Atuagagdliutit - 18.09.1991, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 107 1991
Nunaqarfiit isorliillu
KNI IMMIKKOORTOQARFINNUT arlalin-
nut, namminersortutuulli imminnut unam-
milleqatigiittussanut aggulunneqassappat,
assigiimmik akeqartitsineq taamaatinneqas-
sappat, nioqqutissat ilaasa assartuinerullu ki-
sermaanneqarnerat taamaatinneqassappat
nunaqarfiit isorliunerusullu ulorianartorsior-
tinneqalissanerpat?
KNIp direktøria, Flemming Bolø, oqami-
saartareerpoq nunaqarfiit isorliunerusullu
ulorianartorsiulerumaartut. Nanortallip
borgmesteria, Niels Egede, KNIp maannak-
kut ilusiata allanngortinniarneqalerneranut
akerliulluni nalunaartareerpoq. KNI-llu aqut-
sisuunerisa siulittaasuat, inatsisartuni ilaa-
sortaq Jonathan Motzfeldt, tuaviuussivallaar-
nissamut ippassigami mianersoqqusivoq.
KNI-mik allanngortitsinerup nunaqarfin-
nut isorliunerusunullu sunniuteqamerlus-
sinnaanera erseqqissumik oqaatigineqann-
gikkaluarpoq. Taamatulli pisoqarsinnaanera
pasitsaassimaneqalereerpoq, taamalu KNIp
allanngortiteriffigineqamissaa naalakkersui-
nikkut sakkortuumik akimmiffissinneqare-
erpoq. Nunaqarfinnut isorliunerusunullu ajo-
qutaasinnaasumik iliorsoralutik pasineqaler-
sinnaanertik kikkut tamarmik iasilaarisoru-
jussuuaat, qinersisarnermullumi inatsisip ul-
lumikkutut ilusiligaasimanera pissutaalluni
nunaqarfinni isorliunerusunilu nalorninartor-
siulerneq naalakkersuinikkut ulorianarluin-
nartumik kinguneqaratarsinnaavoq.
Tamatumanili KNI-mi inuutissarsiomik-
kullu naalakkersuinikkut pissaaneqarniun-
neq pineqamerugunarput nunaqarfiit isorliu-
nerusullu pineqarnerunatik. Soorunali KNI
nunaqarfinnut isorliunerusunullu sunniute-
qanngitsumik allanngortinneqarsinnaalluar-
poq. Piumagaanni.
INATSISIT TUNNGAVIUSUT 1953-imi al-
lanngortinneqarnissaata tungaanut imaassi-
mavoq, KGH qallunaat naalagaaffiat sinnerlu-
gu nunasiamik Kalaallit Nunaannik pilersui-
sussaatitaalluni. Naak Kalaallit Nunaat 1953-
imili Danmarkip ilaatut isigineqalersimagalu-
artoq, silarsuarmut ammagaalluni aammalu -
ajunngitsutigut ajortutigullu - ineriartupilo-
orfiulluni, taamaattoq pilersuineq suli taama-
nitungajalli ingerlanneqarpoq.
