Atuagagdliutit - 16.12.1991, Síða 5

NR. 145 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
- Det er også noget nyt an-
dre steder i verden. I første
omgang har man fået øje på
problemet hos pigerne, og
det er da også derfor, at der
er flere og flere, der bliver
hjulpet. Men jeg har da også
drenge i behandling, som
har været udsat for seksuel-
le overgreb.
- Drenge bliver meget for-
virrede af det. De bliver me-
re afmægtige end piger. Det
er også ekstra svært for
drenge at tale om proble-
met, end det er for piger. Det
er fordi drenge i højere grad
er opdraget til at have kon-
trol og magt. De får derfor
store identitetsproblemer og
viser bøsseskræk. De er ban-
ge for at blive bøsser.
- De mænd, som krænker
drenge, er som regel bøsser
og måske ikke så hårde. En
dreng, jeg taler med, sagde
engang: »Han voldtog mig
på en blid måde«. Drengene
bliver forrvirede, fordi de i
begyndelsen har det dejligt i
kroppen, men senere får de
det forfærdeligt.
- Barnet kan være for-
sømt og får kontakt med en
voksen, og de har det hygge-
ligt. Der kan være en gliden-
de overgang til det seksuelle,
og de tænker også ligesom
pigerne: »Det er nok mig,
der er ét forkert barn, for
den voksne synes, det er dej-
ligt«.
Krænkeren dømmes
ikke
Conny Gregersen mener,
der må megen debat til for at
komme ud over problemet.
Man må skabe en saglig de-
bat om problemet og ikke
svælge ved de seksuelle de-
taljer.
- Man må jo være op-
mærksom på, at der bag alt
dette er et såret lille barn, og
så må man stole på, at bar-
net taler sandt.
- Tvivlen skal komme den
anklagede til gode, og i man-
ge tilfælde af incest og over-
greb mod børn, er der kun
barnet som vidne. Så når
krænkeren nægter sig skyl-
dig, bliver han som regel ik-
ke dømt. Men heldigvis er
man i dag kommet så langt,
at selvom krænkeren ikke
dømmes, så tror man i det
sociale system på barnet og
hjælper det.
- Hvis ikke barnet hjæl-
pes, kan det vokse op med et
halvt liv. Mange gang har
barnet, når det bliver vok-
sen, fortrængt det skete, og
det bliver der brugt mange
kræfter på. På et tidspunkt
begynder pigerne som voks-
ne måske at undre sig over
et sammenfald af mænd, de
har levet sammen med, som
de i virkeligheden ikke har
brudt sig om. De kan have
mange forskellige sex-part-
nere og vil ikke lære dem at
kende, før de får en ny. De
kan være hektiske og hele
tiden på vej væk fra det sted,
de er.
- Derfor er det vigtigt, at
barnet eller den voksne be-
handles. Ved behandling får
den, der er blevet krænket,
sit selvværd tilbage og skyld
og ansvar placeres. Det er jo
aldrig barnets skyld.
- Så når man ikke har en
psykolog til daglig i Uum-
mannaq, hvor kurset fore-
gik, må man finde en anden
måde at løse problemet på.
Enten må man udvikle an-
dre metoder, eller også må
man sende børnene til be-
handling et sted, hvor der er
psykologer. Det er vigtigt, at
barnet behandles, siger
Conny Gregersen til AG.
