Atuagagdliutit - 23.10.1991, Page 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 122 1991
Piumassuseq nukiuvoq
HHC - Upperineqarsinnaappat naalakkersui-
sut siulittaasuata Inatsisartut ukiaq manna
ataatsimiinnerat aammarlugu oqalugiamera-
ta nalaani Inatsisartut aningaasaqamermut
ataatsimiititaani ilaasortat tallimat minutsi
missiliorlugu eqqumasimapput. Ilaasortat
ataqqinartut taakku tallimat naalakkersuisut
siulittaasuata aallaqqaterpiaani oqaasii tupin-
naannartumik tusarsimavaat - piumassuseq
nukiuvoq! - imminnut tutsinneqartutulluso-
oq paasisimavaat, tamannalu tunngavigalugu
iliuuseqarlutik.
ISERTUANNGIVILLUTIK landskarsip ima-
qanngingajalluinnartup naqqani aningaasami-
ninnguit pissarsiariniarsimavaat, ukiortorsu-
anngormammi.
ANINGASAQARNERMUT ATAATSIMII-
TITAMI siulittaasoq Aqqaluk Lynge siuttu-
liullugu misigisimapput nunap aningaasaqar-
nerata aqunniamera ima ilungersunartigisoq,
allat isumaqalersimallutik Inatsisartuni ilaa-
sortaanermini allatigullu ajunngitsorsiamik
saniatigut akissarsiaqartariaqarlutik.
AQQALUK LYNGE nammineq isumaqarpoq
siulittaasutut ukiumut 80.000 koruunisisar-
nissani naleqqutissasoq, ataatsimiititamili
ilaasortat sinneri inatsisartuni ilaasortatut
akissarsiamik qaavatigut 40.000 koruunit
naammagiinnartariaqaraat, katillugit 217.000
koruunit. Matumani aamma eqqaamasaria-
qarpoq Inatsisartutut sulinermik avataatigut
atorfimminni akissarsiatik pigiinnarmatigik. -
Tamanna ICC-mi piffissaq tamakkerlugu vi-
cepræsidentimut Aqqaluk Lyngemut, ilinni-
artitsisuunermut Konrad Steeholdtimut poli-
tiimullu Peter Ostermannimut atuuppoq,
kingulliullu Qaqortumi kommunalbestyrelsi-
mut ilasortaanini aamma ingerlataraa, Peter
Grønvold Samuelsen Qasigiannguani ilinni-
artitsisut aamma akissarsiaqarpoq. Aningaa-
saqamermut ataatsimiititami ilaasortani aala-
jangersimasumik akissarsiaqaranilu aningaa-
sarsiaqanngitsortatuaavoq Pavia Nielsen, aa-
lisartoq piniartorlu.
TAAMAAPPORMI, naalakkersuinermik su-
liaqartut aningaasarsiaat qiviaqqajaanartar-
put. Ukiunili makkunani nunap aningaasaqar-
nermigut annernartumik malunnaatilimmillu
nakkaakkiartornerani suli qiviaqqajaanarne-
rulerput. Utoqqaammitaava qanoq isumalior-
pat? - Qanorli suliffissaqanngitsorpassuit ul-
lormiit ullormut ilungersorlutik inuuniartut
isumaliorpat?
ANINGAASARSIALLI pillugit apeqqut anin-
gaasaqarneq ataatsimut isigalugu suungit-
suusaarsinnaagaluarput. Tassani apeqqutaa-
soq tassaannerugunarpoq tunngaviusumik
aalajangemeq, taassumalu saniatigut nalin-
ginnaasumik ileqqorissaarsinnaassuseqar-
neq.
SOORLUUNNA aningaasaqamermut ataat-
simiititami ilaasortat naalakkersuisut siulit-
taasuata ammaanersiorluni oqalugiarnerani
sivisunerulaartumik tusamaarsimasariaqara-
luartut. - Pingaartillugu maluginiarsimasaria-
qaraluarpaat aningaasartuuteqamikkut mia-
nersortumik politikkeqamissaq, isertitanillu
agguataarisarneq nutaaq pillugu oqaasii ma-
luginiarsimasariaqaraluarpaat, pingaartumil-
lu naalakkersuisut siulittaasuata isumaqati-
giissutit eqqarsaatigalugit politikkeqarnissa-
mik oqaasii tusarnaarluarsimasariaqaraluar-
lugit. Matumani ilaatigut erseqqissarneqar-
poq kattuffiit ataatsimut isigalugit nunatta
aningaasarsiornikkut ilungersunartorsiome-
ranut paasinnittumik pissusilersorsimasut,
erseqqissarneqarlunilu akissarsiallit assi-
giinngitsut nammaqatigiilluarsinnaanermik
annertuumik takutitsisimasut.
NAALAKKERSUISUT SIULITTAASUATA
oqaasii eqqaamallugit naalakkersuinikkut su-
liaqartut inuaqatigiinni immikkortukkaanut
annertunerusumik nammaqatiginnittaria-
qanngikkaluamerlutik? Tupinnaannarpoq
pissusissamisuunngilluinnarlunilu inuit ator-
fimminnut atatillugu tamakkiisumik akissar-
siaqareersut naalakkkersuinikkut suliner-
minnut atatillugu aningaasarsissutigisariik-
kaminnut qalleqqiullugu immikkut ittunik
aningaasarsialersomeqarnissaat.
PIFFISSAMI ILUNGERSUNARTUMI ta-
manna ingasappallaarsorinarlunilu namma-
qatiginnikkusunnermik takutitsineruval-
laanngilaq.