60-ikkut 70-ikkullu ingerlaneranni piler-
suinikkut piumasarineqartut qaffakkiartuin-
namerat ilutigalugu pilersuineq akitsoriar-
tuinnavissimavoq. G-60 aqqutigalugu qallu-
naat naalagaaffiat oqarpoq, innuttaasut taama
siamasitsigalutik nunaqarnerat pissutaalluni
pilersuinerup taama akisutiginerujussua at-
tattuaannarneqarsinnaanngitsoq, taamatullu
naliliineq kalaallit ungasissumiit aqunneqar-
nerminnut akerliunerujussuannik malitse-
qarpoq, tamannalu 1979-imi namminersome-
rulernermik kinguneqarpoq. Pingaartumillu
nunaqarfinnik isorliunerusunillu, suli qanga-
tut inooriaaseqarfiusunik, illersuineq naalak-
kersuinikkut pingaaruteqalersimavoq kalaal-
lillu imminnut oqartussaaffiginerulerumane-
ranni nakooqutinngorsimalluni.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQAR-
TUSSAT ukiuini siullemi 12-ini ajomartor-
siuterpassuit aaqqinneqartut takuagut, aam-
mali takusarsimallugu ajomartorsiutit aaq-
qinneqartartut suliluunniit akissaqartinneqa-
ratik. Aningaasaqamiarneq ima ilungersu-
narsisimatigaaq naalakkersuisut allaat 1987/
88-imi unikaallattariaqalersimallutik atuine-
runeq akissaqartikkumallugu nunanit allanit
taarsigassarsiniarsinnaajumallutik, ullumik-
kullu misigaarput namminersorluni ingerlat-
sineq qanoq ajomartorsiorfiutigisoq, pisortal-
lu ingerlataat unitsinneq ajomaasartumik in-
gerlapiluulersimallutik. Namminersomerul-
lutik Oqartussat kigaallanniarsarilersimap-
put, kommunillu tamarluinnangajammik
unittooqqangajapput, sulisoqarpallaarlutik
sakkortoqisumillu sipaamiarfiullutik. Inuia-
qatigiit aningaasaataannik aqutsineq ajutuu-
vissimavoq, ullumikkullu suliniutaasut ta-
marluinnangajammik tassapput periarfissat
kissaatigisallu piviusorpalaartumik oqimaa-
qatigiisinniameqarnerat.
Innuttaasut tamarmik - sumi najugaqar-
nertik apeqqutaatinnagu - taamatut ineriar-
tomermit eqqugaasimapput, taamaattumillu
tamarmik - sumi najugaqarnertik apeqqutaa-
tinnagu - nutaamik eqqarsariartaaseqalertari-
aqarput kalaallit aaqqiissutissaat nutaat maa-
ni pissusiusut tunngavigalugit aaqqiissutissat
nassaariniarlugit.
ROYAL GREENLAND tassaavoq pisortat
suliffeqarfissuat siulleq, eqqarsariartaatsimik
nutaamik aallartitsisoq - politikikkullu anner-
tuumik tapersemeqarluni. Tunisassiorneq -
nunaqarfinni tunisassiorfinniit suliffissuamut
kilisaatinullu - KGH-mit ingerlanneqarallar-
mata akit assigiissaartut ataatsimoortumillu
sullissineq aamma ingerlanneqarput, kikkut
tamarmik nammaqatigiiffiat, sumilu najuga-
qamertik apeqqutaatinnagu tunisisarlutik
akit nalaatsornerinnakkut aalajangersarne-
qarsimasut akitigillugit. Amigartoorutaasut
naalagaaffiup aningaasivianit tiguinnameqar-
tarput.
Ullumikkut kialuunniit paasisinnaavaa pe-
riuseq taamaattoq inuiaqatigiinni nammine-
erlutik aningaasarsiortariaqartuni ingerlaq-
qissinnaanngitsoq. Aalisakkat nunarsuarmi
tamarmi tuniniaasarfinni tuniniarneqartus-
saammata nunarsuarmi tamarmi akit saneq-
qussinnaangikkigut nassuerutigisariaqarsi-
mavarput, Royal Greenlandilu sapinngisamik
niuemerpalaamerpaamik ingerlanneqartari-
aqalersimalluni. Tamakkununngalu taarsiul-
lugu Namminersornerullutik Oqartussat
landskarsimit akuersissutit (akileraarutit
ataatsimoortumillu tapiissutit) aqqutigalugit
tunisassiorfiit imminni niuernerpalaartumik
ingerlanngitsut qulakkeersimavaat. Tamatu-
munnga tunngaviusut ilagaat suliffissaqartit-
siniamerup isumannaallisameqarnissaa, ma-
tumani nunarfinni isorliunerusunilu innut-
taasut isumannaallisaavigineqamerat ilann-
gullugu.
