Atuagagdliutit - 08.01.1992, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 3 1992
AAPPARIINNERNIASSIGIINNGISITSINEQ
KALAALLIT NUNAANNI ullumi kina kimut
katissinnaava?
Soorlu imaaliallaannaq akineqarsinnaasoq:
Kinaluunnit katikkumagaanni katinneqarsin-
naavoq. Kalaallit qallunaanut allamiunulluun-
niit katissinnaapput. Qallunaat kalaallinut al-
lamiunulluunniit katissinnaapput.
Aapparisarli pilersorsinnaanngikkaanni,
aapparisarlu sulisinnaatitaanissamut akuer-
sissummik pisariaqarpat apeqqut Kalaallit
Nunaanni ullumikkut imaaliallaannaq akine-
qarsinnaanngilaq . Tassa tassani inuit assi-
giinngissuteqaleriasaarput. Kalaallit aappaat
sulinissamut akuersissummik tunineqarsin-
naalluarput, qallunaalli ilarpassuisa aappaat
taama ajomannginaaritigisinnaanngillat.
QALLUNAAP ARNAP Nuummiittup nunami
maani assigiinngisitsinerup kinguneri talli-
manngorpat atuallattariaqalissavai. Decem-
berimi nunami allamiumut Nuummiittumut
katippoq. Tamatuma kinguninngua Nammi-
nersornerullutik Oqartussat suliffissaqartit-
siniamermut pisortaqarfianit oqarfigineqar-
poq angut Kalaallit Nunaanniinnissaminut
ajomanngitsumik akuerineqarsinnaasoq. Ki-
sianni sulinissamut akuersissummik pisin-
naassagunik Nunami Allamiut pillugit Pisor-
taqarfik Københavnimiittoq qinnuteqarfigsa-
riaqarpaat, aatsaallu akuerineqarsinnaallutik
pisortaqarfik Københavnimiittoq Namminer-
sornerullutik Oqartussat pisortaqarfiannit
akuersaartumik inassuteqaammik pissarsi-
sinnaappat.
- Namminersomerullutik Oqartussanit
taamatut akuersaartumik inassuteqaammik
taava pisinnaassaagut? amaq soorunalimi
aperivoq. - Naami, akineqarpoq, tamanna
naatsorsuutigissanngilarsi.
- Namminermi suliffissarsisinnaagaluar-
pat?
- Naami, suliffimmi taanna kalaallimut
naatsorsuussaavoq.
Arnaq pineqartoq ukiuni pingasuni Nuum-
mi najugaqarlunilu suliffeqarsimavoq, sooru-
nalumi aallarusunngikkaluarluni. Uinili sulif-
fittaaraluaruniluunnit sulinissamut akuersis-
summik tunineqarsinnaanngimmat tamatu-
ma kinguneri atortariaqalerpaat: Suliffimmi-
niit soraartariaqarsimavoq, tallimanngorpallu
Danmarkimut nuullutik aallartussanngorlu-
tik. Tasamanimi sulinissamut akuersissum-
mik pisinnaavoq, qallunaatut innuttaassuse-
qartumik nuliaqarami.
TASSA IMAAPPOQ Kalaallit Nunaanni kia
kimut asannilersoorsinnaatitaanera kimullu
katissinnaatitaanera killeqarpoq. Nunamili
allamiuuneq aalajangiisuunani qallunaatut in-
nuttaassuseqameq tamatumani aalajangii-
suuvoq. Tamatumani aalajangiisorpiaq tassa-
voq »Avataanit Kalaallit Nunaannut suliartor-
tut killilersimaameqarnissaat« pillugu Inatsi-
sartut inatsisaat nr. 18.
Inatsit taanna 1988-imeersoq malillugu ka-
laaliulluuniluunniit kalaallinut inuiaqatigiin-
nut immikkut ittumik attuumassuteqartaria-
qarpoq, ilinniagaqarsimanngitsutut imaluun-
niit EFG-mi STI-milu ilinniakkat arlaanni
ilinniarsimasutut imaaliallaannaq suliffissar-
sisinnaassagaanni.
Kalaallit Nunaanni inunngorsimagaanni
inuunermilu ukiut siulliit tallimat tassani na-
jugaqarsimagaanni sulisinnaasutut kalaallitut
isigineqartoqarsinnaavoq.
