Atuagagdliutit - 18.05.1992, Side 9

Konto 29.40 nunami sulif-
lissuarnut, takornariartitsi-
nermut aatsitassanullu atu-
gassaapput. Kontomi tassa-
ni 21.232.000 koruunit im-
mikkoortinneqarsimapput.
Takomariartitseqatigiiffim-
mut 10 millioner koruunit
missaat tunniunneqarsi-
mapput. (Ass.: Knud Josef-
sen)
Konto 29.40 er til landbase-
ret industri, turisme og rå-
stoffer. Der er afsat
21.232.000 kroner på denne
konto. Turismeselskabet
har fået cirka 10 millioner
kroner. (Foto: Knud Josef-
sen)
-

- Flere penge til industrijob
Konsulent i Erhvervsdirektoratet efterlyser flere penge til gode ideer
NUUK(KR) - Vi er en for-
søgsordning, som udløber
med finansåret. Så må man
på efterårets landstings-
samling tage politisk stilling
til, om ordningen har været
og er en god idé. Efter min
mening har det rigeligt væ-
ret pengene værd. Der er
kommet flere arbejdsplad-
ser end de ressourcer, vi har
fået, skulle kunne give. Der
skal flere investeringer til,
hvis landstinget på længere
sigt vil have industri. Ellers
må man tage konsekvensen
og skrotte ideen om landba-
serede arbejdspladser.
Erik Kjærgaard Kristen-
sen er konsulent i Erhvervs-
direktoratet. Han er den ene
af de to medarbejdere, som
arbejder med erhvervsstøt-
te. AGs Privat Erhverv har
spurgt ham, hvilke mulighe-
der, han har, for at give støt-
te til folk med gode ideer til
nye virksomheder i Grøn-
land. Men konsulenten gi-
ver også sin mening om, at
bevillingerne til den landba-
serede industri er alt for
små.
To muligheder
Erhvervsdirektoratet kan
tilbyde to former for støtte
til folk med gode ideer. Det
første er konsulentbistand,
hvor erhvervsdirektoratets
folk kan give gode råd og
praktisk hjælp, når det skal
afgøres, om ideerne er løn-
somme. Den praktiske
hjælp kan bestå i at hjælpe
med budgetter og projektbe-
skrivelser og markedsun-
dersøgelser.
- Det gør vi, hvis projektet
har udsigt til at blive løn-
somt. Hvis der kommer én
og foreslår en produktion af
ligkister eller gravstene, si-
ger vi nej.
Den anden mulighed er
økonomisk støtte til nye
virksomheder. Her er der
mulighed for at give økono-
misk tilskud til markedsun-
dersøgelser og produktud-
vikling. Der er også mulig-
hed for at give lån, hvor
princippet er, at man selv
skal komme med halvdelen
og så kan Erhvervsdirekto-
ratet yde den anden halvdel
.som lån. Af den halvdel, som
man selv kommer med, skal
15 procent være egenkapi-
tal, mens de resterende 35
procent for eksempel kan
være banklån.
Erhvervsdirektoratet har
to konti på finansloven.
Konto 29.40 er til landbase-
ret industri, turisme og rå-
stoffer. Der er afsat
21.232.000 kroner på denne
konto. Fordelingen af pen-
gene er sket med cirka 10
millioner kroner til Turis-
meselskabet, to millioner
kroner til julemandsprojek-
tet og 1,7 millioner kroner til
turismeuddannelser. Der-
udover har erhvervsdirekto-
ratet brugt tre millioner
kroner til råstof- og minera-
ludvinding med henblik på
at tiltrældie mineselskaber
til Grønland. Tilbage er kun
nogle få millioner kroner,
som skal fordeles til folk
med gode ideer.
Hurtigt overset
- De penge er jo meget hur-
tigt overset, så derfor bruger
vi også tid på at finde alter-
native finansieringsmulig-
heder. Vi finder for eksem-
pel penge fra fonde som
Vestnordenfonden eller Be-
skæftigelsesfonden. Arbej-
det med afskaffe disse pen-
ge gør naturligvis forbere-
delsestiden for de enkelte
projekter noget længere.
- Så har vi også konto
27.13, som er penge, vi kan
give som rente- og afdrags-
frie lån til erhvervsformål.
De fleste penge gives til tu-
risme.
- Det tager tid at realisere
en idé. I gennemsnit går der
små to år, og det gør der og-
så i Danmark. Politisk har
man haft nogle forkerte for-
ventninger, siden vi startede
for to år siden. Dengang for-
ventede man, at man ville få
en masse industri i løbet af
et halvt år. Det får man ik-
ke, og det må man efter min
mening forholde sig til fra
politisk side. I gennemsnit
koster en arbejdsplads - også
i Danmark - mellem en og to
millioner kroner. Med vores
midler giver det ikke mange
arbejdspladser. Her kan
man højst gøre op, om man
mener det alvorligt. Gør
man det, så er man nødt til
at afsætte de nødvendige
ressourcer. Det er i hvert
fald ti gange så meget, som
man nu har afsat. Hvis man
vil have 100 arbejdspladser,
så må man i hvert fald inve-
stere mellem 50 og 75 mil-
lioner kroner, resten skal så
finansieres privat.
