Atuagagdliutit - 18.09.1991, Blaðsíða 5

NR. 107 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5

Johanne Eriksen fra Kangerlussuaq efterlyser en mere åben debat om oprydningen af byer
og bygder i Grønland. (Foto: Louise-Inger Lyberth)
Grønland, et smukt land -
byerne, svinestier
Af: Johanne Eriksen, Kangerlussuaq
Da jeg læste Marianne Pe-
tersens indslag i AG nr. 78
af den 12. juli, kunne jeg kun
nikke genkendende til em-
net/problemet: »Et smukt
land, en stor svinesti«.
Hvor har Marianne ret, og
hvor er det sørgeligt at vi al-
le bare accepterer det som
værende »sådan er det nu
engang«.
Men hvor længe kan det
grønlandske samfund blive
ved med det? Hvor længe
kan befolkningen blive ved
med at skubbe problemet
væk. Dette at nogle af de
grønlandske byer ligner svi-
nestier er virkeligt et pro-
blem for det grønlandske
samfund.
Kan vi være med til at
sælge vores Grønland som
en svinesti? For det er jo
netop det man gør, når man
aldrig tager debatten, der
skal til, for at der kan blive
noget gjort ved byernes »an-
sigter« - vi har jo så smukt et
land. Men vi er ikke gode til
at passe det.
Vi regner vel ikke med at
andre skal rydde op efter os.
Hvad er det for en børne-
mentalitet vi har, når det
drejer sig om det dyrebare-
ste vi har. VORES LAND,
som vi gerne skulle leve af
med hensyn til turismen, nu
hvor fiskebestanden er da-
lende.
Vi ved alle, at man først er
begyndt, at tænke på Grøn-
lands miljø de sidste par år.
Og det var da vist også på
tide. Men stadigvæk ser
nogle af vores byer meget ro-
det ud. Snakker man ikke
for meget om det uden at gø-
re noget ved problemet!
Hvor bliver befolkningens,
kommunernes og politiker-
nes initiativer af med hen-
syn til gennemgribende op-
rydning af vores ellers så
smukke byer (når de ellers
er rene).
Når befolkningen ikke fri-
villigt kan rydde op efter sig
i byerne og omegnen, er man
ikke nødt til at finde andre
alternativer?
Ifølge min personlige me-
ning burde gennemgribende
oprydning af byerne være
kommunernes fornemste
opgave. Vi ved alle at kom-
munerne mangler penge.
Men bortset fra det, bør
man træde til på anden vis
med hensyn tQ problemet,
initiativer behøver ikke nø-
vendigvis at koste mange
penge.
For eksempel burde man
lave tvungen oprydning i by-
erne, hvor alle skulle være
med uden undtagelse. For
eksempel kunne der laves en
samlet aktion i en længere
periode og involvere skoler-
ne, således at børnene også
lærer, at de har et ansvar for
byens udseende såvel som
voksne.
Man kunne eventuelt lave
konkurrencer mellem sko-
lerne, hvor forældrene også
deltager i aktionen. Forene
det sure og kedelige med det
sjove ved at lave en årlig by-
festival i forbindelse med en
oprydningsuge, som kom-
munerne med gode initiativ-
rige personer i byerne kan
arrangere i løbet af en vin-
ter. Og det var da også en
ide, at uddele bøder til folk,
som ikke får ryddet op i de-
res beboelsesområde i sådan
en aktion.
Vi har da haft alle slags
arrangementer i forskellige
årstal, børneår og så videre,
så hvorfor ikke lave et »Op-
rydningsår i Grønland«?
En anden ide kommuner-
ne kan bruge, er faktisk, at
alle raske personer, som er
arbejdsdygtige men uden ar-
bejde, i sommerperioderne
ikke må få udbetalt social-
hjælp, hvis ikke de har lavet
samfundsarbejde som op-
rydning, og så videre.
Yderligere kunne alle of-
fentlige institutioner og
større virksomheder i Grøn-
land give deres ansatte
eventuelt en time tidligere
fri om måneden i sommer-
perioden, så de kan rydde op
ude omkring deres arbejds-
plads. Dette burde være ar-
bejdernes pligt, som kan
gavne hele sagen.
Hvis turismen skal være
en del af vores indtægtskil-
de, bør man netop bruge
utraditionelle metoder, når
den personlige samvittighed
ikke får befolkningen til at
rydde op i byerne.
Nu især, hvor Grønland
er godt igang med at lancere
sig som en turistattraktion,
var det ikke på sin plads at
politikerne, kommunerne,
foreningerne og mange an-
dre i de forskellige byer be-
gyndte at engagere sig i by-
ernes udseende udad til og-
så?
Lad os få mere debat om
det. Det vedrører os alle un-
ge og gamle, og dette inden
vi får ry for at være nogle
svin, når man taler om
Grønland i udlandet.
