Atuagagdliutit - 03.02.1992, Qupperneq 5

NR. 14 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
SEsaaiaBiæssssi®
mmm
Hjælp, turisterne kommer
Af: Hans Broe, Qaqortoq
Hjælp - Turisterne kommer
- forhåbentlig! Og hva’ så?
Ja, hele det grønlandske
samfund holder vejret
spændt. Hvad skal ske på
turismefronten i den kom-
mende tid?
Uden at snakke flypriser
og lignende trivielle ting, er
der ingen tvivl om at Grøn-
land kan byde enhver turist
en oplevelse for livet. Ver-
dens største ø er kendt fra
New Zealand til Sibirien.
Vores storslåede og uspole-
rede natur kan blive et nyt
Mekka for den industrialise-
rede verdens forurenings-
plagede mennesker.
Men hva’ så, når disse for-
vænte turister møder grøn-
lænderene? Er vi overhove-
det parate til at modtage
folk, der er vant til et meget
højt serviceniveau?
Fra første færd vil der i
lufthavnen, på hotellet, i bu-
tikken, på billetkontoret, på
brædtet, ja, overalt hvor tu-
risterne kommer, blive stil-
let krav om en venlig og dyg-
tig betjening. Turisterne vil
forvente, at den grønlands-
ke befolkning tager godt
imod dem og viser dem ærlig
imødekommenhed.
Den glade gæstfrihed,
som engang var en af de vig-
tigste ting i Inuitkulturen,
kan blive en af vores vigtig-
ste ressourcer i fremtiden,
men den skal genoptrænes.
Idag er der for mange, der
ser lidt skævt til de hersens
lidt grinagtige turister, der
kommer stillende i deres
dyrtbetalte polarudstyr
midt om sommeren.
Vi skal hurtigst muligt i
gang med at snakke turisme
over hele landet. Vi skal ha-
ve gang i en »folkebevægelse
for turisme på grønlandske
betingelser«, og vi skal i
gang med at uddanne turist-
folk på alle niveauer.
Efter at landstinget har
meldt klart ud med, at der
skal satses på turisme, er
der heldigvis også begyndt
at ske lidt. Der arbejdes bl.a.
med forslag om en »turis-
mens dag« som et landsdæk-
kende informations- og de-
batarrangement, der arbej-
des på at lave en naturgui-
deuddannelse og »Inuili« i
Narsaq og »Niuernermik
Ilinniarfik«, Qaqortoq, sam-
arbejder om at lave kurser i
kundebetjening og service-
ring af turister. »Niuerner-
mik Ilinniarfik« i Qaqortoq
tilbyder således allerede i
dette forår kurser for kom-
mende turistguides.
På samme skole er man
også i gang med at udvikle
en videregående uddannelse
for turistfolk. Uddannelsen
bliver hæftet på den be-
stående EVU-uddannelse og
får dermed en varighed på 2
Vi år. Det første år, basiså-
ret, bliver fælles med EDB
og økonomilinien, men det
sidste 1 VS år bliver rettet
specielt mod turismeerhver-
vet i en struktur, hvor der
veksles mellem teori og
praktik.
Det ligge så godt som fast,
at de EVU’ere, som starter
på basisåret til august i år,
allerede til næste år vil kun-
ne vælge turistlinien, og væ-
re færdiguddannede i de-
cember 1994. EVU-turis-
meuddannelsen vil rette sig
mod færdiguddannede STI-
’ere og GU’ere med gode
sprogkundskaber og inter-
esse for markedsføring, pro-
duktudvikling og admini-
stration.
Der sker altså noget rundt
omkring, og det er godt, for
også på uddannelsesområ-
det haster det!
Hvorfor sker
der ikke noget
Af: Egon Sørensen, Nuuk
Der bruges megen tid på at
træffe beslutninger. Stati-
stik, analyser, vurderinger,
debat og endelig den beslut-
ning, der af alle alternativer
er den bedste. Alle puster
lettet ud, for det var en lang
og hård proces, men nu er
beslutningen i hus.
Og så sker der - ikke no-
get. På et eller andet tids-
punkt er der en eller anden,
som kommer i tanker om, at
forresten skete der - ikke no-
get.
Debat i avisen, interview i
radioavisen - det er også for
dårligt, hvorfor sker der ik-
ke noget. Nogen må have
svigtet. Her er der kun to
muligheder, enten er det po-
litikerne eller også er det
embedsmændene. Begge er
lige skyldige, for det er poli-
tikerne, der træffer beslut-
ninger og embedsmændene,
der skal føre dem ud i livet.
Sker der noget, som så går
galt, er det politikernes
skyld, for det var jo dem, der
traf beslutningen. Sker der
ikke noget, er det embeds-
mændenes skyld, for så har
de ikke gjort, hvad politiker-
ne besluttede.
