Atuagagdliutit - 18.12.1991, Side 22

NR. 146 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
23

QULLARTINNEQARALUTTUALERPOQ: Eu-
ropamiut aammalumi qallunaat Ariane-raket-
tiliaat Fransk Guianami Sydamerikkamiittu-
mi Kourou-imiit qullartinneqarnissaminut pi-
areerpoq. Raketti qaammataasanik marlunnik
useqartillugu silaannarsuarmut igeriunneqas-
saaq. Qaammataasaq aappaa, Telecom 2A
Frankrigimi Albertvillemi OL-ernermi februa-
rimi toqqaannartumik aallakaatitsinermi ator-
neqassaaq. OL-imi kalaaleq sisorartartoq Mi-
chael Binzer aamma peqataasussaavoq. (Ass.:
Polfoto).
NU STIGER DEN: Den europæsike og
delvis også danske Ariane-raket står
klar til at blive sendt op fra Kourou i
Fransk Guiana i Sydamerika. Raketten
skal sendes ud i rummet med to satellit-
ter. Den ene satellit, »Telecom 2A«,
kommer i brug ved transmissionen af
Vinter-OL i Albertsville i Frankrig til
februar, hvor også den grønlandske ski-
løber Michael Binzer deltager. (Foto:
Polfoto).
Hjælp til Skt.
Petersborg
BRUXELLES - EF’s uden-
rigsministre er enedes om at
bevilge omkring fire milliar-
der kroner som fødevarebi-
stand til Moskva, St. Peters-
borg og andre store byer i
Sovjetunionen.
Det blev også besluttet at
sende delegationer til Sov-
jetunionen for nøjere at vur-
dere behovet, og hvordan
maden bedst kan sendes.
- Hidtil er meget af hjæl-
pen havnet på det sorte mar-
ked, sagde udenrigsminister
Uffe Ellemann-Jensen (V).
De baltiske lande er kom-
met i store vanskeligheder,
fordi de ikke har modtaget
det kom fra Sovjetunionen,
som de skulle have til gen-
gæld for leverancer af kød og
mej eriprodukter.
Der er derfor opstået en
katastrofal mangel på korn,
og mange kvægbesætninger
skal slås ned, hvis der ikke
hurtigt kommer hjælp fra
EF, oplyste Ellemann-Jen-
sen.
Kina til eksamen
BRUXELLES - EF vil gå i
gang med en ny vurdering
af, om Kina respekterer
menneskerettighederne.
Udenrigsminister Uffe
Ellemann-Jensen (V) har
rejst sagen i Bruxelles under
EFs udenrigsministermøde.
Han henviste til, at Dan-
mark har indstillet flere to-
sidede projekter i Kina, og
han opfordrede resten af EF
til at standse den fælles bi-
stand, indtil der er opnået
sikkerhed for, at den kinesi-
ske regering overholder
menneskerettighederne.
De politiske direktører i
medlemslandene fik til op-
gave at studere problemet,
og Ellemann-Jensen sagde
bagefter, at det har Dan-
mark grund til at være til-
freds med.
Broderstrid skal
bilægges
DRESDEN - Det kristeligt
demokratiske unionsparti,
CDU, har drøftet det såkald-
te Dresden-manifest, der ik-
ke alene skal sætte en række
udenrigs- og indenrigspoliti-
ske mål for partiet frem til
næste parlamentsvalg i
1994, men som også skal
klinke skårene i samarbej-
det mellem de øst- og de
vesttyske partimedlemmer.
CDU har fået ny næstfor-
mand, efter at Kohis tidlige-
re højrehånd i partiappara-
tet, Lothar de Maiziere, for
over en måned siden smæk-
kede med døren og forlod po-
sten i protest mod de vestty-
ske CDUeres holdning over
for deres østtyske kolleger.
Som et plaster på såret fik
østtyskerne valgt en ny
næstformand ind. Den 37-
årige Angela Merkel blev
med overvældende flertal
valgt og skal nu sammen
med formanden for partiet,
forbundskansler Helmut
Kohi, forsøge at få øst- og
vesttyskerne til at tale sam-
men igen på en civiliseret
måde.
i««Maa.anMeiiiB»inmiii]iiriniiini?ni"iiT:iiiiiiiniinrnrnnnfnnni)innfnn)iini(inniniinniinniiiiiiiniiiinmiiimrriiinnnnnriiniiiiiiiinnni)innnnniinnniininrnnirnrniiiriiir~niniinniinnniiniinMni>nniiiinnin)riinmimmiiiiiiii
Kondomer til vejrs
WASHINGTON: - USA har
afbrudt sine forsyninger af
kondomer til Egypten, efter
at det er kommet frem, at
flere millioner af de ameri-
kanske kondomer er blevet
solgt som balloner til børn.