Jeg er sikker på, at der er
mange alternativer, kom-
munerne kan gøre brug af
med hensyn til oprydning af
byerne, og ikke mindst for at
fremme forståelsen for at
andre ikke rydder op efter
os, men at oprydning af vore
byer og omgivelser er vort
eget ansvar.
Avatangiisigut takutigit!
AIL: Julius P. Mølgaard, Qeqertarsuaq
Inuup kialuunniit pisaria-
qartittarpaa sukkulluunniit
asimut avatagiisit takusas-
sallugit, tamanna assut pi-
sariaqarpoq asimut niki-
laarnissaq.
Ullumikkut inuusuttut
periarfissaqanngitsutut ip-
put avatangiisiminnik taku-
saassallutik, aammalu inuu-
suttorpassuit illoqarfimmi
amerlaqaat imigassaannar-
mik ujaasisut, uffalu ulluin-
narni taakku avatangiisi-
minnut takusaanissamin-
nut periarfissaqarnerpaat.
Nunattami aasaani naat-
sumi pinngitsoomeqarsin-
naanngilaq avatangiisinik
qimerluuerujoorneq, pinn-
gor titar suummi aamma
tunniukkusutai uatsinnut
pingaarutilerujussuupput,
ilami aasarissuarmi nunar-
suatta qorsooqqisseruttoor-
nerani asimut nikilaarluni
nunarsuup nunasunnialaa-
mik tunisisarnera inummut
peqqinnarluinnartassusia
tamatigut pisarparput.
Soorliliuna inuit illoqar-
fimmi uninngajumaneru-
sartut, uffa timaani qaqqar-
suit kusatseruttortut, ataa-
nilu nunarsuaq kusatserut-
torfimmini tipigisseruttor-
toq.
Aasarissuarmi nuanniit-
suuvoq inuit imerniaaloru-
saartut isigalugit, uffa ilar-
passui sulinertik pissutiga-
lugu asimut nikissinnaann-
gitsut nikilaarusuttuaralu-
arlutik.
Inuiaqatigiinnut malin-
naalluartariaqalerpugut
siunissaq ungasinnerusoq
eqqarsaatigalugu taakkuu-
gatta nunatta aqutsileru-
maartussai
TV'programudvalgeqarpa?
All.: Otto Steenholdt, Nuuk
Unnuk manna aallakaatitaq
takuinnarlugu sinerissami
ilisarisimasakka sianerfi-
gaakka uattulli aallakaatita-
mik soqutinanngilluinnaa-
nersut paasiniarlugit.
Tamarmik oqarput matu-
simallugu, nukappiarann-
guarlu »sukuutsersoq« kisi-
at malittarisimallugu, soo-
runami sulisartut suliari-
sartagaat oqimaaqisut aam-
ma sapaatikkut takutinne-
qartarnissaat isumatigiga-
luarlugu.
Tamanna aallaavigalugu
apeqqutinngortippara aalla-
kaatitassanik aalajangiisar-
tutut toqqakkat qanoq aala-
jangiinissaminnut tunnga-
tillugu imminnut atassute-
qaqatigiitsiginersut.
Siornatigut ersarissumik
oqaatigereersimavara arfi-
ninngorneq sapaallu ilaqu-
tariit katersuuffigisartagaat
aamma TV-ip ilalertassagaa
soqutiginartunik ilaqutariit
katersuufigisinnaasaannik
aallakaatit si vigisaqqu llugu.
Aammalu tamatumunnga
taamani ilannguppara, fil-
minik pissanganartunik aal-
lakaatitsivissat tassaasaria-
qartut tallimanngornermiit
sapaat ilanngullugu.
TV-ip programudvalgiata
ila soorlumi imerniartarfili-
artussat eqqarsaatigival-
laartaraai tallimanngorner-
miit sapaat ilanngullugu ila-
qutariit katersuuffigisin-
naasaannik pissannganar-
tunillu filminik aallakaatit-
siumannginnerminut — so-
orunami imerniartarfiuti-
linnut tamanna qujanassa-
galuaqaaq. Arlaqaleqisunul-
li uggornarluni.
Tamanna tunngavigalu-
gu apeqqutinngortippara
Kalaallit Nunaata Radioata
siulersuisuunerisa tamanna
malugisimaneraat.
Filmit imaannaanngitsut
tamanillu takorusunneqar-
tartut aqagumut sulisussa-
nut takutikkumanngik-
kaanni sapaatip akunnerata
naalernerani aallakaatinne-
qartariaqarput.
Programudvalgi kater-
suulluni sunik aallakaatitsi-
nissaq aalajangiiffigisin-
naangikkaangagu kiap ta-
makkku aalajanger sortar-
nerpai, taavalu taanna oqar-
figiniarsiuk angerlarsimal-
lutik tamakkuninnga isi-
ginnnaagaqarusuttut sunn-
giffiginerusaanni pitsaasu-
nik isiginnaagassittaqqullu-
git, imerniartarfimmukaru-
suttut tamakkuninnga isi-
ginnaarusunngitsut aala-
jangiisutut isikkoqalersin-
nagit. Programudvalgimi
ilaasortat aamma oqaase-
qarsinnaanerat tusarusun-
nassaaq.
