Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 18.12.1991, Qupperneq 8

Atuagagdliutit - 18.12.1991, Qupperneq 8
8 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 146 1991 Ajornakusoorsinnaasarpoq allasiornikkut aapparisaq qamuuna ikileraan- Det kan være vanskeligt at hele de sår, som et sidespring giver den anden gat ajorunnaarseqqinnissaa. (Modelfoto: Jørgen Sperling, Polfoto). part i ægteskabet. (Modelfoto: Jørgen Sperling, Polfoto). Uima allasiornera Arnaavunga 41-nik ukiulik, ukiut 19-it aappareereerlu- talu paasivara uiga qaam- matini marlussunni alla- siortarsimasoq. Arnamut kisimiittumut 25-inik ukiu- limmut eqqaamiutsinnut. Ukioq ataaseq qaangiup- poq pereermat; kisiat suli quarsaangaqaanga. Tassa- mi peqatigiilluartarsimagat- ta sap. akunneranullu arla- leriarluta suli atoqatigiittar- luta. Immaqa arlaatigut øjo- qu teqarsima vunga uanga. Uiga oqarpoq uanga kisi- ma asallunga. Suulli tamaa- sa uanga nuannariunnaar- pakka. Ilaanni nuannariler- sarpara ilaannilu uumigiler- sarlugu. Atsaat taama oq- qatsigisalerpugut kam aa t- tarlutalu; ernerpulli 17-inik ukiulik neriorsorparput in- gerlaannarumallu ta. Eqqumiipporli suli sinif- fimmi atoqatigiilluartarat- ta. Ilaannili kingornatigut qialersarpunga. Oqaloqati- ginissaa ajornakusoortippa- ra; oqarporli asannilernissa- ra utaqqiumallugu ukiul- luunniit 30-it ingerlagaluar- pata. Siunissarli anmlaann- gatigeqaara. Annilaangatigaara puior- naveersoralugu. Pitsaane- rulinngilarlu arnap uiga at- taveqarfiginiartuarmagu te- lefonikkut, allakkatigut aq- qusinermilu. Siunissaq up- perissan erpara ? L.M. Aap, ingerlalluarnissaa nammineq upperigukku. Taamaalluarsinnaavoq maanna pisimasoq tamanna puiornialerakku. Paasisin- naavara uivit sapinngisami- nik qaangerniarlugu ilior- toq, taamaattumik anneru- sumik piumaffigisinnaann- gilat. Allasiornera illit angerlar- simaffissinni kukkussute- qarnermut takussutissatut isumaqarfigeqinagu. Aappa- riinni ingerlalluartuni aam- ma taama allasiomernik pi- soqartarpoq. Anguterpas- suit qimmitut angutivissa- tut ittarput, arnavissat tipi- gissut malersunngitsoorneq sapivittarpaat. Taamaattor- li pitsaginerpaasarlugu namminneq nerihigis ar tak- kam innut qimmitullu koori- minnut angerlaraangamik. Illilli qisuariarnerit paasi- narluinnarpoq. Allakkanni paasinarsoraara siusinneru- sutulli - aamma ernerit pis- sutigalugu - angerlarsimaf- flssinni eqqissisimaannar- nissaq kissaatigigit. Aatsaat tamanna anguneqarsinnaa- voq - paasinartumik - ka- massimanerit ajuallassima- nerillu ajassimaarniarukkit. Suu, sianiilliorsimaqaaq. Maannali qaangiuppoq illil- lu matuersaammik tigumi- arputit qangatut »timi tak- ornartaq« ilaqutariinnissin- nut akuUutinngikkaUarmal- li ajunngitsigisumik ingerla- nissassinnut. Eqqartoqqin- niaqinniaqinagu eqqarsaati- ginaveersaarlugulu. Taava pitsaanerusumik erniinnaq misigissuseqaqqilissuutit. Vejret og gigten Hvorfor er min leddegigt værre i fugtigvarm t vejr end i koldt? Stenbukken Det er en årtusindgammel erfaring, at vejret påvirker gigtsymptomerne. Vi har f.eks. alle hørt om den gamle fisker, der kan mærke på sin gigt, at det trækker op til uvejr. Men ingen kan med sikkerhed svare på, hvad det