Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.09.1991, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 18.09.1991, Blaðsíða 11
NR. 107 1991 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 15 Kommunalrødder leger med røde klodser Kommunalbestyrelsen og topcheferne i kommunen prøver ny budgetlægning NUUK(KR) - Mandag, tirsdag og onsdag har kommunalbestyrelsen og cheferne fra de for- skellige forvaltninger siddet i lukket kommu- nalbestyrelsesmøde på toppen af Hotel Hans Egede i Nuuk. Bag de lukkede døre sidder de og leger med røde, blå og grønne klodser. Lege- pladsen er en prøve på en helt ny måde at lave kommunale budgetter på. Hvis kommunalrød- dernes legen bliver en succes, ender det med et kommunalt budget, som ikke er lavet efter »grønthøstermetoden«, hvor der skæres fem el- ler 10 procent overalt. Kommunalrøddernes le- gen med klodser er en af- prøvning af et helt nyt sy- stem til at lave kommunale budgetter. På baggrund af den vedtagne politik i kom- munalbestyrelsen skal hver enkelt forvaltning opstille en prioriteret liste over ting, de gerne vil have penge til, for eksempel veje, boliger el- ler børnehaver. Klodserne kan for eksempel repræsen- tere en børnehave til 10 mil- lioner kroner, et boligbygge- ri til 150 millioner kroner el- ler en ny vej til 30 millioner kroner. Handlen med hinanden Når alle forvaltningerne har opstillet deres lister med priser på, hvad tingene vil koste, skal politikerne til at handle med hinanden. I ti- der, hvor der ikke er uanede mængder penge til rådig- hed, må nogen projekter nødvendigvis udelades. Der- for kan politikerne og for- valtningscheferne sige til hinanden, at hvis et udvalg skal have den ting igennem, så må det droppe noget an- det. Tidligere har budget- lægningen ofte været en jævn skæren ned over hele linien. Det nye system har været undervejs i halvandet år og er udarbejdet af arkitekt Niels Bennetzens tegnestue og hans medarbejder Arne Bak fra København. Begge har tidligere været ansat i hjemmestyret. De halvandet år er gået med et samarbejde med de enkelte forvaltninger i Nuuk kommune, hvor man har beskrevet hvilke opga- ver de har. - Vi beskriver, hvordan si- tuationen ser ud nu og så går udvalgsformænd og kommunalbestyrelsen ind og vedtager deres politik. Hvordan passer det med de fysiske forhold og hvad kos- ter det? Det er en koordine- ring af fysisk og økonomisk planlægning, siger Niels Bennetzen. Mødet på Hotel Hans Ege- de er et såkaldt »priorite- ringsseminar«. - Når man laver sit bud- get, er det meget rart at man ved, hvor mange penge, man har. Det, man tit ser, er, at alle kaster sig over den slunkne kasse og prøver at rage til sig. Vi prøver at ud- vikle en blokbudgetering. Det vil sige, at hvert udvalg definerer nogen blokke, hvor de kan spare og nogen blokke, hvor de kan udvide, siger Niels Bennetzen. En konsulent, som er til- knyttet Niels Bennetzens tegnestue, er manden, der svinger klodserne sammen med kommunens politikere og topembedsmænd. Legen på Hotel Hans Ege- de er så virkelighedstro, at hvert parti har sit eget lille partihovedkvarter, hvor man kan gå tilbage og disku- tere, hvilke klodser, der skal satses på. - Når de så kommer tilba- ge, kan de sige, at vi er enige om, at vi vil satse på de klod- ser. Det går meget godt, så længe der er penge nok. Men det gør ondt, når man når loftet, så skal der byttes klodser, siger Niels Bennet- zen. »Grønthøstermetoden« Tidligere har mange kom- muner svunget sparekniven ved at skære for eksempel fem eller 10 procent på alle budgetter. - Det er fuldstændigt dødssygt at bruge »grønthø- stermetoden«, hvor du bare skærer fem procent over he- le linien. Vi ved for eksem- pel, at ældreområdet fremo- ver vil blive et stort problem. Hvis man bare brugte »grønthøstermetoden« hver gang, ville man skære med på områder, der er i naturlig vækst, siger Niels Bennet- zen. - Lige nu sidder kommu- nalbestyrelsen på HHE med blokke for hver enkelt for- valtning. Hvis de vælger at fjerne en børnehave, så kan de se, at børnepolitikken sagde sådan og sådan. Så kan man sige: Det vil vi alli- gevel ikke. Til sidst sidder man så og handler frem og tilbage, alle partierne er med, og det tager tre dage, så er budgettet på plads. Alt Samler du også på videofilm? Dem leverer vi! Bestil katalog med dette og 4000 andre VHS videobånd (få LASERDISKEN Prinsensgade 38 9000 Aalborg Tlf. 9813 22 22 bliver helt gennemskueligt og forvaltningerne får gjort deres aktivitetsplaner fuld- stændigt klare. Det bliver defineret på et stykke papir, og de får at vide, hvor meget det kommer til at koste. På den måde bliver hele kom- munens aktiviteter regi- streret. Så er man først i stand til at lave et budget. Førhen og mange andre steder endnu, sidder man og diskuterer kontonumre. Men hvad dækker sådanne numre? Politikerne har tit været i en situation, hvor de ikke kunne gennemskue, hvad budgettet indeholdt, og så har de kastet sig over skolemad eller busordnin- ger, for det kunne de over- skue, siger Niels Bennetzen. Decentral planlægning 11981 overtog hjemmestyret planlægningen fra den dan- ske stat, og siden har man arbejdet på at gøre planlæg- ningen mere og mere decen- tral. - Det er næsten en histo- risk ting, at man i løbet af ti år har bevæget sig væk fra en statslig og kolonial plan- lægning til et lokalt anlig- gende. Når kommuneplan- redegørelsen er udarbejdet en gang, så er det kun et spørgsmål om, at kommu- nen selv vedligeholder mate- rialet og justerer planerne for de kommende år. Med det nye forslag til budgetlægning i Nuuk kom- mune bliver der også mulig- hed for at koordinere vedta- gelsen af finansloven med kommunens investerings- plan. Når kommunerne har vedtaget budgettet, gen- nemgår man handlingspla- ner og siger, at det er det og det, man gerne vil have hjemmestyret til at finansie- re. Dermed bliver der en sammenhæng mellem kom- munens budget og hjemme- styrets finanslov. I disse dage sidder Nuuk kommunes politikere og topembedsmænd og leger med klodser. Hvis man bygger nye boliger, koster det så meget, og så må man måske vælge af droppe en ny vuggestue. (Foto: Knud Josefsen) ATUAKKANUT I LISIVIIT TAMANIT ATORNE- QARSINNAASU1 TAMPA ILITSIVIK ASSIMI TAKU- TINNEQARTUTUT ITTOQ 6.495,- NUUK BOLIG YOUNG UNE Qaqortoq 7.995, - DOVER REOL Qernertoq.... 5.485,- 9Y9TEM 2000 Qaqortoq....3*935, - WASA REOL Qaqortocj/ Qisuinnaq.....8* 118, “ MONTERINGa/s INDUSTRIVEJ 7 • TIF 2 52 33 • BOX 78 • 3900 NUUK

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.