Kalaallit Nunaanni inunngorsimanngikka-
luaraanniluunniit Kalaallit Nunannut immik-
kut ittumik attuumassuteqartutut isigineqar-
toqarsinnaavoq 1) ukiut qulit kingulliit inger-
lanerini Kalaallit Nunaanni ukiuni arfineq
marlunni najugaqarsimagaanni, 2) pisortani
atorfeqaraanni, imaluunniit 3) kalaallimik Ka-
laallilluunniit Nunaannut immikkut ittumik
attuumassuteqartumik aappaqaraanni inoo-
qateqaraanniluunniit.
Kinaluunniit piumasaqaatit pingasut taak-
ku arlaannik eqquutsitsisoq ajomanaarnagu
suliffissarsisinnaavoq. Allat tamarmik kom-
munip suliffissarsiuussisarfianut qinnuteqar-
tussaapput, aatsaallu suliffissamik tunineqar-
sinnaallutik piumasaqaatinik eqquutitsisut
arlaannataluunniit suliffik neqeroorutigine-
qartoq piumanngippassuk.
NUNASIAANERUP NALAANI Kalaallit Nu-
naat tammatsaaliukkatut illersugaavoq.
Namminersomerullutik Oqartussat aallar-
timmata avataanit suliartortunut illersorne-
qarneq ingerlatiinnarneqarpoq, suliffissammi
tungaasigut inangerneqarnissaq aarleqqutigi-
neqarmat. Kalaallit Nunaat ullumikkut Skan-
dinaviamut Europamilu nunanut allanut na-
leqqiullugu matoqqanerpaanik killeqarfeqar-
poq, unammillerneqamissamullu ersituner-
paalluni. EF-imi Skandinaviamilu sulisartut
killilersorneqaratik nuttarsinnaallutillu, ka-
tissinnaallutillu suliffissarsisinnaapput. Ka-
laallilli Nunaat taamaaliorfiusinnaanngitsutu-
aavoq.
Tamanna tunngavilersomeqarluarsinnaa-
voq, Kalaallimmi Nunaat nunatut ineriartor-
fiusutut ulorianartorsiortinneqqartut immi-
nut isigimmat, tassanilu sulisartut unammil-
lersinnaanngimmata suliffissaminnik arsaar-
tomeqarsinnaanerat pinaveersimatinniarlu-
gu illersorneqartariaqarsoraluni.
Inatsilli massakkut atuuttoq sulisartunut
qallunaatut inunngorsimasunut nunami tas-
saniittunut amiilaamartunik equngassute-
qarpoq. Pisortani atorfillit kimulluunniit ka-
tissinnaapput, katitartillu sulinissamut aku-
ersissummik pissarsissullugu. Suliffeqarfinni
namminersortuni sulisut aappaminnut suli-
nissamut akuersissummik pissarsisinnaann-
gillat ukiut qulit kingulliit ingerlanerini ukiu-
ni arfineq marlunni maani najugaqarsimann-
gikkunik. Namminersortut siniffimminni na-
ligiisinneqamissaminnut aamma periarfissin-
neqassannginnamik?
KALAALLIT NUNAAT tammatsaaliukkatut
eqqissisimatitatut qallunaanik takornartatut
sulisunik arlalialunnit immikkorluinnaq killi-
lersugaasumik atugassaqartitaasunik suliso-
qartussatut akuersaaraanni tamanna ajunn-
guvippoq, arlippassuillumi taamatut isuma-
qarunarput. Taamatulli politikkeqarneq nu-
narsuarmi nunat tamalaat killeqarfiinik pii-
aaffiusumi qanoq sivisutigisumik atasinnaa-
va? Nunamilu tammatsaaliukkatut eqqissisi-
taasumi unammillerteqarani sulisartutut ine-
riartortisiniarneq iluaqutissartaqarpa? Ilaasa
tamanna kalaalinngorsaanermik immaqa taa-
jumassavaat. Kisianni tamanna silarsuarmi
matoqqasumi imminut aamma salloqittarne-
msinnaavoq. Naalakkersuisullu namminer-
sortut inuutissarsiutemerannut politikkiat
naammassiniameqassappat iluaqutaanngilaq
aqunniarsarissallugu kina kimut katissaner-
soq, kina sulissanersoq, allaammi suliffeqar-
fiit naleqquttumik ilinniagaqarsimagaluarlu-
tik suliffeqarfiup pisariaqartitaanik pikkoris-
suseqanngitsunik sulisoqarnissaat inatsisi-
liuullugu. Niuertarfiutillip pineqartoq tunini-
aasinnaassuseqamersoq aamma isummerfi-
gisariaqarpaa. Taamaaliunngikkaannimi
namminersortutut niuertarfiuteqartoqarsin-
naanngimmat.