Naatsumik oqaatigalugu: Aningaasaqar-
nikkut ingerlatsineq ersitsumik ingerlatsi-
ninngorsimavoq. Royal Greenland ingerlat-
sillaqqinnerulersimallunilu unammillillaqqin-
nerujussuanngorsimavoq. Tamanna inuiaqa-
tigiit tamakkiisumik isertitaqartalemerannik
kinguneqarpoq, tamanullu iluaqutaasumik
kilisaatitigut namminersorlutik kilisaatileqa-
tigiit Royal Greenlandillu akornanni suleqati-
giinneq annertusiartuinnarsimalluni. Nuna-
qarfiit arlaannaalluunniit ulorianartorsiortin-
neqarsimanngilaq.
KNI-p »nammaqatigiinnermik periusaa«
misigissutsinik erseqqarluttorpassuamik
akoqarpoq, aningaasaqarnikkullu ingerlatsi-
nemik erseqqarluttorpassuamik ilaqarluni -
pissaanermillumi - KNI-mi angisuupilorujus-
suanngorsimagami.
KNI pilersuiveqarfimmut tamamit qanoq
akeqameranik takuneqarsinnaasumut, umi-
arsuaateqarfimmut tamanit qanoq akeqame-
ranik takuneqarsinnaasumut, niuertarfiute-
qarfimmut nioqqutissaataasa tamanit qanoq
akeqartariaqarnerinik takuneqarsinnaasu-
mut aggorneqaraluarpat kikkut tamarmik
malinnaaffigisinnaalissagaluarpaat. Kikkullu
tamarmik takusinnaassagaluarpaat suliassat
akikinnemsumik pitsaanerusumillu nammi-
nersortunit immaqa ingerlanneqarsinnaasut,
kikkuulluunniillu takusinnaalissavaat sutigut
akit immaqa naleqqukkunnaarsimasinnaasut.
Royal Greenlandimi misilittagaasut ilinni-
arfigigutsigit immaqa ingerlatsilluamerullu-
talu ersarinnemsumik ingerlatsineq angu-
sinnaagaluarparput, taamalillutalu immaqa
periarfissaqalerluta inuiaqatigiit qanoq aaq-
qissuussaanerata takusinnaanissaanut. Ta-
matumalu saniatigut namminersortut inger-
latsinissaannut illuatungeriillunilu unammi-
leqatigiinnissamut periarfissaqartitsilissallu-
ni.
»Akigineqarsimasoq« tassaavoq nunaqar-
finni tunisassiorfiit arlallit aningaasanut inat-
simmi ersitsumik tapiiffigineqartamerat, ul-
lumikkullu aamma takuneqarsinnaalluni suut
tunisat akiinut tapiissutaanersut, suullu nu-
narsuarmi tamarmi akigitinneqarnersut.
KNI-ip aggomeqamera aamma taamatut
sunniuteqassagalularpoq. Royal Greenlandi-
tullu ilusiliinerup takutippaa tamanna politi-
kkikkut aqunneqarsinnaalluartoq, suliassallu
ilaat inuiaqatigiinnit tapiiffigineqarlutik
naammassineqartariaqartut.
KNI MASSAKKUT ilutsimisut iluseqarner-
mini inuutissarsiutitigut ineriartornerup
suulluunniit aalisamerunngitsup politikkik-
kut oqaluuserineqamissaa akomusersorpaa.
