Atuagagdliutit - 03.02.1992, Síða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 14 1992
Henriette Rasmussen.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
Meeqqat, inuusut-
tut utoqqaallu
salliutillugit
NUUK(MLA) - Allakkatigut
ammasutigut Henriette
Rasmussenip kommunit
inuttaasunut sullissiner-
minnik, pingaartumik isu-
maginninneq eqqarsaatiga-
lugu pitsanngorsaaniaqqul-
lugit kajumissaarpai.
- Ukiuni makkunani oori-
meernerup nalaani qinikkat
meeqqanik, inuusuttunik
utoqqarnillu sullissinermin-
ni ataqatigiissaaralutillu
pitsanngorsaanissaat pin-
gaartuuvoq, Henriette Ras-
mussen aUappoq.
Meeqqanut arnanullu
peqqarniisaarneq unitsil-
luinnartariaqarpoq. Ul-
luunnerani meeqqanik
paaqqinniffiit ikinnerusu-
sut anginerusullu pinnagit
mikinerusut amerlaneru-
sullu pisariaqartippagut,
meeqqat aaqqikkuminaat-
sunik ajornartorsiuteqarlu-
tik alliartunnginniissaat an-
guniarlugu.
Februarimi Isumaginnin-
nermi Pisortaqarfik isuma-
ginninnermik sullissineq
pillugu Uummannami pik-
korissartitsissaaq, majimilu
politikerit isorliunerusuni,
tassa Avanersuarmi, Uper-
navimmi Tunumilu pikko-
rissarneqarnerat nanginne-
qassaaq.
Meeqqat, inuusuttut
utoqqaallu atugaat politike-
rit oqaluuserisassaanni sal-
lerpaatinneqartariaqarput,
Henriette Rasmussen oqar-
poq.
Børn, unge og
gamle skal øverst
på dagsordenen
NUUK(MLA) - I et åbent
brev til kommunerne opfor-
drer landsstyremedlemmet
for sociale anliggender Hen-
riette Rasmussen kommu-
nerne til at forbedre servi-
cen for borgerne især på det
sociale område.
-1 denne tid, hvor økono-
mien sætter mange græn-
ser, er det vigtigt, at »de fol-
kevalgte« koordinerer og
forbedrer arbejdet for børn,
unge og gamle, siger Henri-
ette Rasmussen.
Volden mod børn og kvin-
der skal stoppes. I stedet for
få og store daginstitutioner,
skal der være mange og små,
for at undgå at, børn vokser
op med problemer, der kan
være svære at rette op.
Der skal gøres mere for
børn, unge og ældre. Derfor
bør kommunerne overveje
at ansætte flere medarbej-
dere arbejdspladser, hvor
man har med de grupper at
gøre.
I februar måned rejser an-
Pinngitsaaliissummik
tuniniagaq
Kreditforeningen Danmark sinnerlugu advokat Hen-
rik Hey, postbox 510, 3900 Nuuk, piumasaqaateqar-
mat pinngitsaaliissummik tuniniarneqassaaq illu:
B 1089 Maniitsoq, Minneralak-miittoq, Maniitsoq.
Pinngitsaaliissummik tuniniaaneq pissaaq nalunaa-
rummi nr. 201-mi majip 3-ni 1978-meersumi aalaja-
ngersakkat naapertorlugit.
Illu, inissiatut sanaajusoq aappaa affarmik quleriiu-
voq, 98,9 m2-tut angissuseqarpoq, tassannga 40,2 m2
naqqup ilua. Illu 1989/90-mi sanaajuvoq.
Kikkulluunniit illup pisiarinissaanut soqutiginnittut
kajumissaarneqarput neqerooruteqaqqullugit. Pin-
ngitsaaliissutitut tuniniaanissami piumasaqaatigine-
qartussat aammalu qanoq tamatuma ilusiligaanera-
nik akuersissutigineqarsimasut assilineqarneri uunga
piniarneqarsinnaapput:
Advokat Henrik Hey, postbox 510, 3900 Nuuk.
Tlf. nr. 212 52. Telefax nr. 2 58 77.
Taamatuttaaq nalunaarsornecjarsimasunik nalunaar-
sorneqarsimanngitsumilluunmit pisassaqarsorisut
kajumissaarneqarput pinngitsaaliissutaasumik tuni-
niaanermi nalunaaruteqaqqullugit.