Nunami tammatsaaliukkatut eqqissisitami
inuuginnartoqarsinnaanngilaq. Kalaallit Nu-
naata qallunaat naalagaaffianit 3 milliarder
koruuninik »pinnguassinneqart arnera« im-
mikkukajaaq inissisimagaluarpoq. Siunissarli
ungasinnerusoq isigalugu qallunaat tapiissu-
teqartartut taamatut ineriartornermut tapiis-
suteqarusussinnaanerat qarajassagunavip-
parput tapiissutit nunarsuarmioqatitsinnut
matunniamermut, ammaanniamermuunn-
gitsoq atussagutsigit.
PISSUTSIT ILLUA-tungaanut saatsikkutsi-
git tupigusuutigineqanngitsoomavianngilaq
kalaaleq Danmarkimiittoq oqarfigineqaralu-
arpat suliffissarsissunneqarsinnaanngitsoq
Danmarkimi inunngorsimannginnami, ima-
luunniit pineqartup aappaa nunami allamiu
Danmarkimi sulinissamut akuersissummik
tunineqarsinnaanngitsoq.
Qallunaanut Kalaallit Nunaanniittunut, ka-
laallinullu Danmarkimiittunut kiisalu Kalaal-
lit Nunaata nunarsuullu sinneranut uatsinnut
assersuunniartakkatsinnut akoranni assi-
giinngitsunik malittarisassaqamera naamma-
giinnarneqarsinnaanngilaq. Suliffissaqartitsi-
niameq aåppariinnerlu eqqarsaatigalugit. Kil-
leqarfigut aammartariaqarpagut. Taakku
marluk tamaasa eqqarsaatigalugit. Unammil-
lersinnaanermullu pikkorissilluta.
ULIGHED PÅ ÆGTESKABSMARKEDET
HVEM KAN GIFTE sig med hvem i dagens
Grønland?
Umiddelbart er svaret indlysende: Man
kan gifte sig med hvem, man vil. Grønlænde-
re kan gifte sig med danskere og udlændinge.
Danskere kan gifte sig med grønlændere og
udlændinge.
Men hvis man ikke kan ernære sin ægte-
fælle, hvis ægtefællen også skal have en ar-
bejdstilladelse, så er svaret alt andet end ind-
lysende i dagens Grønland. Så er der nemlig
klar forskel på folk. Grønlænderes ægtefæl-
ler kan godt få arbejdstilladelse, men det er
langt fra alle danskeres ægtefæller, der kan.
EN DANSK KVINDE i Nuuk må fredag tage
konsekvensen af den forskelsbehandling,
som findes her i landet. Hun giftede sig i
december med en udlænding i Nuuk. Kort tid
efter fik hun at vide i hjemmestyrets arbejds-
markedsdirektorat, at manden umiddelbart
kunne få opholdstilladelse i Grønland. Men
hvis han også skulle have arbejdstilladelse,
så skulle ægteparret søge Direktoratet for
Udlændinge i København, og at han kun ville
få tilladelsen, hvis direktoratet fik en anbefa-
ling fra hjemmestyret.
- Kan vi så få sådan en anbefaling fra hjem-
mestyret? spurgte kvinden naturligvis.
- Nej, lød svaret, det skal I ikke regne med.
- Heller ikke, hvis han selv finder et arbej-
de?
- Nej, for det vil en grønlænder skulle ha-
ve.
Kvinden har boet og arbejdet i Nuuk i over
tre år, og hun ville gerne blive. Men når
hendes mand ikke kan få arbejdstilladelse,
selvom han finder sig et arbejde, så har de
været tvunget til at tage konsekvensen: Hun
har sagt op, og fredag forlader de Grønland
for at bosætte sig i Danmark. Her kan han få
arbejdstilladelse, fordi han er gift med en
dansk statsborger.
DER ER ALTSÅ i Grønland grænser for,
hvem der kan tillade sig at blive forelsket i
hvem og gifte sig. Det afgørende er imidlertid
ikke, hvorvidt man er udlænding, altså ikke
dansk statsborger. Det afgørende er lands-
tingslov nr. 18 om »regulering af arbejds-
krafttilgangen i Grønland«.
