Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.05.1992, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 18.05.1992, Blaðsíða 9
Konto 29.40 nunami sulif- lissuarnut, takornariartitsi- nermut aatsitassanullu atu- gassaapput. Kontomi tassa- ni 21.232.000 koruunit im- mikkoortinneqarsimapput. Takomariartitseqatigiiffim- mut 10 millioner koruunit missaat tunniunneqarsi- mapput. (Ass.: Knud Josef- sen) Konto 29.40 er til landbase- ret industri, turisme og rå- stoffer. Der er afsat 21.232.000 kroner på denne konto. Turismeselskabet har fået cirka 10 millioner kroner. (Foto: Knud Josef- sen) - - Flere penge til industrijob Konsulent i Erhvervsdirektoratet efterlyser flere penge til gode ideer NUUK(KR) - Vi er en for- søgsordning, som udløber med finansåret. Så må man på efterårets landstings- samling tage politisk stilling til, om ordningen har været og er en god idé. Efter min mening har det rigeligt væ- ret pengene værd. Der er kommet flere arbejdsplad- ser end de ressourcer, vi har fået, skulle kunne give. Der skal flere investeringer til, hvis landstinget på længere sigt vil have industri. Ellers må man tage konsekvensen og skrotte ideen om landba- serede arbejdspladser. Erik Kjærgaard Kristen- sen er konsulent i Erhvervs- direktoratet. Han er den ene af de to medarbejdere, som arbejder med erhvervsstøt- te. AGs Privat Erhverv har spurgt ham, hvilke mulighe- der, han har, for at give støt- te til folk med gode ideer til nye virksomheder i Grøn- land. Men konsulenten gi- ver også sin mening om, at bevillingerne til den landba- serede industri er alt for små. To muligheder Erhvervsdirektoratet kan tilbyde to former for støtte til folk med gode ideer. Det første er konsulentbistand, hvor erhvervsdirektoratets folk kan give gode råd og praktisk hjælp, når det skal afgøres, om ideerne er løn- somme. Den praktiske hjælp kan bestå i at hjælpe med budgetter og projektbe- skrivelser og markedsun- dersøgelser. - Det gør vi, hvis projektet har udsigt til at blive løn- somt. Hvis der kommer én og foreslår en produktion af ligkister eller gravstene, si- ger vi nej. Den anden mulighed er økonomisk støtte til nye virksomheder. Her er der mulighed for at give økono- misk tilskud til markedsun- dersøgelser og produktud- vikling. Der er også mulig- hed for at give lån, hvor princippet er, at man selv skal komme med halvdelen og så kan Erhvervsdirekto- ratet yde den anden halvdel .som lån. Af den halvdel, som man selv kommer med, skal 15 procent være egenkapi- tal, mens de resterende 35 procent for eksempel kan være banklån. Erhvervsdirektoratet har to konti på finansloven. Konto 29.40 er til landbase- ret industri, turisme og rå- stoffer. Der er afsat 21.232.000 kroner på denne konto. Fordelingen af pen- gene er sket med cirka 10 millioner kroner til Turis- meselskabet, to millioner kroner til julemandsprojek- tet og 1,7 millioner kroner til turismeuddannelser. Der- udover har erhvervsdirekto- ratet brugt tre millioner kroner til råstof- og minera- ludvinding med henblik på at tiltrældie mineselskaber til Grønland. Tilbage er kun nogle få millioner kroner, som skal fordeles til folk med gode ideer. Hurtigt overset - De penge er jo meget hur- tigt overset, så derfor bruger vi også tid på at finde alter- native finansieringsmulig- heder. Vi finder for eksem- pel penge fra fonde som Vestnordenfonden eller Be- skæftigelsesfonden. Arbej- det med afskaffe disse pen- ge gør naturligvis forbere- delsestiden for de enkelte projekter noget længere. - Så har vi også konto 27.13, som er penge, vi kan give som rente- og afdrags- frie lån til erhvervsformål. De fleste penge gives til tu- risme. - Det tager tid at realisere en idé. I gennemsnit går der små to år, og det gør der og- så i Danmark. Politisk har man haft nogle forkerte for- ventninger, siden vi startede for to år siden. Dengang for- ventede man, at man ville få en masse industri i løbet af et halvt år. Det får man ik- ke, og det må man efter min mening forholde sig til fra politisk side. I gennemsnit koster en arbejdsplads - også i Danmark - mellem en og to millioner kroner. Med vores midler giver det ikke mange arbejdspladser. Her kan man højst gøre op, om man mener det alvorligt. Gør man det, så er man nødt til at afsætte de nødvendige ressourcer. Det er i hvert fald ti gange så meget, som man nu har afsat. Hvis man vil have 100 