Pinngitsaaliinikkut tuniniaanivissaq ingerlanneqas-
saaq Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviani, Tjalfesvej 1,
ini eqqartuussisarfik 3-mi, 3900 Nuuk:
sisamanngornermi martsip 5-ni 1992 nal. 13.15.
Allakkatigut neqeroorutit Kalaallit Nunaanni lands-
dommerimut nassiunneqarsinnaapput. Allakkatigut
neqeroorutaasoq aalajangersimasumik aningaasarta-
ligaassaaq.
Pinngitsaaliinikkut tuniniaanermi allakkatigut neqe-
roorutaasimasut saqqummiunneqassapput, najuut-
tullu periarfissaqartissallugit annerusumik akiliiuma-
nerminnik nalunaarnissamut.
Nuuk, januarip 25-ni 1992
Kalaallit Nunaanni landsdommeri
Box 1040 • 3900 Nuuk
Tlf. 2 42 00 • Fax 2 39 75
satte i Socialdirektoratet til
Uummannaq for at give
kurser i det sociale arbejde,
og i maj måned fortsættes
politiker-kurser i yderdi-
strikterne Avanersuaq,
Upernavik og Østgrønland.
- Forholdene for børn, un-
ge og ældre bør stå øverst på
politikkernes dagsordener,
siger Henriette Rasmussen.
Michael Petersen. (Ass./Fo-
to: Knud Josefsen).
Bankitimmikkoor-
tut kommunini
tamani
NUUK - Nunaqarfinni isor-
liunerusunilu innuttaasut
misigisimapput naalakker-
suisunit eqqunngitsuliorfi-
gineqarlutik bankini kiffar-
tuussineq nutaaq eqqunne-
qartorlu.
Avannaani Tunumilu
kommunit kattuffianni siu-
littaasoq, viceborgmester
Mikael Petersen, Uumman-
naq, oqarpoq assigiinngisit-
sinermik Uiortoqartoq allaat
inuit pisinnaatitaaffiinik
unioqqutitsinertungajak
taaneqarsinnaasumik.
Pissutaasoq tassa Grøn-
landsbankip Nuna Bankillu
nunaqarfinni illoqarfinnUu
Kangaatsiami, Qaanaami II-
loqqortoormiunilu bankini
kiffartuussinertik unitsim-
massuk.
Mikael Petersen oqarpoq
kommunini tamani banke-
qartariaqaraluartoq, ta-
mannalu avannaani tunu-
milu kommunit piumasa-
raat.
Ullumikkut illoqarfinni
anginerusuinnarni Nuna
Bank Grønlandsbankilu im-
mikkoortoqarput, Qaqortu-
mi, Nuummi, Maniitsumi,
Sisimiuni Ilulissanilu. Illo-
qarfinni annerumaani allani
bankitut suliassat KNI-mit
isumagineqarput. Nunaqar-
finnili illoqarfinnilu mikisu-
ni taakkunani pingasuni
KNI-p kiffartuussinera
bankit akilerumajunnaar-
paat.
Taamaattumik maanna
naalakkersuisut KNI akiler-
talerpaat taakkunani naju-
gallit bankitut isumagisas-
sanik kiffartuussinera qu-
lakkeerniarlugu.
Tassalu taanna aaqqis-
suussineq avannaani tunu-
milu kommunit naamma-
ginngisaat. Mikael Petersen
isumaqarpoq aaqqissuussi-
neq inuiaqatigiinnut tama-
nut assigiissoq eqqunneqar-
tariaqartoq. Amigartoorute-
qarpat taava naalakkersui-
sut tamanna tapiissuteqar-
figisariaqarpaat, Mikael Pe-
tersen isumaqarpoq.
Hver kommune
sin bank
NUUK - Befolkningen i byg-
der og yderdistrikter føler
sig dårligt behandlet af
landsstyret, efter at der er
indført en ny bankbetjening.
Formanden for sammen-
slutningen af nord- og øst-
grønlandske kommuner, vi-
ceborgmester Mikael Peter-
sen, Uummannaq, siger, at
der er tale om en forskelsbe-
handling, der grænser til en
overtrædelse af menneske-
rettighederne.
Årsagen er, at Grønlands-
banken og Nuna Bank har
stoppet bankforretninger i
bygderne samt i byerne
Kangaatsiaq, Qaanaaq og II-
loqqortoormiut.
Mikael Petersen siger, at
der bør være en bank i hver
kommune, og det har de
nord- og østgrønlandske
kommuner nu krævet.
