Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 08.01.1992, Page 6

Atuagagdliutit - 08.01.1992, Page 6
6 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 3 1992 AAPPARIINNERNIASSIGIINNGISITSINEQ KALAALLIT NUNAANNI ullumi kina kimut katissinnaava? Soorlu imaaliallaannaq akineqarsinnaasoq: Kinaluunnit katikkumagaanni katinneqarsin- naavoq. Kalaallit qallunaanut allamiunulluun- niit katissinnaapput. Qallunaat kalaallinut al- lamiunulluunniit katissinnaapput. Aapparisarli pilersorsinnaanngikkaanni, aapparisarlu sulisinnaatitaanissamut akuer- sissummik pisariaqarpat apeqqut Kalaallit Nunaanni ullumikkut imaaliallaannaq akine- qarsinnaanngilaq . Tassa tassani inuit assi- giinngissuteqaleriasaarput. Kalaallit aappaat sulinissamut akuersissummik tunineqarsin- naalluarput, qallunaalli ilarpassuisa aappaat taama ajomannginaaritigisinnaanngillat. QALLUNAAP ARNAP Nuummiittup nunami maani assigiinngisitsinerup kinguneri talli- manngorpat atuallattariaqalissavai. Decem- berimi nunami allamiumut Nuummiittumut katippoq. Tamatuma kinguninngua Nammi- nersornerullutik Oqartussat suliffissaqartit- siniamermut pisortaqarfianit oqarfigineqar- poq angut Kalaallit Nunaanniinnissaminut ajomanngitsumik akuerineqarsinnaasoq. Ki- sianni sulinissamut akuersissummik pisin- naassagunik Nunami Allamiut pillugit Pisor- taqarfik Københavnimiittoq qinnuteqarfigsa- riaqarpaat, aatsaallu akuerineqarsinnaallutik pisortaqarfik Københavnimiittoq Namminer- sornerullutik Oqartussat pisortaqarfiannit akuersaartumik inassuteqaammik pissarsi- sinnaappat. - Namminersomerullutik Oqartussanit taamatut akuersaartumik inassuteqaammik taava pisinnaassaagut? amaq soorunalimi aperivoq. - Naami, akineqarpoq, tamanna naatsorsuutigissanngilarsi. - Namminermi suliffissarsisinnaagaluar- pat? - Naami, suliffimmi taanna kalaallimut naatsorsuussaavoq. Arnaq pineqartoq ukiuni pingasuni Nuum- mi najugaqarlunilu suliffeqarsimavoq, sooru- nalumi aallarusunngikkaluarluni. Uinili sulif- fittaaraluaruniluunnit sulinissamut akuersis- summik tunineqarsinnaanngimmat tamatu- ma kinguneri atortariaqalerpaat: Suliffimmi- niit soraartariaqarsimavoq, tallimanngorpallu Danmarkimut nuullutik aallartussanngorlu- tik. Tasamanimi sulinissamut akuersissum- mik pisinnaavoq, qallunaatut innuttaassuse- qartumik nuliaqarami. TASSA IMAAPPOQ Kalaallit Nunaanni kia kimut asannilersoorsinnaatitaanera kimullu katissinnaatitaanera killeqarpoq. Nunamili allamiuuneq aalajangiisuunani qallunaatut in- nuttaassuseqameq tamatumani aalajangii- suuvoq. Tamatumani aalajangiisorpiaq tassa- voq »Avataanit Kalaallit Nunaannut suliartor- tut killilersimaameqarnissaat« pillugu Inatsi- sartut inatsisaat nr. 18. Inatsit taanna 1988-imeersoq malillugu ka- laaliulluuniluunniit kalaallinut inuiaqatigiin- nut immikkut ittumik attuumassuteqartaria- qarpoq, ilinniagaqarsimanngitsutut imaluun- niit EFG-mi STI-milu ilinniakkat arlaanni ilinniarsimasutut imaaliallaannaq suliffissar- sisinnaassagaanni. Kalaallit Nunaanni inunngorsimagaanni inuunermilu ukiut siulliit tallimat tassani na- jugaqarsimagaanni sulisinnaasutut kalaallitut isigineqartoqarsinnaavoq. Kalaallit Nunaanni inunngorsimanngikka- luaraanniluunniit Kalaallit Nunannut immik- kut ittumik attuumassuteqartutut isigineqar- toqarsinnaavoq 1) ukiut qulit kingulliit inger- lanerini Kalaallit Nunaanni ukiuni arfineq marlunni najugaqarsimagaanni, 