Atuagagdliutit - 18.05.1992, Page 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 56 1992
Sippuinissatpilersaarusiugaasimapput
Qorlortorsuarmi misiliinermi sippuinissat Kaj Egedep nalusimanngilai
NUUK(SS) - »Misiliinerup
ingerlanera nalaatsornerin-
nakkut ingerlatsineruvoq,
allanngorartitsiviusimallu-
nilu ilaatigut misiliinermut
toqqaannartumik akitsor-
taasaasunik, Namminersor-
nerullutillu Oqartussanut
toqqaannartumik annaasa-
qataasunik...«. Inatsisartut
kukkunersiuinermut ataat-
simiititaata nalunaarusiaa-
ni inuussutissarsiutinut pi-
sortaqarfiup Qorlortorsuar-
mi eqalunnik misiliinnerup
aqutsinera taama erseqqit-
sigisumik tatiginninngin-
nermik takutitsivigaa.
Nalunaarummi oqaatigi-
neqarpoq naalakkersuisuni
ilaasortap Kaj Egedep misi-
liinermut akuersissutit sip-
porneqarnissaat nalunngik-
kaluaraa. Ataatsimiititarmi
ima allappoq:
»Akuersissuteqartarner-
mi malittar is assat arlalitsi-
gut unioqqutinneqartar-
simapput, tassami naalak-
kersuisuni ilaasortap akuer-
sissutititigut pisar iaqar ti tat
nalunngereeraluarlugit qin-
nuteqaatit pisariaqartinne-
qartut nassiussimanngim-
magit.«
Paatsiveqanngilaq
Kukkunersiunermi ataatsi-
miititap nalunaarutaani
aamma landskarsip avataa-
nit kukkunersiuisuisa Schø-
bel & Marholtip aqutsinik-
kut ingerlatsisimaneq pillu-
gu nassuiaataani oqaatigi-
neqarpoq »Qorlortorsuarmi
eqalunnik misiliinneq«
paatsiveqanngilluinnar tu -
mik ingerlanneqarsimasoq.
Tukertisiniarluni misilii-
neq 1989-imi aallartinne-
qarmat sanaartornissamut
aninagaasartuutit taassu-
malu kingunerisaanik
ingerlatsinermut annigaa-
sartuutissat erseqqissumik
pilersaarusiorneqarsiman-
ngillat. Ukiut pingasut
ingerlanerini missingersuu-
tit annertussusissaat 21,6
millioner koruuniunissaat
taamaallaat naatsorsukan-
nerneqarsimavoq. Sanaar-
tukkat 1991-imi taamatut
akeqassapput, tamatumalu
kingoma misiliineq ani-
ngaasarsiutigalugu Royal
Greenlandimit ingerlanne-
qassalluni, Kaj Egedep oqar-
nera malillugu. Misiliinneq
manna tikillugu inuiaqati-
giit 38 millioner koruuninik
aningaasartuutigisimavaat.
Unloqqutltslneq
Juni 1989-imili allakkiami
Jørn Graversenip Kaj Ege-
demut allassimagunagaani
allassimavoq »misiliinermik
aqutsineq ajutoorfiusima-
soq, misiliinerlu siunertari-
saminit allaanerusumik
anguniagaqarfiulersima-
soq,»»tamatumalu kingune-
rissagunaraa misiliinerup
aningaasatigut isigalugu so-
qu tiginarunnaarnera« «,
aammalu »»misiliinerup al-
lanngortinneqarnerata ki-
ngunerisaanik sanaartugas-
sanut akuersissutigineqar-
simasunit amerlaneroqisu-
nik akuersissuteqarfigine-
qarnissaa pisariaqalissa-
soq««, Schøbel & MArholtip
nalunaarusiaani taama al-
lassimavoq.
Kukkunersuisoqarfiup
akuersissutitaqanngitsu-
mik atuisimanerit ar lal lit
taagorpai, nalunaarutillu
ilaani erseqqilluinnartumik
oqarluni aningaasat 3,1 mil-
lioner koruunit ukiuni misi-
liniissamik pilersaarutip
aningaasanut inatsimmut
suli ilanngunneqanngilliani
kontonit immikkortitsivin-
nit tiguneqartarsimaneri
akuersissuteqartamermi
malittarisassanik unioqqu-
titsinerusut.
Piukkunnaateqanngit-
sut
Inatsisartut kukkunersiui-
nermut ataatsimiititaata
oqaatigaa misiliinermi pi-
sor taatinneqartarsim asu t
taamatut misiliinnissamut
pisariaqartunik pisinnaasa-
qarnermikkut piukkunnaa-
teqanngivissut, kiisalu
inuussutissarsiornermut
naalakkersuisoqarfiup misi-
liinermilu pisortaqrafiuti-
taasup akornanni oqartus-
saaffinnik agguataarisoqar-
simanngitsoq.