I dag har Nuna Bank og
Grønlandsbanken filialer i
de største byer, Qaqortoq,
Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut
og Ilulissat. I de øvrige stør-
re byer udfører KNI bank-
forretning for de to banker.
Men bygderne og de tre små
byer vil bankerne ikke læn-
gere betale KNI for at betje-
ne.
Derfor betaler hjemme-
styret nu KNI for at sikre, at
der er en vis form for penge-
overførsel til befolkningen
disse steder.
Det er denne ordning, de
nord- og østgrønlandske
kommuner ikke er tilfreds
med. Mikael Petersen me-
ner, at der skal indføres en
ordning, som giver hele be-
folkningen samme bankser-
vice. Hvis det giver under-
skud, må hjemmestyret be-
tale det, mener Mikael Pe-
tersen.
Lars Emil Johansen. (Ass./
Foto: Knud Josefsen).
EF-mut suli pif-
fissanngunngilaq
NUUK - Kalaallit Nunaata
EF-mut ilaasortanngoqqin-
nissaanut suli piffissann-
gunngilaq. Nunattami aali-
sarnikkut oqartussaanini
EF-kommissionimut
Bruxellesimiittumut tun-
niukkumanngilaa, naalak-
kersuisunut siulittaasoq
Lars Emil Johansen oqar-
poq.
Kai. Nunaat EF-miit ani-
voq 31. december 1984, ta-
matumalu kingorna aalisar-
nikkut isumaqatigiissute-
qarluni 31. december 1994-
imi nutarterneqartussaasu-
mik.
- Nunat avannarliit allat
EF-mut ilaasortanngorpata
maluginiartariaqassavarput
maannakkut suleqatigiissu-
tigisavut sukkut nukittor-
sarsinnaanerivut, naalak-
kersuisut siulittaasuat
oqarpoq.
Atassut isumaqarpoq Nu-
natta EF-mut ilaasortaanini
attatiinnarsimasariaqaralu-
araa, tassa EF Nunatta ilua-
ni pissutsitigut, telekkut at-
taveqaatitigut ilinniarfin-
nillu ineriartortitsinikkut
ikiuusinnaassimagaluar-
mat.
Tiden ikke moden
til EF
Nuuk - Grønland ikke er pa-
rat til at melde sig ind i EF
igen. Grønland vil nemlig ik-
ke afgive sin fiskerikompe-
tence til EF-kommissionen i
Bruxelles, siger landsstyre-
formand Lars Emil Johan-
sen.
Grønland meldte sig ud af
EF den 31. december 1984
og har siden haft en fiskeri-
aftale, der skal fornys den
31. december 1994.
- Hvis de øvrige nordiske
lande melder sig ind i EF,
må vi være opmærksomme
på, hvor vi kan styrke vort
nuværende samarbejde, si-
ger landsstyreformanden.
Atassut mener, at Grøn-
land burde have have fast-
holdt sit EF-medlemskab,
da EF ville have hjulpet
Grønland med udviklingen
af infrastruktur, telekom-
munikation og uddannelses-
institutioner.
Anoorersuarmit
pakasartittut
QAQORTOQ(SS) - Ataa-
sinngormat 27. januar umi-
atsiaararsoortut arlallit Qa-
qortup eqqaani tassann-
gaannaq anorersualernera-
nit pakasartipput. Nal.
10.30-p missaani umiatsiaa-
rarsortut ilaat VHF-radio-
migut nalunaarpoq anorler-
pallaarnera, nittaalarnera
mallersorujussuuneralu
pissutigalugit nammineer-
luni angerlamut apuunniar-
sinnaajunnaarluni. Taa-
maalinerani Akiata tunua-
niissimavoq. Politiit pujor-
tuleerarsuat »Nukik« aal-
lartinneqarpoq, angulli
taanna nassaarinngitsoor-
lugu. Taarsiartuinnarmat
politiit pujortuleerarsuat
utiinnartariaqalersimavoq.
Umiatsiaararsortorh
taanna ualikkut nal. 16.30-p
missaani nammineerluni
angerlamut apuuppoq. Si-
larlukkaluaqisoq Akia tu-
noqqullugu angerlarniarsa-
risimavoq.
Ulloq taanna nal. 17.30-p
missaani alla maqaasineqar-
toq kalerriunneqarpoq.
