Atuagagdliutit - 05.02.1992, Blaðsíða 11

NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Munster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Allakkat atsiorneqan-
ngitsunut allaat akine-
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik Munster i:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
Utoqqaat
tappiilliartornerat
71-nik ukioqarpunga isik-
kullu kalkinillunga. Uannut
tamanna ima ajoqutaati-
gaaq allaat ernerma uku al-
lappai. Isit nakorsaa oqar-
poq qanoq iliorneqarsin-
naanngitsoq, inuunerisas-
satullu sungiunniartariaqa-
riaqariga. Nappaat pillugu
oqaluttuutinnga.
A.J.
»Isit kalkinissimasut« taa-
guutaavoq, tulluarpianngit-
sumik, tassami isilerfimmi
taqaaqqat kalkinissimasar-
mata. Tamanna nalingin-
naasuuvoq, taaneqartarluni
qallunaatut senil makulade-
generation.
Makula tassa kigsautine
(isit ameraasaasa ilorler-
saanni) milak/simerneq tak-
unnissutip tappinnerpaaffi-
ata in issis imaifia, tassa su-
naluunniit toqqaannartu-
mik isigigutsigu »erseqqissi-
saataa«. Ar laan ik paasi-
nanngitsumik peqquteqar-
tumik, qulamanngitsumilli
utoqqaliartornerup kingu-
nerisaanik makulami cellet
takunnissutaasartut aj or si-
ar tortarput.
Tamanna nalinginnaal-
luinnarpoq, annermik inuit
70-it sinnerlugit ukiullit eq-
qomerusarlugit. Kisialli
50-siinnarnik ukioqalersi-
masut aamma taamaalisin-
naallutik.
Aallarteqqaartarpoq nar-
lorissuugaluanut inuup isi-
gisai peqingaarneqalerne-
rat, takusallu soorlu ass.
bogstavit, allatut isikkoqa-
lersarmata ilaaluunniit
alaat peertarlutik. Ajoqut
alliartuinnartillugu toq-
qaannartumik isigisaq er-
sernerlutsikkiartortarpoq,
ajornerpaatigullu atuarsin-
naaneq tamavissinnaalluni.
Takunnissutip qeqqata
avataani isigisat qangatut
iinnarsinnaapput. Soorlu
assersuutigalugu inuk aki-
leralugu issiasoq isigineqar-
sinnaavoq, kiinaali takus-
saassanani; allalli avataa-
niittut tamarmik pissusissa-
mittuussapput. Tassa inuk
tappingivissinnaanngilaq.
Inuk sumiissusersinnaaju-
assaaq atuarsinnaassalluni-
lu isarussat allisitsiulluun-
nit iluaqutigalugit.
Pingaaruteqarluinnarpoq
qaammaarissumi atuarnis-
saq sulinissarluunniit. Ta-
mannami aamma inunnut
utoqqalilaareersimasunut
tamanut pisariaqarpoq.
TV isiginnaartillugu ilua-
qutaasinnaavoq qinngute-
eqqat teaterimi atortakkat
atornissaat. Pitsaaneruvorli
TV mikisumik skærmilik
atussagaani qanimut takun-
nilluarsinnaanerummat.
Isip nakorsaa ilumoor-
poq, nappaat taanna ajorun-
naarsinneqarsinnaanngim-
mat alliartorneraluunniit
kigaallatsinneqarsinnaana-
ni. Pingaaruteqarluinnar-
porli paasissagit tappingi-
vinnermil^ kinguneqarneq
ajormat. Utoqqaammi
amerlaqisut tamanna - pis-
sutissaqanngitsumik - anni-
laangagisarmassuk.
Dronning Victoria
qulingiluanik
qitornartaarpoq
Ilumoorpa milutsitsinerup
nalaani arnaq naariulersin-
naanngitsoq?
L.M.
Aap, milutitsineq pissusis-
samisoortumik naartunave-
ersaatitsialassuuvoq. Arnap
ukiup aiTaa angullugu mi-
lutsitsisup piffissami tassa-
ni naartulersinnaanera 2
pct.-iinnaavoq. Spirali taa-
matut aamma sunniuteqar-
tarpoq, usuullu puuanit
manguttakkamillu illersuu-
tissaqqinnerujussuulluni.
Nunani ineriartortitassa-
ni milutsitsinerup naartu-
naveersaatinit allanit ator-
tinniarneqartartunit pitsaa-
nerujussuuneranik oqartar-
neq eqqortortalerujussuu-
voq. Tamanna pissutigalu-
gu ussassaaruussuit nunani
taakkunani arnanik sunnii-
niartarnerat ajoqusiisoru-
jussuuvoq: Meeqqap milut-
sinneranut taarsiullugu aa-
latigassanik immuttortit-
seqqusineq.