Kialuunniimmi naluaa qanoq katitigaallunilu
ilusiligaanersoq, ilaasalu paasiniaanitsinni
qunusaarpaatigut, paasisattami aningaasati-
gut ajomartorsiutaasut saqqummersittus-
saammatigit. Ajomartorsiutilliuku tamakkor-
piaat aaqqinniarlugit namminersornerulluni
oqartussaassuseqameq allanit oqartussaaffi-
gineqanngitsoq, Inatsisartut naalakkersui-
sullu pilersissimagigut. Demokratiimik in-
gerlatsinitta nunaqarfiit isorliunemsullu in-
gerlanneqarnerat soorunami atatiinnarsin-
naavaat, KNI-illu pissaanerata siammartin-
neqarnerinnaatigut nunaqarfiit isorliunem-
sullu soorunami eqqomeqartariaqanngillat.
Bygder og yderdistrikter
ER DET EN FARE for yderdistrikteme og
bygderne, hvis KNI deles op i flere virksom-
heder, så konkurrencen med de private bli-
ver mere lige, og hvis ensprissystemet, mo-
nopolvareme og fragtmonopolet afskaffes?
KNI’s direktør, Flemming Bolø, har mere
end antydet, at bygder og yderdistrikter kan
komme i føre. Borgmester Niels Egede, Na-
nortalik, har allerede reageret og protesteret
mod ændringer af det nuværende KNI. Og
forleden advarede den nye formand for KNI’s
hovedledelse, landstingsmedlem Jonathan
Motzfeldt, mod at gå for hurtigt.
Ingen siger sådan helt bastant, at ændrin-
ger i KNI nødvendigvis vil være negativt for
bygder og yderdistrikter. Men det ligger i
luften, og dermed får man faktisk stukket en
meget solid politisk kæp i hjulet på en foran-
dring af KNI. Alle er rædselsslagne for blot at
blive mistænkt for noget negativt over for
bygder og yderdistrikter, og sådan som valg-
loven er indrettet med meget billige manda-
ter i yderdistrikteme, kan det også være poli-
tisk meget farligt, hvis usikkerhed om frem-
tiden breder sig i bygder og yderdistrikter.
Det er imidlertid mere et spørgsmål om
politisk magtkamp om KNI og erhvervspoli-
tik end om bygder og yderdistrikter. Selvføl-
gelig kan KNI ændres uden at det går ud over
bygder og yderdistrikteme. Hvis man vil.
HISTORISK handlede KGH indtil grund-
lovsændringen i 1953 om, at den danske stat
skulle forsyne kolonien og »reservatet«
Grønland. Det nuværende forsyningssystem
stammer i høj grad fra dengang, selvom
Grønland fra 1953 blev en ligeberettiget del af
Danmark, åbnet op mod omverdenen og den
voldsomme udvikling - på godt og ondt - blev
sat igang.
Gennem 60’eme og 70’eme blev forsynin-
gen mere og mere kostbar, fordi kravene til
forsyningen steg og steg. Med G-60 sagde
den danske stat, at det var for dyrt at opret-
holde den spredte bosættelse ud fra en øko-
nomisk vurdering, og det udløste hele det
grønlandske opgør mod dansk fjernstyring,
som førte til hjemmestyret i 1979. Netop for-
svaret for bygder og yderdistrikter, hvor
Grønlands traditionelle livsform fortsatte,
blev et afgørende politisk hovedtema og
skabte i høj grad det grønlandske flertal for
øget selvbestemmelse.
UNDER HJEMMESTYRETS første 12 år har
vi oplevet, hvordan masser af problemer er
blevet løst, men det har også vist sig, at nogle
af problemerne er løst før, der var økonomisk
dækning for det. Økonomien blev så overop-
hedet, at landsstyret i 1987/88 var tvunget til
at bremse op for at sikre udenlandske lån til
financiering af merforbruget, og i dag ser vi,
hvordan den private sektor skranter, og
hvordan den offentlige sektor er løbet løbsk.
Hjemmestyret er igang med at begrænse sig
selv, og stort set alle kommuner er præget af
stor ineffektivitet, for mange ansatte og bar-
ske økonomiske nedskæringer. Selve for-
valtningen af samfundets penge har i høj grad
spillet fallit, og idag handler alle bestræbelser
på at finde en anden og mere realistisk balan-
ce mellem muligheder og ønsker.
