Atuagagdliutit - 03.02.1992, Side 3

NR. 14 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

Aningaaseriviup pillaanera
Grønlandsbanki suliffinnut namminersortunut aningaasatigut
ajomartorsiortunut »pillaammik« emlaliisarpoq
NUUK(EH) - Ullutsinni an-
ingaasanik amikkisaarnitta
nalaani suliffeqarfiup anin-
gaaseriviullu akornanni pis-
sutsit s in gunninganartoru-
jussuusinnaapput. Suliffe-
qarflit arlallit massakkut
nuanniitsunik allaffigine-
qartarput:
»Qularnaveeqqummik
amigaateqarneq namminer-
lu aningaasatitit ikippal-
laarmata kassekredittivit
taarsigassarsiavillu erniaat
1/4 procentimik qaffattaria-
qarsimavagut«.
Allakkanik tamatut oqaa-
sertalinnik Grønlandsbanki
atsiortuuvoq. Suliffeqarfin-
nut aningaasatigut ajornar-
torsiortunut allakkat taa-
matut oqaasertarllit nalin-
ginnaaleriartuinnarput.
Sinerissami suliffeqarfiit
ilaannut tamanna piviu-
sunngoreersimavoq. Suliffe-
qarfiulli taassuma suussut-
simi isertuunneqarnissaa
kissaatigaa.
Sakkortuumik (
eqquivoq
- Allakkat tamaattut tigul-
lugit nuanninngeqaaq. Tas-
sami ingerlaniapilooreerpu-
gut. Taamaattunik allagar-
silluni soorluli tassa isatsil-
luni, suliffeqarfiup piginnit-
taa oqarpoq.
Suliffeqarfik ukiut arlallit
ingerlareersimavoq. Suliffe-
qarfippassuartulli alla tut
suliffeqarfiup taassuma
inuit siusinnerusumut na-
leqqiullugu aningaasameer-
nerulernerat aamma malu-
gisimavaa. Taamaattumik
aningaasatigut iluamik in-
gerlatsiniarneq aj omart o-
rujussuanngorsimavoq.
- Suliffeqarfiup kassekre-
dittiata taarsigassaasalu er-
niaannik aningaaseriviup
qaffaanera pissutigalugu
aningaasaqarnitta aalaak-
kaasumik ingerlannissaa
suli ajornarnerulerpoq, su-
liffeqarfiup piginnittaa AG-
mut taama oqarpoq.
Tamanna
nallnginnaavoq
Grønlandsbanki uppernar-
saalluni oqqarpoq suliffe-
qarfiit aningaasatigut ulori-
anartorsiortut taamatut pi-
neqartarnerat nalinginnaa-
leriartortoq. Qaffaat 1/4 pro-
centiusinnaavoq, ajorneru-
sunilu 1/2 procenti angullu-
Grønlandsbankenip suliffeqariinnut ajornartorsioreersunut suli tassa sukataarpoq. (Ass.: Louise-Inger Lyberth).
Grønlandsbanken skruer bissen på overfor virksomheder, som allerede er klemte. (Foto: Louise-Inger Lyberth).
gu qafifaasoqarsinnaasarlu-
ni.
Grønlandsbankimi direk-
tørip tulliata Frank Kristen-
senip oqarnera malillugu
taamaaliortarneq aningaa-
seriviit ileqqoriinnarpaat.
Suliffeqarfiit allakkanik nu-
anniitsunik taamaattunik
nassinneqarsimasut qas-
siussusiat ilisimaneqanngi-
laq.
Nuna Bankimi direktørip
tulliata Vagn Andersenip
oqarnera malillugu Nuna
Bank taamaaliortarsimann-
gilaq.
- Imaanngilaq aningaasa-
nik ajomartorsiortoqarne-
rinnaa pillu gu imaaliinnar-
lutat ernianik qaffaasartu-
gut. Taarsigassarsiniarto-
qaraangat erniaritinneqar-
tussat siumungaaq isuma-
qatigiissutigereertarpagut,
taannalu aalajangersima-
suulersarpoq.
Erniaritinneqartussatut
aalajangiussaq annikissin-
naalluniluunniit annertu-
sinnaavoq. Tassa imaappoq
suliffeqarfik tunngavissa-
rissaaruni annikinnerusu-
mik erniaqartitsinissamik
isumaqatiginiarneqarsin-
naasoq.
Tatlslmaneqarneq
- Suliassat ataasiakkaarlu-
git allatut ajornartumik na-
liliiffigisariaqartarpagut.