Nu står »Buksekraften«
for tur. Ingen billig energi,
undtagen til Royal Green-
land, og så falder 50 projek-
ter til jorden.
Politikernes beslutning
var god nok, erhvervslivet
var kommet med 50 forslag,
men embedsmændene svig-
tede, så der skete ikke noget.
1,5 milliarder ud af vinduet.
Det er en skandale.
Ja, måske. Erhvervslivets
harme er forståelig. 50 for-
slag og ingen reaktion. Det
vidner ikke om nogen stor
respekt fra erhvervsdirekto-
ratets side. Erhvervsdirek-
toratets reaktion er forståe-
lig. 50 forslag, og mgen al
dem kan bruges. Hvad stil-
ler man op med dem. Politi-
kerne tror, at alt går som det
skal, for de traf jo en god
beslutning.
Egon Sørensen.
Der mangler et led, for at
processen bliver til noget.
Det led hedder OPFØLG-
NING. Hvad nytter det at
træffe en beslutning, hvis
ikke, man sikrer sig, at den
bliver udført i den ånd, den
var tænkt. Det svarer til at
sætte sig ind i en bil uden rat
og bare træde på speederen.
Alle går galt af hinanden,
politikere, embedsmænd og
erhvervsliv.
Alle mener det godt, men
uden den kommunikation,
der består i at sikre sig, at de
tanker, man selv tænker og-
så opstår i modpartens ho-
vede, vil alle køre hver sin
vej. Derfor FØLG OP.
Flot og sød kjole
Af: Anna Kuitse Andersen,
Ammassalik
Kvindernes traditionelle na-
tionaldragt blev farverig i
hvalfangertiden, glasperler-
ne som idag internationalt
kaldes grønlandske perler,
blev brugt som valuta af
hvalfangerne.
Dette medførte blandt an-
det, at når vore forfædre be-
stemte sig for, hvem de skul-
le giftes med, brugte de per-
lerne som forlovelsesgave.
Før glasperlerne brugte
man ben, tand eller rygsøjle
fra fisk.
Vi ved også, at i vore for-
fædres tid gik kvinderne til
dagligt i det, som vi idag kal-
der nationaldragten, enten
med eller uden perler. Da
metervarerne kom på hyl-
derne, de steder hvor der var
butik, blev beklædningen
ændret. Man begyndte at
blande beklædningen, skind
og stof blev blandet sam-
men, dermed blev nederde-
len og kjolen nærmest uund-
værlig, specielt til den dragt
man gik med til daglig, og
- Naalakkersuisut siulittaa-
suata nulia katissutissami-
sut kjolini aalajangeramiuk
nassaarluarpoq, Anna Kuit-
se Andersen oqarpoq.
- Landsstyreformandens ko-
ne var bare opfindsom, da
hun bestemte sig for sin
brudekjole, siger Anna Kuit-
se Andersen.
som vi idag bruger som over-
del under perlekraven.
Det er ikke til at forstå,
når nogen mener, at fru
landsstyreformand ændrer
på nationaldragten, ved at
bruge glasperler til kjolen,
det er da ikke længere nyt
for os, at se en hvid kjole til
festligheder, vi kender den
fra barnedåb, konfirmation
og vielse.
Dorte var bare opfindsom,
da hun bestemte sig til,
hvordan hendes brudekjole
skulle se ud. Da jeg så kjolen
i AG, tænkte jeg straks på,
at det netop var noget i den
retning, jeg selv kunne tæn-
ke mig at sy til mine pigers
konfirmation, den er flot,
sød og elegant, og har allige-
vel et diskret præg af den
grønlandske kultur.
Jeg har aldrig lært og har
ikke tid til at sy en grøn-
landsk nationaldragt, og
skal man ud at købe en så-
dan, koster den en formue,
mange vil sikkert med mig
takke fru landsstyrefor-
mand for det flotte initiativ,
som ikke har noget med den
grønlandske nationaldragt
at gøre, og dog har noget
grønlandsk over sig, som vi
alle kan være stolte af, og
som er udført meget ele-
gant.
Kjoli kusanartoq inequnartorlu
All.: Anna Kuitse Andersen, Ammassalik
Arfanniat nalaanni arnat
kalaallisuui qalipaatigissaa-
lersimapput, taamanikkum-
mi sapannganik (sapa-
ngaaqqanik) nunatsinnut
eqqussuisalernerisa nalaan-
ni pisimavoq. Sapanngallu
ullutsinni nunanit allanit
allaat kalaallit sapangaan-
nik taaguuteqalersimapput.
Allaat arfannianit aningaa-
satut akiliutitut atorneqar-
luartarsim allu tik.
Siulittali nalaani ilaatigut
sapanngat atorlugit nuliar-
sarniamerminnut atatillu-
gu atortarsimavaat. Sapan-
ngat ullumikkut nalunngi-
savut suli atunngikkallar-
mata, saarngit, kigutit ima-
luunniit aalisakkat qiterai
sapanngatut atorneqartar-
simapput.