Kaj Egede inatsisartunut
nassuiaammini allappoq
taamani KTU-jusup Torben
Ettrup 1987-imi atorfinit-
sissimagaa pilersaarusior-
tussanngorlugu. Pilersaaru-
siani ineramiuk Chilemut
uterluni aallarpoq, Herri
Kuskilu misiliinermi pisor-
tatut atorfinitsinneqarluni.
Taanna Danmarkimi naju-
gaqarpoq, Kalaallillu Nu-
naannut nuukkumasimana-
ni, »tamannalu attaveqati-
giinnikkut ilaatigut ajomar-
torsiutissaqartitsisimasoq.
Aammalumi malunnarsivoq
1989-ip afiaani siullermi
misiliinerup naammaasine-
qarnissaanut tunngaviusu-
tut isumaqatigiissutaasima-
sut unioqqutillugit arlalitsi-
gut iliuuseqartoqarsima-
soq«, Kaj Egede taamatut
nammineq allassimavoq.
Inersuarujussuaq
Herri Kusk ’89-ip qiteqqun-
nerani soraarsitaavoq, Poul
Lomholtilu Greenland Con-
tractorsineersoq atorfinit-
sinneqarluni. Kisianni tassa
tamatuma nalaani Kusk pi-
lersaarusiorsimavoq akuer-
sissutissanit naatsorsuutaa-
sunit allaalluinnartunik
aningaasartalimmik. Soorlu
assersuutigalugu inersua-
rujussualiassaq 400 kva-
dratmeteritut angissusilik
suli pisiffigineqartumit ti-
gummineqarpoq, Qorlortor-
suarmi misiliinermi illuuti-
tut nalunaarsimalluni. Pini-
ameqarsimavoq, akilerne-
qareersimallunilumi, kisi-
anni arlaannulluunniit
atorsinnaanngilaq, arlaan-
naataluunnillu pisiariuma-
junnaarsimallugu.
1990-imi aprilimi misilii-
nermi suleqataasut Norge-
meersut, Confi A/S piuma-
saqarput silami uumatisitsi-
viit 5-6 millioner koruuni-
nik nalilinnik annertusine-
qassasut.
Misiliinneq tamatuma ki-
ngorna Jørn Graversenimit
unikaallatsinneqarallarpoq.
Uumatisiviilli attartorne-
qassasut isumaqatigiissuti-
gineqarmat misiliinneq aal-
larteqqinneqarpoq. Attar-
tomissarli suli isumaqati-
giissusiorneqanngitsor-
luunniit uumatitsiviit Ka-
laallit Nunaannut tikipput.
Attartornissamik isumaqa-
tigiissusiortoqanngitsoor-
poq, uumatitsiviillu misilii-
nermi aningaasartuutigalu-
git akilerneqartariaqarlu-
tik. Uumatitsiviit taakku
13-iusut ullumi Qorlortor-
suarmiipput atomeqaratik.
Pi lersaar utaareersu-
mik sippuinerit
1991-imi qaammatini siul-
lerni norskenik suleqateqar-
neq ajalusoorpoq, Poul
Lomholtillu misiliinermi pi-
sortatut sulinerminit tunu-
arnissani eqqarsaatigiler-
paa, sulinermini tunaartas-
saqartitaannginnini pissuti-
galugu. Aasap taassuma
ingerlanerani sanaartukkat
kigaallatsinneqarput, Confi
A/S-ip akiliisinnaajunnaar-
nera pissutigalugu.
Suliap ingerlasim anera
misissoreerlugu Schøbel &
Marholtip oqaatigaa »piler-
saarutit 1990-imi upernaak-
kut annertusineqarmata
sippuiumaarnissat anner-
tuut ilaat taamanili ilisima-
neqareersimasut (pilersaa-
rusiorneqareersimasut)«.
Naalakkersuisuni ilaasor-
tap Kqj Egedep inatsisartu-
nut nassuiaatini, ilaatigut
misiliinnerup namminer-
sortunit pisortanillu inger-
lateqqinneqarnissaanik si-
unnersuumik ilaqartitani
naggaserlugu naalakkersui-
suni ilaasortaanerminit tu-
nuarniuteqarpoq.
Kqj Egede
Overskridelserne var
Kaj Egede kendte til Qorlortorsuaq-projektets overskridelser
NUUK(SS) - »Projektets
forløb har været præget af
tilfældigheder og ændrin-
ger, der i mange tilfælde har
fordyret projektet og direkte
medført tab for Hjemmesty-
ret...«. Rapporten fra lands-
tingets revisionsudvalg ud-
trykker direkte mistillid til
erhvervsdirektoratets for-
valtning af ørredprojektet i
Qorlortorsuaq.
Rapporten når frem til, at
landsstyremedlem Kaj Ege-
de kendte til bevillingsover-
skridelserne i projektet. Ud-
valget skriver nemlig, at:
»Bevillingsreglerne i flere
tilfælde er overtrådt, idet
Landsstyremedlemmet
trods positiv viden om bevil-
lingsbehovene ikke frem-
sendte de nødvendige ansøg-
ninger.«
Rod
Både revisionsudvalgets
rapport og redegørelsen om
forvaltningsforløbet fra
landskassens eksterne revi-
sionsfirma, Schøbel & Mar-
holt, viser at projekt »fjel-
dørredopdræt i Qorlortorsu-
aq« har været ét stort rod.