egentlig er, der sker i krop- pen, når vejret varierer. Fugtig luft forværrer gen- erne hos de fleste gigtpati- enter. Jo varmere luften bli- ver, desto mere fugt kan den indeholde. Kold luft er deri- mod fattig på fugt, så gigten plejer ikke at plage så meget om vinteren i klart frostvejr. Min mands sidespring Jeg er en 41-årig kvinde, som efter 19 års ægteskab opdagede, at min mand hav- de haft et forhold gående i et par måneder. Det var med en 25-årig alenepige, der bo- ede lige om ly ørne t. Der er nu gået et år, siden det skete; men jeg er stadig lige chokeret. Vi har nemlig altid haft det godt sammen, og vi havde samleje nogle gange om ugen. Men der må jo være noget ved mig, som ikke er godt nok. Min mand siger, at han kun elsker mig. Men min verden er blevet grå og trist. Nogen gange holder jeg af ham, andre gange hader jeg ham. Vi har skændtes og sloges som aldrig før; men vi har lovet vor søn på 17 år at få det til at gå. Det mærkelige er, at vi stadig har det godt sammen i sengen. Men undertiden græder jeg bagefter. Jeg har svært ved at snakke med ham; men han siger, at han vil vente på, at jeg elsker ham igen, og der så skal gå 30 år. Jeg er imidlertid utor- lig bange for fremtiden. Jeg er bange for, at jeg al- drig glemmer det. Det gør heller ikke sagen bedre, at pigen flere gange pr. telefon, pr. brev og på gaden har for- søgt at kontakte min mand. Tør jeg tro på fremtiden? L.M. Ja, hvis du selv vil, at den skal blive god. Det kan den blive ved, at du nu søger at slå den gamle sag ud af hove- det. Din mand har gjort al mulig afbigt, kan jeg forstå, så du kan ikke forlange me- re af ham. Du må ikke betragte hans sidespring som tegn på, at du har gjort noget galt der- hjemme. Der sker mange si- despring i velfungerende ægteskaber. Mange mænd er som hanhunde, de har svært ved at lade være med at løbe efter velduftende ek- semplarer af det andet køn. Men de føler sig alligevel trygge og bedst tilpas, når de vender hjem til deres egen madskål og hundekurv. Det betyder ikke, at din reaktion ikke har været fuldt forståelig. Men jeg sy- nes, det lyder på dit brev, som om du nu meget gerne - ogå for sønnens skyld - vil have fred i hjemmet som tid- ligere. Det kan kun opnås ved, at du bekæmper din - forståelige - vrede og sårede stolthed. O.K., han var et dumt svin. Men nu er det over- stået, og du har nøglen i din hånd til, at I kan få det lige så godt nu, som før »frem- medlegemet« trængte ind i jeres familie. Ted aldrig om det mere og forsøg at lade være med at tænke på det. Så vil du snart føle dig bedre tilpas. Mongolitut qooq- qemeqarpunga Allattuunikuuvunga psyko- logit nakorsallu sulissussi- mallugit. Taamaattumik maluginialerpara itumman- ni »4-flngerfure«-qarlunga - taamaatorlu inunni sianil- luanngitsunit (mongolis- miusunit) kisimi pigineqar- tarluni. Qooqqersimaneq taa- maattoq aamma nalunngi- sama assaani takoqqam- merpara. Nalinginnaasu- mik angissusilimmik sianis- suseqaratta apererusup- punga qooqqersimaneq taa- maattoq uatsinnut inunnut peqqissunut qanoq isuma- qarnersoq? Arlaatigut ajo- qu teqarsiman erpugu t? S.D. Naamik, taama isumaqarta- riaqanngilaq. Nalaatsorne- rinnaasimassaaq qooqqer- nermik