Atuagagdliutit - 18.12.1991, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 146 1991
Ajornakusoorsinnaasarpoq allasiornikkut aapparisaq qamuuna ikileraan- Det kan være vanskeligt at hele de sår, som et sidespring giver den anden
gat ajorunnaarseqqinnissaa. (Modelfoto: Jørgen Sperling, Polfoto). part i ægteskabet. (Modelfoto: Jørgen Sperling, Polfoto).
Uima allasiornera
Arnaavunga 41-nik ukiulik,
ukiut 19-it aappareereerlu-
talu paasivara uiga qaam-
matini marlussunni alla-
siortarsimasoq. Arnamut
kisimiittumut 25-inik ukiu-
limmut eqqaamiutsinnut.
Ukioq ataaseq qaangiup-
poq pereermat; kisiat suli
quarsaangaqaanga. Tassa-
mi peqatigiilluartarsimagat-
ta sap. akunneranullu arla-
leriarluta suli atoqatigiittar-
luta. Immaqa arlaatigut øjo-
qu teqarsima vunga uanga.
Uiga oqarpoq uanga kisi-
ma asallunga. Suulli tamaa-
sa uanga nuannariunnaar-
pakka. Ilaanni nuannariler-
sarpara ilaannilu uumigiler-
sarlugu. Atsaat taama oq-
qatsigisalerpugut kam aa t-
tarlutalu; ernerpulli 17-inik
ukiulik neriorsorparput in-
gerlaannarumallu ta.
Eqqumiipporli suli sinif-
fimmi atoqatigiilluartarat-
ta. Ilaannili kingornatigut
qialersarpunga. Oqaloqati-
ginissaa ajornakusoortippa-
ra; oqarporli asannilernissa-
ra utaqqiumallugu ukiul-
luunniit 30-it ingerlagaluar-
pata. Siunissarli anmlaann-
gatigeqaara.
Annilaangatigaara puior-
naveersoralugu. Pitsaane-
rulinngilarlu arnap uiga at-
taveqarfiginiartuarmagu te-
lefonikkut, allakkatigut aq-
qusinermilu. Siunissaq up-
perissan erpara ?
L.M.
Aap, ingerlalluarnissaa
nammineq upperigukku.
Taamaalluarsinnaavoq
maanna pisimasoq tamanna
puiornialerakku. Paasisin-
naavara uivit sapinngisami-
nik qaangerniarlugu ilior-
toq, taamaattumik anneru-
sumik piumaffigisinnaann-
gilat.
Allasiornera illit angerlar-
simaffissinni kukkussute-
qarnermut takussutissatut
isumaqarfigeqinagu. Aappa-
riinni ingerlalluartuni aam-
ma taama allasiomernik pi-
soqartarpoq. Anguterpas-
suit qimmitut angutivissa-
tut ittarput, arnavissat tipi-
gissut malersunngitsoorneq
sapivittarpaat. Taamaattor-
li pitsaginerpaasarlugu
namminneq nerihigis ar tak-
kam innut qimmitullu koori-
minnut angerlaraangamik.
Illilli qisuariarnerit paasi-
narluinnarpoq. Allakkanni
paasinarsoraara siusinneru-
sutulli - aamma ernerit pis-
sutigalugu - angerlarsimaf-
flssinni eqqissisimaannar-
nissaq kissaatigigit. Aatsaat
tamanna anguneqarsinnaa-
voq - paasinartumik - ka-
massimanerit ajuallassima-
nerillu ajassimaarniarukkit.
Suu, sianiilliorsimaqaaq.
Maannali qaangiuppoq illil-
lu matuersaammik tigumi-
arputit qangatut »timi tak-
ornartaq« ilaqutariinnissin-
nut akuUutinngikkaUarmal-
li ajunngitsigisumik ingerla-
nissassinnut. Eqqartoqqin-
niaqinniaqinagu eqqarsaati-
ginaveersaarlugulu. Taava
pitsaanerusumik erniinnaq
misigissuseqaqqilissuutit.
Vejret og gigten
Hvorfor er min leddegigt
værre i fugtigvarm t vejr end
i koldt?
