Atuagagdliutit - 27.04.1992, Síða 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 48 1992

mmmmmmsmsmmmm
TVANGSSALG
Efter begæring af advokat Peter Giersing, Postbox
59, Fjeldvej 16,3900 Nuuk på vegne BRF-kredit A/S,
Klampenborgvej 205, 2800 Lyngby afholdes tvangs-
salg over ejendommen:
B-2506 af Nuuk by’s koordinater 735/482
beliggende Nukappikpiluk li, 3900 Nuuk.
Tvangssalg sker i overensstemmelse med reglerne i
bekendtgørelse nr. 201 af 3. maj 1978.
Ejendommen er en erhvervsejendom (værksted/la-
ger) med et grundareal på ca. 70 kvm.
Enhver interesseret opfordres til at fremkomme med
bud på køb af ejendommen. Kopi af de vedtagne
tvangssalgsvilkår og salgsopstilling kan rekvireres
ved:
Advokat Peter Giersing, Fjeldvej 16,
Postbox 59, 3900 Nuuk.
løvrigt opfordres registrerede som uregistrerede ret-
tighedshavere til at gøre deres rettigheder gældende
ved det endelige tvangssalg.
Landsdommeren har bestemt, at ukendte uregistre-
rede rettigheder over ejendommen, der ikke er gjort
gældende inden tvangssalget af ejendommen, forta-
bes.
Endeligt tvangssalg afholdes i Grønlands Landsret,
Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk:
Onsdag, den 6. maj 1992 kl. 13.30.
Skriftlige bud, der skal være endeligt fastsat til be-
stemt beløb, kan fremsendes til Landsdommeren i
Grønland.
På tvangssalget vil eventuelle skriftlige tilbud blive
fremlagt og der vil for de mødende være mulighed for
mundtligt overbud.
Den 8. april 1992.
Landsdommeren i Grønland
Box 1040 • 3900 Nuuk
Tlf. 2 42 00 • Fax 2 39 75
Pinngitsaaliinikkut
tuniniaaneq
Advokat Peter Giersing, Postboks 59, Fjeldvej 16,
3900 Nuuk, BRF-kredit A/S, Klampenborgvej 205,
2800 Lyngby, sinnerlugu piumasaqaateqarneratut il-
lu:
B-1232 Sisimiut illoqarfiata koord. 593/228,
Tattoqeqarfik 9, 3911 Sisimiut, tuniniarneqarpoq.
Pinngitsaaliissummik tuniniaaneq ingerlanneqas-
saaq. Nalunaarut nr. 201 majip 3-ni 1978-meersoq
naapertorlugu.
Illu inissiatut sanaajuvoq toqqavimmigut 125 kvm
missaanik annertussusilik.
Kikkulluunniit illup pisiarinissaanut soqutigisaqar-
sinnaasut kajumissaarneqarput neqerooruteqaqqul-
lugit. Pinngitsaaliinikkut tumaanermi malittarineqar-
tussat, tamatumalu ilusilerneqarneranut aalajanger-
sarneqarsimanerata assilineqamerat piniameqarsin-
naapput:
Advokat Peter Giersing-imit,
Fjeldvej 16, Postboks 59, 3900 Nuuk.
Taamatuttaaq nalunaarsorneqarsimasunik nalunaar-
someqarsimanngitsuniluunniit pisassaqarsorisut ka-
jumissaameqarput pisassaqarnertik nalunaarutigeq-
qullugu pinngjtsaaliissumik tuniniaanivissaq pisinna-
gu-
Landsdommerip aalajangerpaa nalunaarsorneqann-
gitsunik pisassaqartut insimaneqanngitsut pinngit-
saaliissummik tuniniaaneq pisilersinnagu nalunaaru-
teqarsimanngitsut pisassatik annaassagaat.
Pinngitsaaliissummik tuniniaanivissaq ingerlanne-
qassaaq Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviani, Tjalfes-
vej 1, 3900 Nuuk:
tallimanngornermi majip 8-ni 1992 nal. 09.00.
Allakkatigut neqeroo rutit aalajangersimasumikanin-
gaasanik neqerooruteqarfiusussat Kalaallit Nunaan-
ni landsdomme rimut nassiunneqarsinnaapput.
Pinngitsaaliissummik tuniniaaneqamerani allakkati-
gut neqeroorutaasimasinnaasut saqqummiunneqas-
sapput, najuuttunillu periarfissaqarfigineqassallutik
qaangerniussinissamut.
Ulloq, Aprilip 9-ni 1992.