Da planen om opdrætsan-
lægget igangssættes i 1989
foreligger der ikke en detal-
jeret plan over anlægsudgif-
ter og deraf afledte driftsud-
gifter. Der foreligger kun et
overslag for en tre-årig pe-
riode på ialt 21,6 millioner
kroner. Det skal anlægget
koste til og med 1991, hvor-
efter det skal køres kom-
mercielt, ifølge Kaj Egede, af
Royal Greenland. Projektet
har indtil nu kostet samfun-
det 38 millioner kroner.
Overtrædelse
Allerede i juni 1989 hedder
det i et notat, formentlig fra
Jørn Graversen til Kaj Ege-
de, at »at styringen alf pro-
jektet har svigtet, at projek-
tet er ændret til et andet
ambitionsniveau »»som
sandsynligvis vil medføre at
projektet økonomisk bliver
uinteressant«« og at »»det
ændrede projekt medfører
et bevillingsbehov til anlæg
langt ud over det godkend-
te««, hedder det i rapporten
fra Schøbel & Marholt.
Alligevel fortsættes pro-
jektet, og firmaet opremser
flere tilfælde af ikke-bevil-
get forbrug, og skriver di-
rekte et sted, at et beløb på
3,1 millioner kroner, taget
fra henlæggelseskonti fra
tidligere år, hvor pilotpro-
jektet endnu ikke var på fi-
nansloven, er en overtræ-
delse af bevillingssystemet.
Ingen kvalifikationer
Landstingets revisionsud-
valg konstaterer, at de inter-
ne og eksterne projektlede-
re, der har været anvendt, i
stort omfang ikke har haft
de fornødne kvalifikationer
til gennemførelse af projek-
tet, og at der ikke er blevet
foretaget en kompetencefor-
deling mellem landsstyre-
området for erhverv og pro-
jektledelsen.
I sin redegørelse til lands-
tinget skriver Kqj Egede, at
det daværende KTU i 1987
ansatte konsulent Torben
Ettrup til at udarbejde pro-
jektet. Da han var færdig
med sit, rejste han tilbage tU
Chile og en Herri Kusk bli-
ver ansat som projektleder.
Han boede i Danmark og øn-
skede ikke at flytte til Grøn-
land, »hvilket gav visse
kommunikationsproblemer.
Det viser sig da også, at der
i første halvår af 1989 blev
foretaget en række disposi-
tioner, som var i strid med
de aftalte forudsætninger
for projektets gennemførel-
se«, som Kaj Egede skriver
det.
Kæmpehal
Herri Kusk blev fyret i mid-
ten af ’89 og Poul Lomholt
fra Greenland Contractors
bliver ansat. Men på det
tidspunkt har Kusk dierede
igangsat en projektering,
der afveg drastisk fra de for-
udsatte bevillinger. I dag
står der bl.a. en 400 kva-
dratmeter stor hal hos en le-
planlagte
verandør, som Qorlortorsu-
aq-projektets ejendom. Den
er bestilt og betalt, men den
kan ikke bruges til noget, og
ingen har indtil nu ønsket at
købe den.
I april ’90 kommer der
yderligere krav fra projek-
tets samarbejdspartner i
Norge, Confi A/S, om en be-
tydelig udvidelse af kapaci-
teten af de udendørs ørred-
kar til 5-6 millioner kroner.
Derefter bliver projektet
sat lidt i bero af erhvervsdi-
rektør Jørn Graversen. Det
bliver sat i gang igen, da
man bliver enige om at leje
karrene. Allerede inden der
foreligger en aftale, ankom-
mer karrene til Grønland.
Lejeaftalen bliver ikke til
noget, og projektet bliver
nødt til at betale for de leve-
rede kar. I dag står seks af
de 13 kar i Qorlortorsuaq og
samler støv.
Planlagte
overskridelser
I løbet af de første måneder
i 1991 smuldrer samarbejdet
med nordmændene, og Poul
Lomholt overvejer at fra-
træde som projektleder på
grund af manglende ret-
ningslinjer. I løbet af den
sommer reduceres arbejdet
med anlægget noget, fordi
Confi A/S er trådt i beta-
lingsstandsning.
Efter sin gennemgang af
sagsforløbet konstaterer
Schøbel & Marholt, at »der
med det udvidede projekt
blev truffet dispositioner i
foråret 1990, hvorved en væ-
sentlig del af kommende
overskridelser var kendt
(planlagt) på dette tids-
punkt«.
Landsstyremedlem Kaj
Egede afslutter sin redegø-
relse til landstinget, som
bla. indeholder et forslag om
at drive projektet videre i
privat og offentlig regi, med
en afskedsansøgning som
landsstyremedlem.