Stenbukken
Det er en årtusindgammel
erfaring, at vejret påvirker
gigtsymptomerne. Vi har
f.eks. alle hørt om den gamle
fisker, der kan mærke på sin
gigt, at det trækker op til
uvejr. Men ingen kan med
sikkerhed svare på, hvad det
egentlig er, der sker i krop-
pen, når vejret varierer.
Fugtig luft forværrer gen-
erne hos de fleste gigtpati-
enter. Jo varmere luften bli-
ver, desto mere fugt kan den
indeholde. Kold luft er deri-
mod fattig på fugt, så gigten
plejer ikke at plage så meget
om vinteren i klart frostvejr.
Min mands
sidespring
Jeg er en 41-årig kvinde,
som efter 19 års ægteskab
opdagede, at min mand hav-
de haft et forhold gående i et
par måneder. Det var med
en 25-årig alenepige, der bo-
ede lige om ly ørne t.
Der er nu gået et år, siden
det skete; men jeg er stadig
lige chokeret. Vi har nemlig
altid haft det godt sammen,
og vi havde samleje nogle
gange om ugen. Men der må
jo være noget ved mig, som
ikke er godt nok.
Min mand siger, at han
kun elsker mig. Men min
verden er blevet grå og trist.
Nogen gange holder jeg af
ham, andre gange hader jeg
ham. Vi har skændtes og
sloges som aldrig før; men vi
har lovet vor søn på 17 år at
få det til at gå.
Det mærkelige er, at vi
stadig har det godt sammen
i sengen. Men undertiden
græder jeg bagefter. Jeg har
svært ved at snakke med
ham; men han siger, at han
vil vente på, at jeg elsker
ham igen, og der så skal gå
30 år. Jeg er imidlertid utor-
lig bange for fremtiden.
Jeg er bange for, at jeg al-
drig glemmer det. Det gør
heller ikke sagen bedre, at
pigen flere gange pr. telefon,
pr. brev og på gaden har for-
søgt at kontakte min mand.
Tør jeg tro på fremtiden?
L.M.
Ja, hvis du selv vil, at den
skal blive god. Det kan den
blive ved, at du nu søger at
slå den gamle sag ud af hove-
det. Din mand har gjort al
mulig afbigt, kan jeg forstå,
så du kan ikke forlange me-
re af ham.
Du må ikke betragte hans
sidespring som tegn på, at
du har gjort noget galt der-
hjemme. Der sker mange si-
despring i velfungerende
ægteskaber. Mange mænd
er som hanhunde, de har
svært ved at lade være med
at løbe efter velduftende ek-
semplarer af det andet køn.
Men de føler sig alligevel
trygge og bedst tilpas, når de
vender hjem til deres egen
madskål og hundekurv.
Det betyder ikke, at din
reaktion ikke har været
fuldt forståelig. Men jeg sy-
nes, det lyder på dit brev,
som om du nu meget gerne -
ogå for sønnens skyld - vil
have fred i hjemmet som tid-
ligere. Det kan kun opnås
ved, at du bekæmper din -
forståelige - vrede og sårede
stolthed.
O.K., han var et dumt
svin. Men nu er det over-
stået, og du har nøglen i din
hånd til, at I kan få det lige
så godt nu, som før »frem-
medlegemet« trængte ind i
jeres familie. Ted aldrig om
det mere og forsøg at lade
være med at tænke på det.
Så vil du snart føle dig bedre
tilpas.
Mongolitut qooq-
qemeqarpunga
Allattuunikuuvunga psyko-
logit nakorsallu sulissussi-
mallugit. Taamaattumik
maluginialerpara itumman-
ni »4-flngerfure«-qarlunga -
taamaatorlu inunni sianil-
luanngitsunit (mongolis-
miusunit) kisimi pigineqar-
tarluni.
Qooqqersimaneq taa-
maattoq aamma nalunngi-
sama assaani takoqqam-
merpara. Nalinginnaasu-
mik angissusilimmik sianis-
suseqaratta apererusup-
punga qooqqersimaneq taa-
maattoq uatsinnut inunnut
peqqissunut qanoq isuma-
qarnersoq? Arlaatigut ajo-
qu teqarsiman erpugu t?
S.D.