KISIANNIUNA soorlu pissusiviusut qitiusu-
mik allaffeqarfissuarmi torsuusarsuarmi paa-
siuminaatsinneqartartut. KNI-p direktøriata
pappialaataa paasuminaatsoq assersuutigeri-
artigu, siullermik piviusuunngitsuuneragaa-
voq, taavali sulianut atatillugu allakkianngo-
riasaarluni. Kukkuluttornerup tamatuma
kingunerisaanik KNI-p direktøria TV-mi ra-
diomilu toqqaaannartumik allakaatitsinermi
naalakkersuisut siulittaasuannit appisaluun-
neqarpoq. Massakkut paasinarsivoq pappialat
naalakkersuisunit piumaneqarsimagaluartut
Inuutissarsiornermut Pisortaqarfimmi direk-
tørip pappialaaterpassuisa akornannut piso-
orsimasut, taakkulu assilineqameri direktø-
riunerup naalakkersuisut siulittaasuata allaf-
fiata sanerpiaani allaffeqartup allaffianiillutik.
Immaqa pissusissamisuussagaluarpoq direk-
tørit marlussuit KNI-p direktøria utoqqatser-
figisuuppassuk.
Man kan, hvad man vil
HHC - Det står nu til troende, at i hvert fald
de fem medlemmer af landstingets finansud-
valg har holdt sig vågne i cirka det første
minut af landsstyreformandens tale ved åb-
ningen af Landstingets efterårssamling. De
fem ærede medlemmer har med en forbav-
sende klarhed opsnappet landsstyreforman-
dens indledningsvise bemærkning om, at
man kan, hvad man vil! - De har taget ordene
til sig som deres egne og omsat dem i hand-
ling.
MED EN FORBLØFFENDE ligefremhed er
de gået på grams i den næsten tomme lands-
kasse for at napse sig lidt ekstra likvider til
den lange kolde vinter, der nu stunder til.
UNDER ANFØRSEL af finansudvalgsfor-
mand Aqqaluk Lynge føler de nu arbejdet
med at holde styr på landets finanser så be-
lastende, at det berettiger til et ekstra veder-
lag oveni landstingshyren og, de øvrige ben.
AQQALUK LYNGE synes selv, at et for-
mandsvederlag på 80.000 kroner om året er
passende, mens de menige udvalgsmedlem-
mer nøjes med 40.000 kroner oveni lands-
tingshonoraret på lige omkring 217.000 kro-
ner. Hertil kommer, at de naturligvis oppe-
bærer løn for deres faste jobs udenfor tinge
- Det gælder den fuldtidsansatte ICC-vice-
præsident Aqqaluk Lynge, overlærer Konrad
Steenholdt og politiassistent Peter Oster-
mann, der endda også når at passe et hverv
som kommunalbestyrelsesmedlem i Qaqor-
toq, Peter Grønvold Samuelsen, der er lærer
i Qasigiannguit. Det eneste finansudvalgs-
medlem, der ikke scorer kassen med både
fast løn og fuld knald på honorarerne er Pavia
Nielsen, der er fisker og fanger.
NUVEL, politiker-honorarer er altid et føl-
somt emne. Men netop i denne tid, hvor
landet er på en økonomisk rutschetur, der
gør ondt og sætter sine spor overalt, er em-
net ekstra følsomt. Gu’ ved, hvad pensioni-
sterne tænker? - Eller er de mange arbejds-
løse, der kun lige har til dagen og vejen?
GANSKE VIST er der i vederlagsspørgsmå-
let tale om peanuts i den store økonomiske
sammenhæng. Der er snarere tale om lidt
principper og så almindelig anstændighed.
MON IKKE D'HERRER finansudvalgsmed-
lemmer skulle have holdt ørerne åbne lidt
længere under landsstyreformandens åb-
ningstale - Specielt burde de nok have hæftet
sig ved talens afsnit om en forsigtig udgift-
spolitik, om en ny indkomstfordeling, og især
burde de have lyttet godt efter landsstyrefor-
mandens overenskomstpolitiske betragtnin-
ger. Her fastslås det blandt andet, at organi-
sationerne har vist forståelse for landets an-
spændte økonomiske situation, og det under-
streges, at de forskellige lønmodtagergrup-
per har udvist en høj grad af solidaritet over-
for hinanden.
MED LANDSSTYREFORMANDENS tale i
bakspejlet er det nok et spørgsmål, om politi-
kerne ikke skulle tage at være lidt solidari-
ske med de øvrige samfundsgrupper. Det
virker helt grotesk og under alle omstændig-
heder uklædeligt, at folk, der i forvejen hæ-
ver fuld løn fra deres faste offentlige arbejde,
nu skal have særskilte vederlag for det politi-
ske arbejde, som i forvejen honorares for.
DET VIRKER urimeligt og ikke særlig soli-
darisk i en kold tid.
MEN DET ER TIT, som om virkeligheden
har svært ved trænge ind i de lange gange i
centraladministrationen. Tag nu eksemplet
med KNI-direktørens mystiske papir, der
først ikke eksisterede, men som så blev til et
internt arbejdsnotat. Hele den misére, der
førte til at landsstyreformanden verbalt af-
klapsede KNI-direktøren for åben skærm.
Nu viser det sig, at de oplysninger, som
landsstyret gerne ville have, var havnet i
papirbunkerne hos erhvervsdirektoratets di-
rektør, mens en kopi havde forputtet sig hos
superdirektøren, der bor dør om dør med
landsstyreformanden. Det ville nok være
passende om der var et par direktører, der
stak KNI-direktøren en undskyldning.