Tassa aningaasat taarsigas-
sarsiarititatta qanoq qular-
naatsigisumik utertinne-
qarsinnaaneri nalilerniarta-
riaqartarpagut, Frank Kri-
stensen oqarpoq.
- Ernianik qaffaaniale-
raangatta tamanna allakka-
tigut ilisimatitsissutigeq-
qaartarparput. Allat nalu-
naaqqaanngivillutik taa-
maaliortarput, imaluunniit
suliffeqarfiup kassekredit-
tia tassanngaannaq sakkor-
tuumik pilersarpaat affaan-
nanngortillugulu.
AG: - Paasisinnaaviuk su-
liffeqarfiit tatisimaneqare-
ersut suli annertunerusu-
mik akiliisalernissaminnik
ilisimatinneqaraangamik
tullaarineqartartut misigi-
sarnerat, naak taarsigassar-
sinissaq kassekredittilu pil-
lugit isumaqatigiissuteqare-
ersimagaluarlutik?
- Qisuariartarnerat paa-
silluarsinnaavara. Iliuuseri-
sartakkagulli nioqqutissa-
nik pisiffiusartut aningaa-
sanngorlugit ingerlaannar-
tumik akileeqqusisalerne-
rannit allaanerunngilaq.
Uagummi aamma niuertar-
fittut allatulli ingerlasuuvu-
gut. Aningaasat nioqquti-
gaagut, kaaviiaartitaqarta-
riaqarlutalu. Qularnakulut-
tunut taarsigassarsisitsima-
gutta soorunami aamma
isumannaarsuuteqartaria-
qarpugut. Ernianik qaffaa-
nitsigut imaanngilaq anin-
gaasarpassuarnik qaluuler-
sartugut. Sullitarput qani-
mut sullisissagutsigu ta-
manna uatsinnut aningaa-
sanik aamma naleqarpoq,
Frank Kristensen oqarpoq.
Piffissaagallartlllugu
akuliunneq
AG: - Taamaaliornissigut
suliffeqarfik ima sakkortu-
tigisumik eqqorsinnaavi-
siuk aningaasaatisi allaat
utertissinnaajunnaarlugit?
- Tamannarpiaruna pillu-
gu piffissaagallartillugu
akuliuttartugut. Suliffeqar-
fik allatut ajornartumik
iliuusissaminut pilersaaru-
sioqqusariaqartarparput.
Imaanngilaq susassarinngi-
satsinni allat aningaasaa-
taat akiliuffigigigut, Uiuuse-
qaraangattali sapinngisa-
mik pitsaasumik siunner-
suineq aqqutiginiartarpar-
put. Taamaanngippammi
taarsigassarsiat kassekre-
dittilu pillugit isusmaqati-
giissutigut atorunnaarsitta-
riaqassavagut, taamaalip-
pallu akiligassat ingerlaan-
navik akilemeqartussann-
gussapput.
En lussing fra banken
Grønlandsbanken har »strafrente« til kriseramte private virksomheder
NUUK(EH) - Forholdet
mellem virksomhed og bank
kan i disse krisetider være
temmelig anspændt. Flere
virksomheder modtager nu
ubehagelige breve:
»På grund af manglende
sikkerhed og en for lille
egenkapital, ser vi os nødsa-
get til at hæve renten på De-
res kassekredit og lån med
1/4 procent«. Underskrive-
ren på et brev med denne
ordlyd er Grønlandsbanken.
Sådan et brev er det blevet
almindeligt, at kriseramte
virksomheder risikerer at
modtage.
Det er ihvertfald virkelig-
hed for en virksomhed på
kysten. En virksomhed, der
ønsker at være anonym.
Et hårdt slag
- Det er ubehageligt at mod-
tage sådan et brev. I forve-
jen er det hårdt at få det hele
til at løbe rundt. Når der
kommer sådan et brev, er
det som at få en lussing, si-
ger ejeren.
Virksomheden har eksi-
steret i flere år. Men som
mange andre virksomheder
kan også denne mærke, at
folk for tiden har væsentlig
færre penge mellem hæn-
derne end tidligere. Derfor
er det svært at få økonomien
til at løbe rundt.
Almindelig
bankpraksis
- At banken nu hæver ren-
ten på virksomhedens kas-
sekredit og lån, betyder, at
det bliver endnu sværere for
os at skabe stabilitet om-
kring vores økonomi, siger
virksomhedsejeren til AG.
Grønlandsbanken be-
kræfter, at det er blevet al-
mindeligt, at den sætter
renten op hos virksomhe-
der, der er forbundet med en
vis risiko. Det kan være med
en 1/4 procent og i grelle til-
fælde med 1/2.