Taanna nal. 10.00-ip mis-
saani Qaqortumiit aallarsi-
mavoq. Umiatsiaaqqaminik
15 fodsiusumik Poca-mik
15-inik hestilimmik aquute-
ralalimmik angallateqarluni
Qassimiuliarluni aallarsi-
mavoq. Politiit pujortulee-
rarsuarminnik »Nukik«-
mik ujarlernissaminnut suli
piariinngitsut Qassimiunit
nalunaarutigineqarpoq pi-
neqartoq ajorani apuussi-
masoq. Nal. akunnerisaaap-
paata affaannaa ingerlasin-
naasani ataasinngormat si-
larloqigaa nal. akunnerini
arfineq marlunni affarmilu
ingerlasimavaa.
Tamarmik piniar-
tututinuusinnaan-
ngillat
AVANERSUAQ(SS) - Ava-
nersuup kommuniata uper-
naap ingerlanerani pilersaa-
rusiortut pisortassaanik
atorfinititsissaaq politikerit
atorfillillu peqatigalugit
inuutissarsiornikkut, ilinni-
artitaanikkut, arlalitsigullu
imminut pilersorsinnaaneq
aallartinissarniarlugu, min-
nerunngitsumillu taassuma
aallartisarniartussaassavaa
nutaamik eqqarsariartaase-
qarluni kommunimi inger-
latsinialernissaq.
Eqqarsaatigalugu kom-
muni - ungalliunerusumiin-
ni pissutigalugu - ungasin-
nerusoq isigalugu kommu-
nit qiterpasinnerusumiittut
iluaqutigisassaannik suli-
niutaasorpassuamit avis-
saaqqussimasussaammat,
taamaattumik kommunip
kissaatigisimavaa inuutis-
sarsiornikkut pilersaaru-
siorneq imminut tunngasoq
suliariniarlugu.
- Pingaaruteqarluinnar-
poq piniartutut inuutissar-
siornerup kommunimi in-
gerlatiinnarneqarnissaa.
Arlalissuit piniartutut
inuupput pikkorissunullu
tamanna naammaginartu-
mik inuuniutigineqarsin-
naavoq. Naatsorsuutigine-
qartutut innuttaasut ukiut
qulit tulliit ingerlaneranni
25 procentimik amerlerias-
sappata, taava tamarmik pi-
niartutut inuusinnaanngil-
lat. Pisariaqarluinnarpoq
allatigut inuutissarsiornik-
kut isertitsiviusinnaasunik
pilersitsisoqarnissaa. Sulli-
vinnik nutaanik ilinniarner-
lu, oqarpoq borgmester Au-
gust Eipe Avanersuarmi.
- Inuuniarneq piitsuunas-
saqaaq inuit isumaginnin-
nikkut ikiorneqamissaan-
nik kisiat innersuuttassa-
gutsigik. Kulturitsinnut ta-
manna naleqqutinngilaq,
ullumikkullu kikkulluun-
niit tamarmik illersorneqar-
sinnaasumik inuuginnarni-
artariaqarput, oqarpoq
borgmesteri.
Ikke alle kan
leve
som fangere
AVANERSUAQ(SS)
Avanersuaq kommune
ansætter i løbet af foråret en
projektleder, som sammen
med politikere og
embedsmænd skal forsøge
at få sat gang i erhvervsliv,
uddannelser, selvforsyning
på flere områder og ikke
mindst skal denne person
igangsætte noget
nytænkning i kommunen.
I erkendelse af, at kom-
munen - på grund af sin afsi-
des beliggenhed - på længere
sigt vil være edskåret fra de
mange tiltag som mere cen-
tralt placerede kommuner
nyder godt af, har kommu-
nen ønsket at udarbejde en
erhvervsplanlægning for sig
selv.
- Det er af allerstørte be-
tydning, at fangererhvervet
opretholdes i kommunen.
Mange lever som fangere, og
det er en rimelig levevej for
de dygtige. Men med en be-
regnet befolkningstilvækst
på 25 procent de næste 10 år
kan ikke alle leve som fange-
re. Det er nødvendigt at der
skabes alternative mulighe-
der for indtjening. For ar-
bejdspladser og uddannelse,
siger borgmester August Ei-
pe i Avanersuaq.
- Tilværelsen bliver fattig,
hvis vi skal henvise menne-
sker til socialhjælp. Det er
ikke i harmoni med den kul-
tur vi har, og i dag skal alle
overleve på værdig vis, siger
borgmesteren.