Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.05.1992, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 18.05.1992, Blaðsíða 4
4 ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 56 1992 ASIUTITSINEQIMMIKKUTITTOQ SAP. AKUNNERANI qaangiuttumi AG-p Kaj Egede arlaleriarluni oqaloqatiginiartarsima- galuarpaa. Inatsisartut immikkut ittumik ataatsimiinnissaat aqagu marlunngornermi 19. maj aallartittussaq, qaquguugaluanersorlu naammassiumaartussaq sioqqullugu oqaase- qartikkumasimagaluaratsigu. Arlaleriarluta oqqersuiffigisaraluarlugu attaveqarfiginngit- soorparput. Kaj Egede uatsinnut sianeqqinn- gisaannarpoq. Soorlu AG narraassimagaa, Qorlortorsuarmi misiliineq pillugu oqallin- nermut akuliussimagatta, isumaqalersimal- lutalu misiliinernenni aqutsinerliorsimaneq Kaj Egedep pisuussutigigaa, taamaattumillu tunuartariaqarluni. INUIAQATIGIIT AQUNNEQARNERAT pil- lugu oqallinneq inuit ataasiakkaat isumaqati- giinnginnertik piinnarlugu oqaloqatigiissin- naajunnaamerannik kinguneqassappat ajuu- saamartuuvooq. Kaj Egede inuttut uagut su- milluunniit akerlerinngilarput, AG-milumi tusagassiortut Kaj Egedep allallu oqaasii ilu- moorlutik oqaluttuarisarumavaat. Kisianni soorluuna inuutissarsiutigalugu politikerilluunniit politikkikkut sakkortuu- mik assortuunneq inuttut asortuunnermil- luunniit immikkoortissinaaanngikkaat. Soo- runami pissutsit Kaj Egedemut ilungersu- narsimaqaat, oqallinnerli inunnut ataasiak- kaanut tunngasuungortinniassallugu pissu- tissaqanngilaq. SERMITSIANI SISAMANNGORMAT saq- qummersumi oqaatigineqarpoq Kaj Egede naalakkersuisuni ilaasortaanerminit tunuar- nialersimasoq. Pissutiginiagaali pissusiviu- sunut attuumassuteqanngilaq, tassa eqalun- nik misiliinermut tunngatillugu inuiaqatigiit aningaasaataannik aqutsinermut. Massakkut naalakkersuisut siulittaasuannik Lars Em'il Johansenimik suleqateqamerliornini sulias- samut akiliuteriataarpaa. Tassa suliassaq inunnut ataasiakkaanut tunngassuteqartjnni- aleriasaarlugu. Soorlu tassani apeqqutaaler- sorlusooq naalakkersuisut ingerlaannaassap- pata naalakkersuisut siulittaasuat Kajiluun- niit nammineq ataannassanersoq. Tamanna kukkunerulluinnarpoq. Suliassap ingerlasimanera eqqaamagaanni tamanna aallartippoq naalakkersuisut siulit- taasuata Kaj Egede nipaatsumik tunuaqqullu- gu kajumissaarmagu - naak tamanna kingu- siinnakkut avammut aatsaat tusarliunneqara- luartoq. Pissutiginiarpaa Kaj Eegedep eqa- lunnik misiliineq aningaasatigut naammagi- ■ r —kommune Nuuk kommum hokelisivoq iSsSS- i Srssr S0RAARS1TSJ- SOQANNOJLf® - ■ i ...unni ftaNE*"** ****”11111111 • •tmnik Secudt® nanngitsumik nakkutigisimammagu, naak 1990-imili kukkunersiuisut oqaaseqaataat sakkortoreeraluaqisut, kiisalu 1991-imi ukiu- akkut ataatsimiinnermi mianersoqqussutit paatsoorneqarsinnaanngikkaluartut, taman- nalu naalakkersuisunut politikkikkut akor- nutaalersimalluni. galaqqu^ajunnaarsimalluni, isumannanilu Siumup siulersuisuunerinut naalakkersuisu- nullu saqqummiuteqqusaajunnaarsimasut, misiliinerullu Royal Greenlandimit naliliiffi- gineqamissaanut nammineq piumasarisima- saminut taarsiullugu periarfissanik allanik saqqummiussilluni. KAJ EGEDE tunuarumanngilaq, direktøri- milu pisuutinneqamissaa akuersaarlugu, in- gerlasimaneq tamaat illersorlugu, kingusin- nerusukkullu