Naamik, taama isumaqarta-
riaqanngilaq. Nalaatsorne-
rinnaasimassaaq qooqqer-
nermik taamaattumik
inunnguuseqarsimagassi,
inuit mongolismeqartut pi-
gikulasaanik. Nakorsatulli
inuuninni arlaleriarlunga
inunnik taamaattulinnik
takusarnikuuvunga, taa-
maattumik ilissi kisermaa-
tinngilarsi.
Atuartunut allanut ilisi-
matitsissut: Qooqqerneq
kullup mannguaninngaaniit
itumak pitarlugu illua tun-
gaanut itussisimavoq inus-
sat sisamat tamaasa akul-
loqqullugit.
Alliartorneq tupap
annikillisittarpaa
Ikinngutima ilaat 15-nik
ukiulik angisoorsuunngit-
soq ajornartuuvippoq. Im-
mannguaq pujortartarpoq
tusarsimallugulu pujortar-
nerup alliartorneq annikilli-
sittaraa. Uumoorpa?
J.A.
Tamanna misissussallugu
ajornakusoorpoq tassami
angissuserput assigiinngit-
sorpassuarnit sunnerneqar-
tarmat. Naatsorsuutinik
takusaqarsimanngisaan-
narpunga meeqqat pujor-
tartut alliartornerat sunne-
neqartarnersoq.
Naluneqanngilarli arnat
naartusut pujortartut aggu-
aqatigiissillugu mikinerusu-
nik meeqqanik ernisartut
pujortartuu nngitsuninn-
garnit, tassanili takuneqar-
sinnaavoq tupa arlaaq aqqu-
tigalugu alliartornermut
akornusiisartoq.
Isumaqarpunga angu-
tinnguaq taanna pujorta-
runnaaginnartariaqartoq.
Tamannali anginerulissuti-
ginavianngilaa peqqinnis-
salli tungaatigut aningaasa-
tigullu iluaqutaanerusussat
tamatumuuna angusinnaa-
vai.

NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Munster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Allakkat atsiomeqan-
ngitsunut allaat akine-
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik Munster i:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
Sila gigtilu
Sooruna gigternera sila isu-
gutalluni issangiaraangat
issinnerani pisarnerminit
ajornerusartoq?
Anguteralak
Qangarsueianiilli ilisimeme-
qarpoq silap gigterneq sun-
niuteqarfigisaraa. Tamatta-
lumi aalisartutoqqap gigter-
nermigut silarluhssamaar-
nera malugisaraa tusartar-
simagunarparput. Kisianni
kialuunniit erseqqivissumik
oqeiatigisinnaagunanngilaa
sila allanngoraleraangat ti-
mitsinni susoqarpiarteirner-
soq.
Silap isuguttarnera gig-
tertut amerlanerpaat anni-
aataannut ilasaasuusaru-
narpoq. Sila kissakkiartor-
tilluni isugutanneruleriar-
torsinnaavoq. Silali niller-
tikkiartorluni isugutaaruk-
kiartorsinnaalluni, taa-
maattumillu ukiukkut sila
ersarilluni issileraangami
gigtimut sunniuteqanngin-
nerusarluni.
Jeg har
mongol-fure
Jeg er forh en væren de sekre-
tær og har arbejdet for både
psykologer og læger. Derfor
er jeg blevet gjort opmærk-
som på, at jeg i håndfladen
har den såkaldte 4-fingerfu-
re, som ellers kun ses hos
mennesker med den form
for åndssvaghed, der hedder
mongolisme.
Nu har jeg netop set sam-
me fure i en bekendts ven-
stre hånd. Da vi begge har
en normal intelligens-kvoti-
ent, vil jeg spørge, om denne
fure har nogen betydning
for os raske mennesker?
Har vi en brist på en eller
anden måde?
S.D.
Nej, det er der ingen grund
til at tro. Det vå være tilfæl-
digt, at I er født med den
fure, som ellers er typisk for
mongolisme. Men jeg har
nogle gange i løbet at mig
lægeliv set den hos menne-
sker, som intet fejler, I er
altså ikke ene om det.
Til oplysning for andre
læsere: Furen strækker sig
fra tommelfingerroden
tværs over hele håndfladen,
så den passerer alle fire fing-
re.