Meeqqat ikkatigineqar-
nertik isertuuttarpaat
Nukappiaqqat alliartornerminni kinguaassiuutitigut ikaatigine-
qartarsimasut anguteqatiminnik ilaqartartutut isigineqalernissartik
ersigilersarpaat, taama oqarpoq tamit pissusaannik ilisimasalik
Meeraq ikiorneqanngikkuniaffaannarmik inuusutut issaaq kinguaassiuiititigiillu atomer-
lugaasimaneq nukit annertuut atorlugit tunuarsimatinniartussaallugu. Taamaattumik
pingaaruteqarpoq meeraq psykologimit katsorsarneqarnissaa. (Ass.: AG-p toqqorsivianiit)
Hvis ikke barnet hjælpes, vokser det op med et halvt liv og bruger masser af kræfter på at
fortrænge den seksuelle krænkelse. Det er derfor vigtigt at behandle barnet ved hjælp afen
psykolog. (Foto: AG’s arkiv)
NUUK(LRH) - Conny Gre-
gersen tarnit pissusaannik
Uisimasaliuvoq, kinguaassi-
uutitigullu ikkatigineqarsi-
maasunik misissuinermik,
pingaartumillu imigassa-
mik atornerluinermik mis-
issuisarluni. Conny Greger-
sen decmberi aallartilaartoq
Uummannamut qaaqqune-
qarpoq meeqqanik kingu-
aassiuutitigut ikkatilliisar-
neq paasisitsiniutigalugu
pikkorissartitsissalluni.
Conny Gregersen AG-
mut oqarpoq meeraq kingu-
aassiuutitigut ikkatigune-
qarsimanersoq allatigul-
luunniit kinguaassiuutiti-
gut innimiilliorfiginersima-
nersoq takujuminaatsoru-
jussuusoq.
- Meeqqat kinguaassiuuti-
tigut ikkatigineqarsimasut,
amerlanerpassuartigut im-
maqa eqqarsaatigivinngik-
kaluarlugu taamatut piso-
qarsim anera imminnut mis-
erratigisarpaat. Imminnut
isumaqalersittarput suso-
qarsimanngitsoq, imaluun-
niit eqqarsarpallaaginnarsi-
malutik. Taamatut immi-
nut illersorniarluni iliuu-
saasartoq meeqqani inersi-
masunit kinguaassiuutiti-
gut innimiilliorfigineqarsi-
masuni takuneqarsinnaa-
sarpoq. Taamaattumillu
inersimasunut ajornaku-
soortorujussuusarpoq øjor-
toqarnersoq maluginiassal-
lugu.
Meeqqat ikkatiginnitsi-
minnit oqarfigineqarsima-
sinnaapput pisoq nuanner-
suusoq. Meeqqammi inersi-
masut upperigajuttarpaat,
ataatalu oqarpat tamanna
nuannersuusoq, aammalu
asaqatigiikkamik atoqati-
giittarlutik taava meeqqat
ataatartik upperilersittar-
paat. Meeqqammi ikkatigi-
neqartarnitik nuannarineq
øj or paat, taavalu imminnut
upperilersarput, isumaqa-
lerlutik nammineq akornu-
teqarlutik.
Ikkatigineqarnerli
meeqqaap nipangiusimaan-
narsinnaanngilaa, arlaati-
gullu qanoq iJiorluniluunnit
saqqummersikkiartuaaller-
sarlugu. Imaassinnaavoqki-
nguaassiuutinut tunngasu-
nik oqalunniartorujussuan-
ngortoq, isersisalerluni, at-
torneqarnissanilu annilaa-
ngagilerlugu. Ilaasa nappar-
simassutigilersarpaat, sin-
nattupiluutigisalerlugu
iloqqutsisalersarlutillu.
Inooqatigiit
assigiinngitsut
tamarmik
Conny Gregersen isumaqar-
poq meeqqanik kinguaassi-
uutitigut ikkatilliisarnerup
inooqatigiinnut sorlernut
ilaasuuneq apeqqutaatinna-
gu pisarnera saqqummiutis-
sallugu pingaartuusoq.
Meeqqanik kinguaassiuuti-
tigut ikkatilliisarneq inooq-
qatigiinni tamani pisinnaa-
sarpoq.
- Tamanna pisarpoq iner-
simasut meeqqat tungaan-
nut killiliisinnaassuseqan-
ngikkaangata. Eqqunngit-
suliornertik qamuuna na-
lunngikkaluarlugu ingerla-
tiinnar tar paat. Isumalior-
tarput nammineq panim-
mik tamanna sapernavian-
ngikkaat. Soorunalimi aam-
ma ilaqartarput meeqqanik
pilerigisaqaraluarlutik eq-
qunngitsuunera pissutiga-
lugu attuineq ajortunik,
aammali inersimasut ilaqar-
put meeqqanik namminer-
minnut naligitillutik ilaqar-
sinnaasorisunik.