arbejdspladser, så må man i hvert fald inve- stere mellem 50 og 75 mil- lioner kroner, resten skal så finansieres privat. Ingen skemaer Når man skal have støtte, er der ikke nogle skemaer, som skal udfyldes, eller bureua- krater, som sidder og vender tommelen ned, hvis et kom- ma er sat forkert. Man kan ringe eller skrive og så arbej- der Erhvervsdirektoratets folk videre med projektet, og helst i samarbejde med pro- jektmageren. - Vi har en strategioverve- jelse, som siger, at mange ideer vil falde tiljorden, hvis man starter med at bygge en fabrik. Kapitalomkostnin- gerne bliver alt for høje. Derimod vil mange projek- ter kunne blive lønsomme, hvis de er knopskydninger til den allerede eksisterende industri. Vi lægger vægt på, at man kan sikre afsætnin- gen. Vi siger ikke ja til pro- jekter, som er helt nye, for markedsføringen af produk- terne vil blive alt for høj. Vi støtter gerne projekter, som kommer til at virke import- begrænsende. Her er der al- lerede et marked og hvis produktet kan få en rimelig stor markedsandel, så er det en god idé. Projektet skal være så lønsomt, at produk- tet kan konkurrere på pris og kvalitet sammenlignet med det importerede pro- dukt. - Det er ikke alt der kan lade sig gøre. Det kan for ek- sempel ikke lade sig gøre at lave en tekstilfabrik her. Du vil jo ikke kun kunne vælge mellem tre forskellige kjo- ler. Serierne ville blive alt for små, og produktionen ville skulle stilles om hele ti- den. Der skal produceres ri- meligt store mængder for at det er en god ide. Ellers bli- ver produkterne så dyre, at de ikke kan afsættes. Hvis man laver en produktion i tilknytning til allerede eksi- strende erhverv, for eksem- pel plast til fiskeindustrien, så er det en god idé, og så er der et marked. Flest Job I Industri - Indtil nu har vi kunnet trække rimelige midler ud af fonde. Men hidtil har vi væ- ret i en forberedelsesfase, og det er nu, der skal investeres nogle midler, ellers kan det ikke lade sig gøre at skabe arbejdspladser. Efter min opfattelse er den landbase- rede industri det sted, hvor der kan skabes den største beskæftigelse. Med råstof- ferne taler man om en tids- horisont på omkring 10 år. Med turismen har vi valgt målet på 35.000 årlige turi- ster, fordi det er den kapaci- tet, der allerede er på hotel- ler og restauranter. Turis- men giver ikke meget mere beskæftigelse, fordi man al- lerede har kapaciteten. - Man skal satse på både råstoffer, turisme og land- baserest industri, men det er ikke sikkert, at den nuvæ- rende prioritering er den rigtige, hvis man skal se på beskæftigelsen som mål. På kort sigt skal man satse på industrien. Dermed være ik- ke sagt, at man skal skære ned på turisme og råstoffer, men man skal opprioritere den landbaserede industri. - Plastfabrikken her i Nuuk og sæbefabrikken i Qaqortoq har været med til at åbne øjnene for, hvordan man skaber arbejdspladser. - For hver 15 til 20 ansøg- ninger vi får, kommer der en lønsom og blivende virksom- hed. Vi bruger meget tid på at behandle projekter, som aldrig bliver til noget, og det ligger helt uden for vores rammer at give støtte til al- lerede eksisterende virk- somheder. - Sidste år blev der givet 50 projektbevillinger, og sid- ste år og i år er der kommet omkring 100 arbejdspladser ud af investeringerne. Der er folk rundt omkring, der har ideer og har penge, siger konsulent Erik Kjærgaard Kristensen. ■ I ■ ■ i ■ ! ■ ( V i I ■ I i i 1 i ■ ri ■ -W: ■ I ■♦is ■ rnmi * at rammen om din el. din virksomheds reception bare er helt i orden! ■* at du ikke skal tænke på be- svær med borde, stole, duge, servietter, lys, glas, blomster, toiletter og alt det andet! * at du ikke skal tænke - eller trække - på medarbejdere, familie og venner til dén dér "nødvendige hånd", for at det hele kører! ■* at du er helgarderet m.h.t. det kulinariske; slut med pap, plastic & folie I Forlang forslag og opdag, at det ikke er dyrere; men bare meget, meget bedre, at lade de professionelle fra Hotel Hans Egede tage kærlig hånd om din Reception! ;....^.............. .................... *x_ 1.^ II • 1 !!::::i::lll:i il i B HOTEL HAISIS EGEDE i Hmm I i i I fl B 8 fl i B V i ■ i fl •*- IB i ■ i I II V '**■ fl m- fl fl m i fl S ■ i O**- ■ ■ i i i i i fl i b i i *■— i Postbox 289.3900 Nuuk. Grønland 2 Telefon 2 42 44 . Telefax 2 44 87 I

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.