taamaattumik inunnguuseqarsimagassi, inuit mongolismeqartut pi- gikulasaanik. Nakorsatulli inuuninni arlaleriarlunga inunnik taamaattulinnik takusarnikuuvunga, taa- maattumik ilissi kisermaa- tinngilarsi. Atuartunut allanut ilisi- matitsissut: Qooqqerneq kullup mannguaninngaaniit itumak pitarlugu illua tun- gaanut itussisimavoq inus- sat sisamat tamaasa akul- loqqullugit. Alliartorneq tupap annikillisittarpaa Ikinngutima ilaat 15-nik ukiulik angisoorsuunngit- soq ajornartuuvippoq. Im- mannguaq pujortartarpoq tusarsimallugulu pujortar- nerup alliartorneq annikilli- sittaraa. Uumoorpa? J.A. Tamanna misissussallugu ajornakusoorpoq tassami angissuserput assigiinngit- sorpassuarnit sunnerneqar- tarmat. Naatsorsuutinik takusaqarsimanngisaan- narpunga meeqqat pujor- tartut alliartornerat sunne- neqartarnersoq. Naluneqanngilarli arnat naartusut pujortartut aggu- aqatigiissillugu mikinerusu- nik meeqqanik ernisartut pujortartuu nngitsuninn- garnit, tassanili takuneqar- sinnaavoq tupa arlaaq aqqu- tigalugu alliartornermut akornusiisartoq. Isumaqarpunga angu- tinnguaq taanna pujorta- runnaaginnartariaqartoq. Tamannali anginerulissuti- ginavianngilaa peqqinnis- salli tungaatigut aningaasa- tigullu iluaqutaanerusussat tamatumuuna angusinnaa- vai. NAKORSAQ Nakorsaq Erik Munster allaffigiuk uunga: AG, box 39, 3900 Nuuk. Allakkat atsiomeqan- ngitsunut allaat akine- qartassapput. LÆGEN Skriv til læge Erik Munster i: AG, box 39, 3900 Nuuk. Anonyme breve besvares også. Sila gigtilu Sooruna gigternera sila isu- gutalluni issangiaraangat issinnerani pisarnerminit ajornerusartoq? Anguteralak Qangarsueianiilli ilisimeme- qarpoq silap gigterneq sun- niuteqarfigisaraa. Tamatta- lumi aalisartutoqqap gigter- nermigut silarluhssamaar- nera malugisaraa tusartar- simagunarparput. Kisianni kialuunniit erseqqivissumik oqeiatigisinnaagunanngilaa sila allanngoraleraangat ti- mitsinni susoqarpiarteirner- soq. Silap isuguttarnera gig- tertut amerlanerpaat anni- aataannut ilasaasuusaru- narpoq. Sila kissakkiartor- tilluni isugutanneruleriar- torsinnaavoq. Silali niller- tikkiartorluni isugutaaruk- kiartorsinnaalluni, taa- maattumillu ukiukkut sila ersarilluni issileraangami gigtimut sunniuteqanngin- nerusarluni. Jeg har mongol-fure Jeg er forh en væren de sekre- tær og har arbejdet for både psykologer og læger. Derfor er jeg blevet gjort opmærk- som på, at jeg i håndfladen har den såkaldte 4-fingerfu- re, som ellers kun ses hos mennesker med den form for åndssvaghed, der hedder mongolisme. Nu har jeg netop set sam- me fure i en bekendts ven- stre hånd. Da vi begge har en normal intelligens-kvoti- ent, vil jeg spørge, om denne fure har nogen betydning for os raske mennesker? Har vi en brist på en eller anden måde? S.D. Nej, det er der ingen grund til at tro. Det vå være tilfæl- digt, at I er født med den fure, som ellers er typisk for mongolisme. Men jeg har nogle gange i løbet at mig lægeliv set den hos menne- sker, som intet fejler, I er altså ikke ene om det. Til oplysning for andre læsere: Furen strækker sig fra tommelfingerroden tværs over hele håndfladen, så den passerer alle fire fing- re.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.