Kalaallit Nunaanni Landsdommen
Box 1040 • 3900 Nuuk
Tlf. 2 42 00 • Fax 2 39 75
Emil Abeisen: - Imertaralla-
rama nuannersuinnaanngi-
laq. Tamatigut annerusu-
mik piumasarpunga, imi-
gassamik illumiittoqartuas-
saaq unnuami iteraluaraan-
ni pissaqarnlassammat, pe-
qanngippallumi... (Ass.:
Knud Josefsen)
Emil Abeisen: - Det var ikke
kun sjovt, da jeg drak. Jeg
skulle hele tiden have lidt
mere, hele tiden sørge for at
have noget alkohol i huset,
for hvis nu man vågnede
midt om natten og der ikke
var noget... (Foto: Knud Jo-
sefsen)
Når alkoholen får overtaget
11987 kom Emil Abeisen ud af sit spiritusmisbrug og ind i landsstyret
NUUK(LRH) - Som de He-
ste andre kunne Emil Abei-
sen i sine unge dage lide at
gå til fester. Det sociale sam-
vær over en lille én var rart.
Men på et tidspunkt tog det
overhånd. En fredagsbajer
blev til en fyraftensbajer og
til sidst måtte han have al-
kohol for overhovedet at
klare sig igennem dagen.
Han styrede ikke længere
selv sit liv. Alkoholen havde
fået magt over tanker og
krop. Kirsten, hans samle-
ver og deres to børn Hyttede
fra ham og alligevel fortsat-
te han.
- Jeg kunne godt forstå, at
hun og børnene gik fra mig.
Det har ikke været sjovt for
dem at se på, at et menne-
ske, de elsker, på trods af
bønner, gråd og råben, i den
grad ødelagde sig selv. Jeg
tror, deres pine var større
end min egen selvynk. Det
er i virkeligheden det dårlig-
ste minde, jeg har fra den
tid, hvor jeg drak. Jeg for-
stod dem, men fortsatte mit
drikker.
- På et tidspunkt dunrede
det gennem hele kroppen,
når jeg gik på gaden. Mine
nerver var blevet trætte på
grund af alkoholens giftige
virken. Det lagde jeg selvføl-
gelig selv mærke til og tænk-
te: »Nu er jeg så svag, at det
er gået ud over min fysik«.
Heller ikke da faldt det mig
ind at stoppe.
- Det var først, da jeg i
1987 fik det virkelig, virkelig
dårligt, at jeg ringede til min
gode ven, som fulgte mig på
Sana. Her lå jeg et stykke tid
og fik nye kræfter. Og lige
efter tog jeg fem uger på af-
vænning i Island.
Hvorfor
AG: - Drak du for at være
sammen med venner?
- Nej. Det var for at have
det sjovt. Sjov, som altid
endte i for meget druk. Ind
imellem blev jeg da utilfreds
med mig selv over det, men
det blev hele tiden lagt bag
mig. Og jeg tror, mange kø-
rer derud af på samme må-
de, selvom de egentlig ikke
vil. Ens liv er jo ikke skrevet
på forhånd, og der er mange
faktorer, der spiller ind.
AG: - Var du dranker?
- Ja. Til sidst må jeg nok
sige, at jeg var dranker. Hvis
ikke det var fordi jeg var så
afhænging af alkohol, havde
jeg nok ikke ringet til min
ven, som kørte mig på Sana.
Jeg ville nu nok have overle-
vet uden Sana, men uden
den hvile, jeg fik på Sana,
ville jeg nok ikke så drastisk
have stoppet det hårde liv,
jeg førte.
AG: - Det hårde liv?
- Det var ikke kun sjovt.
Nogle gange var det så
hårdt, at jeg var nødt til at
»skjule« mig, når jeg gik på
gaden. Skulle hele tiden ha-
ve lidt mere, hele tiden sørge
for at have noget alkohol i
huset, for hvis nu man våg-
nede midt om natten, og der
ikke var noget... Det blev det
centrale i mit liv.
Mor og to børn
Afvænningen i Island var ik-
ke noget stort problem for
Emil Abeisen. Han var alko-
holfri, da han ankom og hav-
de dermed større overskud
end andre, der havde samme
problem som han. Han var
den stærke, som andre koro
til for at få råd.
- Selvom jeg på Sana hav-
de besluttet mig for at holde
op med at drikke, havde jeg
behov for at komme væk fra
det land, den by, hvor jeg
havde de dårlige oplevelser.
Derfor besluttede jeg mig
for at tage til Island. Samti-
dig ville jeg gerne tale med
andre, som havde været ude
i de samme problemer som
jeg, og så trængte jeg til hvi-
le. I Island Hk jeg nye kræf-
ter.