Ifølge denne lov fra 1988 skal man enten
være grønlænder eller have en særlig til-
knytning til det grønlanske samfund, hvis
man umiddelbart skal kunne få arbejde som
ufaglært eller inden for en lang række EFG-
og STI-fag.
Hvis man er født i Grønland og har boet
her de første fem år af sit liv, så er man
grønlandsk arbejdskraft.
Selvom man ikke er født i Grønland, så har
man en særlig tilknytning til Grønland, hvis
man har 1) boet her syv ud af de seneste ti år,
2) er ansat i det offentlige eller 3) er gift eller
samlevende med en, der enten er grønlandsk
arbejdskraft eller har særlig tilknytning til
Grønland.
Alle personer, der opfylder ét af disse krav,
kan umiddelbart få arbejde. Alle andre skal
søge kommunens arbejdsmarkedskontor og
kan kun få arbejde, hvis ingen, der opfylder
kravene, vil have det.
I KOLONITIDEN var Grønland et beskyttet
reservat. Under hjemmestyret har man fort-
sat med at beskytte sig mod udefra kommen-
de arbejdskraft, fordi man er nervøs for kon-
kurrencen på arbejdsmarkedet. Grønland er
i dag det land i Skandinavien og det øvrige
Europa, der har de mest lukkede grænser,
den største angst for at skulle konkurrere. I
EF og Skandinavien kan arbejdskraften frit
flytte sig og gifte sig og arbejde. Kun ikke i
Grønland.
Der kan være gode argumenter for dette,
fordi Grønland opfatter sig som et udsat ud-
viklingsland, der kan blive løbet over ende,
fordi den lokale arbejdskraft ikke kan kon-
kurrere, men må beskyttes.
Men den nuværende lov giver nogle grote-
ske skævheder for den eksisterende dansk-
fødte arbejdskraft. Offentligt ansatte kan gif-
te sig med hvem som helst og straks få ar-
bejdstilladelse til ægtefællen. Ansatte i priva-
te virksomheder kan ikke automatisk få ar-
bejdstilladelse til ægtefællen, hvis de ikke
har boet her i syv ud af ti år. Skal de private
ikke også have en chance i ægtesengen?
HVIS MAN GÅR ind for et grønlandsk reser-
vat med nogle danske fremmedarbejdere på
ganske særligt begrænsede vilkår, så er det
naturligvis ok, og det er der givetvis mange,
der gør. Men hvor længe kan en sådan politik
holde i en verden, hvor landegrænserne ned-
brydes? Og er det en fordel for den lokale
arbejdskraft at udvikle sig i et reservat uden
konkurrence? Grønlandisering vil nogle kal-
de det. Men det kan også være at stikke sig
selv blår i øjnene i et lukket univers. Og hvis
landsstyrets politik om et privat erhvervsliv
skal gennemføres, så nytter det ikke, at man
vil bestemme, hvem der må gifte sig med
hvem, hvem der må arbejde, og ligefrem har
en lov, der pådutter virksomhederne en ar-
bejdskraft, der måske har den relevante ud-
dannelse, men ikke har de kvalifikationer,
som virksomheden skal bruge. Det er ikke
nok at være butiksuddannet. Butiksejeren
må også tage stilling til, om vedkommende
kan sælge. Ellers kan man ikke drive en
privat butik.
I fremtiden kan ingen overleve som reser-
vat. Grønland har ganske vist den særstilling,
at vi får tre milliarder at »lege« med årligt fra
den danske stat. Men på sigt undergraver vi
givetvis den danske villighed til denne udvik-
lingshjælp, hvis vi bruger den til at melde os
ud af verden - og ikke ind i den.
VENDER MAN DET om, så vil mange givet-
vis finde det højst ejendommeligt, hvis for
eksempel en grønlænder bosat i Danmark fik
at vide, at vedkommende ikke kunne få ar-
bejde, fordi vedkommende ikke er født i Dan-
mark, eller at vedkommendes udenlandske
ægtefælle ikke kunne få arbejdstilladelse i
Danmark.
Det er uholdbart, at der gælder forskellige
regler for danskere i Grønland og grønlænde-
re i Danmark og mellem Grønland og resten
af den verden, vi normalt sammenligner os
med. På arbejdsmarkedet såvel som på ægte-
skabsmarkedet. Vi må åbne grænserne. På
begge markeder. Og blive dygtige nok til at
klare os.