Atuagagdliutit - 05.02.1992, Blaðsíða 13

- Ullumikkut qangatut
taxarniuttoqartigiunnaar-
poq, Harly Jensen, 1967-
imili siullermik taxaateqa-
leqqaartoq oqarpoq.
- Folk kører ikke så meget
taxa, som tidligere, siger
Harly Jensen, som købte sin
første taxa i 1967.
(Ass./Foto: Knud Josefsen)
Sulinerulerpugut
- Oqarpoq Harly Jensen, ukiut 24-it matuma siorna
siullermik taxartaarsimasoq
NUUK(TØM) - 1967-imi
Godthåb Autoservice nutaa-
mik kusanaqisumik Volvo
144-mik peqalerpoq. Tuni-
niarneqarpoq taxatut atu-
gassanngorlugu, maangalu
ingerlanneqarsimaUuni ti-
gunissaanut periarfissaqan-
ngitsumit.
Harly Jensen Nunatsin-
nut 1962-imi tikippoq - Gol-
fimiit toqqaannartumik.
- Taamaattumik assut is-
sinaarpara, oqarpoq.
- A.P.Møller-ikkuni umi-
artorpunga, sakkutuun-
ngornissaralu pillugu maan-
nartinneqarlunga.
Taamanili maaniilerpoq.
Ukiut arfema qiteqqullugu
sakkutooqarfimmiippoq ki-
ngornatigullu assigiinngit-
suni sulifleqartarluni. Sivit-
sunngitsoq arnaq naapip-
paa.
- Taanna Sisimiuni ’63-
imi malersorpara kiisamilu
naallerlugu ’64-imi. Qima-
laartaraluarluta ulloq man-
na tikillugu najugaqatigiip-
pugut.
Harly Jensenip taxa taan-
na aappaluttoq tusarsima-
vaa aalajangipallallunilu.
-18.000 kronilerlugu pisi-
araara taxatut tamanik
atortulersorlugu. Suli taa-
manikkut normupladet
atorneqanngikkallarmata.
Angallassluarpoq
Chaufføritaarpoq biililu
ingerlaartualerpoq benzina
literimut 19 (nitten) øreler-
lugu, tassalu angallassiua-
lerluni. Harly Jensen nam-
mineq qaartiterisartut sulif-
fiutaanni sulisartutut inger-
laannarpoq.
- Qaammatit marluinnaat
biili akilerneqareerpoq,
Harly Jensen oqarpoq.
- Taava Volvo 144 alla pi-
siareqqippara. Aappaluttoq.
Qaammat ataaseq qaangi-
uttoq Harly Jensen biiliseq-
qippoq. Volvo 144 aappalut-
toq.
Taanna kisimi illoqarfim-
mi Volvonik angisuunik pe-
qarpoq niuerfialu ingerlal-
luarluni. Benzina akiki-
ngaarmat allaat, maannak-
kutut pinnani, dieselimik
ingerlateqarnissaq akiler-
sinnaanani, akileraarute-
qarnerlu Nunatsinni suli
nassaarineqanngikkallar-
mat.
Harly Jensenip ulluune-
rani suliffini paaraa unnuk-
kullu taxartarluni. Chauffø-
reqarluni pigami biilit ulloq
unnuarlu ingerlajuarput.
- Taamanikkut assorsuaq
aningaasarsiorluarpunga,
Harly oqaluttuarpoq.
- Ingerlataq matukkut
anisorlu illuatigut alla iseq-
qittarpoq. Tassalu taamaa-
lilluta biilinik ingerlaartu-
arpugut. Taamanikkut
Nuummi biileqarpianngik-
kallarmat. Aallaqqaatigine-
qartarpoq 2,20 kronit.
Aamma taxaqarpianngi-
laq taamani, 10-12 missaa-
naanni ’60-sikkut naalerne-
ranni.
- Annertuumik isigalugu
uanga, Helge Nystrup,
angutinnguaq Heilmanni-
mik atilik aamma Helene
Trolle kisitta. Arnaq taanna
ajuvissunik biileqarpoq.
Russit sanaavi toornaarsi-
vittulli qeratatigisut. Ole
Windsted inimini allermi
centraleqarluni, Harly Jen-
senip eqqaavaa.
Taxat 117
Imaaliallaannarli amerlat-
silluinnarput.
- ’70-sikkut naalerneran-
ni centralit suli marluk tak-
kupput, oqaluttuarpoq.
- Tassalu imaaliallaannaq
takkussuuttorsuanngorlu-
tik, inuit tamarluinnarmik
taxaatitaarnialerput taa-
maalillutik aningaasarsior-
tuarsinnaagamik. Taamaat-
tumik 1975-eqalinngitsor-
luunniit taxat 117-ninngor-
put, sulilu allamik centrali-
taarluni, Jehovap nalunaa-
jaasuinit aallartinneqartu-
mik. Biilit ajornerpaagin-
naat pigai. Taama oqartari-
aqarpoq, taasarparpullu
»negercentralen«, tassa bii-
lit assorsuaq ipeqartarmata.