Efter Island tog Emil
Abeisen til Sydgrønland,
hvor han var hos en fårehol-
der i 14 dage, inden han tog
til Nuuk med »Kunungu-
aq«.
- Jeg tænkte meget over,
hvem der ville komme og
hente mig. Som alle andre
stod jeg ved rælingen, da vi
nåede havnen i Nuuk. Jeg
glemmer det aldrig. Når jeg
lukker øjnene, kan jeg end-
nu klart se billedet for mig:
Min samlever med vores søn
og datter i hånden stå og
vente på mig. Det var
stærkt...
- Man kan selvfølgelig ik-
ke regne med, at menne-
sker, man i den grad har
gjort ond, bare glemmer. De
vil altid være bange for,
hvornår det sker igen. Det
vidste jeg godt. Jeg regnede
selvfølgelig ikke med, at det
i løbet af ingen tid ville være
som i gamle dage. Og jeg bo-
ede da også alene, da jeg kom
tilbage. Men i 1989 giftede vi
os og Hyttede sammen igen.
Da havde vi kendt hinanden
i 20 år.
Reaktioner
- Efter at jeg kom hjem, har
jeg aldrig været ude for, at
nogen har sagt til mig, at jeg
var frelst. Men mange har
været og spurgt mig til råds,
ville vide, hvordan jeg kom
ud af det.
- Det vigtigste er, at man
selv har besluttet sig for at
holde op. Læger kan hjælpe,
men mennesket må selv ha-
ve besluttet sig. Der er mas-
ser af medicin, man kan bru-
ge, men det duer ikke, hvis
man ikke har besluttet sig
for, at spiritus er et pro-
blem, man vil ud af. Viljen er
det vigtigste.
AG: - Var du et andet
menneske, da du drak?
- Nej, men jeg var lidt me-
re ligeglad med dem, der
havde brug for mig. Min ko-
ne og vores børn. Men jeg
har altid været lige ud af po-
sen - som ædru og med alko-
hol i mig. Jeg har altid sagt
min mening, har aldrig pak-
ket ting ind.
-1 dag går jeg da gerne til
fest, også hvor der drikkes
alkohol. Når jeg beder om en
dansk vand eller alkoholfri
vin, så gør jeg det uden at
rødme eller være flov. Og
den dag i dag har jeg aldrig
hørt noget for det.
AG: - Hvordan føles det så
at læse bobleteksten »Jeg
skulle nok ikke have taget
den sidste påskebryg i går«,
som stod på Bagsiden af AG?
- Hvis jeg havde haft det
gårligt med det, ville jeg nok
have reageret på det. Men
jeg tænkte bare: Hvor dumt.
Jeg har ikke problemer med
det, det må være den person,
som har skrevet det, som må
bære byrden. Vil personen
gøre mig til grin eller er der
andre motiver bag, så må
han have et problem.
Stærk
AG: - Hvordan kan det være,
at du er så stærk?
- Jeg har haft tid til at
tænke mig om, og så havde
jeg lyst til at redde mit liv.
AG: - Ville du i dag kunne
drikke i mindre målestok?
- Ja, det er jeg sikker på, at
jeg kan. Jeg tror, jeg kan ta-
ge en flaske vin i dag og ikke
være afhængig af det i morg-
ne. Men det har jeg ikke lyst
til. Det kan da godt være, at
jeg om fem år beslutter mig
for at drikke vin igen. Men
det er ikke noget, jeg har
tænkt så meget over.
AG: - Tror du, det har
hjulpet dig, at du havde støt-
te fra din familie?
- Jeg glemmer aldrig bille-
det af en mor stå på kajen
med vores søn og datter i
hånden - ventende på mig
klokken syv om morgenen.
Det er stærkt...
- Spiritus bringer meget
godt med sig. Nogle menne-
sker, som på én eller anden
måde føler sig hæmmet eller
generte, åbner sig og har det
godt, når de får spiritus. Så
længe man ikke er afhængig
af alkohol og selv kan styre
det, så kan spiritus bruges
godt. Man bliver glad og
åben. Selvfølgelig er der og-
så nogle, der i deres glædes
rus falder i søvn i stolen. Det
er der da ikke noget galt i.
Nogle synger, andre græder
lidt. Jeg tror, de får lettet
noget inden i sig selv ved
det. Spiritus er ikke kun
dårligt.
- Men er man kommet så
langt ud, at man ikke længe-
re kan undvære det, når
man vågner om morgenen
eller midt om natten, så har
man nået grænsen og må gø-
re noget ved det.