Alle borgere - uanset hvor de bor - er i dag
kommet i klemme i denne udvikling, og der-
for er alle - uanset hvor de bor - nødt til at
tænke i nye baner for at finde nye grønlands-
ke løsninger på grønlandske betingelser.
ROYAL GREENLAND var den første store
offentlige sektor, der satte nytænkning igang
- og fik massiv politisk opbakning. Da pro-
duktionen - alt fra bygdeanlæg til fabrikker
og trawlere - var KGH, eksisterede der også
et ensprissystem og en fælles service, en
»solidaritet« med at alle, uanset hvor de boe-
de, skal kunne indhandle til en pris, der var
helt vilkårligt fastlagt. Underskuddet blev
blot hevet op af statskassen.
I dag forstår alle, hvorfor dette system
ikke kunne overleve i et samfund, der er nødt
til selv at tjene penge. Eftersom fiskene skal
sælges på verdensmarkedet, har vi måttet
erkende vores afhængighed af verdensmar-
kedes priser, og Royal Greenland har været
nødt til at køre så forretningmæssigt som
overhovedet muligt. Til gengæld har så
hjemmestyret via bevillinger fra landskassen
(skattemidler og bloktilskud) sikret en ræk-
ke produktionsanlæg, som ikke i sig selv var
forretningsmæssige. Baggrunden er blandt
andet at sikre beskæftigelsen og dermed be-
folkningen i en række bygder og yderdistrik-
ter.
Kort sagt: Økonomien er blevet synlig.
Royal Greenland er blevet mere effektiv og
konkurrencedygtig end nogensinde. Det be-
tyder maksimal indtjening til hele samfundet,
og det betyder desuden, at flere og flere pri-
vate trawlere samarbejder med Royal Green-
land til fælles gavn. Ingen bygder er blevet
truet.
DER ER MASSER af uigennemskuelige fø-
lelser i KNI’s »solidaritetsprincip«, og der er
masser af uigennemskuelig økonomi - og
magt - i KNI som en stor gigant.
Hvis KNI bliver »sprængt« i en forsy-
ningsvirksomhed, så alle kan se, hvad det
koster, et rederi, så alle kan se, hvad det
koster, og en butikskæde, så alle kan se,
hvad varerne bør koste, så kan alle følge med.
Alle vil kunne se, om det måske kan laves
billigere og bedre af private, og alle vil kunne
se, hvor priserne måske bliver urimelige.
Lærer man af erfaringerne fra Royal Gre-
enland, så får vi øget effektivitet og gennem-
skuelighed, så det bliver muligt at se, hvor-
dan samfundet egentlig hænger sammen.
Desuden vil det give mulighed for privat initi-
ativ og gensidig konkurrence.
»Prisen« har været, at en række bygdean-
læg får synlig støtte på finansloven, ligesom
man i dag kan se, hvad der er indhandlingstil-
skud, og hvad der er kommerciel markeds-
pris. Det samme vil være tilfældet med en
åbning af KNI. Og Royal Greenland-modellen
viser, at man politisk sagtens kan styre, at
der er nogle opgaver, der skal løses med
støtte af samfundet.
KNI I SIN NUVÆRENDE form blokerer for
enhver seriøs politisk debat om den del af
erhvervsudviklingen, der ikke er fiskeri. In-
gen ved jo, hvordan det egentlig hænger
sammen, og nogle forsøger at gøre os bange
for at få det at vide, fordi det vil »udstille«
eventuelle økonomiske problemer. Men det
er netop for at løse sådanne problemer, at vi
i dag har et suverænt hjemmestyre med
Landsting og landsstyre. Selvfølgelig kan vo-
res demokratiske system opretholde bygder
og yderdistrikter, og selvfølgelig behøver de
ikke komme i klemme blot fordi KNI’s magt
brydes.