Oqartussaasunit matune-
qarsimagunarpoq.
Taamaalluni biilinik mis-
issuisartut akileraarutillu
takkupput, motorinut akile-
raarutit sillimmasiisarnerlu
- aamma normupladet oqar-
tussaasut peersinnaasaat
pissutsit malinneqanngip-
pata. Kingusinnerusukkut
centralit marluk kattupput,
ullumikkullu ilisimasavut
kiserngorullutik.
Ukiut pitsassuit
Harly Jensen suli tassa biili-
taartortuarpoq.
- Pifllup ilaanni qulingilu-
anik biileqarpunga. Benzin-
ali akitsorpallaarmat Mer-
cedesit pisiarisalerpakka,
taakku dieselitortuummata.
Unammilligaraara Svend
Age Jensen qulinik biililik.
Centrali aqussinnaasima-
varput, tassami nuuginnari-
aalluta qunusaarisinnaagat-
ta..
Ullumiikkut Harly Jen-
sen pingasunik biileqarpoq.
1984-imi tallimat, centrali-
mili bestyrelsep paasisima-
vaa qamutaatillit pingasuin-
narnik tamarmik peqarsin-
naasut.
- Ukiut pitsaanerpaat
atuussimapput ’70-sikkut
naalerneranni ’80-sikkullu
aallartilaarneranni. Bussii-
tileqatigiilli kommunimit
pigineqartut aallartimmata
soorunami malugisinnaa-
varput ingerlatakinneruler-
lutalu. Taamanili ammuka-
rusaaginnalerpugut. Inuit
aningaasakilliartorput pri-
vatimillu biilillit amerlasiar-
torlutik, bussillumi pitsan-
ngoriartorlutik.
Slunlssaq
- Ullumikkut taxat 60-sit ki-
serngorupput. Namminneq
iluarsaattuupput. Inuit bii-
lip iluarsaanissaanut akis-
saqanngippata sillimmasii-
sarfiup allalluunniit akiler-
tarpaa, aap, tassa taamaalil-
luni unitsinneqaannartar-
poq. Isumamineersumik pi-
sarpoq. Maannakkut assor-
suaq sulinerusariaqalerpu-
gut akilersinnaassappat.
Centralimut akiliut, moto ri-
mut akileraarut, sillimma-
siinerit, biilileriffinnut akit,
suut tamarmik akitsorput.
- Pisisartut amerlassu-
saat kisimi pinnani.
- Aap. Aningaasakillior-
neq allatulli malugaarput.
Taxaatilittut inuusut Nu-
natsinni tunuariartuinnar-
put.
- Siunissarmi?
- Puha - sapissagunanngi-
larput. Biililli paarinerusa-
riaqarpavut akunnerillu
amerlanerusut ingerlaarlu-
ta akissarsisinnaassagutta.
Qujanartumik uanga nam-
mineq biiliutikka suliarisin-
naagakkit iluanaarpunga.
Vi må knokle mere
- Siger Harly Jensen, som for 24 år siden købte sin første
taxa
NUUK(TØM) -11967 havde
Godthåb Autoservice en flot
rød, splinterny Volvo 144
stående. Den var til salg, be-
regnet på taxa-kørsel, og
hentet herop af én, som alli-
gevel ikke havde råd.
Men så hørte Harly Jen-
sen om den.
Han var kommet til Grøn-
land i 1962 - direkte fra Gol-
fen.
- Så det var sgu koldt, si-
ger han.
- Jeg sejlede for A.P.Møl-
ler, men jeg skulle være
værnepligtig og blev tvunget
herop.
Han har været her siden.
Det blev til fem et halvt år i
militæret, og senere arbejde
forskellige steder og i diver-
se jobs. Allerede tidligt mød-
te han en dame.
- Hende jagtede jeg i Sisi-
miut i -63 og spændte ben
for hende i -64. Vi har haft
nogle pauser, men bor sam-
men i dag.
Harly Jensen tog en hur-
tig beslutning, da han så
taxaen.
- Jeg købte den for 18.000
kroner med taxa-udstyr og
hele pivetøjet. Det var før
nummerpladernes tid.
Kunder konstant
En chauffør blev hyret, og
vognen kørt på gaden, hvor
den på benzin til 19 (nitten)
øre literen fragtede kunder-
ne rundt. Harly Jensen selv
fortsatte med sit arbejde
som arbejdsmand i et minør-
firma.
- Efter to måneder havde
vognen kørt sig hjem, for-
tæller Harly Jensen.
- Så jeg købte en Volvo 144
til. Rød.