Ifølge underdirektør i
Grønlandsbanken, Frank
Kristensen, er det ganske al-
mindelig bankpraksis. Der
findes ikke tal på, hvor man-
ge virksomheder, der rent
faktisk har modtaget et brev
med samme ubehagelige
ordlyd. Ifølge Vagn Ander-
sen, underdirektør, Nuna
Bank, har Nuna Bank ikke
den tilsvarende praksis.
- Det er ikke sådan, at vi
bare lige går hen og sætter
renten op, når vi kan se, at
det går dårligt for en virk-
somhed. Vi aftaler en rente-
sats på forhånd, og så ligger
den fast. Den sats, bankerne
beregner, kan både være i
favør og i disfavør. Det vil
sige, at hvis en virksomhed
klarer sig godt og har et so-
lidt grundlag, kan den for-
handle sig frem til en billige-
re rente.
Føler sig klemt
- Vi er nødt til at vurdere i
hvert enkelt tilfælde, hvor
sikkert det er, at vi får de
penge, vi låner ud, tilbage
igen, siger Frank Kristen-
sen.
- Vi gør pr. brev opmærk-
som på, at nu hæver vi ren-
ten. Andre hæver den bare
uden at meddele det, eller de
strammer pludselig virk-
somhedens kreditvilkår og
nedætter kassekreditten til
det halve.
AG: - Kan du forstå, at
virksomheder, der i forvejen
er klemt, føler sig trampet
på, når de får et brev om, at
nu skal de altså betale end-
nu mere, end hvad der var
aftalen for et lån og en kas-
sekredit?
- Jeg kan godt forstå reak-
tionen. Men det, vi gør, er jo
ikke anderledes, end når for
eksempel virksomhedens le-
verandører pludselig vil ha-
ve kontant betaling. På sam-
me måde er vi også en butik.
Vi leverer en vare, og vi skal
have det til at løbe rundt.
Selvfølgelig er vi nødt til at
tage vores forbehold, når vi
har lånt penge ud til et tyndt
engagement. Vi løber en ri-
siko. Når vi hæver renten, er
det ikke sådan, at vi skovler
penge ind. Det koster os me-
re, at vi skal følge en kunde
tæt, siger Frank Kristensen.
Griber Ind I tlde
AG: - Risikerer I ikke, at
virksomheden rammes så
hårdt, at I slet ikke får nogle
penge hentet hjem?
- Det er jo netop derfor, vi
griber ind i tide. Vi bliver
nødt til at få virksomheden
til at lave en handlingsplan.
Det er ikke sådan, at vi går
ind og administrerer andre
folks penge, men vi går ind
og giver nogle meget gode
råd. Alternativet ville jo væ-
re, at vi skulle opsige vores
aftaler om lån og kassekre-
dit, og så skulle pengene fal-
de øjeblikkeligt.
TVANGSSALG
Efter begæring af advokat Henrik Hey, postbox 510,
3900 Nuuk, pa vegne af Kreditforeningen Danmark
afholdes der tvangssalg over ejendommen:
B1089 Maniitsoq, beliggende Minneralak, Maniitsoq.
Tvangssalg sker i overensstemmelse med reglerne i
bekendtgørelse nr. 201 af den 3. maj 1978.
Ejendommen, der er en beboelsesejendom i lYi eta-
ge, er på 98,9 m2, heraf kælder 40,2 m2. Ejendommen
er opført i 1989/90.
Enhver interesseret opfordres til at fremkomme med
bud på køb af ejendommen. En kopi af de vedtagne
tvangssalgsvilkår og en tvangssalgsopstilling kan re-
kvireres hos:
Advokat Henrik Hey, postbox 510, 3900 Nuuk.
TIf. nr. 2 12 52. Telefax nr. 2 58 77.
I øvrigt opfordres registrerede som uregistrerede ret-
tighedshavere til at gøre deres rettigheder gældende
på tvangssalget.
Endeligt tvangssalgsmøde afholdes i Grønlands
Landsret, Tjalfesvej 1, retssal 3, 3900 Nuuk:
torsdag, den 5. marts 1992 kl. 13.15.
Skriftlige bud kan fremsendes til Landsdommeren i
Grønland. Et skriftligt bud må være endeligt fastsat
til et bestemt beløb.
På tvangssalget vil eventuelle skriftlige tilbud blive
fremlagt, og der vil for de mødende være mulighed
for mundtlige overbud.
Nuuk, den 25. januar 1992.
Landsdommeren i Grønland
Box 1040 • 3900 Nuuk
Tlf. 2 42 00 • Fax 2 39 75