Ingen skemaer
Når man skal have støtte, er
der ikke nogle skemaer, som
skal udfyldes, eller bureua-
krater, som sidder og vender
tommelen ned, hvis et kom-
ma er sat forkert. Man kan
ringe eller skrive og så arbej-
der Erhvervsdirektoratets
folk videre med projektet, og
helst i samarbejde med pro-
jektmageren.
- Vi har en strategioverve-
jelse, som siger, at mange
ideer vil falde tiljorden, hvis
man starter med at bygge en
fabrik. Kapitalomkostnin-
gerne bliver alt for høje.
Derimod vil mange projek-
ter kunne blive lønsomme,
hvis de er knopskydninger
til den allerede eksisterende
industri. Vi lægger vægt på,
at man kan sikre afsætnin-
gen. Vi siger ikke ja til pro-
jekter, som er helt nye, for
markedsføringen af produk-
terne vil blive alt for høj. Vi
støtter gerne projekter, som
kommer til at virke import-
begrænsende. Her er der al-
lerede et marked og hvis
produktet kan få en rimelig
stor markedsandel, så er det
en god idé. Projektet skal
være så lønsomt, at produk-
tet kan konkurrere på pris
og kvalitet sammenlignet
med det importerede pro-
dukt.
- Det er ikke alt der kan
lade sig gøre. Det kan for ek-
sempel ikke lade sig gøre at
lave en tekstilfabrik her. Du
vil jo ikke kun kunne vælge
mellem tre forskellige kjo-
ler. Serierne ville blive alt
for små, og produktionen
ville skulle stilles om hele ti-
den. Der skal produceres ri-
meligt store mængder for at
det er en god ide. Ellers bli-
ver produkterne så dyre, at
de ikke kan afsættes. Hvis
man laver en produktion i
tilknytning til allerede eksi-
strende erhverv, for eksem-
pel plast til fiskeindustrien,
så er det en god idé, og så er
der et marked.
Flest Job I Industri
- Indtil nu har vi kunnet
trække rimelige midler ud af
fonde. Men hidtil har vi væ-
ret i en forberedelsesfase, og
det er nu, der skal investeres
nogle midler, ellers kan det
ikke lade sig gøre at skabe
arbejdspladser. Efter min
opfattelse er den landbase-
rede industri det sted, hvor
der kan skabes den største
beskæftigelse. Med råstof-
ferne taler man om en tids-
horisont på omkring 10 år.
Med turismen har vi valgt
målet på 35.000 årlige turi-
ster, fordi det er den kapaci-
tet, der allerede er på hotel-
ler og restauranter. Turis-
men giver ikke meget mere
beskæftigelse, fordi man al-
lerede har kapaciteten.
- Man skal satse på både
råstoffer, turisme og land-
baserest industri, men det
er ikke sikkert, at den nuvæ-
rende prioritering er den
rigtige, hvis man skal se på
beskæftigelsen som mål. På
kort sigt skal man satse på
industrien. Dermed være ik-
ke sagt, at man skal skære
ned på turisme og råstoffer,
men man skal opprioritere
den landbaserede industri.
- Plastfabrikken her i
Nuuk og sæbefabrikken i
Qaqortoq har været med til
at åbne øjnene for, hvordan
man skaber arbejdspladser.
- For hver 15 til 20 ansøg-
ninger vi får, kommer der en
lønsom og blivende virksom-
hed. Vi bruger meget tid på
at behandle projekter, som
aldrig bliver til noget, og det
ligger helt uden for vores
rammer at give støtte til al-
lerede eksisterende virk-
somheder.
- Sidste år blev der givet
50 projektbevillinger, og sid-
ste år og i år er der kommet
omkring 100 arbejdspladser
ud af investeringerne. Der
er folk rundt omkring, der
har ideer og har penge, siger
konsulent Erik Kjærgaard
Kristensen.
■
I
■
■
i
■
!
■
(
V
i
I
■
I
i
i
1
i
■
ri
■
-W:
■
I
■♦is
■
rnmi
* at rammen om din el. din
virksomheds reception
bare er helt i orden!
■* at du ikke skal tænke på be-
svær med borde, stole, duge,
servietter, lys, glas, blomster,
toiletter og alt det andet!
* at du ikke skal tænke - eller
trække - på medarbejdere,
familie og venner til dén dér
"nødvendige hånd", for at det
hele kører!
■* at du er helgarderet m.h.t. det
kulinariske; slut med pap,
plastic & folie I
Forlang forslag og opdag,
at det ikke er dyrere; men
bare meget, meget bedre,
at lade de professionelle
fra Hotel Hans Egede tage
kærlig hånd om din
Reception!
;....^..............
....................
*x_ 1.^
II • 1 !!::::i::lll:i
il
i
B
HOTEL HAISIS EGEDE
i
Hmm
I
i
i
I
fl
B
8
fl
i
B
V
i
■
i
fl
•*-
IB
i
■
i
I
II
V '**■
fl
m-
fl
fl
m
i
fl
S
■
i
O**-
■
■
i
i
i
i
i
fl
i
b
i
i
*■—
i
Postbox 289.3900 Nuuk. Grønland 2
Telefon 2 42 44 . Telefax 2 44 87 I