Milutsitsineq immini
naartunaveersaataavoq,
tassami meeqqap iviangimi
milunneratigut arnap hor-
moneqarlii sunnemeqartar-
mata, taamaalillunilu man-
nissat pileriartortarnerat
kigaa 1 i i sinneqartarluni.
Tuluit atuagassiaat The
Lancet tamanna pillugu al-
laatigisaqarami malugeq-
qullugu allappoq dronning
Victorriap tamanna ilisima-
simagaluaruniuk ukiut 21-it
ingerlanerinnaanni qulingi-
luanik meerartaarsimanavi-
arunganngikkaluartoq.
Taama amerlaarsuute-
qartiginini naammagittaal-
liuutigalugu ima oqarsima-
voq: - Angutit eqqarsariaq-
qaanngisaannarput, qaquti-
gorsuaannarluunniit eqqar-
saatigisarunarlugu uagut
arnat naartunitsinni qanoq
naalliuutissaqartartigisar-
tugut.
Taamani arnat dronnin-
gitut taassumatut akimas-
susillit ernisarput, milutsit-
sinngisaannarlutilli. Milut-
sitsineq arnanut immoqar-
tuartunut isumagisassann-
gortinneqartarpoq, taa-
maattumilluuna Victoria ui-
minit pris Albertimit taama-
rujussuaq naartutinneqa-
qattaarsimasoq.
De ældres synstab
Jeg er 71 år og har fået for-
kalkning i øjnene. Det er så
stort et handicp for mig, at
min søn har måttet skrive
dette brev. Øjenlægen siger,
at der ikke er noget at gøre
ved det, og at jeg må lære at
leve med det. Fortæl mig om
sygdommen.
A.J.
»Forkalkede øjne« er en be-
tegnelse, der sjældent dæk-
ker over egentlig åreforkalk-
ning i øjets kar. Det drejer
sig derimod om den meget
almindelige lidelse, der kal-
des senil makuladegenera-
tion.
Makula er den plet i øjets
nethinde, som er sæde for
det centrale og skarpeste
syn. Det er den, vi bruger,
når vi ser direkte på en ting.
Af ukendt årsag, men anta-
gelig kun på grund af alde-
Ningartoq
Nukappissap asasama klas-
sitsinni alla kisiat sammi-
vaa. Ningangaarama kiisa
napparsimaliutilerpara.
Ikinngutinnulli unnerluk-
kaluaraangama ilaatigiin-
nartarpaannga.
16-ilik
Ningarneq/sangianneq mis-
igissutsitigut aalaterneqar-
nermut takussutissaavoq.
Eqqorneqartoq allaat toqu-
lersutulluunniit misigisar-
poq; allanilli illaatigine-
qaannar tarluni.. .Oqarfi-
giinnassavakkilb tamatut
misigineq qaangiuttarmat.
ren, sker der et henfald af de
synsopfattende celler i ma-
kula.
Det er meget almindebg
tilstand, der især rammer
mennesker over 70 år. Men
den kan dog forekomme helt
ned til omkring 50-års alde-
ren.
Det begynder med, at per-
sonen ser lige linier krogede,
og genstande, for eksempel
bogstaver, ses deforme eller
med bortfald af visse dele.
Udvikler bdelsen sig videre,
ser man det uklart, som
man retter synet direkte
imod, og i de svære tilfælde
kan læsesynet derfor for-
svinde.
Alt uden for det centrale
syn ser man stadig klart som
tidbgere. Ser man for ek-
sempel på et menneske, der
sidder over for én, kan man
ikke se ansigtet; men alt
uden om er normalt. Per-
sonen vil altså aldrig bbve
blind. Vedkommende vil
Følelsernes
søsyge
Fyren, jeg elsker, ser kun ef-
ter en anden pige i klassen.
Jeg er ved at gå til af jalousi.
Men når jeg beklager mig til
mine veninder, griner de
kun ad mig.
16-årig
Jalousi er følelsernes søsy-
ge. Den ramte tror, hun skal
dø; men alle andre synes ba-
re, det er morsomt... Men jeg
kan glæde dig med, at søsyge
altid går over.
kunne orientere sig, og ved-
kommende vil kunne bevare
læ seevnen ved hjælp af gode
briller og lup.