De misbrugte kondomer
er blevet uddelt af det ame-
rikanske agentur for inter-
national hjælp, US-AID,
som efter en undersøgelse
har stoppet for eksporten af
15 millioner kondomer og af-
lyst en yderligere ordre på
34 millioner kondomer til
Egypten.
Kalaallit Nunaanni kommuneqarfiit
Kattuf flat pissarsiorpoq
Direktørimik
Pissarsiorpugut inummik ammasumik ersitsumillu pisorfafut
sulinermik misiliftagalimmik.
Kattuffiup suliai
Kattuffik Kalaallit Nunaanni kommuneqarfinnik 18-inik poli-
tikkut allaffissornikkullu suliassanik sullissiviuvoq.
Politikkikkut suliassanit taaneqarsinnapput:
• Oqallisissianik il.il. piareersaasarneq politikerit oqal-
linnermi tunngavigisassaannik Kattuffimmut aallartitat
siulersuisullu ataatsimiiittarnerini.
• Ataatsimiitsitaliani il.il. ataatsimiinnerni peqataasar-
neq, Kattuffiup politikkia piviusunngortinniarlugu.
• Namminersornerullutik Oqartussanik isumaqatiginnin-
niartarneq.
Allaffissornikkut suliassani taaneqarsinnaapput:
• Politikerit aalajangiaaannik ingerlatseqqittarneq.
• Siunnersuisarneq pikkorissartitsisarnerlu.
• Kommuneqarfiit ataatsimoorlutik qarasaasiaqarnikkut
piorsaneranni inerisaallunilu iluarsartuussisarneq.
Direk tørip inissisimanera:
Direktøri uluinnarni Kattuffiup sulisuinut 14-inut pisortaa-
voq, taakkunannga sulianik ingerlatsisartut 7 qarasaasia-
lerisullu 5. Ulluinnarni direktørip attaveqarfissaraa Kattuf-
fimmi ulloq tamaat suliffigalugu siulersuisuni siulittaasoq.
Siulittaasup saniatigut siulersuisuni ilaasortat sisamaapput,
tamarmik Kattuffimmut aallartitanit qinigaasut. Aallartitatut
katersuuttartut kommunalbestyrelsenit tamanit sinniisuusut
Kattuffimmut qullerpaatut politikikkut najoqqutassanik aala-
jangersaasartuupput.
Atorfik inuttalerusunneqarpoq qinnuteqaateqartumik atua-
garsornermik pisortatullu ingerlatsinermik misilittagalimmik.
Taamaattumik qinnuteqartoq inuiaqatigiit iluanni pissutsinik
siamasissumik ilinniarsimasuusariaqarpoq. Aamma pingaar-
tinneqarpoq pisortatut piginnaaneqarnissaq aammalu suli-
assanik assigiinngitsunik sulialinnik suleqatiginnissinnaaneq
aammalu suliffiup avataani iluanilu pisunik ataqatigiissaari-
sinnaaneq.
Aningaasarsiat atorfimmifu
atugassar ititaa sut:
Qinnuteqartup peqatigiiffianik isumaqatiginninniarsinnaa-
titaasumik inuttut kontrakterisassaq isumaqatiginninniutigi-
nerqarumaarpoq.
Illussaqartitsisoqarpoq, malittarisassat atuuttut malillugit aki-
lerneqartartussamik.
Qinnuteqaat:
Qinnuteqarnissamut piffissaq kingulleq tassa 14. januar
1992. Sulliffimmi aallartinnissaq isumaqatigiissutiginerqaru-
maarpoq.
Atorfik pillugu paasissutissanik amerlanerusunik piniarto-
qarsinnaavoq saaffiginnilluni siulittaasumut Edvard Møller
imaluunniit direktøriugallartumut Ellen Egede Hansen tele-
fonikkut 22100.
Qinnuteqaat uunga nassiunneqassaaq:
Kalaallit Nunaanni
Kommuneqarfiit Kattuffiat
De Grønlandske Kommuners Landsforening
Postboks 10.3900 Nuuk