Nalunngilarpullu siulitta
nalaanni amat, ullutsinni
kalaallisuutut atortakka-
vut, ulluinnarsiutitut sapa-
ngartalerlugit sapangarta-
qartinnagilluunniit atortar-
simagaluaraat.
Annoraassanillu pisiassa-
qalermat, atisat ilanngullu-
tik allanngorsimapput, ar-
nat atisai soorlu atequtit,
annoraat kjolillu pinngit-
soorsinnaajunnaangajassi-
mapput, ingammillu atisat
ulluinnarsiutit eqqaassa-
gutsigik. Ilanngullugillu ul-
lumikkut kalaallisuut sapa-
ngartaasa annoraaminertai.
Paasisinnaanngilara, inu-
it ilaannit isumaqartoqas-
sappat, naalakkersuisuni si-
ulittaasup nuliata kalaalli-
suunik allanngorterisun-
ngortillugu, ajorinnittoqas-
sappat.
Tassami kjoli katinnermi-
ni atugaa sapangartalersor-
simanera ajuusaarutigine-
qarpoq, uffa ullutsinni kjoli
qaqortoq takornartaajun-
naartoq, nalliuttunimi ator-
neqarluartarluni, soorlu ku-
isittoomerni, apersortin-
nerni kiisalu katinnerni.
Isumaqarluinnarpunga
Dorte katissisissamisut atu-
gassaminik aalajangiinnia-
lerami nassaarluarsimasoq.
Assinga avisini takuinnarlu-
gu eqqarsaatikkut aalaja-
ngerpunga kjolimik taama-
tut ittumik nammineerlu-
nga mersorsinnaallunga,
panimma apersortinnis-
saannut. Isumaqarpungami
kjoli kusanarluinnartumik
inequnavissumillu mersor-
neqarsimasoq, kiisalu ka-
laalerpalulaarluni.
Ajuusaarutigalugu oqaa-
tigisinnaavara kalaallisuu-
nik mersornissamut ilinni-
arsimanngisaannarama,
misiliinissamuinnarluun-
niit piffissaqarnanga. Alla-
niillu pisiniassaguma uan-
nut akisuallaartussaalluni.
Isumaqarpunga kisima
taamatut isumaqanngitsu-
nga, arlaqassagunarput
naalakkersuisuni siulittaa-
sup nulianut qujarusuttu-
gut, kusanartumik takusas-
saqartissinnaasimammati-
gut. Soorunami kjoli pine-
qartoq kalaallisuujunngik-
kaluarpoq, taamaakkaluar-
torlu kusanartumik suliari-
neqarsimanera tamatta tul-
luusimaarutigiinnartaria-
qaraluarparput.
Arnat isumassarsiaat
All.: Johanne Olsen, Qaqortoq
AG-mi 27. januar saqqum-
mersumi Mariane Peterse-
nip kalaallisuut pillugit al-
laaserisaa akineqartariaqar-
sorinarmat oqallinnermut
ilanngutilaarpunga.
Uumoorpoq kalaallisuu-
nut atortut amerlangaatsi-
artut avataaniit pissarsiaa-
sarmata. Pingaartumik an-
noraamernit sapangaaqqal-
lu avataaniit piniarneqar-
tarput, kisianni ullumikkut
kalaallisuut taama isikko-
qarsimassanngikkaluarput
kalaallit arnat isumatul-
luinnarlutik pinngortitsillu-
arsinnaassusermik pigisa-
qarlutik eqqarsariallaqqil-
luinnarlutillu pisimanngik-
kaluarpata.
Sunilluunniit pinngortit-
sisinnaassuseq, eqqumiitsu-
lioriarsinnaaneq, inunnit
amerlanngitsunit ullumik-
kut immaqa pigineqarpoq,
toqqortarpassuaqartoqann-
gikkuni saqqummiunneqar-
tanngitsunik.
Nuilarmiunik aallartitsi-
nissaq assilisaqarnani
inuup eqqarsarluarsinnaa-
sup qalipaatilersuillaqqis-
sup kisimi ingerlassinnaa-
vaa. Kalaallisuuni nuilar-
miuinnaalluunniit kalaallit
namminneq pinngortitaraat
atortut avataaninngaanne-
ersut iluaqutigalugit. Pi-
ginngisatsitut taaneqarsin-
naanngillat allamiunit isu-
massarsiaanngimmata.
Kalaallisuut immikkoor-
tortaat tamarmik tullerii-
aarlugit taamannak taagor-
neqarsinnaapput, isuma-
qarpungalu inuiaassusermi
atisat tam anit ataqqineqar-
tariaqarluinnartut kinaaga-
luaraanniluunniit.