Det er meget vigtigt, at
man sørger for at have
skarpt lys på det, man læser
eller arbejder med. Det gæl-
der i øvrigt for alle menne-
sker noget oppe i årene.
Ser man TV, kan det gav-
ne at bruge en teaterkik-
kert. Det er bedre at have et
apparat med en ret lille
skærm, der så skal ses ret
tæt på, end en stor skærm,
som man skal sidde længere
fra.
Øjenlægen har ret i, at
man ikke kan helbrede syg-
dommen eller hæmme dens
udvikling. Men det er meget
vigtigt, at De indser, at den
ikke fører til total blindhed.
Mange ældre mennesker
frygter nemlig dette, og det
er ubegrundet.
Ensom og
deprimeret
Jeg er en 82-årig mand, der
mistede min kone for fire år
siden. Jeg har kronisk bron-
kitis og andre småska van-
ker. Jeg har ingen børn, og
alle mine bekendte er døde.
Det hele har gjort mig så
deprimeret, at nogle dage er
et helvede for mig, og jeg
længes kun efter sengetid.
Findes der ikke nogen tab-
letter mod depression?
Det skulle være tilladt, at
læger tog ens liv, når man
har det som jeg. Der er jo
intet at se frem til, og det er
ikke tiltalende at skulle ka-
ste sig foran et tog.
82-årig
Der er ikke det samme at se
frem til, som når man er 20
år. Men jeg kan se af Deres
lange brev, som jeg har for-
kortet, at De følger levende
med i debatten i TV og andre
steder. Det er sådanne inter-
esser, De må se at udbygge.
Tillader kræfterne det,
må De forsøge at finde nye
bekendte til erstatning for
de afdøde. Der er så mange
ældre i samme situation,
som De, og dem kan De mø-
des med i ældrecentre og
-foreninger, som alle kom-
muner har. Meld Dem også
ind i Ældresagen, der har
mange gode tilbud.
Deres læge må hjælpe
Dem så godt som muligt
med de forskellige skavan-
ker. De kan sikkert ikke alle
helbredes helt, for der kom-
mer uhelbredelige ting med
alderen. Men der skal gøres,
hvad der er muligt.
Der er mange slags tablet-
ter mod depression. Kun læ-
gen kan afgøre, om en af
dem er noget for Dem. En
gammel læge i en lignende
situation som Deres fortalte
engang, at han fast tog en
lille dosis hver dag af et så-
dant middel, og så var han
blevet et helt andet menne-
ske. De er alle på recept.
Dronning Victoria
fik ni børn
Er det rigtigt, at man ikke
kan blive gravid, så længe
man ammer sit barn?
L.M.
Ja, amning er en effektiv og
naturlig form for præven-
tion. En kvinde, der ammer
op til en halvt år, har i denne
tid kun 2 pct.s risiko for at
blive gravid. Det er samme
beskyttelse, som en spiral
giver og væsentligt bedre
end at anvende kondom og
pessar.
Det er ikke forkert, når
man har sagt, at amning for-
hindrer flere graviditeter i
u-landene end de moderne
præventive midler, man for-
søger at flå befolkningerne
til at bruge. Også af den
grund er det en ulykke, at
stærke reklamekræfter for-
søger at få kvinderne i de
lande til at bruge mælke-
pulver til deres spædbørn i
stedet for modermælk.
Amning virker præven-
tivt, fordi barnets sutning
udløser nerveimpulser fra
brystvorterne, som påvirker
hormonsystemet, så ægge-
stokkenes frigørelse af æg-
celler hæmmes.
Det engelske lægetids-
skrift The Lancet, som for
nylig skrev om disse ting,
gjorde opmærksom på, at
hvis dronning Victoria hav-
de kendt denne prævention,
havde hun nok klaret sexli-
vet uden at få ni børn på 21
år.
Hun beklagede sig over at
være mor til en talrig familie
og sagde: - Mænd tænker al-
drig eller i alt fald sjældent
på, hvor hårdt det er for os
kvinder ofte at gennemgå
dette.
Kvinder af dronningens
stand nøjedes med at føde
børnene, de ammede ikke.
Det overlod man til kon-
stant mælkeproducerende
ammer, og så kunne Victo-
ria hurtigt befrugtes igen af
sin mand, prins Albert.
Ningarneq/sangianneq misigissutsitigut aalaterneqarnermut takussutissaasoq Erik Mun
ster oqarpoq. (Modelfoto: Jørgen Sperling).
Jalousi er følelsernes søsyge, siger Erik Munster. (Modelfoto: Jørgen Sperling).