saassussilluni oqaatigalugu an- Tamakkuninnga pisoqarnei'a pissutigalugu naalakkersuisut siulittaasuat inatsisartunik immikkut ataatsimiigiaqqusisariaqalerpoq, taamaalillutik taakku suliassaq, misiliineq Kaj Egedellu naalakkersuisuni ilaasortatut siunissaa nammineerlutik naliliiffigisinnaani- assammassuk. LARS EMIL JOHANSENIMIK siunissami suleqateqarsinnaajunnaavinnini massakkut tunuamiarnerminut patsisiginiarpaa, taman- nalu pissutsinik killormorluinnaq saatsitsine- ruvoq. Imaassinnaavoq ilumoortoq naalak- kersuisut siulittaasuata Kaj Egede qatsussi- magaa, kisianniliuna Kaj Egede namminerpi- aq pisuusoq inatsisartut immikkut ittumik ataatsimiigiaqqusariaqalernerannut. TUNUARNIARNERMINIK NALUNAARU- TAATA tunngavilersuiniaraluarnera upper- narunnaarsivippaa. Politikikkut ingerlatsineq sapinngisani tamaat akornuserniarsimavaa, nammineerluni piumasimallugu inatsisartut oqallitsinneqassasut, piumasanilu anguga- miuk tunuarluni. Tamanna akileraartartut aningaasaataannik suli asiutitseqqinneruvoq. Qinersisartunik »isiginnaartitsinermut« aki- liisussanik mittatilliineruvoq. Ataatsimiin- nissaq immaqa millionit affaanik akeqartus- saq sumut atussagatsigu? Kaj Egedep tunu- aannarniarneranik nalunaaruteqqamermut? Ataatsimiinnissaq ajomanngippat tamaa- tiinnartariaqaraluarpoq, aningaasat sipaarne- qarlutik, naalakkersuisullu naammagalugu massakkut ilaasortamik ilaata Inuussutissar- siomermut Pisortaqarfimmut akisussaaffim- mik tigusigallamissaa, taamaalillutillu inatsi- sartut ileqquusumik ataatsimiinnissaat utaq- qiinnariarlugu naalakkersuisuni ilaasortamik nutaamik toqaasitsillutik. INUSSUTISSARSIORNERMUT PISOR- TAQQARFIK eqqaariakku usi. KNAPK-p siulittaasua Peter Davidsen radioavisimut oqarsimavoq neriorsorneqarsimalluni aali- ' samermut immikkoortumik naalakkersuiso- qarfeqalissasoq, tamannalu nammineq KNAPK-llu nuannaarutigigitsik. Neriunniarta inatsisartut immikkut ataat- simiinnissaat iluaqutaassagunanngivissoq akileraartartut aningaasaataat suli amerlane- rusut atorlugit naalakkersuisuni ilaasortanik direktørinillu amerlanerusunik toqqaaner- mik inaameqassanngitsoq. Ilami ingasappaal- laassaqaaq naalakkersuisuni ilaasortap inuia- qatigiit aningaasaataannik aqutsinerlunnera politikerinut aqutsinermullu amerlanerusu- nik aningaasartuuteqalemermik kinguneqas- sagaluarpat. Inatsisartut aqagu ataatsimmiis- saat tamaatiinnamiarsiuk. EKSTRAORDINÆRT SPILD AG FORSØGTE FLERE gange i sidste uge at få fat i Kaj Egede. Vi ville geme have hans kommentar her op til den ekstraordinære landstingssamling, som starter - og slutter? - i morgen tirsdag den 19. maj 1992. Trods flere beskeder, fik vi dog ikke kontakt. Kaj Egede ringede aldrig tilbage. Som om han er sur på AG, fordi vi har blandet os i debatten om ørredprojektet i Qorlortorsuaq og kommet til den konklusion, at Kaj Egede er ansvarlig for den dårlige ledelse af projektet, og at han derfor bør gå af. DET ER TRIST hvis en debat om måden, hvorpå samfundet ledes, fører til personlige misforhold, så man pludselig ikke kan snakke sammen. Vi har intet personligt imod Kaj Egede, og AG’s journalister vil referere ham såvel som alle andre loyalt for, hvad de siger. Men tilsyneladende er det selv for profes- sionelle politikere svært at adskille en hård faglig politisk diskussion fra