Ilusip akiuunnera
All.: Lise Hessner, Nuuk, nutserisoq: Nuka Møller
Isit apeqqutaapput. Allane-
qanngilaq nunami maani
tupinnaannartumik isorar-
tuumi, nukissuillu itisuut
ujaqqani tamani, qattuner-
ni tamani imarsuarmilu
nassaassaaffiani asuleerluni
akiuukkaluarneq. Paasiu-
minaaqaaq ullut tamaasa
isinik malugeqqusumit assi-
haliornermit, sooq suleriaa-
seq allaanerusoq tamaani
ileqquunnginnersoq.
Takoriarsiuk arnaq utoq-
qasaaq aqquserngup sinaani
aalakoortoq, isaruai iluaqu-
taanatik akornutaarpasin-
nerupput, niui allaangalaar-
put nuluiniillu sunaanersoq
taarsiartuaarpoq. Quisoru-
na. Uummatikkut annial-
lanneq eqqarsaatigissann-
gikkaanni, isigisaq taannar-
piaq qiperuinissamut peri-
arfissakiitanngilaq, ilusiler-
sorneratigut ersilersissin-
naavagut; nalliginninneq,
soriarfissaarunneq, akerliu-
neq aammalu eqqumasumik
mumisitsinissamik piuma-
saqarluni torlulaarneq.
Ukkusissaq, qaqqaq akit-
sinniittoq, takuuk; pisor-
passuit iigartaanni takus-
saapput, ingammik uuma-
sut silarsuaanni, kisianni
aamma inuit silarsuaanni.
Qimerlooruk qisuk, pap-
piara, savimernit perlukui
allallu atorneqarsinnaasut
sumut tamaanga eqqakkat,
imaluunniit ilisivimmi tun-
gujortumiittut. Imungarsu-
aq assersuusiorsinnaavun-
ga pisuussutsit isitta saann-
guanniittut pillugit; kalaal-
lit ulluinnarni inuunerput,
pingaarnerusumillu isuma-
horiaaserput aammalu ta-
makkua AVATANGII-
SAAT. Qaqugukkulluunniit
allat isaasa pingaassusaat
mikisuutinnianngilara; assi
sunaluunniit, iluseq suna-
luunniit kinaagaluartumul-
luunniit sunniuteqartuar-
poq; isit piginnittuata uum-
mataanut immini naleqaler-
sarpoq, kisianni tamatuma
kingorna amigaataalersar-
poq ilusilersuilluni oqallut-
tuarsinnaanermik ileqqoq
killilersorani ingeralasin-
naasoq. Oqaatsit misigisa-
mik nassuiaasussat naam-
manneq ajorput; tamassu-
mallu kingunerikkajuppaa
uummaterujussuaq nammi-
neq kisiinnarmi pigisaq.
Inuiaqatigiit iluanni sal-
liullutik nutaaliortussanik
pisariaqartitsisimanngikka-
luarutta taava qiperuisar-
toq ileqquliutiinnakkamik
tamassuminnga tunaarta-
rinnittuussagaluarpoq. Isi-
ginnaaginnarluni, kisimii-
ginnarluni misigisaqarluni
ihuuseqaranili. Kisianni pif-
fissanngortarpoq tamassu-
minnga naammaginnikkun-
naalemermik. Qiperuine-
rup unamminartua aallar-
tittarpoq paasinninnerup
amigartarnerata aammalu
qiperukkap ilisaritinnissaa-
nut ataqqinninnerup akor-
nanni, soorlu arnamik qui-
sumik oqaluttualerluni,
nannumik qaqqap sivinga-
jaani pangalittumik imalt.
ulluinnarni paasinnittarne-
rit akuerisaasullu skimorlu-
git iliortarluni. Taamatut
ilungersornerup ingerlane-
rani ilaanni neriuuteqann-
gippalussuseq takkuttar-
poq, ingammik taamatut
oqaluttuariaaseq nutaaq
pillugu, ilusilersueriaaseq
nutaaq takorluukkallu suli-
amut ilaasut ammasumik
isummerfigineqanngippata.
Tamassumalu kinguneri-
sarpaa suna tamarmi qama-
ni sianiummi malussarin-
nerpaami kiserliungaaler-
nersuaq.
Sooq ileqqoq ilungersuu-
tigineqassava, akerlerisaa-
soq ileqqussat aalajangius-
sat siumullu takorloorluar-
sinnassutsit akerlianik pi-
nerup nuannissusianik im-
minut mattusimajuarpat?
Kisianni tassa akiuunneq
qiperuinerup qiterpiarivaa,
iliuuseqarnermullu takorlo-
orneqarsinnaasumut su-
mulluunniit. Tasssiavoq al-
lanngornerup aallaaviq:
AKIUULLUTIT. Taava ma-
toqqanermut inissaarutis-
saaq.