2) pisortani atorfeqaraanni, imaluunniit 3) kalaallimik Ka- laallilluunniit Nunaannut immikkut ittumik attuumassuteqartumik aappaqaraanni inoo- qateqaraanniluunniit. Kinaluunniit piumasaqaatit pingasut taak- ku arlaannik eqquutsitsisoq ajomanaarnagu suliffissarsisinnaavoq. Allat tamarmik kom- munip suliffissarsiuussisarfianut qinnuteqar- tussaapput, aatsaallu suliffissamik tunineqar- sinnaallutik piumasaqaatinik eqquutitsisut arlaannataluunniit suliffik neqeroorutigine- qartoq piumanngippassuk. NUNASIAANERUP NALAANI Kalaallit Nu- naat tammatsaaliukkatut illersugaavoq. Namminersomerullutik Oqartussat aallar- timmata avataanit suliartortunut illersorne- qarneq ingerlatiinnarneqarpoq, suliffissammi tungaasigut inangerneqarnissaq aarleqqutigi- neqarmat. Kalaallit Nunaat ullumikkut Skan- dinaviamut Europamilu nunanut allanut na- leqqiullugu matoqqanerpaanik killeqarfeqar- poq, unammillerneqamissamullu ersituner- paalluni. EF-imi Skandinaviamilu sulisartut killilersorneqaratik nuttarsinnaallutillu, ka- tissinnaallutillu suliffissarsisinnaapput. Ka- laallilli Nunaat taamaaliorfiusinnaanngitsutu- aavoq. Tamanna tunngavilersomeqarluarsinnaa- voq, Kalaallimmi Nunaat nunatut ineriartor- fiusutut ulorianartorsiortinneqqartut immi- nut isigimmat, tassanilu sulisartut unammil- lersinnaanngimmata suliffissaminnik arsaar- tomeqarsinnaanerat pinaveersimatinniarlu- gu illersorneqartariaqarsoraluni. Inatsilli massakkut atuuttoq sulisartunut qallunaatut inunngorsimasunut nunami tas- saniittunut amiilaamartunik equngassute- qarpoq. Pisortani atorfillit kimulluunniit ka- tissinnaapput, katitartillu sulinissamut aku- ersissummik pissarsissullugu. Suliffeqarfinni namminersortuni sulisut aappaminnut suli- nissamut akuersissummik pissarsisinnaann- gillat ukiut qulit kingulliit ingerlanerini ukiu- ni arfineq marlunni maani najugaqarsimann- gikkunik. Namminersortut siniffimminni na- ligiisinneqamissaminnut aamma periarfissin- neqassannginnamik? KALAALLIT NUNAAT tammatsaaliukkatut eqqissisimatitatut qallunaanik takornartatut sulisunik arlalialunnit immikkorluinnaq killi- lersugaasumik atugassaqartitaasunik suliso- qartussatut akuersaaraanni tamanna ajunn- guvippoq, arlippassuillumi taamatut isuma- qarunarput. Taamatulli politikkeqarneq nu- narsuarmi nunat tamalaat killeqarfiinik pii- aaffiusumi qanoq sivisutigisumik atasinnaa- va? Nunamilu tammatsaaliukkatut eqqissisi- taasumi unammillerteqarani sulisartutut ine- riartortisiniarneq iluaqutissartaqarpa? Ilaasa tamanna kalaalinngorsaanermik immaqa taa- jumassavaat. Kisianni tamanna silarsuarmi matoqqasumi imminut aamma salloqittarne- msinnaavoq. Naalakkersuisullu namminer- sortut inuutissarsiutemerannut politikkiat naammassiniameqassappat iluaqutaanngilaq aqunniarsarissallugu kina kimut katissaner- soq, kina sulissanersoq, allaammi suliffeqar- fiit naleqquttumik ilinniagaqarsimagaluarlu- tik suliffeqarfiup pisariaqartitaanik pikkoris- suseqanngitsunik sulisoqarnissaat inatsisi- liuullugu. Niuertarfiutillip pineqartoq tunini- aasinnaassuseqamersoq aamma isummerfi- gisariaqarpaa. Taamaaliunngikkaannimi namminersortutut niuertarfiuteqartoqarsin- naanngimmat. Nunami tammatsaaliukkatut eqqissisitami inuuginnartoqarsinnaanngilaq. Kalaallit Nu- naata qallunaat naalagaaffianit 3 milliarder koruuninik »pinnguassinneqart arnera« im- mikkukajaaq inissisimagaluarpoq. Siunissarli ungasinnerusoq