det personlige. Det har naturligvis været en hård tid for Kaj Egede, men der er ingen grund til at gøre debatten personlig. IFØLGE SERMITSIAQ TORSDAG så vil Kaj Egede nu trække sig som landsstyre- medlem. Men hans begrundelse er ikke det, sagen drejer sig om, nemlig forvaltningen af offentlige midler i forbindelse med ørredpro- jektet. Nu blander han pludselig samarbejds- klimaet med landsstyreformand Lars Emil Johansen ind i sagen. Nu gør han det pludse- lig til noget personligt. Næsten som om det er et spørgsmål om ham eller landsstyrefor- manden, hvis landsstyret skal kunne funge- re. Det er helt forkert. Husker man historien, så startede den - selv om offentligheden først fik det at vide senere - med, at landsstyrefor- manden opfordrede Kaj Egede til at gå af stille og roligt. Hans begrundelse var, at Kaj Egedes manglende kontrol med ørredprojek- tets økonomi, trods alvorlige revisionsbe- mærkninger i 1990, og utvetydige advarsler på efterårssamlingen 1991, var blevet en poli- tisk belastning for landsstyret. KAJ EGEDE AFVISTE, gik med til at give sin direktør hele skylden, forsvarede alle dis- positioner og gik senere direkte til angreb med påstande om, at han ikke fik lov at rejse, lov til at fremføre sine synspunkter internt i Siumut partiet og landsstyret, og at han plud- selig havde alternativer til den vurdering, som han selv havde bestilt hos Royal Green- land om projektet. Det fik landsstyreformanden til at indkalde Landstinget ekstraordinært, så det selv kan vurdere sagen, projektet og Kaj Egedes fremtid som landsstyremedlem. AT KOMME NU OG sige, at han trækker sig, fordi et fremtidigt samarbejde med Lars Emil Johansen er umuligt, det er at vende tingene helt på hovedet. Det er muligt, at det er rigtigt, at landsstyreformanden er træt af Kaj Egede, men det er Kaj Egede selv, der har skabt hele situationen med ekstraordi- nær indkaldelse af Landstinget. HANS BESKED OM, at han trækker sig, kaster samtidig et stærkt skær af usaglighed over hele hans argumentation. Han har ulejli- get det politiske system mest muligt, selv insisteret på en konfrontation i tinget, og når han så får den, trækker han sig. Det er endnu engang spild af skatteborgernes penge. Det er at gøre grin med vælgerne, der skal betale for showet. For hvad skal vi nu med en sam- ling, der koster måske en halv million? Høre at Kaj Egede alligevel går? Hvis det var mu- ligt, burde samlingen aflyses, pengene spa- res, og landsstyret måtte så leve med, at et af de nuværende landsstyremedlemmer tog ansvaret for Erhvervsdirektoratet til næste ordinære samling, hvor et nyt landsstyre- medlem så kan udpeges. APROPOS ERHVERVSDIREKTORATET. KNAPK’s formand, Peter Davidsen, har i Ra- dioavisen udtalt, at han har fået lovning på et selvstændigt landsstyreområde for fiskeri, og det er han og KNAPK glade for. Forhåbentlig ender en tilsyneladende nyt- teløs ekstraordinær landstingssamling ikke med, at der skal bruges endnu flere skatte- midler på flere landstyremedlemmer og flere direktører. Det vil være helt grotesk, hvis et landstyremedlems dårlige administration af offentlige midler ender med øgede udgifter til politikere og administration. Send hellere af- bud til landstingssamlingen i morgen.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.