AG: - Tusartarpugut
anaanat ilaasa panimmik
ataataminnit kinguaassiuu-
titigut ikkatigineqartarneri
isiginngitsuusaartaraat.
Sooq taamaattoqartarpa?
Eqqarsaatigissallugu
sakkortuallaarpoq, qaman-
ngalu kissaatigisaraluarlu-
gu taamatut pisoqarneq
ajortoq. Taamaattumik ar-
nat ilaat isumaqalersarput
angutip meeraq soqutigim-
magu ningarfigilersoorsi-
mallugu. Tam akku imaali-
allaannaq qaangerneqarsin-
naanngillat.
- Imaasinnaavorlu anaa-
naasoq meeraanermini
aamma ikkatigineqartarsi-
masoq, ikkatiginninnermul-
lu malussarippallaarun-
naarluni. Namminermi pi-
neqarnini qaangersimavaa,
immaqalumi taamaalilluni
uiminik ilaqartarnissaralu-
ani aamma pinngitsoorlugu.
- Anaanaasoq ikkatigin-
neqataasarsimappat qula-
rinngilluinnarapara taanna
meeraanermini kinguaassi-
uutitigut atornerlunneqar-
tarsimassasoq. Pingaartu-
mik anaanap meeqqat aki-
lersillugit atortittarpagit,
filminulluunniit atoqati-
giinnermut tunngasuni pe-
qataatittarpagit.
Nukappiaqqat
atornerluinerlu
AG: - Isumaginninnermi si-
unnersorti Jette Binzer
AG-mut oqarnikuuvoq nu-
kappiaqqanik ikkatiginnit-
tarneq oqaluuserissallugu
maani ima paqumigineqar-
tigisoq, allaat ilisimaneqan-
ngitsutulluunniit oqaatigi-
neqartariaqartoq. Dan-
markimi qanoq ippa?
- Nunarsuup sinnerani
nutaajusutut aamma oqaa-
tigisariaqarpoq. Niviarsiaq-
qat ikkatigineqartarnerat
maluginiarneqaqqaalersi-
mavoq, taamaattumilluuna
amerliartuinnartut ikiorne-
qarsinnaalersimasut. Kisi-
anni ikiortakkakka nukap-
piaqqanik kinguaassiuutiti-
gut ikkatigineqarsim asunik
aamma ilaqarput.
- Nukappiaqqat tamanna
paatsiveerussutigerujussu-
artarpaat. Niviarsiaqqanit
sanngiillissutiginerusar-
paat. Nukappiaqqallumi
ajornartorsiut oqaluuseris-
sallugu ajornartorsiutigine-
rusaqaat. Tamatumunnga
pissutaavoq nukappiaqqat
naalakkisaartitsisussatut
pissaaneqartussatullu pe-
rorsarneqartarnerat. Ki-
naassutsiminnik nalorniler-
sarput, anguteqatiminnillu
atoqateqartartutut isigine-
qarnissartik ersigisaqalugu.
- Angutit nukappiaqqanik
kinguaassiuutitigut iliati-
ginnittartut anguteqatimin-
nik atoqateqartartuusar-
put. Nukappiaqqat oqaloqa-
tigisama ilaat ima oqarpoq:
»Sallaatsumik pinngitsaali-
vaanga«. Nukappiaqqat
paatsiveerusimaalersarput,
aallaqqaataanimi timikkut
nuanersumik misigisaqar-
figsaramikku, kingusinne-
rusukkulli ajorluinnartu-
mik kingunerlutsittarlugu.