isigalugu qallunaat tapiissu- teqartartut taamatut ineriartornermut tapiis- suteqarusussinnaanerat qarajassagunavip- parput tapiissutit nunarsuarmioqatitsinnut matunniamermut, ammaanniamermuunn- gitsoq atussagutsigit. PISSUTSIT ILLUA-tungaanut saatsikkutsi- git tupigusuutigineqanngitsoomavianngilaq kalaaleq Danmarkimiittoq oqarfigineqaralu- arpat suliffissarsissunneqarsinnaanngitsoq Danmarkimi inunngorsimannginnami, ima- luunniit pineqartup aappaa nunami allamiu Danmarkimi sulinissamut akuersissummik tunineqarsinnaanngitsoq. Qallunaanut Kalaallit Nunaanniittunut, ka- laallinullu Danmarkimiittunut kiisalu Kalaal- lit Nunaata nunarsuullu sinneranut uatsinnut assersuunniartakkatsinnut akoranni assi- giinngitsunik malittarisassaqamera naamma- giinnarneqarsinnaanngilaq. Suliffissaqartitsi- niameq aåppariinnerlu eqqarsaatigalugit. Kil- leqarfigut aammartariaqarpagut. Taakku marluk tamaasa eqqarsaatigalugit. Unammil- lersinnaanermullu pikkorissilluta. ULIGHED PÅ ÆGTESKABSMARKEDET HVEM KAN GIFTE sig med hvem i dagens Grønland? Umiddelbart er svaret indlysende: Man kan gifte sig med hvem, man vil. Grønlænde- re kan gifte sig med danskere og udlændinge. Danskere kan gifte sig med grønlændere og udlændinge. Men hvis man ikke kan ernære sin ægte- fælle, hvis ægtefællen også skal have en ar- bejdstilladelse, så er svaret alt andet end ind- lysende i dagens Grønland. Så er der nemlig klar forskel på folk. Grønlænderes ægtefæl- ler kan godt få arbejdstilladelse, men det er langt fra alle danskeres ægtefæller, der kan. EN DANSK KVINDE i Nuuk må fredag tage konsekvensen af den forskelsbehandling, som findes her i landet. Hun giftede sig i december med en udlænding i Nuuk. Kort tid efter fik hun at vide i hjemmestyrets arbejds- markedsdirektorat, at manden umiddelbart kunne få opholdstilladelse i Grønland. Men hvis han også skulle have arbejdstilladelse, så skulle ægteparret søge Direktoratet for Udlændinge i København, og at han kun ville få tilladelsen, hvis direktoratet fik en anbefa- ling fra hjemmestyret. - Kan vi så få sådan en anbefaling fra hjem- mestyret? spurgte kvinden naturligvis. - Nej, lød svaret, det skal I ikke regne med. - Heller ikke, hvis han selv finder et arbej- de? - Nej, for det vil en grønlænder skulle ha- ve. Kvinden har boet og arbejdet i Nuuk i over tre år, og hun ville gerne blive. Men når hendes mand ikke kan få arbejdstilladelse, selvom han finder sig et arbejde, så har de været tvunget til at tage konsekvensen: Hun har sagt op, og fredag forlader de Grønland for at bosætte sig i Danmark. Her kan han få arbejdstilladelse, fordi han er gift med en dansk statsborger. DER ER ALTSÅ i Grønland grænser for, hvem der kan tillade sig at blive forelsket i hvem og gifte sig. Det afgørende er imidlertid ikke, hvorvidt man er udlænding, altså ikke dansk statsborger. Det afgørende er lands- tingslov nr. 18 om »regulering af arbejds- krafttilgangen i Grønland«. Ifølge denne lov fra 1988 skal man enten være grønlænder eller have en særlig til- knytning til det grønlanske samfund, hvis man umiddelbart skal kunne få arbejde som ufaglært eller inden for en lang række EFG- og STI-fag. Hvis man er født i Grønland og har boet her de første fem år af sit liv, så er man grønlandsk arbejdskraft. Selvom man ikke er født i Grønland, så har man en særlig tilknytning til Grønland, hvis man har 1) boet her syv ud af