Og efter endnu en måned
købte Harly Jensen igen en
vogn. Rød Volvo 144.
Han var den eneste i byen,
der havde de store Volvoer,
og forretningen gik strygen-
de. Benzinen var så billig, at
det ikke engang, som nu,
kunne betale sig at køre på
diesel, og det var før skatten
blev opfundet i Grønland.
Harly Jensen passede sit
arbejde om dagen, og kørte
taxa om aftenen. Med chauf-
fører på kørte bilerne stort
set i døgndrift.
- Jeg tjente rigtig mange
penge dengang, fortæller
Harly Jensen.
- Når en kunde gik ud af
den ene dør, kravlede der en
ny ind af den anden. Vi hav-
de simpelthen kunder i bi-
lerne hele tiden. Der var ik-
ke så mange personbiler i
Nuuk dengang. Startpenge-
ne var 2,20 kroner.
Der var heller ikke mange
taxaer, kun 10-12 stykker
dér i de sidste år i tredserne.
- Vi var en lille flok vogn-
mænd. Der var mig selv,
Helge Nystrup, en fyr der
hed Heilmann og Helene
Trolle. Hun havde nogle for-
færdelige biler. Russiske, og
stive som ind i helvede. Ole
Windsted havde centralen
oppe på sin førstesal, husker
Harly Jensen.
117 taxaer
Men så gik det stærkt.
- Der kom to centraler til i
starten af 70’erne, fortæller
Harly Jensen.
- Og pludselig væltede det
simpelthen ind, alle folk vil-
le have hyrevogne, for så
kunne de altid tjene nogle
penge. Så allerede inden
1975 var der 117 taxaer, og
der kom endnu en central,
som blev startet af Jehovas
vidner. Den havde alle de
værste biler. Det må man
nok ikke sige, men vi kaldte
den for »negercentralen«,
fordi bilerne simpelthen var
så møgbeskidte. Den blev
vist lukket af myndigheder-
ne.
Efterhånden kom der bil-
syn og skat, motorafgifter og
forsikringer - og nummer-
plader som myndighederne
kunne klippe, hvis ikke for-
holdene var i orden. Senere
slog to centraler sig sam-
men, og de to vi stadig ken-
der, var alene tilbage.
De bedste år
Harly Jensen fortsatte ufor-
trødent med at købe biler.
- Jeg havde på et tids-
punkt ni. Men da var benzi-
nen blevet for dyr, så jeg var
begyndt at købe Mercedes,
som kører på diesel, i stedet.
Jeg lå og konkurrerede med
Svend Age Jensen, som hav-
de 10 vogne. Vi kunne styre
centralen sammen, for vi
skulle bare true med at flyt-
te..
I dag har Harly Jensen tre
vogne. I 1984 havde han
fem, men så fandt bestyrel-
sen på centralen ud af, at
vognmændene højst måtte
have tre hver.
- De bedste år vi havde var
nok sidst i 70’erne og først i
80’erne. Men da det kom-
munale busselskab startede,
kunne vi selvfølgelig mær-
ke, at vi fik færre kunder.
Siden er det gået støt og ro-
ligt ned ad bakke. Folk har
færre penge, der er flere pri-
vatbiler, og busserne er ble-
vet bedre.
Fremtiden
-1 dag er der 60 taxaer tilba-
ge. Det regulerer sig selv.
Når folk ikke har råd til at
reparere bilen, betale forsik-
ringen eller sådan noget, ja,
så holder de op. Det sker
helt automatisk. Vi skal vir-
keligt knokle nu, meget me-
re end før i tiden, for at få
det hele til at løbe rundt.
Kontingent til centralen,
motorafgiften, forsikringer,
værkstedpriser, alt er ste-
get.
- Undtagen antallet af
kunder?
- Ja. Vi mærker afmatnin-
gen, ligesom alle andre. Hy-
revognsstanden falder læn-
gere og længere tilbage i he-
le Grønland.
- Fremtiden?
- Puha - vi skal nok klare
os. Men vi skal passe bedre
på bilerne, og køre nogle fle-
re timer, for at tjene en løn.
Heldigvis har jeg den fordel,
at jeg selv kan lave mine bi-
ler.
1.000.000
900.000
800.000
700.000
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000

Titartakkap nalunaarsuiffiup takutippaa Nuummi bussinut ilaasut ukiup ataatsip ingerla-
nerani qanoq amerlatigisimanersut. Kisitsisit mianersortunnguamik takuneqassapput,
tassami skolebuskortillit qanoq ilaaqattaarsimatigineri nalunaarsorneqarneq ajormata.
Søjlediagrammet viser, hvor mange passagerer busserne i Nuuk har på et år. Tallene skal
tages med et vist forbehold, eftersom det ikke registreres, hvor ofte passagerer med skole-
buskort kører med bus.
*•