- Imaassinnaavoq meeraq
sumiginnagaagami taama-
lilluni inersimasumik atta-
veqartartoq, nuannisaaru-
tigsarlugulu. Piffissami
ikaarsaariarfiusumi kingu-
aassiuutinut tunngasunik
eqqarsaateqartalersinnaa-
sarpoq, niviarsiaqqallu pi-
sarnerattut eqqarsalerluni:
»Immaqaana uanga ajoqu-
teqartunga, inersimasormi
nuannisaartarpoq«.
Ikkatilliisoq
pillarneqartanngilaq
Conny Gregersen aamma
isumaqarpoq ajornartorsiut
qaangerneqassappat anner-
tumik oqallittoqartariaqar-
toq. Tunngavilersorluakka-
mik oqallittoqartariaqar-
poq, kinguaassiuutinut tun-
ngasortaannai pingaarneru-
tippallaarnagit.
- Eqqaamasariaqarpormi
pisut tamarmik qeqqan-
niimmaat meerannguaq tar-
nimigut ikilerneqarsima-
soq, meeqqallu ilumoortu-
mik oqalunnera upperiniar-
tariaqarpoq.
Qularnartoqartullugu
unnerluutigineqartoq pil-
larneqarneq ajorpoq, meeq-
qanillumi kinguaassiuutiti-
gut ikkatilliinnerpassuarni
allatulluunniit innimiilli-
saarinerpassuarni meeraq
kisimi uppernarsaasuusin-
naavoq. Ikkatilliisimasorlu
misiaraangat pillarneqassa-
nani. Qujanartumilli ullu-
mikkut ima angusaqarsima-
tigaagut, ikkatilliisoq pillar-
neqanngikkaluaraangal-
luunniit isumaginninnermi
ingerlatsisut meeraq uppe-
risarlugu ikiortarlugulu.
- Meeraq ikiorneqanngik-
kuni affaannarmik inuune-
qartutullusooq peroriartor-
sinnaavoq. Inersimasut pi-
sut amerlasoorpassuartigut
puigorsinnaasarpaat, taa-
maaliornerminnili nukip-
passuit atortariaqartarlu-
git. Meeqqat peroriartorner-
minni eqqarsaatigilersin-
naavaat angutit inooqatigi-
simasamik assigiissuseqar-
sinnaaneri, naak angutit
taakku soqutiginngikkalu-
arlugit. Assigiinngitsorpas-
suarnik ilaqartarneq inger-
lassinnaavaat, ilagisartak-
katillu ilisarisimalissanagit
edlanik taarsiinnartarlugit.
Eqqissiviitsuusinnaapput
inuunerminnilu nuttaqat-
taartunngorlutik.
- Taamaattumik meeqqap
inersimasulluunniit ikior-
neqarnissaa pingaartoru-
jussuuvoq. Ikiorneqamer-
migut ikkatigineqarsima-
sup inuttut naleqassutsimik
misigisimanini pigileqqit-
tarpaa, taavalu khia pisuu-
nersoq akisussaanersorlu
aalajangerneqarsinnaaler-
sarpoq. Meerarmi pisuussu-
teqanngisaannarpoq.
- Uummannami pikkoris-
sarnerup ingerlanneqarfia-
ni tarnip pissusiinik ilisa-
masalimmik peqanngimmat
ajornartorsiutit allatut ilior-
luni aaqqinniarneqartaria-
qarput. Periutsit allat ineri-
artortittariaqarput, ima-
luunniit meeraq tarnip pis-
susiinik ilisimasaleqarflm-
mukartillugu ikiorneqarta-
riaqarluni. Meeqqap ikior-
neq£u*nissaa pingaarluin-
nartuuvoq, Conny Greger-
sen taama AG-mut oqarpoq.
1992-MI ULLUT
’92-imut ullorsiut saqqummerpoq.
Eqqaatnaniariuk pisiarinissaa!
Ullnrsiutit Kalaallit Nunaat 1992
Akia kr. 92,00
Atuakkiorfik Box 840 3900 Nuuk
Telefon 2 2122 Fax 2 25 00