de seneste ti år, 2) er ansat i det offentlige eller 3) er gift eller samlevende med en, der enten er grønlandsk arbejdskraft eller har særlig tilknytning til Grønland. Alle personer, der opfylder ét af disse krav, kan umiddelbart få arbejde. Alle andre skal søge kommunens arbejdsmarkedskontor og kan kun få arbejde, hvis ingen, der opfylder kravene, vil have det. I KOLONITIDEN var Grønland et beskyttet reservat. Under hjemmestyret har man fort- sat med at beskytte sig mod udefra kommen- de arbejdskraft, fordi man er nervøs for kon- kurrencen på arbejdsmarkedet. Grønland er i dag det land i Skandinavien og det øvrige Europa, der har de mest lukkede grænser, den største angst for at skulle konkurrere. I EF og Skandinavien kan arbejdskraften frit flytte sig og gifte sig og arbejde. Kun ikke i Grønland. Der kan være gode argumenter for dette, fordi Grønland opfatter sig som et udsat ud- viklingsland, der kan blive løbet over ende, fordi den lokale arbejdskraft ikke kan kon- kurrere, men må beskyttes. Men den nuværende lov giver nogle grote- ske skævheder for den eksisterende dansk- fødte arbejdskraft. Offentligt ansatte kan gif- te sig med hvem som helst og straks få ar- bejdstilladelse til ægtefællen. Ansatte i priva- te virksomheder kan ikke automatisk få ar- bejdstilladelse til ægtefællen, hvis de ikke har boet her i syv ud af ti år. Skal de private ikke også have en chance i ægtesengen? HVIS MAN GÅR ind for et grønlandsk reser- vat med nogle danske fremmedarbejdere på ganske særligt begrænsede vilkår, så er det naturligvis ok, og det er der givetvis mange, der gør. Men hvor længe kan en sådan politik holde i en verden, hvor landegrænserne ned- brydes? Og er det en fordel for den lokale arbejdskraft at udvikle sig i et reservat uden konkurrence? Grønlandisering vil nogle kal- de det. Men det kan også være at stikke sig selv blår i øjnene i et lukket univers. Og hvis landsstyrets politik om et privat erhvervsliv skal gennemføres, så nytter det ikke, at man vil bestemme, hvem der må gifte sig med hvem, hvem der må arbejde, og ligefrem har en lov, der pådutter virksomhederne en ar- bejdskraft, der måske har den relevante ud- dannelse, men ikke har de kvalifikationer, som virksomheden skal bruge. Det er ikke nok at være butiksuddannet. Butiksejeren må også tage stilling til, om vedkommende kan sælge. Ellers kan man ikke drive en privat butik. I fremtiden kan ingen overleve som reser- vat. Grønland har ganske vist den særstilling, at vi får tre milliarder at »lege« med årligt fra den danske stat. Men på sigt undergraver vi givetvis den danske villighed til denne udvik- lingshjælp, hvis vi bruger den til at melde os ud af verden - og ikke ind i den. VENDER MAN DET om, så vil mange givet- vis finde det højst ejendommeligt, hvis for eksempel en grønlænder bosat i Danmark fik at vide, at vedkommende ikke kunne få ar- bejde, fordi vedkommende ikke er født i Dan- mark, eller at vedkommendes udenlandske ægtefælle ikke kunne få arbejdstilladelse i Danmark. Det er uholdbart, at der gælder forskellige regler for danskere i Grønland og grønlænde- re i Danmark og mellem Grønland og resten af den verden, vi normalt sammenligner os med. På arbejdsmarkedet såvel som på ægte- skabsmarkedet. Vi må åbne grænserne. På begge markeder. Og blive dygtige nok til at klare os.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.