk og
psykisk handicappede, har
vi fra Grønland et forbrug
på over 100 millioner kroner
om året.
Bedre service
- Og det er klart, at i det
omfang vi kan trække nogle
af disse områder til Grøn-
land, så vil det styrke den
økonomiske aktivitet i lan-
det. Ved for eksempel at kø-
be varerne i Danmark, så
køber man dem i Grønland.
Ved hjemflytningen af disse
områder skal servicen være
uændret eller bedre. Men vi
skal samtidig spare på ydel-
serne totalt set.
- Disse serviceopgaver,
som bliver løst i Danmark,
er vi igang med at se på. Så
vi kan finde ud af, hvilke
områder der skal til Grøn-
land. Og det bliver i den
nærmeste fremtid.
- Det vil ikke alene blive
besparende for Grønland at
flytte nogle af disse opgaver
til Grønland. Det vil også
være en bedre service for
borgerne. For ved at trække
for eksempel handicapom-
rådet til Grønland, så vil det
være nemmere for forældre
at se deres handicappede
børn. Det er klart at en nær-
hed til familien er at betrag-
te som en forbedring.
- Og det samme det gæl-
der også for de patienter,
som bliver sendt fra Grøn-
land til behandling på Rigs-
hospitalet. I mange tilfælde
er de jo bedre stillede ved at
blive behandlet i Nuuk eller
et andet sted på kysten,
frem for på Rigshospitalet,
siger Peter Beck.
Rigshospitalet
Direktoratet for sundhed er
igang med at vurdere hvilke
områder der kan flyttes fra
Rigshospitalet til Grønland.
-1 dag bruges der omkring
80 millioner kroner om året
til 1000 patienter, som skal
til behandling på Rigshospi-
talet.
- De 80 millioner kroner
kunne måske tænkes brugt
på en anden måde. For ek-
sempel ansættelse af seks til
otte speciallæger, som også
ville kunne tage rundt på
kysten til de patienter, som
enten skulle til Danmark el-
ler Nuuk, siger landsstyre-
medlem for Sundhed, Ove
Rosing Olsen.
-1 dag sender vi rutine-sa-
ger, som øjenskader og pati-
enter med brud på knogler
til Danmark. Det kunne sag-
tens klares i Grønland, hvis
vi havde personale til det. Vi
bør have en fast øre-, næse-
og halsspecialist i landet, si-
ger Ove Rosing Olsen.