Atuagagdliutit - 18.12.1991, Side 4
4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 146 1991
mmamm
Værfterne på Grønland
• vi kan jo godt selv
Af: Niels Alstrup, Nanortalik
Man hører for øjeblikket
om værfternes krisetider
rundt omkring på vestkys-
ten. Men ingen gør noget
for at redde situationen el-
ler rettere sagt værfterties
fremtid.
Hvorfor spørger man ik-
ke samfundet, rundt om-
kring på kysten, hvad man
eventuelt kunne bruge
værfterne til? Der sidder
sikkert mange håndværks-
mæssige uddannede folk
med nogle gode ideer om,
hvad for muligheder værf-
terne kunne udgøre for be-
skæftigelse og for samfun-
det.
Men der sidder sikkert
lige så mange og tænker,
at vi grønlændere mangler
fantasi og færdigheder for
at komme videre i frem-
skridtet. Og at vi ligesom
mangler den vilje til og sik-
kerhed for, at vi selv kun-
ne producere tingene.
Det er ikke, fordi vi
mangler ekspertise udefra.
Tværtimod. Til at hjælpe
os den rette vej frem. Og
jeg tror, at vi skulle benyt-
te os af dem, mens tid er.
Et par eksempler på, at
vi selv kunne producere
her på Grønland, er kun et
brøkdel af de mange hund-
rede ting, vi selv kunne
producere:
Kedelproduktion (opvarm-
ning af huse med mere),
byggebeslag, radiatorer,
pontoner, master (til joller
og både), og meget mere
(for eksempel vejmaster).
Der er ikke nogen, som
har sagt, at de ting, vi selv
kunne producere, behøver
at ligne de ting, vi får ude-
fra. Men at det dækker de
behov og mangler vi nu
har.
Det vil heller ingen ska-
de være til at produktet
forbedres, så det passer
ind i de grønlandske for-
hold.
Det vil være en god ide
fra Hjemmestyrets side at
lade folk komme med gode
idder, som kunne gavne
det grønlandske samfund
og dets industri.
Og ikke bare lukke et
værft for øjnene af befolk-
ningen. Fordi man som po-
litiker er løbet tør for ideer
og fantasi.
Censur på KNR?
Af: Per Reichgriiber, KNI-ansat i
Nuuk
Er der censur på Radioavi-
sen?
- Eller er det »bare« ny-
hedsredaktionen der selv af-
gør hvad den dansktalende
del af befolkningen har in-
teresse i at høre.
Det er nu sket op til flere
gange, at der bliver nævnt
ord som: KNI, Bolø og Kø-
benhavn, når man hører den
grønlandske radioavis klok-
ken 18.30.
Som ansat i KNI er det
relevant for mig at høre
hvad der sker omkring min
arbejdsplads, og venter der-
for spændt til den danske
udgave sendes klokken
19.00. Men ak, forgæves
IGEN.
Hvorfor er det ikke alt lo-
kalstoffet fraden grønlands-
ke radioavis der bliver over-
sat til dansk?
Et så enkelt spørgsmål må
da kunne besvares lige så
enkelt.
Et så enkelt spørgsmål må da kunne besvares Uge så enkelt.
Hvorfor er det ikke alt lokalstoffet fra den grønlandske
radioavis der bUver oversat til dansk, spørger Per Reichgrii-
ber fra Nuuk. På biUedet ses fra venstre Johan Abeisen,
UUoriannguaq Kristiansen og Helene Risager. (Arkivfoto).
Aatsitassat
ammarlik
All.: T. Tittussen, Aappilattoq
Kalaallit Nunaanni inuus-
suttut allallumi sulifflssaa-
leqisut amerliartuinnarput
aammalumi raadiukkut tu-
sartalerparput suliffimmini
soraarsitaasorooq. Tamak-
ku tusartarlugit nuanner-
pallaanngilaq, s oo runa ator-
filinnik soraarsitsiinnartusi
ileqqut tam akku nuanninn-
gillat tusartarlugit.
Tassa ilissi naalakkersui-
suususi oqartussaalerassi
soraarsitsiortoqattaalerpu-
si. Kalaallit Nunaanni aatsi-
tassarpassuaqarporooq. So-
oruna tam akku ammaakku-
manngilisigit, suliffissaa-
ruttunut ammarniarsigit
taava sulifflssaaleqisoq ki-
naluunniit suliffeqarnialis-
saat. Nunani allamiunik
utaqqiinnarasi, sulisussa-
nik akikinnerusunik ujar-
tuinasi.
Kalaallit sapinngillat, su-
linissaminnut qununngillat,
taammaattunik aatsitassar-
siulerniarta, suliffeqanngit-
sut amerlavallaaleqaat.
Kalaallit Nunaatta imar-
taani aalisakkat nungukki-
artoqaat, aalisakkanik sulif-
fissuit suliassakilliartorput,
aalisagaarukkiartorami. Aa-
lisakkat nunguppata suli-
sartut suliassaarutissapput,
taava qanoq iliorniarpisigit.
Qanoq iliuusissaqanngillat,
taammaattumik aatsitassat
ammaqqunaraluaqaat.
Aamma ungasinngitsukkut
tusarparput Nanortallip eq-
qaanni Ilulissallu eqqaanni
kuultinik nassaartoqartoro-
oq. Tamakku tusaamaan-
narsinnaanngilagut, aam-
ma attorneqaratik piiarsin-
naangillat.